++++
1. Institutionernes retsakter - direktiver - direkte virkning - betingelser
(EOEF-traktaten, art. 189, stk. 3)
2. Tilnaermelse af lovgivningerne - affald - direktiv 75/442 - borgerne kan ikke paaberaabe sig artikel 4 ved en national domstol
(Raadets direktiv 75/442, art. 4)
1. I alle tilfaelde, hvor bestemmelser i et direktiv ud fra et indholdsmaessigt synspunkt fremstaar som ubetingede og tilstraekkeligt praecise, kan borgerne ved de nationale domstole paaberaabe sig disse bestemmelser over for staten, enten naar denne ikke rettidigt har gennemfoert direktivet i national ret, eller naar den ikke har gennemfoert det korrekt.
En faellesskabsbestemmelse er ubetinget, naar den opstiller en forpligtelse, der ikke er undergivet betingelser og heller ikke, i henseende til gennemfoerelse eller virkninger, er gjort afhaengig af, at Faellesskabets institutioner eller medlemsstaterne udsteder retsakter i saa henseende, og den er tilstraekkelig praecis til, at en borger kan stoette ret paa den og den nationale domstol laegge den til grund, naar den utvetydigt fastsaetter en forpligtelse.
2. Artikel 4 i direktiv 75/442 om affald, som paalaegger medlemsstaterne at traeffe de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldet bortskaffes, uden at menneskets sundhed bringes i fare, og uden at miljoeet skades, skaber ikke rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skal beskytte.
Denne bestemmelse, som angiver de maal, medlemsstaterne skal tage hensyn til ved opfyldelsen af de mere specifikke forpligtelser, der paahviler dem efter andre bestemmelser i direktivet, har nemlig kun karakter af en programerklaering. Den afstikker rammerne for medlemsstaternes virksomhed med hensyn til affaldsbehandling, men paabyder dem ikke i sig selv at traeffe konkrete foranstaltninger eller anvende en bestemt metode til bortskaffelse af affald. Da bestemmelsen hverken er ubetinget eller tilstraekkelig praecis, kan den ikke tillaegge borgerne rettigheder, som de kan paaberaabe sig over for staten.