61991A0031

++++

1. Retspleje ° fremsaettelse af nye anbringender under sagens behandling ° de relevante bestemmelser i procesreglementet fastsaetter hverken frister eller saerlige formforskrifter ° intet retstab

(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2)

2. Annullationssoegsmaal ° anbringender ° tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter ° meddelelse i strid med Kommissionens forretningsorden af en beslutning, som ikke forud er blevet stadfaestet

(EOEF-traktaten, art. 173; Kommissionens forretningsorden, art. 12)

3. Annullationssoegsmaal ° anbringender ° tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter ° berigtigelse efter sagens anlaeg ° udelukket

(EOEF-traktaten, art. 173)

1. Artikel 48, stk. 2, i Rettens procesreglement foreskriver hverken en frist eller en saerlig formforskrift for fremsaettelse, naar der gives tilladelse til fremsaettelse af et nyt anbringende; denne bestemmelse foreskriver navnlig ikke, at en saadan fremsaettelse ° da der i modsat fald indtraeder praeklusion ° skal finde sted straks eller inden for en bestemt frist efter, at de deri omhandlede retlige og faktiske omstaendigheder er kommet frem. Naar det drejer sig om fremsaettelse af anbringender, kan praeklusion, for saa vidt som den begraenser en parts mulighed for at fremfoere de omstaendigheder, som er noedvendige for at vinde sagen, principielt kun tillades, saafremt der foreligger en udtrykkelig og utvetydig bestemmelse herom.

2. Den stadfaestelse af retsakter, som er foreskrevet i artikel 12, stk. 1, i Kommissionens forretningsorden, og som skal finde sted efter kommissaerkollegiets vedtagelse og foer meddelelsen eller offentliggoerelsen, har til formaal at sikre retssikkerheden ved paa originalsprogene at fastnagle den tekst, der er vedtaget af Kommissionen som kollegial enhed. Den goer det saaledes muligt i tilfaelde af tvist at undersoege, om de tekster, der er meddelt eller offentliggjort, er fuldt ud i overensstemmelse med den vedtagne tekst og saaledes med ophavsmandens vilje. Heraf foelger, at stadfaestelsen udgoer en vaesentlig formforskrift efter EOEF-traktatens artikel 173, og at en beslutning, som er blevet meddelt uden at vaere blevet stadfaestet, er behaeftet med en vaesentlig mangel, uafhaengig af spoergsmaalet om, hvorvidt de vedtagne, offentliggjorte eller meddelte tekster indeholder uoverensstemmelser.

3. Naar der er anlagt sag til proevelse af en retsakt, som er behaeftet med en mangel bestaaende i tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, er det udelukket, at den institution, som har vedtaget retsakten, ved en simpel berigtigelse med tilbagevirkende kraft kan ophaeve denne mangel, f.eks. ved at stadfaeste en retsakt, som er blevet meddelt, uden at dette formkrav er blevet opfyldt.

Dette gaelder navnlig, naar det drejer sig om en beslutning, hvorved sagsoegeren paalaegges en boede, fordi en berigtigelse, der foretages efter sagens anlaeg med tilbagevirkende kraft fratager anbringendet herom ethvert grundlag. Et saadant resultat ville stride mod retssikkerheden og hensynet til de retsundergivne, der ved en beslutning paalaegges en sanktion.