61992J0419

++++

Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - adgang til beskaeftigelse - det forhold at en offentlig institution i en medlemsstat i forbindelse med ansaettelser vil tage hensyn til tidligere beskaeftigelse inden for det offentlige - sondring, for saa vidt angaar statsborgere fra Faellesskabets medlemsstater, mellem beskaeftigelse inden for det offentlige i den paagaeldende medlemsstat eller i en anden medlemsstat - skjult forskelsbehandling - ikke tilladt

(EOEF-traktaten, art. 48)

Traktatens artikel 48 forbyder ikke alene aabenlys forskelsbehandling begrundet i nationalitet, men desuden enhver form for skjult forskelsbehandling, som ved anvendelse af andre kriterier reelt foerer til samme resultat. Den skal derfor fortolkes saaledes, at en offentlig institution i en medlemsstat, naar den i forbindelse med ansaettelser i stillinger, der ikke er omfattet af traktatens artikel 48, stk. 4, vil tage hensyn til ansoegernes tidligere beskaeftigelse inden for det offentlige, ikke har adgang til, for saa vidt angaar statsborgere i Faellesskabets medlemsstater, at sondre mellem, om beskaeftigelsen er udoevet inden for det offentlige i den paagaeldende medlemsstat eller i en anden medlemsstat.

1 Ved dom af 10. juni 1992, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 18. december 1992, har Tribunale amministrativo regionale per la Sardegna i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 7 og 48 samt artikel 1 og 3 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag vedroerende placering paa en liste over egnede ansoegere i henhold til en generel udvaelgelsesproeve, paa grundlag af eksamensbeviser og proever, afholdt med henblik paa besaettelse af en raekke stillinger som kantinemedhjaelper ved Cagliari' s Universitet.

3 Sagsoegeren i hovedsagen, der oprindelig er tysk statsborger og har erhvervet italiensk statsborgerskab ved aegteskab, anlagde sag til efterproevelse af sin placering paa listen over egnede ansoegere i henhold til udvaelgelsesproeven. Til stoette herfor gjorde hun gaeldende, at udvaelgelseskomitéens undladelse af, i overensstemmelse med meddelelsen om udvaelgelsesproeven, at tage hensyn til en beskaeftigelse, hun forud for sit aegteskab havde haft hos det tyske postvaesen, var retsstridig.

4 I henhold til meddelelsen om udvaelgelsesproeven ville der med henblik paa ansoegernes endelige placering paa listen, blive tildelt et antal points for eksamensbeviser og tidligere beskaeftigelsesperioder. Meddelelsen indeholdt dog ikke naermere oplysninger om, hvilken form for erhvervserfaring der ville blive lagt vaegt paa.

5 Tribunale amministrativo regionale per la Sardegna, som sagen var indbragt for, besluttede at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Kan traktatens artikel 7 og 48 samt artikel 1 og 3 i forordning (EOEF) nr. 1612/68 fortolkes saaledes, at det er forbudt, i forbindelse med en generel udvaelgelsesproeve med henblik paa besaettelse af stillinger, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 48, stk. 4, at undlade at tillaegge beskaeftigelse inden for det offentlige i en anden medlemsstat betydning, naar beskaeftigelse inden for det offentlige i den stat, hvor udvaelgelsesproeven afholdes, tillaegges betydning i forbindelse med placeringen paa den liste over egnede ansoegere, hvormed udvaelgelsesproeven afsluttes?"

6 Indledningsvis bemaerkes, at traktatens artikel 7, hvorefter al forskelsbehandling, der udoeves paa grundlag af nationalitet, er forbudt, ikke finder selvstaendig anvendelse, saafremt traktaten indeholder en saerlig bestemmelse om forbud mod forskelsbehandling, saaledes som det er tilfaeldet i artikel 48, stk. 2, for saa vidt angaar arbejdskraftens frie bevaegelighed (jf. dom af 30.5.1989, sag 305/87, Kommissionen mod Graekenland, Sml. s. 1461, praemis 12 og 13). I oevrigt indeholder artikel 1 og 3 i forordning nr. 1612/68 kun en naermere praecisering og gennemfoerelse af de rettigheder, der allerede foelger af traktatens artikel 48. Heraf foelger, at traktatens artikel 48 er den eneste relevante bestemmelse i den foreliggende sag.

7 Det fremgaar af Domstolens faste praksis (jf. saerlig dom af 10.3.1993, sag C-111/91, Kommissionen mod Luxembourg, Sml. I, s. 817, praemis 9), at traktatens artikel 48 ikke alene forbyder aabenlys forskelsbehandling begrundet i nationalitet, men desuden enhver form for skjult forskelsbehandling, som ved anvendelse af andre kriterier reelt foerer til samme resultat.

8 For saa vidt angaar den konkrete sag for den nationale ret bemaerkes for det foerste, at den omstaendighed, at sagsoegeren har erhvervet italiensk statsborgerskab, ikke har betydning for anvendelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

9 Enhver statsborger i en medlemsstat, som har gjort brug af sin ret i henhold til arbejdskraftens frie bevaegelighed, og som har haft beskaeftigelse i en anden medlemsstat, er saaledes omfattet af de naevnte bestemmelsers anvendelsesomraade uanset sin bopael og sit statsborgerskab.

10 Endvidere bemaerkes, at der ifoelge reglerne for den paagaeldende udvaelgelsesproeve - med henblik paa placeringen paa listen over egnede ansoegere - skulle tages hensyn til tidligere beskaeftigelsesperioder inden for det offentlige, uden at det var naermere angivet, at beskaeftigelsesperioderne skulle have sammenhaeng med arbejdet som kantinemedhjaelper.

11 Endelig bemaerkes, at afslaget paa - ved tildelingen af ekstra points med henblik paa placeringen paa listen over egnede ansoegere - at tage hensyn til den beskaeftigelsesperiode, sagsoegeren i hovedsagen havde haft inden for det offentlige i en anden medlemsstat, udgoer en uberettiget, indirekte forskelsbehandling.

12 Det forelagte spoergsmaal maa herefter besvares med, at EOEF-traktatens artikel 48 skal fortolkes saaledes, at en offentlig institution i en medlemsstat, naar den i forbindelse med ansaettelser i stillinger, der ikke er omfattet af traktatens artikel 48, stk. 4, vil tage hensyn til ansoegernes tidligere beskaeftigelse inden for det offentlige, ikke har adgang til, for saa vidt angaar statsborgere i Faellesskabets medlemsstater, at sondre mellem, om beskaeftigelsen er udoevet inden for det offentlige i den paagaeldende medlemsstat eller i en anden medlemsstat.

Sagens omkostninger

13 De udgifter, der er afholdt af den italienske og den franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Tribunale amministrativo regionale per la Sardegna (Italien) ved dom af 10. juni 1992, for ret:

EOEF-traktatens artikel 48 skal fortolkes saaledes, at en offentlig institution i en medlemsstat, naar den i forbindelse med ansaettelser i stillinger, der ikke er omfattet af traktatens artikel 48, stk. 4, vil tage hensyn til ansoegernes tidligere beskaeftigelse inden for det offentlige, ikke har adgang til, for saa vidt angaar statsborgere i Faellesskabets medlemsstater, at sondre mellem, om beskaeftigelsen er udoevet inden for det offentlige i den paagaeldende medlemsstat eller i en anden medlemsstat.