++++
1. Institutionernes retsakter ° gyldighedsformodning ° indsigelse ° bevisoptagelse ved Faellesskabets retsinstans ° betingelser
(EOEF-traktaten art. 189)
2. Konkurrence ° administrativ procedure ° hoeringer ° referat ° aendring ° underretning af de paagaeldende virksomheder ° fremgangsmaade
3. Institutionernes retsakter ° begrundelse ° forpligtelse ° raekkevidde ° beslutning i overensstemmelse med tidligere beslutninger ° en udtrykkelig begrundelse alene noedvendig, saafremt en beslutning gaar videre end hidtidig praksis
(EOEF-traktaten, art. 190)
4. Institutionernes retsakter ° begrundelse ° forpligtelse ° raekkevidde ° beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne ° Kommissionens beslutning om afslag paa fritagelse
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 3, og art. 190)
5. Konkurrence ° karteller ° forbud ° ophoer af overtraedelserne ° paabud til virksomhederne ° den deklaratoriske karakter af et paabud om ikke at deltage i et samarbejde som det, med hensyn til hvilket fritagelse var blevet afslaaet
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1; Raadets forordning nr. 17, art. 3, stk. 1)
6. Konkurrence ° karteller ° konkurrencebegraensning ° aftale uden konkurrencebegraensende formaal ° bedoemmelse efter dens virkninger paa markedet ° kriterier
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
7. Konkurrence ° karteller ° konkurrencebegraensning ° aftale om en informationsudvekslingsordning, der ikke vedroerer priser og ikke stoetter en anden konkurrencebegraensende foranstaltning ° lovlig paa et konkurrencepraeget marked ° ulovlig paa et oligopolistisk marked
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
8. Konkurrence ° karteller ° forbud ° fritagelse ° fritagelsesbetingelserne kumulative
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 3)
9. Konkurrence ° karteller ° forbud ° fritagelse ° pligt for virksomheden til at dokumentere ansoegningens berettigelse
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 3)
1. Saafremt der ikke foreligger nogen som helst omstaendighed, der kan rejse tvivl om dens gyldighed, maa en beslutning fra Kommissionen vaere omfattet af den gyldighedsformodning, der knytter sig til Faellesskabets retsakter. Da sagsoegerne ikke har fremlagt det mindste bevis, der kan afkraefte denne formodning, boer Faellesskabets retsinstans ikke anordne bevisoptagelse for at fastslaa, om de formaliteter, som er foreskrevet i Kommissionens forretningsorden, konkret er blevet overholdt.
2. Den omstaendighed, at en aendring af referatet af hoeringen af en virksomhed, der undersoeges i forbindelse med en procedure om anvendelse af konkurrencereglerne, direkte er bragt til virksomhedens kendskab, men ikke til dens advokats kendskab, kan ikke begrunde, at der rejses tvivl om gyldigheden af de saaledes meddelte oplysninger.
3. Selv om en beslutning, der er i overensstemmelse med en fast beslutningspraksis, kan begrundes kortfattet, isaer ved en henvisning til denne praksis, paahviler det Kommissionen at give en udtrykkelig begrundelse, saafremt en beslutning gaar vaesentlig laengere end de tidligere beslutninger.
4. For saa vidt angaar fortolkningen af traktatens artikel 85, stk. 2, bemaerkes, at selv om ugyldigheden af en kontrakt boer begraenses til de af dens bestemmelser, der goer indgreb i konkurrencen, i alle de tilfaelde, hvor saadanne bestemmelser kan adskilles fra resten af kontrakten, og selv om det i modsat fald foelgelig paahviler Kommissionen i begrundelsen at goere rede for, hvorfor disse dele forekommer den uadskillelige fra aftalens oevrige bestemmelser, kan denne fortolkning ikke uden videre overfoeres paa en sag vedroerende behandling af en ansoegning om fritagelse i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3. I denne sidstnaevnte situation er det nemlig Kommissionen, der med henblik paa besvarelsen af den anmodning, den har faaet forelagt af de virksomheder, der har indsendt anmeldelsen til dens bedoemmelse, skal tage stilling ud fra kontrakten, saaledes som den er blevet anmeldt, medmindre den under behandlingen af sagen opnaar, at parterne aendrer den anmeldte kontrakt paa det ene eller det andet punkt.
5. Traktatens artikel 85, stk. 1, fastslaar et principielt forbud mod aftaler, der begraenser konkurrencen. Denne bestemmelse, der er ufravigelig, gaelder derfor for de beroerte virksomheder, uafhaengigt af ethvert paabud, som Kommissionen maatte kunne rette til dem.
Det maa derfor betragtes som et rent deklaratorisk forbud, naar det i en beslutnings konklusion, der indeholder afslag paa fritagelse i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3, forbydes de virksomheder, der har foretaget anmeldelsen, at deltage i enhver form for samarbejde med det samme eller et lignende formaal som den anmeldte aftale.
6. Saafremt en aftale ikke har konkurrencebegraensende formaal, kan der kun goeres indsigelse mod den under henvisning til dens virkninger paa markedet. I saa fald skal dens eventuelle konkurrencebegraensende virkninger bedoemmes med udgangspunkt i konkurrenceforholdene, som de faktisk ville vaere uden den omtvistede aftale.
7. En aftale om en informationsudvekslingsordning, der ikke vedroerer priserne og ikke stoetter en anden konkurrencebegraensende foranstaltning, kan paa et virkeligt konkurrencepraeget marked skaerpe konkurrencen paa udbudssiden, da den omstaendighed, at en erhvervsdrivende tager hensyn til de oplysninger, han raader over, for at tilpasse sin adfaerd til markedet, naeppe, naar henses til udbuddets opsplittede karakter, for de andre erhvervsdrivende vil formindske eller fjerne usikkerheden med hensyn til forudsigeligheden af deres konkurrenters adfaerd. Derimod er en generel ordning mellem de erhvervsdrivende, der staar for hovedparten af udbuddet, vedroerende udveksling af detaljerede oplysninger med korte mellemrum paa et staerkt koncentreret oligopolistisk marked, hvor konkurrencen allerede er staerkt svaekket og informationsudvekslingen gjort lettere, egnet til maerkbart at begraense den konkurrence, der findes mellem de erhvervsdrivende. Under disse omstaendigheder har en ordning, hvorefter der regelmaessigt og hyppigt udveksles oplysninger om markedets funktion, til foelge, at de forskellige individuelle konkurrenters placering og strategi med jaevne mellemrum afsloeres over for samtlige konkurrenter.
8. De fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3, for, at en aftale, der er forskriftsmaessigt anmeldt til Kommissionen, kan fritages ved en individuel beslutning, er kumulative, saaledes at Kommissionen, saafremt en af dem ikke er opfyldt, lovligt kan afslaa den anmodning, den har modtaget.
9. Saafremt der indgives ansoegning om en individuel beslutning om fritagelse for forbuddet mod karteller, paahviler det i foerste raekke de ansoegende virksomheder at forelaegge Kommissionen beviser for, at aftalen opfylder betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3.