61992J0093

++++

Frie varebevaegelser ° kvantitative restriktioner ° foranstaltninger med tilsvarende virkning ° regel opstillet i retspraksis, der paalaegger parallelimportoerer af en maerkevare pligt til at oplyse koeberne om visse godkendte forhandleres adfaerd med hensyn til ydelser omfattet af garantien ° lovlig

(EOEF-traktaten, art. 30)

Traktatens artikel 30 er ikke til hinder for en regel, der er opstillet i en medlemsstats retspraksis, og som paalaegger en oplysningspligt i forbindelse med indgaaelse af aftaler, hvorefter en parallelimportoer har pligt til at oplyse koebere af en bestemt maerkevare om, at nogle godkendte forhandlere af dette maerke naegter at udfoere ydelser, som er omfattet af garantien, paa de varer, der er genstand for parallelimport.

Dels gaelder en saadan forpligtelse uden forskel for alle kontraktforhold og har ikke til formaal at regulere handelen, dels er det ikke oplysningspligten, men godkendte forhandleres praksis, som kan skabe en hindring for de frie varebevaegelser, saaledes at de restriktive virkninger, som den kan have, er for indirekte og usikre til, at den kan betragtes som en foranstaltning, der kan hindre samhandelen mellem medlemsstaterne.

1 Ved kendelse af 10. marts 1992 indgaaet til Domstolen den 23. marts 1992 har Landgericht Augsburg i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 30.

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag mellem CMC Motorradcenter GmbH, Tyskland (herefter benaevnt "sagsoegeren"), og Pelin Baskiciogullari (herefter benaevnt "sagsoegte").

3 Sagsoegeren, der driver handel med motorcykler, men ikke er godkendt forhandler af et bestemt maerke, koebte en motorcykel af maerket Yamaha af en tysk importoer, som igen havde koebt den af en fransk godkendt forhandler. Den tyske importoer fik ved koebet tilsagn om, at koeberne kunne goere garantien gaeldende over for enhver godkendt Yamaha-forhandler.

4 Sagsoegeren solgte en af disse motorcykler til sagsoegte. I henhold til de almindelige forretningsbetingelser, der gjaldt for koebekontrakten, kunne koeberen goere krav paa garantiydelser hos saelgeren eller hos virksomheder, der var godkendt af producenten eller importoeren. Skoent sagsoegeren var bekendt med, at de tyske godkendte forhandlere trods disse betingelser i almindelighed vaegrer sig ved at foretage garantireparationer paa parallelimporterede motorcykler, oplyste denne ikke sagsoegte herom. De tyske godkendte forhandlere finder nemlig, at denne form for import skaber en uberettiget konkurrencefordel, eftersom nettopriserne er lavere i Frankrig end i Tyskland.

5 Efter at sagsoegte havde hoert om denne adfaerd, naegtede denne at aftage motorcyklen. Sagsoegeren anlagde sag ved Amtsgericht Noerdlingen, som frifandt sagsoegte. Sagsoegeren ankede til Landgericht Augsburg. Landgericht Augsburg er af den opfattelse, at sagsoegeren skulle have oplyst sagsoegte om de tyske forhandleres adfaerd, men er dog i tvivl med hensyn til, om en saadan forpligtelse er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indfoerselsrestriktion. Den har derfor udsat sagen og anmodet om praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal:

"Er det foreneligt med EOEF-traktatens artikel 30, at en tysk importoer paalaegges en forpligtelse til at oplyse koeberen af en motorcykel af maerket Yamaha om, at dette firmas godkendte tyske forhandlere ofte naegter at foretage reparationer omfattet af garantien, saafremt koeretoejerne hidroerer fra parallelimport?"

6 Vedroerende de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb og de indlaeg, der er indgivet for Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for Domstolens argumentation.

7 Indledningsvis bemaerkes, at efter tysk ret opstaar der, som det ogsaa fremgaar af sagsakterne, et tillidsforhold mellem parter, naar de indleder forhandlinger om en salgsaftale. Dette tillidsforhold begrunder ifoelge fast retspraksis en oplysningspligt, saaledes at hver af parterne skal oplyse den anden om omstaendigheder, som han er bekendt med, og som er af afgoerende betydning for den anden parts beslutning, ogsaa selv om disse omstaendigheder ikke har forbindelse med den koebte genstand eller dennes beskaffenhed. Det er tysk retspraksis, at en fejl begaaet under forhandlingerne om aftalen (culpa in contrahendo), medfoerer erstatningspligt, hvis den anden part er blevet skadet paa grund af denne.

8 Med det praejudicielle spoergsmaal oensker den nationale ret foerst og fremmest at vide, om en saadan oplysningspligt er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indfoerselsrestriktion, som omhandlet i EOEF-traktatens artikel 30.

9 I denne sammenhaeng skal der henvises til, at det er fast retspraksis (jf. dom af 11.7.1974, sag 8/74, Dassonville, Sml. s. 837), at betragte enhver af medlemsstaternes bestemmelser, som direkte eller indirekte, oejeblikkeligt eller potentielt, kan hindre samhandelen i Faellesskabet, som en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner.

10 I den naervaerende sag skal derefter bemaerkes, at oplysningspligten i forbindelse med indgaaelse af aftaler i henhold til tysk obligationsret, i det mindste hvad angaar varer fra Faellesskabet, gaelder uden forskel for alle kontraktforhold, der er omfattet af denne ret, og at den ikke har til formaal at regulere handelen.

11 Til spoergsmaalet, om der er risiko for, at den fri samhandel herved hindres, skal det fastslaas, at denne risiko paa ingen maade skyldes oplysningspligten, men den omstaendighed, at en del af de godkendte forhandlere af det paagaeldende maerke naegter at udfoere ydelser, som er omfattet af garantien, paa parallelimporterede motorcykler.

12 Det foelger heraf, at de restriktive virkninger, som oplysningspligten kan have paa de frie varebevaegelser, er for usikker og indirekte til, at den kan betragtes som en foranstaltning, der er egnet til at hindre samhandelen mellem medlemsstaterne (jf. dom af 7.3.1990, sag C-69/88, Krantz, Sml. I, s. 593).

13 Det praejudicielle spoergsmaal skal derfor besvares med, at EOEF-traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den ikke er til hinder for en regel, der er opstillet i en medlemsstats retspraksis, og som paalaegger en oplysningspligt i forbindelse med indgaaelsen af en aftale.

Sagens omkostninger

14 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Landgericht Augsburg ved kendelse af 10. marts 1992, for ret:

EOEF-traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den ikke er til hinder for en regel, der er opstillet i en medlemsstats retspraksis, og som paalaegger en oplysningspligt i forbindelse med indgaaelse af aftaler.