++++
1. Konkurrence ° administrativ procedure ° oplysninger indhentet af Kommissionen i henhold til forordning nr. 17 ° fremsendelse til medlemsstaternes kompetente myndigheder ° iagttagelse af tavshedspligt ° forpligtelse for medlemsstaternes myndigheder til at respektere fortroligheden af oplysninger, der fremsendes af Kommissionen ° omfang ° graenser
(Raadets forordning nr. 17, art. 10 og 20)
2. Appel ° appelgrunde ° praemisser i en dom, der indebaerer tilsidesaettelse af faellesskabsretten ° konklusion berettiget af andre retlige grunde ° appellen forkastet
3. Konkurrence ° administrativ procedure ° beskyttelse af forretningshemmeligheder ° kan paaberaabes over for nationale myndigheder ° Kommissionens skoen ° den beroerte virksomheds rettigheder ° ret til effektiv domstolsbeskyttelse ° mulighed for at paaberaabe sig beskyttelse af forretningshemmeligheder over for en afgoerelse om, at et dokument skal fremlaegges for Kommissionen ° ingen
(EOEF-traktaten, art. 214; Raadets forordning nr. 17, art. 10, 11 og 20)
1. Skoent Kommissionen under proceduren for anvendelse af konkurrencereglerne i henhold til artikel 10 i forordning nr. 17 er forpligtet til at fremsende kopier af de vigtigste dokumenter, som indsendes til den, til medlemsstaternes kompetente myndigheder, er disse myndigheder i henhold til samme forordnings artikel 20 forpligtet til ikke at videregive oplysninger, som de har indhentet i medfoer af denne forordning, og som ifoelge deres natur er undergivet tavshedspligt. Dette forbud mod videregivelse er dog ikke af en saadan art, at det kan garanteres, at de paagaeldende oplysninger ikke tages i betragtning af de myndigheder, som er adressater for dem, eller af de tjenestemaend, som har kendskab hertil som led i udoevelsen af deres hverv. Den processuelle garanti, der gives virksomhederne derved, at myndighederne ikke kan anvende de indhentede oplysninger til et andet formaal end det, med henblik paa hvilket de blev indhentet, kan ikke gaa saa vidt, at der faktisk skal ses bort fra tilsendte oplysninger.
I en situation, hvor Kommissionen har bestemt, at en kontrakt indgaaet mellem virksomheder skal fremlaegges, og hvor en medlemsstat, som den vil blive meddelt, er tilsynsmyndighed for en tredje virksomhed, som er konkurrent til en af de virksomheder, der er parter i kontrakten, kan den i forordningens artikel 20, stk. 1, fastsatte begraensning for anvendelsen af de indhentede oplysninger ikke forhindre de uoprettelige foelger af det blotte kendskab til de forretningsvilkaar, der er fastsat i denne kontrakt. De nationale myndigheder, som lovligt har gennemgaaet kontrakten, kan ikke reelt forpligtes til ikke at tage noget hensyn til disse betingelser, naar de eventuelt skal fastlaegge den konkurrerende virksomheds salgspolitik, som de foerer tilsyn med. Artikel 20 udgoer foelgelig ikke en tilstraekkelig beskyttelse for den paagaeldende virksomhed.
2. Saafremt praemisserne i en dom afsagt af Retten indeholder en tilsidesaettelse af faellesskabsretten, men det fremgaar, at dommens konklusion er berettiget af andre retlige grunde, kan der ikke gives appellanten medhold.
3. Selv om Kommissionen under proceduren for anvendelsen af konkurrrencereglerne i henhold til artikel 10 i forordning nr. 17 til medlemsstaternes kompetente myndigheder skal fremsende afskrift af de dokumenter, som den blandt dem, der indsendes til den, anser for de vigtigste, kan denne forpligtelse vaere begraenset af det almindelige princip om virksomheders ret til beskyttelse af deres forretningshemmeligheder, som traktatens artikel 214 samt forskellige bestemmelser i forordningen er udtryk for. Dette kan vaere tilfaeldet i en situation, hvor en virksomhed udtrykkeligt for Kommissionen paaberaaber sig et bestemt dokuments fortrolige karakter i forhold til de kompetente nationale myndigheder, og hvor denne paaberaabelse ikke er ganske irrelevant.
Foelgelig tilkommer det Kommissionen at afgoere, om et bestemt dokument indeholder forretningshemmeligheder. Efter at have givet virksomheden lejlighed til at fremfoere sit synspunkt, skal den traeffe en behoerigt begrundet beslutning herom, som skal bringes til virksomhedens kundskab. I betragtning af det yderst alvorlige tab, som en ulovlig udlevering af dokumenter ville kunne medfoere, skal Kommissionen, foer den gennemfoerer sin beslutning, give virksomheden mulighed for at indbringe sagen for Domstolen for at faa proevet den foretagne vurdering og forhindre, at den anfaegtede udlevering foretages.
Det er derfor under et annullationssoegsmaal til proevelse af en saadan beslutning og ikke under et soegsmaal til proevelse af den beslutning, der er truffet i henhold til forordningens artikel 11, og som gaar ud paa, at dokumentet skal fremlaegges for Kommissionen, at virksomheden eventuelt kan goere sin ret til beskyttelse af sine forretningshemmeligheder gaeldende, idet forpligtelsen til at fremlaegge dokumentet ikke noedvendigvis indebaerer, at dette dokument kan fremsendes til de kompetente nationale myndigheder.