61992J0303

++++

Medlemsstater ° forpligtelser ° gennemfoerelse af direktiver ° manglende gennemfoerelse ° begrundelse ° ulovlig

(EOEF-traktaten, art. 169)

En medlemsstat kan ikke paaberaabe sig bestemmelser, praksis eller forhold i sin interne retsorden som begrundelse for ikke at overholde forpligtelser og frister, der er fastsat i EF-direktiver.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 17. juli 1992 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Nederlandene har undladt at opfylde de forpligtelser, der paahviler det i henhold til EOEF-traktaten, ved ikke inden for den fastsatte frist at have sat de love og administrative bestemmelser i kraft, der er noedvendige for at efterkomme bestemmelserne i Raadets direktiv 87/328/EOEF af 18. juni 1987 om godkendelse af racerent avlskvaeg til avlsbrug (EFT L 167, s. 54), 88/661/EOEF af 19. december 1988 om zootekniske normer for avlssvin (EFT L 382, s. 36), 89/361/EOEF af 30. maj 1989 om racerene avlsfaar og -geder (EFT L 153, s. 30), 90/118/EOEF af 5. marts 1990 om godkendelse af racerene avlssvin til avlsbrug (EFT L 71, s. 34) og 90/119/EOEF af 5. marts 1990 om godkendelse af hybridavlssvin til avlsbrug (EFT L 71, s. 36).

2 Den naestsidste artikel i de ovennaevnte fem direktiver bestemmer, at medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktiv 87/328 senest den 1. januar 1989 og de oevrige direktiver senest den 1. januar 1991, og at de straks underretter Kommissionen herom.

3 Da Kommissionen paa de anfoerte datoer ikke havde modtaget nogen meddelelse herom fra den nederlandske regering, anmodede den ved aabningsskrivelse af 11. oktober 1989 (vedroerende direktiv 87/328) og af 25. april 1991 (vedroerende de oevrige direktiver) den nederlandske regering om at opfylde sine forpligtelser. Da Kommissionen fandt regeringens svar utilfredsstillende, fremsendte den begrundede udtalelser til regeringen den 15. oktober 1990 og den 13. november 1991.

4 I sine svar af 8. januar og 21. november 1991 meddelte den nederlandske regering blot, at man var gaaet i gang med lovgivningsproceduren til gennemfoerelse af direktiverne i national ret. Derefter besluttede Kommissionen at anlaegge naervaerende sag.

5 Vedroerende de faktiske omstaendigheder i sagen, retsforhandlingernes forloeb og parternes anbringender og argumenter henvises til den refererende dommers rapport. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

6 Med hensyn til sagsgenstanden bemaerker den nederlandske regering, at staevningen og de begrundede udtalelser ikke er overensstemmende. I de begrundede udtalelser bebrejdes det den nederlandske regering, at den har tilsidesat traktatens artikel 189, stk. 3, og artikel 5, stk. 1, idet den ikke rettidigt har gennemfoert direktiverne. I staevningen er sagsgenstanden blevet udvidet til at omfatte en tilsidesaettelse af traktatens artikel 8 A. Den nederlandske regering er derfor af den opfattelse, at klagepunktet vedroerende traktatens artikel 8 A boer afvises.

7 Det skal hertil bemaerkes, at Kommissionen faktisk foerst i staevningen naevner, at den manglende gennemfoerelse af direktiverne inden den 31. december 1992 kunne udgoere en tilsidesaettelse af traktatens artikel 8 A. Af de samlede skriftlige indlaeg, som Kommissionen har indgivet til Domstolen, fremgaar det dog, at Kommissionen med henvisningen til den naevnte artikel ikke har villet goere et nyt klagepunkt gaeldende, men kun har villet understrege, at det nu hastede med at faa gennemfoert de paagaeldende direktiver.

8 Med hensyn til spoergsmaalet, om Kommissionen skal gives medhold i soegsmaalet, bemaerkes, at den nederlandske regering ganske vist erkender det traktatbrud, som er blevet paatalt over for den, men at den som begrundelse for forsinkelsen med gennemfoerelsen paaberaaber sig, at de i dette oejemed noedvendige lovaendringer er komplicerede.

9 I den forbindelse skal Domstolen minde om, at efter fast praksis kan en medlemsstat ikke paaberaabe sig bestemmelser, praksis eller forhold i sin interne retsorden som begrundelse for ikke at overholde forpligtelser og frister, der er fastsat i EF-direktiver (jf. bl.a. dom af 7.5.1991, sag C-246/88, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 2049).

10 Det maa derfor fastslaas, at Kongeriget Nederlandene har begaaet det traktatbrud, der fremgaar af Kommissionens paastand.

Sagens omkostninger

11 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Kongeriget Nederlandene har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Kongeriget Nederlandene har undladt at opfylde de forpligtelser, der paahviler det i henhold til EOEF-traktaten, ved ikke inden for den fastsatte frist at have sat de love og administrative bestemmelser i kraft, der er noedvendige for at efterkomme Raadets direktiv 87/328/EOEF af 18. juni 1987 om godkendelse af racerent avlskvaeg til avlsbrug, 88/661/EOEF af 19. december 1988 om zootekniske normer for avlssvin, 89/361/EOEF af 30. maj 1989 om racerene avlsfaar og -geder, 90/118/EOEF af 5. marts 1990 om godkendelse af racerene avlssvin til avlsbrug og 90/119/EOEF af 5. marts 1990 om godkendelse af hybridavlssvin til avlsbrug.

2) Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.