61991A0022

++++

Tjenestemaend ° ansaettelse ° udvaelgelsesproeve ° udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever ° udvaelgelseskomitéens forpligtelser ° overholdelse af angivelsen i meddelelserne om udvaelgelsesproeven ° afgoerelsernes begrundelse ° udvaelgelsesprocedurens forloeb retsstridigt ° annullation

(Tjenestemandsvedtaegten, bilag III, art. 1 og 5)

En udvaelgelseskomité kan ikke fravige betingelserne i en meddelelse om udvaelgelsesproeve, hverken med hensyn til proevernes indhold eller deres karakter, og kan ikke ved ansoegernes indplacering erstatte en sammentaelling af de for de forskellige proever tildelte point med en samlet karakter, idet udvaelgelseskomitéen herved tilsidesaetter sin forpligtelse til at overholde proevernes bedoemmelse, saaledes som de er angivet i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, og sin forpligtelse til at begrunde sin afgoerelse.

Den manglende begrundelse i en udvaelgelseskomités afgoerelse, som beror paa, at udvaelgelseskomitéen ikke har foretaget den i meddelelse om udvaelgelsesproeve fastsatte bedoemmelse, indebaerer desuden, at faellesskabsinstanserne ikke kan efterproeve, hvilken indflydelse det har haft paa udvaelgelsesproevens resultat, at udvaelgelseskomitéen i strid med meddelelsen om udvaelgelsesproeven har anvendt et kriterium, som ikke vedroerer ansoegernes egnethed.

Retten maa derfor paa grund af saadanne formfejl annullere alle de dispositioner, som udvaelgelseskomitéen har truffet efter det tidspunkt, hvor udvaelgelseskomitéen begik de naevnte formfejl.

Sagens faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Det Paritetiske Samarbejdsudvalg for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "Raadet") har gennemfoert en raekke undersoegelser vedroerende faellesskabsinstitutionernes bestemmelser om interne udvaelgelsesproever for at fastlaegge saerlige regler for disse udvaelgelsesproever, herunder de saakaldte "opnormeringsproever". Ifoelge den seneste af disse undersoegelser, som er dateret den 20. december 1990 og bragt til personalets kendskab den 11. februar 1991 ved meddelelse nr. 16/91, skal denne type udvaelgelsesproeve, som har til formaal at fremme tjenestemaendenes mobilitet og smidiggoere forvaltningen af institutionens menneskelige ressourcer, afholdes til besaettelse af stillinger, hvis kategori er aendret, og som besluttes oprettet som led i budgetproceduren efter hoering af Personaleudvalget og efter udtalelse fra Det Paritetiske Samarbejdsudvalg.

2 Som foelge af en afgoerelse truffet af generalsekretaeren med henblik paa gennemfoerelse af resultaterne af ovennaevnte undersoegelser ivaerksatte Raadet i 1989 en foerste intern udvaelgelsesproeve med henblik paa opnormering (B/225), efterfulgt af den omtvistede udvaelgelsesproeve (B/228), som var organiseret paa samme maade som den foerste, og som personalet fik kendskab til den 26. oktober 1990 ved meddelelse nr. 100/90. Formaalet med opnormeringsudvaelgelsesproeven B/228, som var en udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever, var besaettelse af 15 stillinger som assistent i Raadets Generalsekretariat. De paagaeldende ville blive udnaevnt i loenklasse B5 uden forflyttelse.

3 For at faa adgang til proeverne i forbindelse med udvaelgelsesproeve B/228 skulle ansoegerne have vaeret indplaceret i kategori C, loenklasse 1, i mindst tre aar inden for institutionen og have udfoert ansvarskraevende opgaver med henblik paa specifik forvaltning af et aktivitetsomraade samt besidde en dokumenteret samlet anciennitet i De Europaeiske Faellesskaber paa mindst seks aar.

4 De mundtlige proevers art og bedoemmelse var beskrevet saaledes i punkt V i meddelelsen om udvaelgelsesproeven:

"a) Samtale til bedoemmelse af ansoegerens faglige viden og organisatoriske evner samt kendskab til, hvorledes Generalsekretariatet fungerer. Under denne samtale vil ansoegeren bl.a. faa forelagt den detaljerede arbejdsbeskrivelse, som han/hun indgav som bilag til ansoegningen.

Bedoemmelse: fra 0 til 60 point.

b) Samtale til bedoemmelse af ansoegerens sprogkundskaber.

Bedoemmelse: fra 0 til 20 point."

5 Vedroerende opstillingen af listen over egnede ansoegere hed det i naevnte meddelelse, at ansoegere, som havde opnaaet mindst 48 ud af 80 point ved samtlige mundtlige proever, ville blive optaget paa listen.

6 De point, der blev opnaaet ved proeverne tilsammen, og de ekstra point, der blev tillagt paa grundlag af tjenesteanciennitet og laengden af den specifikke erhvervserfaring, ville vaere afgoerende for ansoegernes indplacering paa listen over egnede ansoegere.

7 I meddelelsen om udvaelgelsesproeven hed det endvidere, at i betragtning af udvaelgelsesproevens karakter ville der ikke blive opstillet nogen ansaettelsesreserve, og at antallet af bestaaede ikke burde overstige antallet af stillinger, der skulle besaettes.

8 Ved standardskrivelse af 4. december 1990 fik de paagaeldende kvalificerede ansoegere meddelelse om, at de havde faaet adgang til proeverne.

9 I denne skrivelse blev ansoegernes opmaerksomhed henledt paa en erklaering fra Det Paritetiske Samarbejdsudvalg, som var blevet offentliggjort i Meddelelse til personalet nr. 112/89 om den foerste udvaelgelsesproeve med henblik paa opnormering B/225, men som ikke var medtaget i meddelelsen om den omtvistede udvaelgelsesproeve B/228. Denne erklaering var affattet saaledes:

"° Denne type intern udvaelgelsesproeve skal udformes saaledes, at tjenestemaend i loenklasse C1, som har opnaaet stor anciennitet i en ansvarskraevende stilling, som de selv gennem deres indsats har bidraget til at opnormere, faar mulighed for at opnaa en reel opnormering af denne stilling ved, at den omklassificeres til kategori B. Det er kun ud fra denne betragtning, at udvaelgelsesproeven er berettiget.

° Den saaledes valgte fremgangsmaade skal foelges samtidig med, at der fortsat afholdes interne udvaelgelsesproever vedroerende kategori B paa grundlag af kvalifikationsbeviser og aflaeggelse af proever, hvortil andre tjenestemaend i kategori C har adgang."

10 Den 14. december 1990 aflagde sagsoegerne den mundtlige proeve i form af en samtale med udvaelgelseskomitéen.

11 Ved standardskrivelse af 8. januar 1991 meddelte Raadet sagsoegerne udvaelgelseskomitéens beslutning om ikke at opnormere deres stilling til kategori B. Det har ikke vaeret muligt at fastslaa noejagtigt, hvornaar denne skrivelse er modtaget. Raadet har i retsmoedet erklaeret, at det ikke kunne udelukkes, at skrivelsen var modtaget i anden halvdel af januar 1991.

12 Ved skrivelse af 21. januar 1991 til medlemmerne af udvaelgelseskomitéen bestred en af sagsoegerne, E. Diks, at proeverne var afviklet efter reglerne, og gjorde bl.a. gaeldende, at udvaelgelseskomitéen ikke havde stillet spoergsmaal om, hvorledes Raadets Generalsekretariat fungerede, og at de ikke-fransktalende ansoegere paa sprogligt plan var blevet udsat for forskelsbehandling i forhold til de fransktalende ansoegere, idet alle var blevet udspurgt direkte paa fransk. Udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeve B/228 besvarede ikke denne skrivelse.

13 Dette er baggrunden for, at sagsoegerne ved staevning indgivet til Rettens Justitskontor den 13. april 1991 har anlagt naervaerende sag.

14 Sagsoegerne gav ved skrivelse af 17. juli 1991 til Rettens Justitskontor afkald paa retten til replik.

15 Ved skrivelse af 25. maj 1992 fra Rettens Justitskontor opfordrede Retten sagsoegerne til at fremlaegge den anfaegtede retsakt, som de hver isaer havde faaet tilsendt, og hvorved de blev underrettet om, at udvaelgelseskomitéen naegtede at opnormere deres stilling i kategori B.

16 Ved skrivelse fra Justitskontoret, ligeledes af 25. maj 1992, blev Raadet opfordret til:

a) at angive retsgrundlaget for afholdelsen af en intern udvaelgelsesproeve med henblik paa "opnormering"

b) at fremlaegge protokollerne vedroerende de mundtlige proever i forbindelse med udvaelgelsesproeven

c) at fremlaegge udvaelgelseskomitéens begrundede rapport og ethvert andet dokument, som angav de udvaelgelseskriterier, der var anvendt i forbindelse med "opnormeringen" af de stillinger, der var genstand for udvaelgelsesproeven.

17 Sagsoegerne og Raadet har imoedekommet Rettens opfordring inden for den fastsatte frist.

18 Raadet har som svar paa det foerste spoergsmaal anfoert, at retsgrundlaget for en intern udvaelgelsesproeve med henblik paa opnormering "er beslutningen truffet af Raadets generalsekretaer om at tilslutte sig en undersoegelse, som institutionens Paritetiske Samarbejdsudvalg har foretaget vedroerende interne udvaelgelsesproever", og som blev bragt til personalets kendskab ved meddelelse nr. 16/91 af 11. februar 1991.

19 Som svar paa det andet spoergsmaal har Raadet anfoert, at "udvaelgelseskomitéen for den interne udvaelgelsesproeve B/228 ifoelge fast praksis ikke har udarbejdet nogen protokol for de mundtlige proever". I samme svar hedder det: "Udvaelgelseskomitéen har bedoemt hver ansoegers proever paa grundlag af de bedoemmelser og vurderinger, som hvert enkelt medlem af komitéen har lagt til grund, og de anciennitetskriterier, der skal foelges i henhold til meddelelsen om udvaelgelsesproeven." Endelig har Raadet paapeget, at "udvaelgelseskomitéen ikke har tilstillet administrationen nogen protokol med bedoemmelsen af hver enkelt ansoeger i forbindelse med de forskellige proever", men alene har fremsendt "en liste over egnede ansoegere, hvor de, der har bestaaet, er opstillet i raekkefoelge paa grundlag af deres resultater og under hensyntagen til anciennitetskriterierne, samt en rapport om proevernes afvikling".

20 Raadet har som besvarelse af det tredje spoergsmaal forelagt Retten udvaelgelseskomitéens begrundede rapport, hvori det bl.a. hedder, at "hver ansoeger under den mundtlige proeve er blevet bekendt med, at udvaelgelseskomitéen maa sikre en vis retfaerdighed i fordelingen af opnormeringsmulighederne mellem de forskellige tjenestegrene i Raadets Generalsekretariat". Raadet har ligeledes fremlagt tre andre dokumenter, hvortil der henvises i punkt 4 i udvaelgelseskomitéens begrundede rapport, nemlig: a) erklaeringen af 20. juli 1989 fra Det Paritetiske Samarbejdsudvalg, som vedroerte saavel udvaelgelsesproeve B/228 som den foerste udvaelgelsesproeve med henblik paa opnormering, B/225 (ovennaevnte Meddelelse til personalet nr. 112/89); b) et notat af 13. november 1990 fra generalsekretaeren til udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeve B/228, og c) rapporten af 18. december 1989 til ansaettelsesmyndigheden fra udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeve B/225. Raadet har endvidere anfoert, at der "ud over meddelelsen af 26. oktober 1990 ikke findes nogen dokumenter indeholdende saerlige udvaelgelseskriterier vedroerende ansoegerne til udvaelgelsesproeve B/228".

21 Den skriftlige procedure er forloebet forskriftsmaessigt. Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Femte Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling og ved skrivelse af 11. november 1992 fra Justitskontoret opfordret parterne til i retsmoedet at besvare visse spoergsmaal.

22 Den mundtlige forhandling fandt sted den 9. december 1992. Parternes repraesentanter afgav deres mundtlige indlaeg og besvarede Rettens spoergsmaal. Endvidere fremlagde sagsoegerne i retsmoedet et dokument indeholdende syv sagsoegeres respektive erklaeringer om afviklingen af den mundtlige proeve i forbindelse med udvaelgelsesproeven. Sagsoegte fremlagde for sit vedkommende foelgende dokumenter: a) rapporten fra udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeve B/228 til ansaettelsesmyndigheden med haandskrevet angivelse af den karakter, hver af de bestaaede ansoegere har opnaaet; b) en alfabetisk liste over de for udvaelgelseskomitéen forelagte ansoegninger, paa hvilken liste der findes visse haandskrevne oplysninger og bemaerkninger vedroerende ansoegernes erhvervserfaring; c) et forslag til listen over deltagerne i proeverne, som er udarbejdet til personlig brug af et medlem af udvaelgelseskomitéen, og hvorpaa er angivet dato og klokkeslaet for proeverne samt oplysninger om, hvilke funktioner ansoegerne udoever og hvilke karakterer 40 af de 71 ansoegere har opnaaet ved proeverne; d) to forslag udarbejdet til personlig brug af et medlem af udvaelgelseskomitéen med oplysninger om de karakterer, der er givet, samt den endelige bedoemmelse; og e) en haandskrevet liste med angivelse af, hvorledes ansoegernes anciennitet i Raadet og i loenklassen herved er vaegtet.

Parternes paastande

23 Sagsoegerne har nedlagt foelgende paastande:

1) Sagen admitteres, og der gives sagsoegerne medhold.

2) Som foelge heraf annulleres:

° de afgoerelser, der er truffet af udvaelgelseskomitéen efter afgoerelserne om adgang til udvaelgelsesproeven

° og under alle omstaendigheder udvaelgelseskomitéens afgoerelser om ikke at opnormere sagsoegernes stillinger i kategori B

3) Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

24 Raadet har nedlagt foelgende paastande:

° Frifindelse i den sag, sagsoegerne har anlagt til proevelse af afgoerelserne truffet af udvaelgelseskomitéen for den interne udvaelgelsesproeve B/228.

° I givet fald afhoeres formanden for udvaelgelseskomitéen foerst som vidne.

° Sagsoegerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Realiteten

Parternes anbringender og argumenter

25 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at udvaelgelseskomitéen var forpligtet til at respektere proevernes art og bedoemmelse som anfoert i meddelelsen om udvaelgelsesproeve B/228. Men faktisk blev ansoegerne i samtalen alene opfordret til "at tale om deres arbejde". Derfor er ansoegerne hverken blevet bedoemt paa grundlag af deres kendskab til Generalsekretariatets funktion eller paa grundlag af den faglige viden, de var i besiddelse af, men som de ikke udnyttede i deres nuvaerende stillinger. Endvidere har sagsoegerne anfoert, at udvaelgelseskomitéen ikke havde bedoemt ansoegernes sprogkundskaber, som skulle have vaeret bedoemt paa grundlag af en skala mellem 0 og 20 points.

26 Sagsoegerne har paapeget, at ansoegerne saaledes alene blev bedoemt paa grundlag af ét af kriterierne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, og har derfor gjort gaeldende, at der er sket tilsidesaettelse af princippet om ligebehandling. De har herved anfoert, at udvaelgelseskomitéen ved ikke at tage hensyn til de oevrige kriterier i meddelelsen om udvaelgelsesproeve har stillet de ansoegere, som har gode sprogkundskaber, og som har gjort en indsats for at faa kendskab eller uddybe deres kendskab til Generalsekretariatets funktion, ringere end de ansoegere, som har givet udvaelgelseskomitéen en fordelagtig beskrivelse af deres opgaver.

27 Endelig har de anfoert, at udvaelgelseskomitéens afgoerelser ikke er begrundet, og at hverken ansoegerne eller Retten kan efterproeve, om de paagaeldende fejl har fordrejet det endelige resultat af udvaelgelsesproeven, og at Raadet derfor ikke kan paastaa, at fejlene ikke har paavirket resultatet.

28 Raadet har anfoert, at udvaelgelseskomitéen har overholdt de angivelser, der findes i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, og at den omstaendighed, at udvaelgelseskomitéen kun har haft én samtale med ansoegerne, ikke har forhindret den i at bedoemme deres viden som anfoert i punkt V i meddelelsen. Hver ansoeger havde haft mulighed for at begrunde, hvorfor vedkommendes stilling skulle opnormeres, og hvad vedkommende som led i arbejdet i Raadets Generalsekretariat havde gjort for at faa stillingen opnormeret. Ved denne lejlighed kunne udvaelgelseskomitéen kontrollere ansoegernes sprogkundskaber. Endelig har Raadet anfoert, at ansoegernes indplacering og optagelse paa listen over egnede ansoegere var et resultat af de point, de havde opnaaet under samtalen, og de ekstra point, de havde faaet tillagt under hensyntagen til deres anciennitet i tjenesten, i stillingen og i loenklassen.

29 Hvad navnlig angaar vurderingen af ansoegernes sprogkundskaber har Raadet haevdet, at udvaelgelseskomitéen har vurderet og givet karakter for disse. Den sproglige proeve var ikke i sig selv udslagsgivende, og udvaelgelseskomitéen havde taget hensyn til sprogkundskaberne i det omfang, de virkelig kunne bidrage til opnormeringen af ansoegernes funktioner "i den i meddelelsen om udvaelgelsesproeven forudsatte betydning".

30 Med hensyn til tilsidesaettelsen af princippet om ligebehandling har Raadet anfoert dels, at sagsoegerne ikke har bevist, at visse ansoegere havde kunnet give udvaelgelseskomitéen en fordelagtig beskrivelse af deres funktioner, dels, at udvaelgelseskomitéen omhyggeligt har kunnet kontrollere oplysningerne og beskrivelsen af ansoegernes funktioner, som var gengivet i ansoegningerne. Saaledes er ansoegerne blevet behandlet ens, og det valg, der er foretaget efter den mundtlige proeve, har vaeret objektivt.

31 For saa vidt angaar indholdet af den mundtlige proeve har Raadet fremhaevet, at det ikke i selve meddelelsen om udvaelgelsesproeve skal angives, hvorledes den skal afvikles, idet proevernes noejagtige indhold altid overlades til udvaelgelseskomitéens skoen. Ifoelge retspraksis har udvaelgelseskomitéen et vidt skoen, som ikke kan goeres til genstand for retslig efterproevelse for saa vidt angaar berettigelsen af de trufne valg og bedoemmelsen (Domstolens dom af 9.10.1974, forenede sager 112/73, 144/73 og 145/73, Campogrande m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 957, og af 24.3.1988, sag 228/86, Goosens m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1819, samt Rettens dom af 20.3.1991, sag T-1/90, Pérez-Mínguez Casariego mod Kommissionen, Sml. II, s. 143).

32 Endelig har Raadet angaaende den paastaaede tilsidesaettelse af begrundelsespligten bemaerket, at staevningen ikke angiver naermere herom.

Rettens bemaerkninger

33 Retten finder, at det maa efterproeves, om udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeven B/228 har overholdt meddelelsen om udvaelgelsesproeven.

34 I denne forbindelse maa det for det foerste fastslaas, at det i meddelelsen om den omtvistede udvaelgelsesproeve under punkt VI, litra c), for saa vidt angaar opstillingen af listen over egnede ansoegere angives, at "de point, der er opnaaet ved proeverne tilsammen, og de ekstra point, der er lagt til paa grundlag af tjenesteanciennitet og laengden af den specifikke erhvervserfaring, laegges sammen", og at "resultatet heraf er afgoerende for ansoegernes indplacering paa listen over egnede ansoegere".

35 Det foelger heraf, at meddelelsen om udvaelgelsesproeve kun er overholdt, saafremt ansoegerne er indplaceret paa grundlag af summen af de point, udvaelgelseskomitéen har tillagt hver isaer for hver af de i meddelelsen fastsatte proever (proeve i almen viden og sprogproeve), samt de ekstra point, der tillaegges ansoegerne for deres anciennitet og specifikke erhvervserfaring.

36 Det staar fast, at det ikke af nogen af de af Raadet fremlagte dokumenter fremgaar, at ansoegerne er blevet indplaceret paa et saadant grundlag. Raadet har nemlig trods Rettens anmodning herom ikke kunnet fremskaffe noget dokument, der beviser, at udvaelgelseskomitéen har fulgt denne procedure. Raadet har endog i retsmoedet erkendt, at udvaelgelseskomitéen ikke har udarbejdet et saadant dokument, og har alene fremlagt personlige dokumenter fra to medlemmer af udvaelgelseskomitéen, som angiver de point, disse har tillagt visse ansoegere efter den mundtlige proeve, samt en liste over dem, der har bestaaet proeven, med en haandskrevet angivelse ud for hvert navn af den samlede bedoemmelse. Raadet har foelgelig ikke bevist, at udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeven B/228 har overholdt de betingelser, som meddelelsen om udvaelgelsesproeven opstiller vedroerende bedoemmelsen af proeverne, hverken ved optagelsen af ansoegerne paa listen over egnede ansoegere eller ved deres indplacering.

37 Der er her tale om en aabenbar tilsidesaettelse af forpligtelsen til at begrunde de afgoerelser, der traeffes af udvaelgelseskomitéer, hvilket forhindrer en retslig efterproevelse af overensstemmelsen mellem meddelelsen om udvaelgelsesproeve og proevernes forloeb og bedoemmelse (jf. Domstolens dom af 14.12.1965, sag 21/65, Morina mod Parlamentet, Sml. 1965-1968, s. 159, org. ref.: Rec. s. 1279, og af 14.7.1983, sag 144/82, Detti mod Domstolen, Sml. s. 2421).

38 Endvidere fastslaar Retten, at det fremgaar af udvaelgelseskomitéens begrundede rapport, som Raadet har fremlagt paa Rettens anmodning, at udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeven har maattet anvende et kriterium, hvorefter der skulle tages hensyn til noedvendigheden af "at sikre en vis retfaerdighed i fordelingen af opnormeringsmulighederne mellem de forskellige tjenestegrene i Raadets Generalsekretariat". Det bemaerkes herom, at dette kriterium, som ikke vedkommer ansoegernes egnethed, der alene skal vurderes paa grundlag af en udvaelgelsesproeve, ikke er fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, og at anvendelsen af dette kriterium noedvendigvis har medfoert, at udvaelgelseskomitéen har bevaeget sig ind paa et omraade, der alene henhoerer ansaettelsesmyndighedens kompetence, nemlig valget af de bestaaede ansoegere, der skal udnaevnes, og bestemmelsen af, hvilke stillinger der skal besaettes som foelge af udvaelgelsesproeven.

39 Med hensyn til hvorledes anvendelsen af ovennaevnte kriterium i det foreliggende tilfaelde har paavirket resultaterne af udvaelgelsesproeven, finder Retten, at alene en bedoemmelse af proeverne i overensstemmelse med meddelelsen om udvaelgelsesproeve B/228 ville have gjort det muligt at paavise, at udvaelgelseskomitéens anvendelse af et saadant kriterium, som efter sin natur ikke kan efterproeves, kun har paavirket resultaterne i begraenset udstraekning, saaledes at forstaa, at dette kriterium kun er anvendt over for ansoegere, der har opnaaet det samme antal point efter de oevrige bedoemmelseskriterier, der er fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeven.

40 Ogsaa paa dette punkt hindrer den manglende begrundelse for udvaelgelseskomitéens afgoerelser en retslig efterproevelse.

41 Retten fastslaar for det andet, at proeverne i forbindelse med udvaelgelsesproeve B/228 ikke er afviklet i overensstemmelse med punkt V i meddelelsen om denne proeve.

42 Dels fremgaar det af sagsoegernes paastande, som bekraeftes af de noter fra medlemmerne af udvaelgelseskomitéen, som Raadet har fremlagt i retsmoedet, at den foerste proeve i det vaesentlige alene vedroerte ansoegernes beskrivelse af deres funktioner. Denne proeve vedroerte saaledes, i modsaetning til det, der er fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeve, ikke kendskabet til, hvorledes Raadets Generalsekretariat fungerer, hvilket skulle have vaeret et af de hovedpunkterne i denne proeve.

43 Dels har den anden proeve, den sproglige, ikke fundet sted. Udvaelgelseskomitéen har ikke foert nogen samtale med ansoegerne om deres sprogkundskaber og har kun talt med ansoegerne paa ét sprog. Det fremgaar nemlig af sagsoegernes paastande, som ikke bestrides af Raadet, at samtalerne alene er foregaaet paa fransk, ansoegernes arbejdssprog. Herved har udvaelgelseskomitéen stillet de ansoegere, hvis modersmaal ikke var det samme som arbejdssproget, ringere. Det foelger heraf, at udvaelgelseskomitéen har beroevet sprogproeven i udvaelgelsesproeven B/228 enhver mening.

44 Retten finder ikke, at Raadet kan haevde, at sprogproeven ikke er afgoerende, og at sprogkundskaberne kun er taget i betragtning, for saa vidt de faktisk kan bidrage til at opnormere ansoegernes funktioner "i den i meddelelsen om afholdelse af udvaelgelsesproeve forudsatte betydning". En sprogproeve kan nemlig kun tage sigte paa at vurdere ansoegernes kundskaber, for saa vidt angaar saavel antallet af sprog som kundskabsniveau. Udvaelgelseskomitéen har saaledes ogsaa paa dette punkt tilsidesat meddelelsen om udvaelgelsesproeve B/228.

45 Det fremgaar af samtlige de ovenfor anfoerte betragtninger, uden at det i denne sag findes noedvendigt at tage stilling til eventuelle andre uregelmaessigheder, at de dispositioner, der blev truffet efter afgoerelserne om at give ansoegerne adgang til proeverne i Raadets interne udvaelgelsesproeve B/228 med henblik paa opnormering, som blev offentliggjort i Meddelelse til personalet nr. 100/90 af 26. oktober 1990, boer annulleres.

Sagens omkostninger

46 Ifoelge artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Da Raadet har tabt sagen, tilpligtes det at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling)

1) De dispositioner, der blev truffet efter afgoerelserne om at give ansoegerne adgang til proeverne i den interne udvaelgelsesproeve B/228, der er afholdt af Raadet, og som blev offentliggjort i Meddelelse til personalet nr. 100/90 af 26. oktober 1990, annulleres.

2) Raadet betaler sagens omkostninger.