61992J0365

++++

1. Landbrug ° faelles markedsordning ° oksekoed ° saerlig praemie til producenter ° overgangsordning for dyr, hvis opfedning naesten er afsluttet ° betingelser for betaling af praemien ° manglende overholdelse ° anvendelse af den almindelige sanktionsordning ° manglende overholdelse af en betingelse for dyrenes praemieberettigelse ° udbetaling af praemien udelukket

(Kommissionens forordning nr. 714/89, art. 9 og art. 11, stk. 2)

2. Landbrug ° faelles markedsordning ° oksekoed ° saerlig praemie til producenter ° betingelser ° myndighedernes kontrol ° begreb ° gennemgang af dokumenter fremlagt af ansoegeren ° omfattet

(Kommissionens forordning nr. 714/89, art. 8 og art. 9, stk. 1)

3. Landbrug ° faelles markedsordning ° oksekoed ° saerlig praemie til producenter ° overgangsordning for dyr, hvis opfedning naesten er afsluttet ° betingelser for betaling af praemien ° manglende overholdelse af en betingelse vedroerende fristen for slagtning ° tab af hele praemien ° proportionalitetsprincippet ° overtraedelse ° foreligger ikke

(Kommissionens forordning nr. 714/89, art. 9)

1. Artikel 9 i forordning nr. 714/89 om gennemfoerelsesbestemmelser til ordningen med en saerlig praemie til oksekoedsproducenter fastsaetter en sanktionsordning, der finder anvendelse i alle tilfaelde, hvor betingelserne for udbetaling af praemien ikke er overholdt, og isaer naar betingelserne for, at dyrene er praemieberettigede, ikke er overholdt, og dette gaelder, uanset hvilke regler den ansoegte praemie henhoerer under. Artikel 9, stk. 1, finder foelgelig anvendelse paa ansoegninger om saerlig praemie, der indgives i henhold til samme forordnings artikel 11, stk. 2, hvorved der indfoeres en overgangsordning for dyr, hvis opfedning naesten er afsluttet. Der kan saaledes ikke udbetales en saerlig praemie efter denne overgangsordning som foelge af forordningens artikel 9, stk. 1, saafremt producenten ikke slagter det forudsete antal fedekvaeg eller ikke overgiver dem til slagtning inden for den frist, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, og forskellen mellem det anmeldte antal dyr og det faktiske antal praemieberettigede dyr overstiger 5%, og denne forskel hverken skyldes naturlige omstaendigheder eller force majeure, som omhandlet i artikel 9, stk. 2 og 3.

2. Idet begrebet "kontrol" i den forstand, udtrykket er anvendt i artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 714/89, vedroerer den administrative kontrol, som de nationale myndigheder kan foretage i medfoer af forordningens artikel 8, omfatter det ogsaa gennemgangen af den dokumentation, som den, der ansoeger om en saerlig praemie til oksekoedsproducenter, fremlaegger for myndighederne som bevis for, at han opfylder de foreskrevne betingelser for udbetaling af praemien.

3. Det fuldstaendige tab af den saerlige praemie til oksekoedsproducenter i andre tilfaelde end dem, der er naevnt i artikel 9, stk. 2, 3 og 4, i forordning nr. 714/89 ° hvor der blot foretages en nedsaettelse af praemien ° er ganske vist en streng sanktion, men den er hensigtsmaessig og noedvendig for at opfylde formaalet med de paagaeldende bestemmelser, nemlig at forhindre uregelmaessigheder og svig. Artikel 9, stk. 1, i den naevnte forordning strider foelgelig ikke mod proportionalitetsprincippet, for saa vidt som den bestemmer, at der ikke kan udbetales nogen praemie ved en ° ogsaa kun delvis ° overskridelse af fristen for slagtning i forordningens artikel 11, stk. 2.

1 Ved kendelse af 29. november 1991 indgaaet til Domstolen den 18. september 1992 har Verwaltungsgericht Hannover i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen og gyldigheden af visse bestemmelser i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 714/89 af 20. marts 1989 om gennemfoerelsesbestemmelser til ordningen med en saerlig praemie til oksekoedsproducenter (EFT L 78, s. 38).

2 Disse spoergsmaal er rejst i en sag mellem Henrik Schumacher, der er indehaver af en landbrugsbedrift, og Bezirksregierung Hannover angaaende dennes afslag paa H. Schumacher' s ansoegning om udbetaling af en saerlig praemie for oksekoedsproducenter.

3 Ved Raadets forordning (EOEF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for oksekoed (EFT 1968 I, s. 179), som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 467/87 af 10. februar 1987 (EFT L 48, s. 1), blev der indfoert en ordning med saerlige praemier til oksekoedsproducenter, blandt andet for dyr, hvis opfedning er naesten afsluttet. I henhold til artikel 11, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 714/89 skal den producent, der ansoeger om en af disse praemier, i sin ansoegning anfoere, at de paagaeldende dyr er mindst 12 maaneder gamle paa datoen for ansoegningens indgivelse, at han har holdt dem paa sin bedrift i mindst en maaned, og at dyrene skal slagtes eller udfoeres til et tredjeland inden den 3. september 1989.

4 I artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 714/89 bestemmes det, at "de ansvarlige myndigheder ... foretager administrativ kontrol og inspektioner paa stedet med henblik paa at undersoege, om bestemmelserne vedroerende den saerlige praemieordning overholdes".

5 Artikel 9 indeholder en sanktionsordning, som skal anvendes, saafremt betingelserne for udbetaling af en praemie ikke overholdes. Artikel 9, stk. 1-4, lyder:

"1. Er det faktiske antal praemieberettigede dyr, der foelger af kontrollen, lavere end det, for hvilket praemieansoegningen er indgivet, udbetales der ingen praemie, jf. dog stk. 2, 3 og 4.

2. Skyldes det lavere antal dyr naturlige omstaendigheder ved besaetningens eksistens, udbetales praemien for antallet af faktisk praemieberettigede dyr ...

3. Retten til praemie for det faktiske antal praemieberettigede dyr bevares, hvis producenten ikke har kunnet overholde den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 2, som foelge af force majeure ...

4. I andre end de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfaelde udbetales praemien, hvis forskellen mellem det faktiske antal praemieberettigede dyr og det anmeldte antal dyr er paa under 5% eller paa hoejst ét dyr, hvis antallet af anmeldte dyr er paa 20 og derunder, idet praemien nedsaettes med 20%, forudsat at der efter den ansvarlige myndigheds opfattelse ikke er tale om en urigtig erklaering, der er afgivet forsaetligt eller ved grov uagtsomhed."

6 Ved skrivelse af 25. april 1989 indgav Henrik Schumacher ansoegning til Bezirksregierung Hannover om udbetaling af en saerlig praemie for i alt 32 opfedede handyr, der var mindst 12 maaneder gamle, og som skulle slagtes inden den 3. september 1989.

7 Det fremgaar af sagens akter, at der mellem den 20. juni 1989 og den 17. august 1989 blev slagtet 27 dyr, og at der den 25. september 1989 blev slagtet yderligere fem dyr; de sidstnaevnte dyr blev saaledes slagtet 22 dage efter udloebet af den frist, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 714/89. Bezirksregierung Hannover afviste praemieansoegningen i sin helhed under henvisning til den naevnte forordnings artikel 9, stk. 1.

8 Schumacher anfaegtede herefter denne afgoerelse ved et sagsanlaeg for Verwaltungsgericht Hannover, hvorunder han gjorde gaeldende, at han i det mindste havde krav paa den saerlige praemie for de 27 dyr, der var blevet slagtet foer udloebet af den fastsatte frist.

9 Den forelaeggende ret fastslog, at forskellen mellem antallet af praemieberettigede dyr (27) og det antal dyr, for hvilke der var indgivet ansoegning om praemie (32), hverken kunne tilskrives naturlige omstaendigheder eller force majeure, og at artikel 9, stk. 2 og 3, i den omtvistede forordning derfor ikke kunne anvendes. Artikel 9, stk. 4, kunne efter rettens opfattelse heller ikke anvendes, da den naevnte forskel er paa over 5%. Da der er tale om 5 dyr ud af 32, udgoer forskellen nemlig omtrent 15%.

10 Ifoelge den nationale retsinstans udgoer forordningens artikel 9, stk. 1, den eneste hindring for at imoedekomme ansoegningen om saerlig praemie med hensyn til de 27 stykker kvaeg. Retten anser det imidlertid for tvivlsomt, om denne bestemmelse er forenelig med proportionalitetsprincippet.

11 Paa baggrund af denne tvivl har den nationale ret besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Gaelder artikel 9, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 714/89 af 20. marts 1989 ogsaa for ansoegninger om saerlig praemie, som indgives i henhold til samme forordnings artikel 11, stk. 2?

2) Omfatter begrebet 'kontrol' i artikel 9, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 714/89 ogsaa gennemgangen af den dokumentation, ansoegeren fremlaegger for myndighederne som bevis for, at betingelserne for praemiens udbetaling er opfyldt?

3) Er det ganske udelukket efter artikel 9, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 714/89 at udbetale den saerlige praemie til en oksekoedsproducent, naar denne har forsoemt at slagte enkelte stykker fedekvaeg eller at overgive dem til slagtning inden for den frist, som er fastsat i forordningens artikel 11, stk. 2, og forordningens artikel 9, stk. 4, ikke finder anvendelse, fordi forskellen mellem det faktiske antal praemieberettigede dyr og det anmeldte antal dyr udgoer mere end ét dyr eller overstiger 5%?

4) Saafremt det tredje spoergsmaal besvares bekraeftende, spoerges, om artikel 9, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 714/89 strider mod proportionalitetsprincippet."

12 Hvad naermere angaar de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet for Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Det foerste spoergsmaal

13 Betingelserne for udbetaling af en saerlig praemie til oksekoedsproducenter er fastlagt i forordning nr. 714/89. Disse betingelser er forskellige, alt efter om der er tale om den almindelige praemieordning (artikel 2, andet led, og artikel 8, stk. 2) eller om den overgangsordning, der gaelder for medlemsstater, hvor praemien anvendes for foerste gang, eller for dyr, hvis opfedning er naesten afsluttet (artikel 11).

14 Sanktionsordningen i forordningens artikel 9 finder imidlertid anvendelse, uanset hvilke regler den ansoegte praemie henhoerer under, naar betingelserne for udbetalingen af praemien ikke er overholdt, isaer ved manglende overholdelse af betingelserne for, at dyrene er praemieberettigede. Artikel 9 skal foelgelig ogsaa anvendes i tilfaelde af, at et dyr ikke er praemieberettiget, fordi den frist for slagtning, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, andet afsnit, tredje led, ikke er blevet overholdt.

15 Det foerste spoergsmaal skal derfor besvares med, at artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 714/89 finder anvendelse paa ansoegninger om saerlig praemie, som indgives i henhold til forordningens artikel 11, stk. 2.

Det andet spoergsmaal

16 I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 714/89 kan de nationale myndigheder, der skal kontrollere, om bestemmelserne for den saerlige praemie overholdes, baade foretage inspektion paa stedet og administrativ kontrol.

17 For saa vidt angaar den administrative kontrol skal det bemaerkes, at denne omfatter en gennemgang af den dokumentation, ansoegeren har fremlagt som bevis for, at han opfylder de foreskrevne betingelser.

18 Heraf foelger, at den kontrol, de ansvarlige myndigheder saaledes har gennemfoert med henblik paa gennemgangen af de beviser for slagtningen af dyrene, som ansoegeren har fremlagt, udgoer en kontrol i artikel 8' s forstand og dermed ogsaa en kontrol i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 714/89.

19 Det andet spoergsmaal skal derfor besvares med, at begrebet "kontrol" i artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 714/89 ogsaa omfatter gennemgangen af den dokumentation, som ansoegeren fremlaegger for myndighederne som bevis for, at han opfylder de foreskrevne betingelser.

Det tredje spoergsmaal

20 Det bemaerkes indledningsvis, at artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 714/89 finder anvendelse, hvis forskellen mellem det faktiske antal praemieberettigede dyr og det anmeldte antal dyr er paa under 5% eller paa hoejst ét dyr, hvis antallet af anmeldte dyr er paa 20 og derunder, og denne forskel beror paa andre grunde end dem, der er anfoert i artikel 9, stk. 2 og 3.

21 Endvidere bemaerkes, at som det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, beror den forskel, der er konstateret i hovedsagen, hverken paa naturlige omstaendigheder eller paa force majeure, og artikel 9, stk. 2 og 3, i forordning nr. 714/89 kan derfor ikke anvendes.

22 Endelig bemaerkes, at det faktiske antal praemieberettigede dyr i hovedsagen kun udgoer 27 ud af 32 anmeldte dyr, og at forskellen mellem det faktiske antal berettigede dyr og det antal dyr, der blev anmeldt i ansoegningen, overstiger 5%. Heraf foelger, at artikel 9, stk. 4, heller ikke finder anvendelse.

23 Artikel 9, stk. 1, skal herefter uden tvivl anvendes i hovedsagen. Den sanktion, der er hjemlet i artikel 9, stk. 1, skal nemlig kun anvendes, saafremt artikel 9, stk. 2, 3 og 4, ikke kan anvendes.

24 Det tredje spoergsmaal skal foelgelig besvares med, at artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 714/89 udelukker udbetaling af en saerlig praemie til oksekoedsproducenter, saafremt producenten ikke slagter det forudsete antal fedekvaeg eller ikke overgiver dem til slagtning inden for den frist, der er fastsat i forordningens artikel 11, stk. 2, og forskellen mellem det anmeldte antal dyr og det faktiske antal praemieberettigede dyr overstiger 5%, saafremt denne forskel ikke beror paa de grunde, der er anfoert i artikel 9, stk. 2 og 3.

Det fjerde spoergsmaal

25 Med det fjerde spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige oplyst, om artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 714/89 er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, for saa vidt som det i artiklen bestemmes, at der i tilfaelde af en ° ogsaa blot delvis ° manglende overholdelse af den frist, der er fastsat i forordningens artikel 11, stk. 2, ikke kan udbetales nogen praemie.

26 Med hensyn til bedoemmelsen af, hvorvidt den paagaeldende bestemmelse er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, skal det undersoeges, om de foranstaltninger, der indfoeres ved denne bestemmelse, gaar videre, end det er hensigtsmaessigt og noedvendigt for at opfylde det formaal, der tilsigtes med den paagaeldende ordning. Det boer i saerdeleshed efterproeves, om de midler, som ifoelge den paagaeldende bestemmelse kan bringes i anvendelse for at opfylde det tilsigtede formaal, staar i rimeligt forhold til formaalets betydning og er noedvendige for at opfylde det (jf. isaer dom af 21.1.1992, sag C-319/90, Pressler, Sml. I, s. 203, praemis 12).

27 Det skal i denne forbindelse foerst fastslaas, at der i fjerde betragtning til forordning nr. 714/89 henvises til noedvendigheden af at skaerpe de bestemmelser, der skal forhindre og straffe uregelmaessigheder og svig.

28 Det fremgaar af forordningens artikel 9, at afvisningen af at udbetale hele praemien ikke foelger af den manglende overholdelse af fristen for slagtning alene, men at det endvidere kraeves, at den manglende overholdelse af denne frist medfoerer, at det faktiske antal praemieberettigede dyr bliver vaesentligt lavere, og at dette forhold hverken skyldes naturlige omstaendigheder ved besaetningens eksistens (artikel 9, stk. 2) eller force majeure (artikel 9, stk. 3).

29 Ved mindre overtraedelser, i det konkrete tilfaelde hvis forskellen mellem det anmeldte antal dyr og det faktiske antal praemieberettigede dyr er mindre end 5% eller paa hoejst ét dyr, hvis antallet af anmeldte dyr er paa 20 og derunder, og denne forskel ikke beror paa en urigtig erklaering, der er afgivet forsaetligt eller ved grov uagtsomhed, bliver praemien saaledes blot nedsat.

30 Paa grundlag af det anfoerte maa det fastslaas, at det fuldstaendige tab af den saerlige praemie i andre tilfaelde end dem, der er naevnt i artikel 9, stk. 2, 3 og 4, ganske vist er en streng sanktion, men at denne sanktion er hensigtsmaessig og noedvendig for at opfylde formaalet med de paagaeldende bestemmelser, som er at forhindre uregelmaessigheder og svig.

31 Det fjerde spoergsmaal skal herefter besvares med, at artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 714/89 ikke strider mod proportionalitetsprincippet, for saa vidt som den bestemmer, at der ikke kan udbetales nogen praemie ved en ° ogsaa kun delvis ° overskridelse af fristen i forordningens artikel 11, stk. 2.

Sagens omkostninger

32 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Verwaltungsgericht Hannover ved kendelse af 29. november 1991, for ret:

1) Artikel 9, stk. 1, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 714/89 af 20. marts 1989 om gennemfoerelsesbestemmelser til ordningen med en saerlig praemie til oksekoedsproducenter finder anvendelse paa ansoegninger om saerlig praemie, der indgives i henhold til forordningens artikel 11, stk. 2.

2) Begrebet "kontrol" i artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 714/89 omfatter ogsaa gennemgangen af den dokumentation, som ansoegeren fremlaegger for myndighederne som bevis for, at han opfylder de foreskrevne betingelser.

3) Det er efter artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 714/89 udelukket at udbetale en saerlig praemie til oksekoedsproducenter, saafremt producenten ikke slagter det forudsete antal fedekvaeg eller ikke overgiver dem til slagtning inden for den frist, der er fastsat i forordningens artikel 11, stk. 2, og forskellen mellem det anmeldte antal dyr og det faktiske antal praemieberettigede dyr overstiger 5%, saafremt denne forskel ikke beror paa de grunde, der er anfoert i artikel 9, stk. 2 og 3.

4) Artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 714/89 strider ikke mod proportionalitetsprincippet, for saa vidt som den bestemmer, at der ikke kan udbetales nogen praemie ved en ° ogsaa kun delvis ° overskridelse af fristen i forordningens artikel 11, stk. 2.