++++
1. Konkurrence - administrativ procedure - overholdelse af retten til kontradiktion - meddelelse om klagepunkter - fremsendelse til en part, til orientering, af en kopi af en supplerende meddelelse om klagepunkter rettet til en anden part - ingen formel fremsendelse - ikke lovligt
(Raadets forordning nr. 17, art. 19, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 2 og 4)
2. Konkurrence - aftaler - konkurrencebegraensning - aftale, som indfoerer en forpligtelse for medlemmerne af en banksammenslutning til over for de tilsluttede handlende at opkraeve et gebyr for indloesning af udenlandske eurochecks - konkurrencebegraensende formaal - tilstraekkelig konstatering
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
3. Konkurrence - aftaler - det relevante marked - afgraensning
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
4. Annullationssoegsmaal - beslutning fra Kommissionen truffet i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3 - kompliceret oekonomisk vurdering - domstolskontrol - graenser
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 3, og art. 173)
5. Konkurrence - aftaler - forbud - fritagelse - betingelser - noedvendige konkurrencebegraensninger - aftale, der skal sikre, at de handlende tager imod udenlandske eurochecks - bestemmelse, der forpligter medlemmerne af en banksammenslutning til over for de tilsluttede handlende at opkraeve et gebyr for indloesning af udenlandske eurochecks - berettiget at naegte fritagelse
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 3)
6. Konkurrence - administrativ procedure - overholdelse af retten til kontradiktion - adskillelse af procedurer som kan holdes adskilt - tilladt
(EOEF-traktaten, art. 85)
7. Konkurrence - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - den omsaetning der er lagt til grund - omsaetningen for alle de virksomheder, der udgoer en sammenslutning af virksomheder - tilladt - tilsidesaettelse af princippet om straffens personalitet - ingen saadan tilsidesaettelse
(Raadets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)
8. Konkurrence - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - kriterier - overtraedelsernes grovhed - forhold der indgaar i bedoemmelsen
(Raadets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)
1. Det fremgaar af artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17, sammenholdt med artikel 2 og 4 i forordning nr. 99/63, at Kommissionen skal give meddelelse om de klagepunkter, den goer gaeldende mod de beroerte virksomheder og sammenslutninger, og at den i sine beslutninger kun kan tage saadanne klagepunkter i betragtning, om hvilke disse har haft lejlighed til at udtale sig. Endvidere indebaerer retten til kontradiktion - som er et grundlaeggende faellesskabsretligt princip og skal respekteres under alle omstaendigheder, navnlig under enhver procedure, der kan foere til paalaeggelse af sanktioner, ogsaa selv om der er tale om en administrativ procedure - at de beroerte virksomheder og sammenslutninger af virksomheder allerede under den administrative procedure skal saettes i stand til at tage stilling til, om de af Kommissionen fremfoerte faktiske oplysninger, klagepunkter og omstaendigheder i oevrigt er i overensstemmelse med de faktiske forhold, og hvilken betydning de har.
Det udgoer en tilsidesaettelse af ovennaevnte krav, at der blot til orientering fremsendes en kopi af en supplerende meddelelse om klagepunkter, der er rettet til en anden part, og som aendrer selve karakteren af den overtraedelse, virksomheden kritiseres for, og udvider raekkevidden af klagepunkterne, uden at der, som omhandlet i artikel 2, stk. 4, i forordning nr. 99/63, fastsaettes en frist for den beroerte virksomhed til at fremkomme med sine bemaerkninger.
Eftersom det ikke kan udelukkes, at proceduren kunne have foert til et andet resultat, hvis Kommissionen formelt havde fremsendt den supplerende meddelelse om klagepunkter til virksomheden, og hvis den havde fastsat en frist for virksomheden til at fremkomme med sine bemaerkninger til meddelelsen, og da der ikke er grundlag for at fastslaa, at den beroerte virksomhed har taget stilling til den nye formulering af klagepunkterne, medfoerer den saaledes skete tilsidesaettelse af retten til kontradiktion, at der skal ske annullation af Kommissionens beslutning, hvori det fastslaas, at den naevnte virksomhed har begaaet en overtraedelse, og hvorved der paalaegges den en boede.
2. Ved at paatage sig forpligtelsen til over for de tilsluttede handlende at beregne sig et gebyr for indloesning af eurochecks trukket paa udenlandske banker har en banksammenslutnings medlemmer gensidigt givet afkald paa muligheden for eventuelt at anse det gebyr i forholdet mellem bankerne, som de modtager fra den bank, checken er trukket paa - og som belaster dem, der udsteder saadanne checks - som tilstraekkeligt vederlag for den ydelse, der praesteres over for den handlende i form af indloesning af checken. Det foelger heraf, at aftalen har haft til formaal at indfoere en maerkbar begraensning af handlefriheden for sammenslutningens medlemmer og derfor udgoer en aftale om opkraevning af et gebyr, der som saadan er i strid med traktatens artikel 85, stk. 1, litra a). Da aftalen har til formaal at begraense konkurrencen, er det ikke noedvendigt at tage stilling til dens konkrete virkninger i forbindelse med anvendelsen af traktatens konkurrenceregler.
3. Markedet for udenlandske eurochecks udstedt i den franske non-banking-sektor udgoer paa grund af sit omfang et saerligt, tilstraekkelig homogent marked, der kan adskilles fra markedet for de andre internationale betalingsmidler, som anvendes i Frankrig.
4. Den kontrol, som EF' s retsinstanser udoever vedroerende komplicerede vurderinger, der er foretaget af Kommissionen som led i dennes udoevelse af den skoensbefoejelse, den har i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, i relation til hver af de fire betingelser heri, skal begraenses til en efterproevelse af, at formforskrifterne er overholdt, at begrundelsen er tilstraekkelig, at de faktiske omstaendigheder er materielt rigtige, samt at der ikke foreligger et aabenbart urigtigt skoen eller magtfordrejning. Naar henses til, at betingelserne for at indroemme en fritagelse er kumulative, kan Kommissionens beslutning, for saa vidt som det heri afvises at indroemme en saadan fritagelse, kun annulleres, saafremt den kontrol, der udoeves af EF' s retsinstanser, viser, at Kommissionen ikke har opfyldt sine forpligtelser, naar de fire betingelser betragtes hver for sig.
5. Selv om det laegges til grund, at aftalen var noedvendig med henblik paa at sikre, at de handlende i en medlemsstat tager imod udenlandske eurochecks udstedt i national valuta som betalingsmiddel, udgoer en bestemmelse, som paalaegger en banksammenslutnings medlemmer at afkraeve de handlende et gebyr i forbindelse med betalinger med udenlandske eurochecks, en konkurrencebegraensning, som ikke er noedvendig. Bestemmelsen indebaerer nemlig, at sammenslutningens medlemmer, som kunne have anset det gebyr i forholdet mellem bankerne, som de modtager fra trassatbanken - og som belaster dem, der udsteder saadanne checks - som tilstraekkeligt vederlag for den praesterede ydelse, ved hjaelp af en aftale afskaerer sig fra muligheden for at undlade at afkraeve de handlende, der er tilsluttet sammenslutningen, et gebyr i forbindelse med betalinger med udenlandske eurochecks.
Da aftalen indeholder en saadan bestemmelse, har Kommissionen med rette fastslaaet, at den ikke opfylder betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, for at indroemme en fritagelse.
6. I forbindelse med anvendelsen af konkurrencereglerne skal Kommissionen ud fra hensynet til god forvaltningsskik kunne traeffe afgoerelse vedroerende en aftale, som er blevet behoerigt anmeldt til Kommissionen, uden at skulle afvente resultatet af en undersoegelse, der vedroerer en aftale, som kan holdes adskilt fra den anmeldte aftale. Kommissionen har derfor ikke gjort indgreb i sagsoegerens ret til kontradiktion ved - efter en adskillelse af procedurerne - at traeffe afgoerelse om den anmeldte aftale.
7. Anvendelsen af den generelle betegnelse "overtraedelse" i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, som uden forskel omfatter aftaler, former for samordnet praksis og vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, viser, at de i bestemmelsen foreskrevne lofter for boeder finder ensartet anvendelse paa aftaler og former for samordnet praksis samt vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder. Det foelger heraf, at loftet paa 10% af omsaetningen skal beregnes ud fra omsaetningen for hver af de virksomheder, som deltager i de naevnte aftaler og former for samordnet praksis, eller for samtlige de virksomheder, der er medlem af de naevnte sammenslutninger af virksomheder, i det mindste naar sammenslutningen i henhold til sine interne regler kan forpligte medlemmerne. Dette resultat bekraeftes af, at der ved fastsaettelsen af boeders stoerrelse bl.a. kan tages hensyn til, i hvor hoej grad virksomheden kunne paavirke markedet, navnlig paa grund af dens stoerrelse og dens oekonomiske betydning, som virksomhedens omsaetning giver et indtryk af. I hvor hoej grad en sammenslutning af virksomheder kan paavirke et marked afhaenger nemlig ikke af sammenslutningens egen "omsaetning", som hverken er udtryk for sammenslutningens stoerrelse eller dens oekonomiske betydning, men derimod af medlemmernes omsaetning, som giver et indtryk af sammenslutningens stoerrelse og oekonomiske betydning.
En sammenslutning af virksomheder, der har begaaet en overtraedelse, kan ikke goere gaeldende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om straffens personalitet ved at tage hensyn til omsaetningen for sammenslutningens medlemmer ved fastsaettelsen af loftet for boeden og ved saaledes at lade sammenslutningens medlemmer baere den oekonomiske byrde, som boeden udgoer. Det forhold, at der er taget hensyn til medlemmernes omsaetninger, betyder nemlig ikke, at der er paalagt medlemmerne en boede, og heller ikke i sig selv, at den paagaeldende sammenslutning har pligt til at vaelte boeden over paa medlemmerne.
8. Stoerrelsen af boeder for overtraedelser af konkurrencereglerne skal fastsaettes i forhold til omstaendighederne i forbindelse med overtraedelsen og dennes grovhed. Ved bedoemmelsen af overtraedelsens grovhed skal der tages hensyn til konkurrencebegraensningernes karakter, idet der navnlig skal laegges vaegt paa, om den retsstridige adfaerd har begraenset eller fjernet konkurrencen.