61991A0054

++++

1. Tjenestemaend ° ansaettelse ° udvaelgelsesproeve ° udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever ° adgang til proeven afslaaet ° afgoerelse der indeholder et klagepunkt ° begrundelsespligt ° raekkevidde

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 25, stk. 2; bilag III, art. 5)

2. Tjenestemaend ° ansaettelse ° udvaelgelsesproeve ° udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever ° adgangsbetingelser ° fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeve ° dokumentation ° tages alene i betragtning af udvaelgelseskomitéen saafremt den fremsendes inden ansoegningsfristens udloeb

(Tjenestemandsvedtaegten, bilag III, art. 2)

1. Pligten til at begrunde enhver afgoerelse om en bestemt person, der traeffes i henhold til vedtaegten, har til formaal dels at give afgoerelsens adressat oplysninger, som er tilstraekkelige til at fastslaa, om afgoerelsen er rigtig, dels at muliggoere den judicielle kontrol. Hvad angaar afslag paa adgang til udvaelgelsesproever skal udvaelgelseskomitéen praecist angive, hvilke af de i meddelelsen om udvaelgelsesproeven fastsatte betingelser ansoegeren ikke ses at have opfyldt. Selv om udvaelgelseskomitéen ved en udvaelgelsesproeve med et stort antal ansoegere paa det foerste stadium kan begraense sig til at give en summarisk begrundelse for afslaget og blot kan tilsende ansoegerne en meddelelse om kriterierne for og resultatet af udvaelgelsen, er den dog forpligtet til senere at give individuelle oplysninger til de ansoegere, der udtrykkeligt anmoder herom.

Dette krav om begrundelse er opfyldt, naar udvaelgelseskomitéen i brevet til en afvist ansoeger ° efter en fornyet behandling af ansoegningen, der er foretaget paa den paagaeldendes anmodning ° praeciserer, at den i meddelelsen om udvaelgelsesproeven kraevede erhvervserfaring ikke fuldt ud var dokumenteret, da den frist, som meddelelsen fastsatte for indgivelse af ansoegninger, var udloebet.

2. Selv om udvaelgelseskomitéen ved en udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever har et skoen ved vurderingen af ansoegernes kvalifikationsbeviser og erhvervserfaring, er den dog altid bundet af ordlyden af meddelelsen om udvaelgelsesproeven. Meddelelsens vaesentlige rolle bestaar saaledes i at give ansoegerne saa noejagtige oplysninger som muligt om arten af de betingelser, der stilles for at beklaede den stilling, som skal besaettes, for at saette dem i stand til at afgoere, om det har noget formaal for dem at indgive ansoegning, og dels hvilken dokumentation der er relevant for udvaelgelseskomitéens arbejde, og som derfor boer vedlaegges ansoegningsformularen.

Udvaelgelseskomitéen har alene pligt til at tage den dokumentation i betragtning, som ansoegerne skal indgive inden udloebet af den frist, der i meddelelsen om udvaelgelsesproeven er fastsat for indgivelse af ansoegninger. Komitéen er paa ingen maade forpligtet til at gennemgaa samtlige ansoegninger for at kontrollere, om alle de kraevede bilag er medsendt, og i givet fald opfordre de paagaeldende til at fremsende yderligere bilag, eller tage bilag i betragtning, der er indsendt efter fristens udloeb.

Sagens baggrund

1 Sagsoegeren, Nicole Almeida Antunes, indgav den 7. juni 1990 ansoegning om deltagelse i almindelig udvaelgelsesproeve PE/107/C, der skulle afholdes af Europa-Parlamentet (herefter benaevnt "Parlamentet") til oprettelse af en reserve med henblik paa ansaettelse af fransksprogede maskinskrivere, kategori C, loenklasse 4 og 5.

2 I meddelelsen om udvaelgelsesproeven, der blev offentliggjort i JO C 118 af 12. maj 1990, s. 28, hed det med hensyn til betingelserne for adgang til proeverne:

"III ° Udvaelgelsesproeve ° Beskaffenhed og adgangsbetingelser

...

A. Almindelige betingelser

...

B. Saerlige betingelser

1. Noedvendige eksamens- eller kvalifikationsbeviser og/eller erhvervserfaring:

a) Udvidet folkeskoleuddannelse med afsluttet 2. skoleperiode paa basisaar fra handelsskole, teknisk skole eller tilsvarende uddannelse, eller faglig erfaring, der har foert til samme niveau.

...

b) Mindst to aars erhvervserfaring i det i stillingsbeskrivelsen i afsnit I omhandlede arbejde. Denne erfaring skal vaere erhvervet efter opnaaelse af det i litra a) kraevede niveau.

Specifikke praktikperioder, efteruddannelse eller supplerende uddannelser, der er relevante for stillingsbeskrivelsen under afsnit I, og som behoerigt er dokumenteret ved kvalifikations- eller eksamensbeviser, vil blive godtaget som erhvervserfaring."

3 Ifoelge afsnit I i meddelelsen om udvaelgelsesproeven medfoerte stillingen udfoerelse af almindeligt kontorarbejde saasom maskinskrivning.

4 I afsnit V, der havde overskriften "Fornyet behandling af ansoegninger", hed det:

"Ansoegere har ret til at kraeve fornyet behandling af deres ansoegning, hvis de mener, at der er begaaet en fejl. I saa fald kan ansoegeren inden for en frist af tyve dage at regne fra datoen for afsendelsen af skrivelsen, hvori det meddeles, at ansoegningen ikke er blevet imoedekommet (poststemplet gaelder), sende en klage med angivelse af udvaelgelsesproevens nummer paa skrivelsen og paa konvolutten til Ansaettelseskontoret, Europa-Parlamentet, BAK 222, L-2929 Luxembourg.

Senest tredive dage efter, at ansoegeren har sendt sin skrivelse med anmodning om fornyet behandling af ansoegningen (poststemplet gaelder), foretager udvaelgelseskomitéen en fornyet behandling af sagen under hensyntagen til ansoegerens bemaerkninger."

5 I afsnit VIII i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, der blev offentliggjort i JO af 12. maj 1990, hed det, at ansoegningen med dokumentation skulle indsendes senest den 25. juni 1989. Retten, som har fastslaaet, at der skulle have staaet den "25. juni 1990", finder, at der her er tale om en faktisk fejl, der ikke boer have foelger, saa meget mindre som ingen af parterne har gjort den gaeldende.

6 Ud over eksamensbevis for afsluttet 2. skoleperiode paa basisaar, som i Belgien svarer til folkeskolens udvidede afgangsproever, har sagsoegeren kvalifikationsbevis for gennemfoerelse af sjette aar af 2. skoleperiode og bevis for en afsluttet uddannelse paa HF-niveau, hvoraf fremgaar, at hun har fulgt den tekniske undervisning inden for "kvalifikation", gruppe "OG secrétariat 20 h", samt bevis for egnethed til optagelse paa kandidatstudier. De tre sidstnaevnte kvalifikationsbeviser blev udstedt til hende den 30. juni 1987 af Institut Marie José i Liège.

7 Ved standardskrivelse af 4. marts 1991 meddelte udvaelgelseskomitéens formand sagsoegeren, at hun ikke havde faaet adgang til at deltage i proeverne. Begrundelsen var foelgende (jf. punkt 7 i skrivelsen af 4.3.1991):

"Manglende erhvervserfaring i mindst to aar (afsnit III.B.1 i meddelelsen om udvaelgelsesproeve og ledig stilling)."

8 Ved skrivelse af 18. marts 1991 anmodede sagsoegeren om fornyet behandling af sin ansoegning. Hun gav i oevrigt naermere oplysninger om de forskellige stillinger, hun tidligere havde haft, nemlig fra den 1. oktober 1987 til den 31. oktober 1988 i et selskab i Soumagne (Belgien), fra den 22. august 1988 til den 12. november 1989 hos en notar i Liège og fra den 28. november 1989 til den 31. oktober 1990 som ansat i et vikarbureau i Luxembourg, der udsendte hende til Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "Kommissionen"), samt siden den 1. november 1990 som hjaelpeansat ved Kommissionen. Hun oplyste bl.a. de forskellige opgaver, som hun havde varetaget hos de forskellige arbejdsgivere.

9 Ved skrivelse af 5. april 1991 anerkendte udvaelgelseskomitéens formand modtagelsen af sagsoegerens klage af 18. marts 1991, idet han meddelte hende foelgende: "Paa sit moede den 27. marts 1991 har udvaelgelseskomitéen paa ny gennemgaaet Deres sag og taget Deres bemaerkninger i betragtning. Jeg beklager at maatte meddele Dem, at ingen af de foreliggende oplysninger har kunnet foranledige komitéen til at aendre sin foerste afgoerelse, idet Deres erhvervserfaring ikke var fuldstaendig godtgjort inden for fristen for indgivelsen af ansoegninger".

10 Ved skrivelse af 10. april 1990 anmodede sagsoegeren udvaelgelseskomitéen om paa ny at behandle hendes ansoegning, idet hun fremhaevede den erhvervserfaring, hun havde erhvervet i perioderne fra den 1. oktober 1987 til den 31. oktober 1988 og fra den 22. august 1988 til den 12. november 1989, dvs. i 28 maaneder, og at hun havde bevis for at have afsluttet 2. skoleperiode, der viste, at hun havde fulgt en teknisk uddannelse.

11 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at der intet blev foretaget i anledning af denne anmodning. Derimod goer sagsoegte gaeldende, at udvaelgelseskomitéens formand i skrivelse af 22. maj 1991 bekraeftede komitéens afgoerelse om ikke at give hende adgang til udvaelgelsesproeven. Parlamentet har fremlagt en genpart af en skrivelse, dateret 22. maj 1991, hvori udvaelgelseskomitéens formand meddelte sagsoegeren, at "hver enkelt ansoegning er blevet noeje gennemgaaet paa grundlag af bestemmelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven", og hvori han yderligere "erindrede" hende om, at hendes brev ikke kunne betragtes som en klage.

Retsforhandlinger

12 Paa baggrund af disse omstaendigheder har sagsoegeren anlagt naervaerende sag ved staevning indleveret til Justitskontoret for Retten i Foerste Instans den 4. juli 1991.

13 Efter indlevering af svarskriftet har sagsoegeren frafaldet replik. Tilsvarende har sagsoegte frafaldet duplik.

14 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse. Ved skrivelse fra justitssekretaeren af 20. januar 1992 har Retten imidlertid opfordret sagsoegte til at foere bevis for, at skrivelsen af 22. maj 1991 er blevet tilstillet sagsoegeren. Yderligere har Retten opfordret begge parter til at praecisere, hvornaar sagsoegeren indsendte de forskellige bilag til stoette for sin ansoegning.

15 Den mundtlige forhandling fandt sted den 17. marts 1992. Parternes repraesentanter afgav mundtlige indlaeg og besvarede spoergsmaalene fra Retten.

16 Det har paa grundlag af partsforklaringerne vist sig, at skrivelsen af 22. maj 1991 er blevet afsendt af Parlamentet, men ikke modtaget af sagsoegeren, formentlig fordi hun ultimo april/primo maj 1991 var flyttet fra sin tidligere bolig, og hun paa grund af denne flytning havde haft problemer med modtagelse af sin post.

17 Under retsmoedet blev det med hensyn til sagsoegerens godtgoerelse af sine erhvervserfaring i egentlig forstand fastslaaet, at hun sammen med sin ansoegning og saaledes foer fristen for indsendelse af bilag alene til udvaelgelseskomitéen havde fremsendt en attest for sit arbejde i en deltidsstilling, hun havde haft i perioden fra den 1. oktober 1987 til den 31. oktober 1988 i et selskab i Soumagne, og en attest for den fuldtidsansaettelse, hun havde haft i perioden fra den 22. august 1988 til den 12. november 1989 hos en notar i Liège. Foerst sammen med sin klage af 18. marts 1991 fremsendte sagsoegeren den arbejdsattest, der var udstedt den 18. oktober 1990 og vedroerte hendes beskaeftigelse i perioden fra den 28. november 1989 til den 31. oktober 1990 som ansat ved et vikarbureau i Luxembourg.

18 Under retsmoedet har parterne i oevrigt udtalt, at de var enige om, at sagsoegeren sammen med sin ansoegning havde fremsendt tre "foreloebige beviser", hvorefter hun den 30. juni 1987 havde opnaaet "bevis for afsluttet sjette aars-undervisning i 2. skoleperiode ° oekonomi", bevis for afsluttet uddannelse paa HF-niveau samt bevis for egnethed til optagelse paa kandidatstudier. Derimod er parterne uenige for saa vidt angaar datoen for indleveringen af selve de endelige eksamensbeviser, der er omhandlet i praemis 6 ovenfor, idet sagsoegeren goer gaeldende, at hun indleverede dem sammen med ansoegningen, mens sagsoegte haevder foerst at have modtaget dem sammen med skrivelsen af 18. marts 1991, hvori sagsoegeren anmodede om fornyet behandling af sin ansoegning.

19 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

° Udvaelgelseskomitéens afgoerelse af 5. april 1991 om ikke at give sagsoegeren adgang til udvaelgelsesproeve PE/107/C annulleres.

° Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

20 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande:

° Frifindelse.

° Der traeffes afgoerelse om sagens omkostninger i medfoer af gaeldende regler.

Realiteten

21 Sagsoegeren har gentagne gange under saavel den skriftlige forhandling som den mundtlige forhandling givet udtryk for, at hun til stoette for paastanden alene paaberaaber sig den manglende begrundelse for den anfaegtede afgoerelse. Ikke desto mindre har hun dog inden for rammerne af dette anbringende og i slutningen af fremstillingen af sine argumenter gjort gaeldende, at afgoerelsen ligeledes er behaeftet med en aabenbar skoensfejl, og at den er truffet under tilsidesaettelse af de betingelser, der var fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeven. Retten finder sig derfor befoejet til ligeledes at tage stilling til paastanden under denne synsvinkel.

Anbringendet om tilsidesaettelse af begrundelsespligten

22 Til stoette for soegsmaalet har sagsoegeren paaberaabt sig tilsidesaettelse af artikel 25, stk. 2, i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten"), hvori det hedder: "Enhver afgoerelse, der traeffes i henhold til denne vedtaegt om en bestemt person, skal straks meddeles den paagaeldende tjenestemand skriftligt. Enhver afgoerelse, der indebaerer et klagepunkt, skal begrundes."

23 Paa grundlag af Domstolens og Rettens praksis vedroerende begrundelsespligten (jf. Domstolens dom af 26.11.1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, generaladvokat Rozès' forslag til afgoerelse i forbindelse med Domstolens dom af 9.2.1984, forenede sager 316/82 og 40/83, Kohler mod Revisionsretten, Sml. s. 667, samt Rettens dom af 20.3.1991, sag T-1/90, Perez-Minguez Casariego mod Kommissionen, Sml. II, s. 143, praemis 73) finder sagsoegeren, at der i den foreliggende sag er grund til at undersoege dels, om begrundelsen for den anfaegtede afgoerelse giver hende tilstraekkelige oplysninger til at fastslaa, om afgoerelsen er korrekt eller behaeftet med mangler, hvorefter dens lovlighed kan anfaegtes, og dels, om begrundelsen for afgoerelsen goer det muligt for Retten at udoeve sin kontrol med dens lovlighed.

24 Sagsoegeren goer gaeldende, at hun til udvaelgelseskomitéen sammen med sin ansoegning havde fremsendt genparter af samtlige de af Institut Marie José i Liège udstedte eksamensbeviser samt af attesterne for sit arbejde i de stillinger, hun havde haft i perioderne fra den 1. oktober 1987 til den 31. oktober 1988 og fra den 22. august 1988 til den 12. november 1989. Det fremgaar af disse bilag ° dels angaaende uddannelsesbetingelsen, at sagsoegeren havde godtgjort, at hun havde modtaget eksamensbevis for folkeskolens udvidede afgangsproever, og dels angaaende kravet om erhvervserfaring ° at udvaelgelseskomitéen burde have taget hendes erhvervserfaring i betragtning, der var behoerigt godtgjort ved attester fra hendes arbejdsgivere, samt de yderligere tre aars supplerende sekretaeruddannelse, som sagsoegeren havde gennemgaaet, og som var godtgjort ved eksamensbeviset for uddannelse paa HF-niveau, der var relevant ifoelge stillingsbeskrivelsen i meddelelsen om udvaelgelsesproeven. Sagsoegeren tilfoejer, at hendes kvalifikationer, selv om man antager, at de endelige beviser ikke var indsendt inden udloebet af den i meddelelsen om udvaelgelsesproeven angivne frist, dog burde vaere anset for tilstraekkeligt godtgjort alene ved "de foreloebige beviser".

25 Efter sagsoegerens opfattelse forklares det ikke i begrundelsen for den anfaegtede afgoerelse, hvorfor den i meddelelsen om udvaelgelsesproeven kraevede erhvervserfaring ikke skulle vaere fuldstaendig godtgjort paa datoen for ansoegningens indgivelse, og ej heller hvorfor den supplerende uddannelse, hun havde gennemfoert, ikke er blevet taget i betragtning.

26 Under retsmoedet har sagsoegeren desuden lagt vaegt paa, at udvaelgelseskomitéen fejlagtigt gik ud fra, at den deltidsstilling, som hun havde haft i selskabet i Soumagne, var en halvtidsstilling, mens der i virkeligheden var tale om en trekvarttidsstilling. Saafremt denne arbejdsperiode var blevet beregnet rigtigt, burde udvaelgelseskomitéen vaere kommet til den slutning, at sagsoegeren havde godtgjort erhvervserfaring af i alt 24 maaneders varighed, dvs. de to aar, der kraevedes ifoelge meddelelsen om udvaelgelsesproeven, alene i kraft af de to stillinger, hun havde beklaedt henholdsvis i selskabet i Soumagne (tre fjerdedele af tretten maaneder) og hos notaren i Liège (femten maaneder).

27 Endelig goer sagsoegeren gaeldende, at den anfaegtede afgoerelse ikke er begrundet eller er mangelfuldt begrundet, at den er behaeftet med en aabenbar skoensfejl, og at den er truffet under tilsidesaettelse af de i meddelelsen om udvaelgelsesproeven fastsatte betingelser.

28 Sagsoegte har indledningsvis henvist til Domstolens praksis i forbindelse med formaalet med og raekkevidden af den begrundelsespligt, som paahviler en udvaelgelseskomité for en udvaelgelsesproeve (jf. dom af 8.3.1988, forenede sager 64/86, 71/86, 72/86, 73/86 og 78/86, Sergio mod Kommissionen, Sml. s. 1399, praemis 48, af 9.6.1983, sag 225/82, Verzyck mod Kommissionen, Sml. s. 1991, samt ovennaevnte dom af 26.11.1981 i sagen Michel mod Parlamentet).

29 Sagsoegte tilfoejer, at Domstolen i en raekke domme har antaget, at en udvaelgelseskomité for en udvaelgelsesproeve med et stort antal ansoegere kan gaa til vaerks i to stadier med hensyn til opfyldelsen af sin begrundelsespligt (jf. dom af 12.7.1989, sag 225/87, Belardinelli mod Domstolen, Sml. s. 2353, af 28.2.1989, forenede sager 100/87, 146/87 og 153/87, Basch m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 447, af 16.12.1987, sag 206/85, Beiten mod Kommissionen, Sml. s. 5301, samt ligeledes ovennaevnte domme i sagerne Michel mod Parlamentet, Verzyck mod Kommissionen og Sergio mod Kommissionen).

30 I oevrigt har udvaelgelseskomitéens formand i sit svar af 5. april 1991 paa den af sagsoegeren indbragte klage af 18. marts 1991 givet individuelle oplysninger ved at anfoere: "Deres erhvervserfaring var ikke fuldstaendig godtgjort ved ansoegningsfristens udloeb". Ved at sammenholde sidstnaevnte svar med svaret i skrivelsen af 4. marts 1991 ses det klart, at ansoegeren efter udvaelgelseskomitéens opfattelse ikke opfyldte kravet om to aars erhvervserfaring.

31 For saa vidt angaar metoden for beregning af sagsoegerens erhvervserfaring bemaerker sagsoegte, at alene de beviser for uddannelse og arbejde, der var indsendt foer udloebet af ansoegningsfristen, er taget i betragtning. De "foreloebige beviser", hvorefter sagsoegeren har opnaaet det eksamensbevis og de kvalifikationsbeviser, som hun nu paaberaaber sig, indeholdt ikke tilstraekkelige oplysninger om formaalet med den undervisning, sagsoegeren havde fulgt. Foerst da sagsoegeren indsendte det endelige eksamensbevis og de endelige beviser vedroerende disse uddannelser, fandt en afklaring sted. Det var saaledes foerst i dette oejeblik, at udvaelgelseskomitéen fik kendskab til, at sagsoegerens bevis for uddannelse paa HF-niveau naevner ordet "sekretariat", og at det af hendes bevis for deltagelse i sjette aars "kvalifikationsundervisning" fremgaar, at denne uddannelse varede et helt skoleaar. Udvaelgelseskomitéen naegtede foelgelig med rette at tage denne supplerende uddannelse i betragtning. I oevrigt forklarer sagsoegte vedroerende erhvervserfaringen i egentlig forstand, at selv om de arbejdsperioder, som oplyses tilbragt hos den foerste og den anden arbejdsgiver, er sammenfaldende for saa vidt angaar perioden fra den 22. august 1988 til 31. oktober 1988, dvs. i over to maaneder, anerkendte udvaelgelseskomitéen ikke desto mindre 21,5 maaneders erhvervserfaring paa grundlag af 13 maaneders deltidsarbejde, dvs. 6,5 maaned, samt 15 maaneders fuldtidsbeskaeftigelse.

32 Retten skal udtale, at pligten til at begrunde enhver afgoerelse om en bestemt person, der traeffes i henhold til vedtaegten, efter fast retspraksis har til formaal dels at give afgoerelsens adressat oplysninger, som er tilstraekkelige til at fastslaa, om afgoerelsen er rigtig, dels at muliggoere den judicielle kontrol med hensyn til afgoerelsens lovlighed (jf. Rettens dom af 13.12.1990, sag T-115/89, González Holguera mod Parlamentet, Sml. II, s. 831, praemis 42-45). Hvad naermere angaar afslag paa adgang til udvaelgelsesproever har Domstolen fastslaaet, at udvaelgelseskomitéen i dette tilfaelde praecist skal angive, hvilke af de i meddelelsen om udvaelgelsesproeven fastsatte betingelser ansoegeren ikke ses at have opfyldt (jf. f.eks. dom af 30.11.1978, forenede sager 4/78, 19/78 og 28/78, Salerno mod Kommissionen, Sml. s. 2403, og af 21.3.1985, sag 108/84, De Santis mod Revisionsretten, Sml. s. 947).

33 Det skal ligeledes bemaerkes, at udvaelgelseskomitéen for en udvaelgelsesproeve med en stort antal ansoegere paa det foerste stadium kan begraense sig til at give en summarisk begrundelse for afslaget og blot tilsende ansoegerne en meddelelse om kriterierne for og resultatet af udvaelgelsen (jf. ovennaevnte dom af 12.7.1989, Belardinelli mod Domstolen).

34 I betragtning af, at der i det foreliggende tilfaelde er tale om en udvaelgelsesproeve med et stort antal ansoegere, finder Retten, at afgoerelsen af 4. marts 1991, hvori der omtaltes "manglende erhvervserfaring paa mindst to aar (afsnit III.B.1 i meddelelsen om udvaelgelsesproeven)", for sagsoegerens vedkommende opfylder den i vedtaegtens artikel 25 foreskrevne begrundelsespligt.

35 Efter samme retspraksis er udvaelgelseskomitéen dog ikke desto mindre forpligtet til senere at give individuelle oplysninger til de ansoegere, der udtrykkeligt anmoder herom. I det foreliggende tilfaelde finder Retten, at begrundelsen for afgoerelsen af 5. april 1991 ("erhvervserfaringen var ikke fuldstaendig godtgjort ved ansoegningsfristens udloeb"), som blev truffet efter anmodningen om fornyet behandling, laest i sammenhaeng med den foerste skrivelse af 4. marts 1991, gav sagsoegeren tilstraekkelige oplysninger om grundene til, at man havde naegtet hende adgang til at deltage i udvaelgelsesproeven. Det blev nemlig klart tilkendegivet hende, at hun ikke paa datoen for ansoegningsfristens udloeb havde indsendt tilstraekkelig dokumentation til godtgoerelse af to aars erhvervserfaring. Retten finder denne oplysning tilstraekkelig til saavel at goere det muligt for sagsoegeren at bedoemme, om afgoerelsen var rigtig, og om det ville vaere hensigtsmaessigt at anlaegge sag, som at goere det muligt for Retten at udoeve judiciel kontrol.

36 Selv om sagsoegte i svarskriftet har givet en yderligere redegoerelse for, hvorledes sagsoegerens perioder til erhvervelse af erhvervserfaringer var blevet beregnet, og for de bilag, der var vedlagt ansoegningen, kan man ikke heraf udlede, at de tidligere forklaringer havde vaeret utilstraekkelige. I oevrigt kan man ikke kraeve, at en udvaelgelseskomité for en udvaelgelsesproeve, hvortil over 2 000 personer har meldt sig som ansoegere, skal kontakte hver enkelt ansoeger for sig med henblik paa at kontrollere, at samtlige de bilag, som han eller hun kunne have paaberaabt sig, eller som han eller hun paaberaaber i sin ansoegning, virkelig er indsendt. Tilsvarende paahviler det ikke en udvaelgelseskomité, der sidder med ufuldstaendige eller tvetydige bilag, som f.eks. i det foreliggende tilfaelde attesten for deltidsarbejde uden angivelse af arbejdets varighed, at kontakte den paagaeldende med henblik paa at afklare udeladelser og tvetydigheder.

37 Det foelger af disse betragtninger, at anbringendet om manglende eller mangelfuld begrundelse maa forkastes.

Anbringendet om aabenbart fejlskoen og tilsidesaettelse af betingelserne ifoelge meddelelsen om udvaelgelsesproeven

38 Til stoette for dette anbringende har sagsoegeren henvist til de samme argumenter som dem, hun har gjort gaeldende til stoette for det foerste anbringende. Sagsoegte har ligeledes henvist til de argumenter, der blev fremfoert over for det foerste anbringende.

39 Retten finder, at det i forbindelse med dette anbringende maa efterproeves, om udvaelgelseskomitéen har tilsidesat indholdet af betingelserne for adgang til de i meddelelsen om udvaelgelsesproeven omhandlede proever. Det boer herved erindres, at udvaelgelseskomitéen trods sin skoensbefoejelse er bundet af ordlyden af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, som den er blevet offentliggjort. Den vaesentlige rolle, meddelelsen om udvaelgelsesproeven spiller efter vedtaegten, bestaar i at give ansoegerne saa noejagtige oplysninger som muligt om arten af de betingelser, der stilles for at beklaede den stilling, som skal besaettes, for at saette dem i stand til dels at afgoere, om det har noget formaal for dem at indgive ansoegning, og dels, hvilken dokumentation der er relevant for udvaelgelseskomitéens arbejde, og som derfor boer vedlaegges ansoegningsformularerne (jf. Rettens dom af 28.11.1991, sag T-158/89, Van Hecken mod Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, Sml. II, s. 1341, praemis 23).

40 Generelt skal det fremhaeves, at udvaelgelseskomitéen, med henblik paa at bedoemme sagsoegerens erhvervserfaring paa grundlag af de i afsnit III.B.1.b) i meddelelsen om udvaelgelsesproeven stillede krav, alene var forpligtet til at tage hensyn til de bilag, som ansoegerne skulle indsende foer udloebet af ansoegningsfristen. Komitéen var paa ingen maade forpligtet til at gennemgaa samtlige ansoegninger for at kontrollere, om alle de kraevede bilag var medsendt, og i givet fald opfordre de paagaeldende til at fremsende yderligere bilag, eller tage bilag i betragtning, der var indsendt efter fristens udloeb.

41 I det foreliggende tilfaelde fastslaar Retten, at det er ubestridt mellem parterne, at attesterne vedroerende sagsoegerens tidligere ansaettelser og de "foreloebige beviser", der er omhandlet i praemis 17 og 18, var indsendt af sagsoegeren foer denne dato.

42 Sagsoegeren har ligeledes erkendt, at attesten vedroerende hendes arbejde ved et vikarbureau i perioden fra den 28. november 1989 til den 31. oktober 1990, der er udfaerdiget den 18. oktober 1990, blev indsendt efter fristens udloeb. I overensstemmelse med bemaerkningerne ovenfor vedroerende udvaelgelseskomitéens pligter med hensyn til at tage de af ansoegerne indleverede bilag i betragtning var udvaelgelseskomitéen foelgelig ikke forpligtet til at tage ovennaevnte arbejdsperiode i betragtning.

43 Parterne er imidlertid uenige om, hvorvidt de tre behoerigt bekraeftede eksamensbeviser, der var udstedt af Institut Marie José i Liège den 30. juni 1987, blev indleveret sammen med ansoegningen.

44 Bevisbyrden for, at sagsoegeren har opfyldt sin pligt til at indlevere disse bilag inden for den i afsnit VIII i meddelelsen om udvaelgelsesproeven anfoerte frist, paahviler hende selv.

45 I det foreliggende tilfaelde fastslaar Retten, at det i sagen oplyste ikke stoetter sagsoegerens anbringender paa dette punkt. Det maa saaledes heraf sluttes, at udvaelgelseskomitéen ikke havde pligt til at tage de yderligere oplysninger, som fremgaar af disse eksamensbeviser, i betragtning.

46 Hvad angaar de "foreloebige beviser" fastslaar Retten, at det i disse alene bekraeftedes, at sagsoegeren den 30. juni 1987 havde opnaaet ovennaevnte eksamens-og kvalifikationsbeviser, men ikke hvilken undervisning sagsoegeren havde fulgt, og i hvor lang tid hun havde fulgt den. At der i Institut Marie José' s stempel nederst paa dokumentet bl.a. omtales "sekretariat ° bogfoering ° kontorarbejde", er ikke i sig selv tilstraekkeligt til at bevise, at sagsoegeren havde fulgt sekretaerkurser.

47 Det fremgaar af det anfoerte, at sagsoegeren ikke ved udloebet af fristen for indsendelse af bilag havde godtgjort, at hun havde den yderligere uddannelse, som hun paaberaaber sig.

48 Heraf foelger, at de eneste bilag, som udvaelgelseskomitéen var forpligtet til at tage i betragtning ved vurderingen af sagsoegerens erhvervserfaring, var arbejdsgiverattesterne vedroerende hendes ansaettelse i selskabet Soumagne og hos notaren i Liège.

49 For saa vidt angaar den foerste arbejdsgiverattest, hvoraf fremgaar, at sagsoegeren i perioden fra den 1. oktober 1987 til den 31. oktober 1988 havde en deltidsstilling, konstaterer Retten, at denne attest ikke indeholder noget, som goer det muligt at fastslaa hendes daglige, ugentlige eller maanedlige arbejdstid. Hendes udtalelse for Retten under retsmoedet, hvorefter der skulle have vaeret tale om ansaettelse paa trefjerdedelstid, maa i oevrigt helt staa for hendes egen regning. Det skal herved bemaerkes, at sagsoegeren end ikke i sin ansoegning havde tilkendegivet, at der var tale om deltidsarbejde. Retten finder derfor, at udvaelgelseskomitéen i mangel af andre oplysninger med rimelighed har kunnet sidestille det arbejde, for hvilket der forelaa attest, med halvdagsarbejde, og at udvaelgelseskomitéen ikke har begaaet nogen aabenbar fejl. Den attesterede arbejdsperiode paa 13 maaneder er foelgelig med rette blevet taget i betragtning af udvaelgelseskomitéen med 6,5 maaneder ved bedoemmelsen af sagsoegerens erhvervserfaring.

50 Det fremgaar af samtlige ovennaevnte betragtninger, at sagsoegeren ved udloebet af ansoegningsfristen havde godtgjort erhvervserfaring i 6,5 maaneder (i selskabet i Soumagne) og 15 maaneder (hos notaren i Liège), altsaa i alt 21,5 maaneders erhvervserfaring, naar der ses bort fra sammenfaldet af de to perioder mellem den 22. august 1988 og den 31. oktober 1988. Da der ifoelge meddelelsen om udvaelgelsesproeven kraevedes mindst to aars erhvervserfaring, kunne udvaelgelseskomitéen foelgelig afvise sagsoegerens ansoegning uden at begaa noget fejlskoen eller tilsidesaette betingelserne ifoelge meddelelsen om udvaelgelsesproeven.

51 Det fremgaar af samtlige de foranstaaende betragtninger, at det andet anbringende ligeledes maa forkastes.

Sagens omkostninger

52 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Ifoelge samme procesreglements artikel 88 baerer institutionerne dog deres egne omkostninger i tvister indbragt af Faellesskabernes ansatte.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Fjerde Afdeling)

1) Sagsoegte frifindes.

2) Hver part baerer sine omkostninger.