61993C0136

++++

Hr. afdelingsformand,

De herrer dommere,

1. De praejudicielle spoergsmaal, som er forelagt i denne sag, drejer sig begge to om begrebet force majeure inden for landbrugsomraadet. Spoergsmaalet i sagen er, om udstedelsen af en raadsforordning vedroerende foranstaltninger til gennemfoerelse af en aftale mellem EOEF og Amerikas Forenede Stater, som indebar en aendring af markedsvilkaarene for et landbrugsprodukt (det foerste spoergsmaal), eller om indgaaelsen af selve denne aftale ° i det omfang den kunne forudses at ville medfoere en senere aendring af markedsvilkaarene (det andet spoergsmaal) ° kan betragtes som tilfaelde af force majeure, som indebaerer, at en erhvervsdrivende frigoeres for de forpligtelser, han har paataget sig i henhold til en tidligere forordning med henblik paa at faa udbetalt tilskud i forbindelse med, at det paagaeldende produkt bringes i fri omsaetning.

Gaeldende regler

2. Sagen er udsprunget af Spaniens tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber den 1. januar 1986 (1). Denne tiltraedelse medfoerte, at der inden for den her i sagen omhandlede sektor, nemlig majssektoren, skete et brud paa det traditionelle handelssamkvem mellem Spanien og De Forenede Stater, som indebar, at begge de tidligere handelspartnere led tab. De Forenede Stater mistede et af sine markeder, og Spanien mistede en kilde til forsyninger med lavprisprodukter.

For at undgaa for indgribende forstyrrelser paa markederne i de to lande traf Faellesskabet en raekke saerlige foranstaltninger for begges vedkommende. Faellesskabet indledte saaledes dels forhandlinger med De Forenede Stater inden for rammerne af GATT og vedtog dels nogle saerregler til fordel for spanske erhvervsdrivende.

3. Forhandlingerne mellem Faellesskabet og De Forenede Stater i henhold til GATT' s artikel XXIV.6 fandt hovedsageligt sted i 1986 og blev afsluttet med indgaaelsen af en aftale den 30. januar 1987 (2), hvorved Faellesskabet bl.a. forpligtede sig til for aarene 1987-1990 at aabne et aarligt kontingent for indfoersel til Spanien af 2 mio. tons majs. Kort efter aftalens indgaaelse blev der udsendt meddelelse herom i pressen, men aftalen blev foerst offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende i april 1987.

4. Mens forhandlingerne stod paa i 1986 blev EF' s institutioner noedsaget til at traeffe visse midlertidige foranstaltninger. Bl.a. vedtog Raadet den 16. september 1986 paa foranledning af den midlertidige loesning, som Faellesskabet og De Forenede Stater var naaet frem til den 1. juli 1986, forordning (EOEF) nr. 2913/86 (3) om aendring af forordning (EOEF) nr. 2727/75 (4), hvorved der blev givet mulighed for at fastsaette importafgiften for majs med oprindelse i tredjelande til et nedsat beloeb, saafremt der skete en vaesentlig nedgang i de amerikanske udfoersler af majs til Spanien. Foranstaltningerne var tidsbegraensede (indtil den 28.2.1987) og var betinget af, at der blev foert saerskilt tilsyn med de produkter fra De Forenede Stater, som blev indfoert i Spanien. I medfoer af denne forordning vedtog Kommissionen den 15. oktober 1986 forordning (EOEF) nr. 3140/86 (5) om afholdelse af en licitation vedroerende de maengder majs fra tredjelande, for hvilke der kunne opkraeves en nedsat importafgift. Ogsaa disse foranstaltninger var tidsbegraenset indtil den 28. februar 1987.

5. Som foelge af den endelige aftale, som blev indgaaet inden for rammerne af GATT, vedtog Raadet den 25. juni 1987 forordning (EOEF) nr. 1799/87 (6) ° hvilket er den forordning, som det foerste praejudicielle spoergsmaal drejer sig om ° og hvorved den importafgift, som opkraeves ved indfoersel af majs fra tredjelande til Spanien, blev nedsat for perioden 1987-1990. Kommissionen vedtog gennemfoerelsesforordningen hertil, forordning (EOEF) nr. 2059/87 (7), den 13. juli 1987. Disse foranstaltninger blev indfoert med virkning fra datoen for forordningernes offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

6. Mens forhandlingerne med De Forenede Stater stod paa, var majspriserne paa det spanske marked meget hoeje navnlig paa grund af en daarlig hoest. Da Kommissionen fandt, at vanskelighederne var tilstraekkeligt alvorlige til at indfoere overgangsforanstaltninger med henblik paa at bringe majsprisen ned igen, vedtog man den 26. november 1986 forordning (EOEF) nr. 3593/96 (8) i henhold til tiltraedelsestraktatens artikel 90, og det er denne forordning, som har givet anledning til tvisten ved den nationale ret, og i medfoer af hvilken der blev ydet et tilskud til indfoersel af majs til Spanien. De importerede maengder hidroerte for halvdelens vedkommende fra tredjelande og for den anden halvdels vedkommende fra medlemsstaterne, bortset fra Portugal. Ved indfoerslerne fra tredjelande udgjorde tilskuddet et fast beloeb, som skulle fratraekkes den importafgift, der skulle erlaegges (jf. forordningens artikel 1, stk. 1, andet afsnit). De paagaeldende foranstaltninger, der var betegnet som "overgangsforanstaltninger", anfoertes udtrykkeligt at vaere begrundet i de hoeje priser, som skyldtes den daarlige hoest (jf. foerste betragtning til forordningen) og var tidsbegraenset, idet der kun kunne ydes tilskud til de maengder majs, som var bragt i fri omsaetning i Spanien inden den 31. maj 1987 (jf. artikel 1, stk. 3). I oevrigt var der ved forordningen fastsat et loft for de maengder, hvortil der kunne ydes tilskud, nemlig 600 000 tons fra tredjelande og 600 000 tons fra de oevrige medlemsstater, bortset fra Portugal (jf. artikel 1, stk. 2).

Tvisten for den nationale ret

7. I lighed med, hvad der for det meste gaelder efter reglerne paa landbrugsomraadet, var det fastsat i Kommissionens forordning nr. 3593/86, at der skulle stilles en sikkerhed (jf. artikel 2, stk. 3). Med henblik paa indfoersel af majs til stoettepris indgav selskabet Transáfrica den 1. og 2. december 1986 ansoegninger hos det kompetente spanske organ, Servicio Nacional de Productos Agrarios (herefter benaevnt "Senpa"), om at kunne bringe 125 000 tons majs i fri omsaetning, for hvilke selskabet stillede den kraevede banksikkerhed. Den 10. december 1986 udstedte Senpa importbeviser til Transáfrica, hvorefter selskabet var forpligtet til at indfoere de maengder, hvorom det havde ansoegt, inden den 28. februar 1987. Paa basis af disse importbeviser bragte Transáfrica imidlertid kun en del af den majs i fri omsaetning (nemlig 31 587 tons), hvortil selskabet havde ansoegt om tilskud.

8. Da Transáfrica fandt, at indgaaelsen af aftalen af 30. januar 1987 mellem Faellesskabet og De Forenede Stater havde medfoert en fuldstaendig og uforudsigelig aendring af situationen paa markedet paa grund af det pludselige prisfald, som den havde fremkaldt, tilkendegav selskabet den 16. februar 1987 over for Senpa, at en indfoersel af det parti majs, hvortil der var ydet tilskud, var helt meningsloes, hvorefter selskabet rejste krav om frigivelse af den stillede sikkerhed. Efter indhentning af EN udtalelse fra Kommissionen, afslog Senpa ved beslutning af 14. september 1987 at frigive sikkerheden. Efter at Landbrugsministeriet ved beslutning af 6. september 1988 havde afvist Transáfrica' s foerste klage, anlagde selskabet sag den 11. november 1988 ved Audiencia Nacional. Det er denne rets Afdeling for Forvaltningssager, som ved kendelse af 25. marts 1993 har forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Kan de foranstaltninger, som er fastsat i Raadets forordning (EOEF) nr. 1799/87 af 25. juni 1987 om ordningen for indfoersel af majs til Spanien i perioden fra 1987 til 1990, paa grund af de virkninger, de har haft i form af et prisfald paa majs, antages at have indvirket saa negativt og i den grad vanskeliggjort opfyldelsen af de forpligtelser, der var indgaaet som modydelse for tilskud til indfoersel af majs til Spanien i henhold til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3593/86 af 26. november 1986, at der foreligger et tilfaelde af force majeure, som har gjort det umuligt at opfylde forpligtelserne til at bringe majsen i fri omsaetning, saaledes at der bestaar et krav om frigivelse af den stillede sikkerhed?

2) Kan de officielle meddelelser om aftalen mellem EOEF og Amerikas Forenede Stater og om resultatet af forhandlingerne inden for rammerne af GATT, som blev udsendt i de foerste maaneder af 1987 vedroerende forpligtelsen til at importere et vist aarligt kvantum majs og sorghum til Spanien i perioden fra 1987 til 1990, ogsaa foer denne blev praeciseret i en skreven retsregel, antages at have haft foelger af en saa uundgaaelig og uforudsigelig karakter, at de gjorde det umuligt eller vanskeligt at opfylde et primaert krav, saaledes at det kan paaberaabes som et tilfaelde af force majeure i henhold til artikel 22 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985?"

Anbringendet om beskyttelse af den berettigede forventning

9. Selv om de spoergsmaal, som den nationale ret har forelagt, begge vedroerer begrebet force majeure, har det sagsoegende selskab ogsaa gjort gaeldende, at det har krav paa beskyttelse af sin berettigede forventning, og at Audiencia Nacional' s omtale af begrebet force majeure i de praejudicielle spoergsmaal kan forstaas som en illustrerende henvisning og som en opfordring til Domstolen om at foretage en mere omfattende gennemgang af spoergsmaalene paa grundlag af andre retsforskrifter eller principper i faellesskabsretten.

De argumenter, som er fremfoert vedroerende force majeure og beskyttelsen af den berettigede forventning, har det til faelles, at de begge baseres paa privates forventninger. Der er dog den forskel, at det foerste princip giver mulighed for at fritage en privat fra en forpligtelse, der paahviler ham, mens det andet princip indebaerer, at der opstaar en forpligtelse for en tredjemand til fordel for den private. Saafremt der foreligger force majeure, er situationen nemlig den, at man tager hensyn til en uforudset aendring i omstaendighederne, vurderet i forhold til en given situation (man forventede ikke og havde ingen grund til at forvente, at en bestemt begivenhed ville indtraede), mens det i den situation, hvor nogen paaberaaber sig beskyttelse af sin berettigede forventning, snarere goeres gaeldende, at der er opstaaet en saa velbegrundet forventning om, at tredjemand udviser en bestemt handlemaade, at den private kan stoette ret herpaa (tredjemands handlemaade var af en saadan karakter, at den private var berettiget til at naere forventning om et bestemt, relativt praecist angivet forhold).

10. Efter min opfattelse er det berettiget, at den nationale ret har forelagt de omhandlede spoergsmaal om begrebet force majeure. Tvisten mellem parterne i den foreliggende sag vedroerer nemlig det sagsoegende selskabs opfyldelse af de forpligtelser, som det paatog sig, da det indgav ansoegninger om tilskud til indfoersel af majs, og som selskabet, hvis det kan godtgoere, at der er indtruffet force majeure, vil kunne fritages for og generhverve den sikkerhed, det har stillet. Da selskabet imidlertid ogsaa har baseret sin argumentation paa princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, skal jeg ligeledes behandle de forelagte spoergsmaal ud fra dette princip.

11. Det er meget sjaeldent, at Domstolen har godtaget en argumentation, som baseres paa princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, naar der er tale om foranstaltninger om oekonomisk intervention paa markederne. Paa dette omraade anerkender Domstolen nemlig dels, at der tilkommer Faellesskabets institutioner et skoen, dels anlaegger den en meget streng maalestok for den handlemaade, som en fornuftig og paapasselig erhvervsdrivende skal iagttage for at leve op til den bonus pater familias-norm, som gaelder i faellesskabsretten. Uanset at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er et af Faellesskabets grundlaeggende principper, kan de erhvervsdrivende saaledes ikke ifoelge Domstolens faste praksis have nogen berettiget forventning om opretholdelse af en bestaaende situation, som Faellesskabets institutioner kan aendre ved beslutninger, truffet inden for rammerne af deres skoen (9). Domstolen har fastslaaet, at dette navnlig gaelder inden for et omraade som de faelles markedsordninger, hvor det er noedvendigt at foretage en konstant tilpasning i forhold til aendringerne i den oekonomiske situation, og at det har saa meget mere gyldighed, naar den paagaeldende fordel skyldes en saerordning, som fraviger markedsordningens almindelige regler, og som er vedtaget for at imoedegaa en undtagelsessituation (10).

12. Dette var tilfaeldet her i sagen, idet der var opstaaet en undtagelsessituation paa grund af Spaniens tiltraedelse af Faellesskaberne. Alle de spanske erhvervsdrivende vidste eller burde vide, at der blev foert forhandlinger (11) mellem Faellesskabet og De Forenede Stater for, ved indfoerelse af en overgangsperiode, at afboede de foelger, som tiltraedelsen havde for majssektoren. Det var nemlig allerede naevnt i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/86 (12), at der var blevet fundet en midlertidig loesning den 1. juli 1986, og det blev ifoelge samme forordning anset for sandsynligt, at der snarest ville blive indgaaet en endelig aftale, da datoen for udloebet af de trufne foranstaltningers gyldighedsperiode var fastsat til den 28. februar 1987. I oevrigt var Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3593/86 (13) udtrykkeligt begrundet i de hoeje priser paa majs, som navnlig skyldtes den daarlige hoest. De foranstaltninger, som blev vedtaget ved denne forordning, blev betegnet som overgangsforanstaltninger, de var klart tidsbegraensede og vedroerte kun visse maengder majs. Enhver erhvervsdrivende kunne saaledes ved en simpel gennemlaesning af forordningerne konstatere, at der var tale om en situation, som ville udvikle sig yderligere.

13. Selv om det i oevrigt antages, at vedtagelsen af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3593/86 skulle have givet de erhvervsdrivende en berettiget forventning, hvilket jeg ikke vil antage, kan jeg under ingen omstaendigheder se, hvorledes den aftale mellem EOEF og Amerikas Forenede Stater, som blev indgaaet den 30. januar 1987, skulle kunne tilsidesaette denne forventning. Aftalen havde nemlig ikke direkte virkning og blev foerst gennemfoert i Faellesskabets retsorden ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1799/87 af 25. juni 1987 (14). Endvidere havde meddelelsen om aftalen ikke, som haevdet af det sagsoegende selskab, nogen virkning for majsprisen, som det var muligt at fastslaa med sikkerhed. Saavel den grafiske oversigt, sagsoegeren har fremlagt for Audiencia Nacional, og som er udarbejdet af samme organ (nemlig Senpa), som den oversigt, Kommissionen har fremlagt for Domstolen (15), men som vedroerer en kortere periode, viser, at majsprisen faldt konstant i december 1986 samt i januar, februar og marts 1987. Paa den grafiske oversigt, som Kommissionen har fremlagt, og som daekker perioden mellem juli 1986 og juni 1988, kan man navnlig se, at majsprisen begyndte at falde fra oktober 1986, dvs. netop fra tidspunktet for vedtagelsen af Kommissionens forordning nr. 3593/86, som jo havde til formaal at udvirke et prisfald. Der var derfor ikke tale om noget pludseligt prisfald i februar 1987, men kun en logisk, forudsigelig og tilstraebt foelge af de foranstaltninger, som blev truffet i oktober 1986, og ikke nogen abrupt reaktion paa markedet af den aftale, som blev indgaaet mellem EOEF og De Forenede Stater.

14. Hvad angaar Raadets forordning (EOEF) nr. 1799/87 af 25. juni 1987 ses det end mindre, hvorledes denne forordning skulle kunne have tilsidesat de erhvervsdrivendes forventning for saa vidt angaar markedsvilkaarene i februar 1987. Forordningen havde nemlig ikke tilbagevirkende gyldighed og fandt end ikke anvendelse i en periode, hvorunder der blev indfoert tilskudsberettiget majs til Spanien i henhold til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3593/86. Forordningen traadte foerst i kraft i slutningen af juni 1987, hvorimod der efter forordning (EOEF) nr. 3593/86 alene kunne udbetales tilskud til de maengder majs, som var bragt i fri omsaetning i Spanien inden den 31. maj 1987.

15. Foelgelig ses der ikke at vaere noget som helst holdepunkt for at antage, at der er sket en tilsidesaettelse af de erhvervsdrivendes forventning ° forudsat at der overhovedet bestod en saadan forventning, og at denne var berettiget ° hverken ved den aftale af 30. januar 1987, som blev indgaaet mellem EOEF og De Forenede Stater, ved meddelelsen om denne aftale i begyndelsen af februar 1987 eller ved forordning (EOEF) nr. 1799/87 af 25. juni 1987, som indeholdt gennemfoerelsesforanstaltninger til denne aftale.

Argumentet om force majeure

16. Den herom gaeldende bestemmelse findes i artikel 22, stk. 1, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2220/85 om faelles gennemfoerelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (16), som aendret ved forordning (EOEF) nr. 1181/87 af 29. april 1987 (17), som bestemmer:

"1. Sikkerheden fortabes fuldt ud for den maengde, for hvilken et primaert krav ikke er blevet opfyldt, medmindre force majeure har umuliggjort denne opfyldelse."

Vedroerende begrebet primaert krav skal henvises til artikel 5 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3593/86, hvori bestemmes:

"Den i artikel 2, stk. 3, omhandlede sikkerhed frigives for de maengder:

° for hvilke ansoegningen ikke er accepteret, eller naar det primaere krav er opfyldt

° der er overgaaet til fri omsaetning i Spanien i loebet af gyldighedsperioden for de i artikel 3 omhandlede bevis og mod forelaeggelse af dette bevis for det organ, som har udstedt det, inden to maaneder efter udloebet af gyldighedsperioden.

Dette krav er et primaert krav som omhandlet i artikel 20 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2220/85."

Spoergsmaalet i den foreliggende sag er, om aftalen af 30. januar 1987 eller Raadets forordning (EOEF) nr. 1799/87 kan betegnes som force majeure med den foelge, at Transáfrica blev frigjort for sin primaere forpligtelse til at bringe den tilskudsberettigede majs i fri omsaetning inden den 28. februar 1987.

17. Af disse to muligheder kan man uden videre udelukke den mulighed, at forordningen fra juni 1987 skulle have gjort det umuligt at opfylde den paagaeldende forpligtelse. Ligesom Kommissionen kan jeg vanskeligt se, hvorledes en forordning, som blev vedtaget i juni 1987, skulle have haft nogen som helst indflydelse paa opfyldelsen af en forpligtelse, som skulle vaere efterkommet i februar 1987.

18. Domstolen har ved flere lejligheder fastslaaet, at begrebet force majeure, som dette anvendes i de gaeldende landbrugsforordninger, ikke er begraenset til det tilfaelde, hvor der foreligger absolut umulighed med hensyn til opfyldelsen af den indgaaede forpligtelse. Det fremgaar dog af Domstolens faste praksis, at begrebet force majeure kun daekker de helt usaedvanlige og uforudsigelige omstaendigheder, som den paagaeldende erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse paa, og hvis foelger han trods stoerst mulig agtpaagivenhed alene kunne have undgaaet ved helt uforholdsmaessige opofrelser (18). Disse betingelser var ikke opfyldt i det foreliggende tilfaelde.

19. Naar bortses fra det principielle spoergsmaal, om en lovgivningsaendring kan have karakter af force majeure, er den foerste omstaendighed, der boer fremhaeves i denne sag, at indgaaelsen af aftalen af 30. januar 1987 ingenlunde var uforudsigelig for de erhvervsdrivende. Som naevnt tidligere havde forhandlingerne staaet paa i flere maaneder, og det var desuden naevnt i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/86, at der var fundet en midlertidig loesning den 1. juli 1986. Naar man laeser de artikler i pressen, som sagsoegeren har fremlagt for den nationale ret, kan man ikke undgaa at faa den opfattelse, at enhver erhvervsdrivende, som soergede for at holde sig normalt informeret, maatte vaere klar over, at spoergsmaalet om majsindfoerslerne til Spanien var et af de afgoerende elementer i forhandlingerne mellem EOEF og De Forenede Stater. Sagsoegeren vidste derfor eller burde vide, at en aftale var noedvendig for at undgaa en handelskrig mellem Faellesskabet og Amerikas Forenede Stater.

20. Sagsoegeren har anfoert, at den omstaendighed, som gjorde det umuligt eller meget vanskeligt for selskabet at opfylde sin forpligtelse til at bringe den stoettede majs i fri omsaetning i Spanien, var det prisfald paa majs, der indtraf paa grund af meddelelsen om aftalen. Selv om jeg er enig i, at der rent faktisk maa konstateres at vaere indtruffet et prisfald paa majs paa davaerende tidspunkt, mener jeg, at min gennemgang af anbringendet om, at de erhvervsdrivendes berettigede forventning var tilsidesat, i tilstraekkelig grad har godtgjort, at dette prisfald ikke var nogen pludselig og uforudsigelig reaktion paa meddelelsen om aftalen mellem Faellesskabet og De Forenede Stater af 30. januar 1987, men en logisk, forudsigelig og tilstraebt foelge af de foranstaltninger, som blev truffet i oktober 1986.

21. Spoergsmaalet er altsaa, om det var absolut umuligt for selskabet Transáfrica at bringe den tilskudsberettigede majs i fri omsaetning. Det mener jeg ikke, at det var. Det var nemlig fortsat muligt at fremskaffe varen. Ganske vist var forretningen i forbindelse hermed utvivlsomt ikke laengere saa oekonomisk attraktiv, men dette maa betragtes som en handelsrisiko og ikke som et tilfaelde af force majeure. Det hoerer nemlig med til erhvervsdrivendes ansvar at maatte tage foelgerne af deres dispositioner, og saaledes enten at opnaa den fortjeneste eller baere det tab, som disse dispositioner medfoerer. Transáfrica traf den disposition at koebe et betydeligt kvantum majs, hvortil der blev ydet tilskud i henhold til forordning (EOEF) nr. 3593/86, og selskabet maatte vide ° eftersom dette var oplyst i selve forordningen ° at der var tale om en overgangsforanstaltning, som var saavel tidsmaessigt som kvantitativt begraenset, idet de paagaeldende maengder skulle opfylde et bestemt behov og havde til formaal at fremkalde et prisfald. Selv om selskabet havde modtaget sine importbeviser for 125 000 tons den 10. december 1986, traf det endvidere den disposition kun at indfoere 31 587 tons og at vente med resten. Ganske vist var prisen usaedvanlig lav i februar maaned, og der maatte paa grund af meddelelsen om aftalen mellem Faellesskabet og De Forenede Stater paaregnes et yderligere prisfald, men ogsaa disse omstaendigheder maatte betragtes som en almindelig handelsrisiko og ikke som et tilfaelde af force majeure.

Forslag til afgoerelse

22. Da jeg foelgelig ikke kan tilslutte mig sagsoegerens argumentation, hverken for saa vidt angaar beskyttelsen af den berettigede forventning eller for saa vidt angaar force majeure, skal jeg foreslaa Domstolen at besvare de spoergsmaal, som er forelagt af den nationale ret, paa foelgende maade:

"En erhvervsdrivende kunne ikke paaberaabe sig, at der var indtruffet force majeure hverken som foelge af de foranstaltninger, som blev vedtaget ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1799/87 af 25. juni 1987 om ordningen for indfoersel af majs til Spanien i perioden fra 1987 til 1990, eller som foelge af de officielle meddelelser, som blev udsendt i de foerste maaneder af 1987, dels om aftalen mellem EOEF og Amerikas Forenede Stater, dels om resultatet af forhandlingerne om denne importordning inden for rammerne af GATT, og den erhvervsdrivende kunne derfor ikke af denne grund fritages for den hovedforpligtelse til at bringe stoettet majs i fri omsaetning, som han havde paataget sig i henhold til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3593/86 af 26. november 1986."

(*) Originalsprog: fransk.

(1) ° Traktaten mellem medlemsstaterne i De Europaeiske Faellesskaber og Kongeriget Spanien samt Den Portugisiske Republik vedroerende Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Det Europaeiske Atomenergifaellesskab, indgaaet i Madrid den 12.6.1985, EFT L 302.

(2) ° Raadets afgoerelse 87/224/EOEF af 30.1.1987 om aftalen mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Amerikas Forenede Stater vedroerende afslutning af forhandlingerne paa grundlag af artikel XXIV.6 i GATT, EFT L 98, s. 1.

(3) ° Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/86 af 16.9.1986 om undtagelse fra forordning (EOEF) nr. 2727/75 for saa vidt angaar importafgiften for visse maengder af majs og sorghum, EFT L 272, s. 1.

(4) ° Raadets forordning (EOEF) nr. 2727/75 af 29.10.1975 om den faelles markedsordning for korn, EFT L 281, s. 1.

(5) ° Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3140/86 af 15.10.1986 om aabning af en licitation over importafgiften for majs og sorghum fra tredjelande, EFT L 292, s. 27.

(6) ° Raadets forordning (EOEF) nr. 1799/87 af 25.6.1987 om den saerlige ordning for indfoersel af majs og sorghum til Spanien i perioden fra 1987 til 1990, EFT L 170, s. 1.

(7) ° Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2059/87 af 13.7.1987 om gennemfoerelsesbestemmelser til den saerlige ordning for indfoersel af majs og sorghum til Spanien i perioden fra 1987 til 1990, EFT L 193, s. 6.

(8) ° Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3593/86 af 26.11.1986 om ydelse af tilskud til indfoersel af majs til Spanien, EFT L 334, s. 21.

(9) ° Jf. dom af 15.7.1982, sag 245/81, Edeka (Sml. s. 2745, praemis 27), af 28.10.1982, sag 52/81, Faust (Sml. s. 3745, praemis 27), af 17.6.1987, forenede sager 424/85 og 425/85, Frico (Sml. s. 2755, praemis 33), af 14.2.1990, sag C-350/88, Delacre (Sml. I, s. 395, praemis 33), og af 7.5.1992, forenede sager C-258/90 og C-259/90, Pesquerias De Bermeo (Sml. I, s. 2901, praemis 34, 35 og 36).

(10) ° Jf. foernaevnte dom af 14.2.1990 i sag C-350/88, praemis 36.

(11) ° Hvad angaar spoergsmaalet, om det er af betydning for den berettigede forventning, at de erhvervsdrivende maa formodes at have kendskab til forhandlinger i Raadet, henvises til dom af 12.4.1984, sag 281/82, Unifrex (Sml. s. 1969, praemis 26 og 27).

(12) ° Jf. ovenfor, punkt 4.

(13) ° Jf. ovenfor, punkt 6.

(14) ° Jf. ovenfor, punkt 5.

(15) ° Sagsoegeren har kopieret oversigten fra Senpa' s ugentlige publikation Mercados nacionales , fra s. 5 i nummeret fra sidste uge af marts 1987, saaledes som selskabet har anfoert paa s. 15 i staevningen for den nationale ret.

(16) ° EFT L 205, s. 5.

(17) ° EFT L 113, s. 31. Denne aendringsforordning, som blev udstedt efter, at den her i sagen omhandlede sikkerhed var blevet stillet, praeciserer blot udtrykkeligt muligheden for at goere force majeure gaeldende.

(18) ° Jf. herom senest dom af 13.10.1993, sag C-124/92, An Bord Bainne (Sml. I, s. 5061, praemis 11).