++++
1. Traktatbrudssoegsmaal ° Kommissionens soegsmaalsret ° forudsaetter ingen saerlig retlig interesse
(EOEF-traktaten, art. 169)
2. Traktatbrudssoegsmaal ° Kommissionens soegsmaalsret ° frist for udoevelse ° foreligger ikke ° skoensmaessig befoejelse til selv at vaelge tidspunktet for soegsmaalets indgivelse
(EOEF-traktaten, art. 169)
3. Tilnaermelse af lovgivningerne ° affald ° direktiv 75/442 og 78/319 ° begreb ° udelukkelse af visse stoffer og genstande, som kan genbruges ° ulovligt
(Raadets direktiv 75/442, art. 1, og 78/319, art. 1)
4. Tilnaermelse af lovgivningerne ° affald ° graenseoverskridende overfoersler af farligt affald ° direktiv 84/631 ° generelt og absolut forbud mod udfoersel af affald ° ulovligt ° national lovgivning, som indeholder en regel om bortskaffelse af affald paa nationalt omraade, der dog ikke udelukker graenseoverskridende overfoersler, forudsat der indhentes tilladelse hertil ° lovligt
(EOEF-traktaten, art. 130 R, stk. 2; Raadets direktiv 84/631 som aendret ved direktiv 86/279)
1. Kommissionen behoever ikke have en saerlig retlig interesse for at anlaegge traktatbrudssag i medfoer af traktatens artikel 169. Denne traktatbestemmelse har nemlig ikke til formaal at beskytte Kommissionens egne rettigheder, men er et af midler, hvormed Kommissionen skal sikre, at medlemsstaterne overholder traktatens bestemmelser og de i medfoer heraf af institutionerne udstedte bestemmelser.
2. Kommissionen behoever ikke iagttage en bestemt frist for at anlaegge traktatbrudssag mod en medlemsstat i medfoer af traktatens artikel 169, men har befoejelse til selv at vurdere, hvornaar der er grund til at anlaegge sag. Det tilkommer ikke Domstolen at efterproeve denne vurdering.
3. Begrebet affald i artikel 1 i direktiv 75/442 og 78/319 skal ikke fortolkes saaledes, at stoffer og genstande, som kan genbruges oekonomisk, er udelukket fra direktivernes anvendelsesomraade. Saafremt en medlemsstat fra sine nationale lovregler om bortskaffelse af affald undtager visse kategorier affald, som kan recirkuleres, sikrer den ikke en korrekt gennemfoerelse af direktiverne.
4. Ved direktiv 84/631 ° som aendret ved direktiv 86/279 ° om overvaagning af og kontrol inden for Faellesskabet med graenseoverskridende overfoersel af farligt affald blev der indfoert en fuldstaendig ordning navnlig vedroerende graenseoverskridende overfoersel af farligt affald med henblik paa dettes bortskaffelse i naermere angivne anlaeg. Den herved indfoerte ordning er baseret paa en forpligtelse for affaldets indehaver til at indgive en detaljeret forhaandsanmeldelse. Efter ordningen kan de nationale myndigheder fremsaette indsigelser og saaledes forbyde konkrete overfoersler af farligt affald af hensyn dels til beskyttelsen af miljoeet og sundheden, dels til den offentlige orden og sikkerhed. Derimod kan medlemsstaterne ikke generelt forbyde saadanne overfoersler.
Det er ikke uforeneligt med direktivet at indfoere en national lovgivning, som indeholder et princip om bortskaffelse af affald paa nationalt omraade, men fastsaetter visse betingelser for dets anvendelse, som goer det muligt at foretage graenseoverskridende overfoersler af farligt affald paa naermere angivne vilkaar og i dette oejemed foreskriver en raekke administrative procedurer, som svarer til dem, der indeholdes i direktivet. Et saadant princip, som er fastsat for at opfylde et maal, der er i overensstemmelse med det i traktatens artikel 130 R, stk. 2, foreskrevne princip om, at udbedringer af miljoeskader fortrinsvis skal ske ved kilden, kan ikke anses for et generelt og absolut forbud mod eksport af farligt affald, som vil vaere i strid med direktiv 84/631.
Det er heller ikke uforeneligt med direktivet at udstede nationale bestemmelser, hvorefter overfoersler af farligt affald er betinget af en godkendelse, saafremt en saadan godkendelse svarer til den "bekraeftelse af modtagelsen", som er omhandlet i direktivet, og saafremt de forhold, som kan begrunde et afslag paa at meddele tilladelse, hovedsagelig er begrundet i hensyn til almenvellet, som vedroerer beskyttelsen af menneskers sundhed og miljoebeskyttelsen, og dermed netop omfattes af de hensyn, som er omhandlet i direktivet.