1. 

Efter at den mundtlige forhandling er blevet genåbnet og på grund af tilfældigheder i Domstolens tidsplan er jeg blevet anmodet om at fremsætte forslag til afgørelse i sagen, efter at min forgænger allerede har fremsat sit forslag, ligesom det var tilfældet i sag C-68/93, Shevill m.fl. mod Presse Alliance.

2. 

Ligesom i Shevill m.fl.-sagen kan jeg gøre det meget kort, idet jeg kan tilslutte mig de betragtninger, som generaladvokat Darmon er fremkommet med i sit forslag til afgørelse af 21. september 1994. Dette forslag til afgørelse angår for øvrigt også fortolkningen af Bruxelles-konventionens artikel 5, nr. 3.

3. 

De faktiske omstændigheder er som bekendt følgende: Antonio Marinari, der har bopæl i Italien, har ved Tribunale di Pisa anlagt erstatningssag mod Lloyd's Bank, idet den af bankens ansatte udviste adfærd havde medført, at han var blevet fængslet i England, samt at de veksler, han havde deponeret hos banken, var blevet taget i bevaring. Lloyd's Bank har bestridt, at den italienske ret har kompetence under henvisning til, at skaden indtrådte i England, hvorefter Corte suprema di cassazione er blevet anmodet om at træffe præjudiciel afgørelse om dette kompetencespørgsmål.

4. 

Corte suprema di cassazione har således anmodet Domstolen om en fortolkning af Bruxelles-konventionens artikel 5. nr. 3 ( 1 ), for at få præciseret, om udtrykket »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået« alene skal forstås som det sted, hvor en fysisk skade på person eller ting er lidt, eller om udtrykket også omfatter det sted, hvor det formuetab, sagsøgeren har lidt, er indtrådt.

5. 

Generaladvokat Darmon har foreslået ( 2 ), at det sted, hvor der er lidt økonomisk skade (her: Italien), dvs. en skade, der alene er accessorisk i forhold til den skade, der oprindelig er lidt i en anden kontraherende stat (i dette tilfælde: England), ikke kan begrunde, at retten tillægges kompetence i medfør af artikel 5, nr. 3.

6. 

Jeg kan tilslutte mig dette synspunkt: Ifølge Domstolens praksis ( 3 ), er der kun to mulige værneting, nemlig det sted, hvor skaden er indtrådt, eller det sted, hvor den skadegørende handling er foretaget, hvilket udelukker det sted, hvor en skade, der må anses for accessorisk i forhold til den oprindelige skade, indtræder. Med dom af 7. marts 1995, Shevill m.fl. mod Presse Alliance ( 4 ), der er afsagt efter, at generaladvokat Darmon fremsatte forslag til afgørelse, ændres bestemt ikke ved denne opfattelse, da dommen bekræfter den nævnte valgmulighed, idet det præciseres, at med hensyn til en ærekrænkelse i en avisartikel har retterne i en kontraherende stat kun kompetence til at tage stilling til den oprindelige skade, der er forvoldt i den stat, for hvis retter sagen er indbragt.

7. 

Jeg kan således tilslutte mig konklusionen i det forslag til afgørelse, som generaladvokat Darmon fremsatte den 21. september 1994.