61991J0237

++++

1. Internationale aftaler ° associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet ° fri bevaegelighed for personer ° arbejdstagere ° tyrkiske statsborgeres adgang til en loennet beskaeftigelse efter eget valg i en medlemsstat ° betingelser ° forudgaaende udoevelse af lovlig beskaeftigelse ° begreb

(Associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet; afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet)

2. Internationale aftaler ° associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet ° fri bevaegelighed for personer ° arbejdstagere ° tyrkiske statsborgeres adgang til en loennet beskaeftigelse efter eget valg i en medlemsstat ° tyrkisk statsborger, der opfylder betingelsen om forudgaaende udoevelse af lovlig beskaeftigelse, men som har en opholdstilladelse paa grund af aegteskab med en statsborger fra beskaeftigelsesstaten ° aegteskabets oploesning ° ikke relevant for retten til fornyelse af arbejdstilladelsen

(Associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet; afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet)

3. Internationale aftaler ° associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet ° Associeringsraad oprettet i henhold til associeringsaftalen ° afgoerelse vedroerende arbejdstageres frie bevaegelighed ° direkte virkning ° tyrkisk statsborger, der opfylder betingelserne for forlaengelse af arbejdstilladelsen ° korrelativ ret til forlaengelse af opholdstilladelsen

(Associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet; afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet)

1. Artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk arbejdstager ikke opfylder betingelsen i denne bestemmelse om at have haft lovlig beskaeftigelse i mindst fire aar, naar han har udoevet denne beskaeftigelse paa grundlag af en opholdsret, som han alene har faaet tildelt i henhold til nationale bestemmelser, der giver ret til ophold i vaertslandet, mens ansoegningen om opholdstilladelse behandles, selv om lovligheden af hans opholdsret er blevet fastslaaet ved en dom, der er afsagt af en ret i foerste instans, og som er anket.

2. Artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk statsborger, der har faaet opholdstilladelse i en medlemsstat for dér at indgaa aegteskab med en statsborger fra denne medlemsstat, og som har vaeret beskaeftiget i over et aar hos samme arbejdsgiver med gyldig arbejdstilladelse, har ret til at faa fornyet sin arbejdstilladelse i henhold til denne bestemmelse, selv om hans aegteskab paa det tidspunkt, hvor der traeffes afgoerelse om ansoegningen om fornyelse, er oploest.

3. En tyrkisk arbejdstager, som opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, foerste eller tredje led, i afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet, kan umiddelbart stoette ret paa disse bestemmelser for ud over forlaengelse af arbejdstilladelsen at opnaa forlaengelse af opholdstilladelsen, da opholdsretten er uomgaengeligt noedvendig for adgangen til og udoevelsen af loennet beskaeftigelse.

Denne konklusion aendres ikke af, at gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 6, stk. 1, i henhold til artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80 fastsaettes ved nationale bestemmelser. Afgoerelsens artikel 6, stk. 3, praeciserer nemlig kun medlemsstaternes pligt til at traeffe de administrative foranstaltninger, som gennemfoerelsen af denne bestemmelse eventuelt maatte indebaere, uden at medlemsstaterne kan fastsaette betingelser for eller begraense den praecise og ubetingede ret, som bestemmelsen tillaegger tyrkiske arbejdstagere.

1 Ved kendelse af 12. august 1991, indgaaet til Domstolen den 18. september s.aa., har Hessischer Verwaltungsgerichtshof i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80, som det Associeringsraad, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, traf den 19. september 1980 om udvikling af associeringen (herefter benaevnt "afgoerelse nr. 1/80").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag vedroerende afslag paa en ansoegning om forlaengelse af opholdstilladelse i Forbundsrepublikken Tyskland, anlagt af den tyrkiske statsborger, Kazim Kus mod Landeshauptstadt Wiesbaden ved dennes borgmester.

3 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at sagsoegeren indrejste til Forbundsrepublikken Tyskland den 24. august 1980 for dér at indgaa aegteskab med en tysk statsborger den 16. april 1981. Det fremgaar ligeledes af forelaeggelseskendelsen, at sagsoegeren siden den 1. april 1982 uafbrudt har udoevet erhvervsvirksomhed som loenmodtager med gyldig arbejdstilladelse. Foerst arbejdede han i ca. syv aar for samme virksomhed, hvorefter han to gange har skiftet arbejdsgiver.

4 Ved afgoerelse af 6. august 1984 afslog Landeshauptstadt Wiesbadens borgmester at forlaenge den opholdstilladelse, som sagsoegeren havde haft i sin egenskab af aegtefaelle til en tysk statsborger siden den 27. april 1981, og som var udloebet den 17. august 1983. Begrundelsen var, at det oprindelige formaal med opholdet var bortfaldet, idet aegteskabet var blevet oploest ved dom af 18. oktober 1983, som fik materiel retskraft den 26. april 1984.

5 Efter at sagsoegeren forgaeves havde klaget over borgmesterens afgoerelse af 6. august 1984, anlagde han sag ved Verwaltungsgericht Wiesbaden. Denne udsatte ved kendelse af 23. maj 1985 midlertidigt og med tilbagevirkende gyldighed gennemfoerelsen af den anfaegtede afgoerelse; ved dom af 30. oktober 1987 annullerede Verwaltungsgericht afgoerelsen og paalagde sagsoegte at forlaenge sagsoegerens opholdstilladelse.

6 Sagsoegte har paaanket dommen til Hessischer Verwaltungsgerichtshof, som har fastslaaet, at sagsoegeren i henhold til tysk ret ikke har krav paa meddelelse af opholdstilladelse, men at der muligvis paa grundlag af artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80 kan traeffes en for sagsoegeren mere fordelagtig afgoerelse. Denne artikel er affattet saaledes:

"1. Med forbehold af artikel 7 vedroerende familiemedlemmers frie adgang til beskaeftigelse har tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat:

° efter at have haft lovlig beskaeftigelse i et aar, ret til fornyelse af deres arbejdstilladelser i denne medlemsstat hos samme arbejdsgiver, saafremt der er beskaeftigelse

° efter at have haft lovlig beskaeftigelse i tre aar, ret til i denne medlemsstat med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har, at modtage tilbud om anden beskaeftigelse hos en arbejdsgiver efter eget valg, saafremt dette tilbud er afgivet under normale vilkaar og er registreret ved den paagaeldende medlemsstats arbejdsmarkedsmyndigheder

° efter at have haft lovlig beskaeftigelse i fire aar i den paagaeldende medlemsstat fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg.

...

3. Gennemfoerelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsaettes ved nationale bestemmelser."

7 Hessischer Verwaltungsgerichtshof udsatte sagen paa De Europaeiske Faellesskabers Domstols besvarelse af foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Opfylder en tyrkisk arbejdstager betingelserne i artikel 6, stk. 1, tredje led, i Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 1/80 om udvikling af associeringen, naar hans ophold i henhold til national ret anses for lovligt, mens sagen om meddelelse af en opholdstilladelse behandles, og han paa grundlag af denne opholdsret og med den fornoedne arbejdstilladelse i mere end fire aar har udoevet erhvervsvirksomhed som loenmodtager?

2) Finder artikel 6, stk. 1, foerste led, i den naevnte afgoerelse anvendelse, naar en tyrkisk statsborger, som er indrejst til Forbundsrepublikken Tyskland med det formaal at indgaa aegteskab med en tysk statsborger, og hvis aegteskab er oploest ved skilsmisse efter tre aar, efter skilsmissen ansoeger om opholdstilladelse med det formaal at udoeve erhvervsvirksomhed som loenmodtager, og han paa tidspunktet for afslaget paa denne ansoegning om opholdstilladelse allerede har vaeret beskaeftiget to og et halvt aar hos samme arbejdsgiver med gyldig arbejdstilladelse?

3) Kan en tyrkisk arbejdstager under de i spoergsmaal 1 eller 2 naevnte forudsaetninger umiddelbart i henhold til artikel 6, stk. 1, foerste eller tredje led, i den naevnte afgoerelse ud over forlaengelsen af arbejdstilladelsen ogsaa goere krav paa forlaengelse af opholdstilladelsen, eller skal de opholdsretlige foelger af Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets beskaeftigelsesretlige afgoerelser reguleres i de gennemfoerelsesbestemmelser, som medlemsstaterne i henhold til den naevnte afgoerelses artikel 6, stk. 3, skal fastsaette paa eget ansvar uden at vaere bundet af faellesskabsretten?"

8 Hvad naermere angaar hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og de for Domstolen indgivne skriftlige indlaeg henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

9 Da Forbundsrepublikken Tysklands regering udtrykkeligt har anmodet Domstolen om paa ny at undersoege, om den er kompetent til i medfoer af traktatens artikel 177 at udtale sig om fortolkningen af afgoerelser truffet af et ved en associeringsaftale oprettet organ til sikring af aftalens gennemfoerelse, skal Domstolen bemaerke, at de indlaeg, der er indgivet i den foreliggende sag, ikke har bragt nye oplysninger for dagen, der kan foere Domstolen til at opgive de konstateringer, som den foretog i dom af 20. september 1990 (sag C-192/89, Sevince, Sml. I, s. 3461).

10 Det bemaerkes indledningsvis, at de tre praejudicielle spoergsmaal alle vedroerer retsstillingen for en tyrkisk arbejdstager, der allerede har tilladelse til at opholde sig paa en medlemsstats omraade.

Foerste spoergsmaal

11 Med det foerste spoergsmaal oensker den nationale ret oplyst, om artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk arbejdstager opfylder den i denne bestemmelse fastsatte betingelse om at have haft lovlig beskaeftigelse i mindst fire aar, naar han har udoevet denne beskaeftigelse paa grundlag af en opholdsret, som han alene har faaet tildelt i henhold til nationale bestemmelser, der giver ret til ophold i vaertslandet, mens ansoegningen om opholdstilladelse behandles.

12 Det bemaerkes, at det fremgaar af ovennaevnte dom i Sevince-sagen, at udtrykket lovlig beskaeftigelse i artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgoerelse nr. 1/80 forudsaetter, at den paagaeldendes situation paa arbejdsmarkedet er permanent og ikke kun foreloebig (dommens praemis 30), og at dette ikke er tilfaeldet for en tyrkisk arbejdstager i den periode, hvor han i kraft af den opsaettende virkning af det soegsmaal, som han har anlagt til proevelse af en afgoerelse om naegtelse af opholdsret, midlertidigt ° inden der traeffes endelig afgoerelse i sagen ° meddeles tilladelse til at opholde sig i den paagaeldende medlemsstat og dér udoeve en beskaeftigelse (praemis 31).

13 Dette maa ligeledes gaelde i et tilfaelde som det i hovedsagen omhandlede, hvor soegsmaalet ikke automatisk har opsaettende virkning i medfoer af loven, men hvor det er retten, der med tilbagevirkende gyldighed tillaegger den opsaettende virkning. Som generaladvokaten har anfoert i punkt 30 i sit forslag til afgoerelse, gaelder den opsaettende virkning i begge tilfaelde kun, saa laenge soegsmaalet behandles. Den giver sagsoegeren mulighed for midlertidigt at opholde sig og arbejde i vedkommende stat, indtil der foreligger en endelig afgoerelse med hensyn til opholdsretten.

14 Denne konklusion svaekkes ikke af, at den paagaeldende, som tilfaeldet er i hovedsagen, ved en ret i foerste instans opnaar en dom, der bekraefter hans opholdsret, men som ankes og derfor stadig kan blive omstoedt. En saadan dom giver saaledes ikke nogen endelig afklaring af hans opholdsretlige situation.

15 Naar Domstolen i Sevince-dommens praemis 31, jf. ovenfor, afviste at anse perioder ° tilbagelagt mens den paagaeldende noed fordel af den opsaettende virkning af et soegsmaal anlagt til proevelse af et afslag paa opholdsret ° for perioder med lovlig beskaeftigelse, var det for at forhindre, at en tyrkisk arbejdstager fik mulighed for at opfylde denne betingelse og saaledes fik tildelt den opholdsret, der er uadskilleligt forbundet med den i artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgoerelse nr. 1/80 fastsatte frie adgang til enhver form for loennet arbejde i en periode, hvor han kun midlertidigt, nemlig indtil tvisten er afgjort, har opholdsret.

16 Denne begrundelse gaelder, saa laenge det ikke er endeligt fastslaaet, at vedkommende i den paagaeldende periode har haft opholdsret ifoelge loven. I modsat fald ville en retsafgoerelse, hvorved han endeligt naegtes denne ret, blive meningsloes og goere det muligt for ham at faa de i artikel 6, stk. 1, tredje led, fastsatte rettigheder i en periode, hvor han ikke opfylder betingelserne i denne bestemmelse.

17 Sagsoegerens anbringende om, at den manglende hensyntagen til en foersteinstansdom, som bekraefter en tyrkisk statsborgers opholdsret, indebaerer, at en ° selv ulovlig ° naegtelse af at forlaenge en opholdstilladelse kan beroeve ham de rettigheder, han kan udlede af artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, er irrelevant. Saafremt denne ret endeligt anerkendes, skal man nemlig med tilbagevirkende gyldighed behandle arbejdstageren, som om han i den paagaeldende periode havde en ikke-midlertidig opholdsret, dvs. som om hans situation paa arbejdsmarkedet var permanent.

18 Det foerste spoergsmaal skal herefter besvares med, at artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk arbejdstager ikke opfylder betingelsen i denne bestemmelse om at have haft lovlig beskaeftigelse i mindst fire aar, naar han har udoevet denne beskaeftigelse paa grundlag af en opholdsret, som han alene har faaet tildelt i henhold til nationale bestemmelser, der giver ret til ophold i vaertslandet, mens ansoegningen om opholdstilladelse behandles, selv om lovligheden af hans opholdsret er blevet fastslaaet ved en dom, der er afsagt af en ret i foerste instans, og som er anket.

Andet spoergsmaal

19 Med det andet spoergsmaal oensker den nationale ret oplyst, om artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk statsborger, der har faaet opholdstilladelse i en medlemsstat for dér at indgaa aegteskab med en statsborger fra denne medlemsstat, og som har vaeret beskaeftiget i over et aar hos samme arbejdsgiver med gyldig arbejdstilladelse, har ret til at faa fornyet sin arbejdstilladelse i henhold til denne bestemmelse, selv om hans aegteskab paa det tidspunkt, hvor der traeffes afgoerelse om ansoegningen om fornyelse, er oploest.

20 Det bemaerkes for det foerste, at bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 blot regulerer tyrkiske arbejdstageres situation med hensyn til beskaeftigelse uden at udtale sig om deres opholdsret (jf. ovennaevnte dom i Sevince-sagen, praemis 28).

21 Det bemaerkes endvidere, at bestemmelserne efter deres ordlyd gaelder for tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, og at det ifoelge artikel 6, stk. 1, er tilstraekkeligt, at en tyrkisk arbejdstager har haft lovlig beskaeftigelse i over et aar for at faa ret til forlaengelse af sin arbejdstilladelse hos samme arbejdsgiver. I denne bestemmelse er anerkendelsen af denne ret saaledes ikke afhaengig af andre betingelser, herunder de betingelser, hvorunder han har opnaaet indrejse- og opholdsret.

22 Selv om beskaeftigelsens lovlighed efter disse bestemmelser forudsaetter en permanent og ikke kun foreloebig situation paa arbejdsmarkedet og dermed eksistensen af en ikke anfaegtet opholdsret eller endog om fornoedent besiddelse af en lovlig opholdstilladelse, er begrundelsen for at anerkende denne ret eller udstede denne tilladelse ikke udslagsgivende for anvendelsen af disse bestemmelser.

23 Heraf foelger, at saa snart en tyrkisk arbejdstager har udoevet beskaeftigelse i over et aar paa grundlag af en gyldig arbejdstilladelse, opfylder han saaledes de i artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 fastsatte bestemmelser, ogsaa selv om hans opholdstilladelse oprindeligt blev meddelt ham til et andet formaal end udoevelse af loennet arbejde.

24 I retsmoedet har Det Forenede Kongerige gjort gaeldende, at denne opfattelse kan bevirke, at tyrkiske statsborgere behandles forskelligt, afhaengigt af, om den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor de opholder sig, tillader dem at arbejde, saafremt den oprindelige begrundelse for deres ophold ikke var at udoeve loennet arbejde.

25 Det skal dog fastslaas, at en saadan situation blot ville vaere en foelge af, at afgoerelse nr. 1/80 ikke beroerer medlemsstaternes kompetence til at udstede forskrifter saavel om tyrkiske statsborgeres indrejse til landet som om betingelserne for deres foerste beskaeftigelse; afgoerelsen regulerer alene ° navnlig i artikel 6 ° situationen for tyrkiske arbejdstagere, der allerede er lovligt tilknyttet medlemsstaternes arbejdsmarked. En saadan situation kan derfor ikke begrunde, at tyrkiske arbejdstagere, som i henhold til en medlemsstats lovgivning allerede besidder en arbejdstilladelse og, om fornoedent, en opholdstilladelse, fratages deres rettigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

26 Det andet spoergsmaal skal herefter besvares med, at artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk statsborger, der har faaet opholdstilladelse i en medlemsstat for dér at indgaa aegteskab med en statsborger fra denne medlemsstat, og som har vaeret beskaeftiget i over et aar hos samme arbejdsgiver med gyldig arbejdstilladelse, har ret til at faa fornyet sin arbejdstilladelse i henhold til denne bestemmelse, selv om hans aegteskab paa det tidspunkt, hvor der traeffes afgoerelse om ansoegningen om fornyelse, er oploest.

Tredje spoergsmaal

27 Med det tredje spoergsmaal oensker den nationale ret oplyst, om en tyrkisk arbejdstager, som opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, foerste eller tredje led, i afgoerelse nr. 1/80 umiddelbart kan stoette ret paa disse bestemmelser for ud over forlaengelse af arbejdstilladelsen at opnaa forlaengelse af opholdstilladelsen.

28 Det bemaerkes for det foerste, at Domstolen i dommen i Sevince-sagen fastslog, at artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 har direkte virkning i Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater (punkt 2 i domskonklusionen).

29 I samme dom fastslog Domstolen vedroerende artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgoerelse nr. 1/80, at selv om denne bestemmelse kun regulerer en tyrkisk arbejdstagers situation for saa vidt angaar beskaeftigelsen og ikke opholdsretten, er disse to aspekter af arbejdstagerens personlige situation meget naert forbundet, og at de omtvistede bestemmelser ved at give den tyrkiske arbejdstager, der i en vis periode har haft lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat, ret til fri adgang til enhver form for loennet beskaeftigelse efter eget valg uundgaaeligt indebaerer, at arbejdstageren i det mindste paa dette tidspunkt har opholdsret, da den ret, bestemmelserne tillaegger den tyrkiske arbejdstager, ellers ville vaere helt illusorisk (dommens praemis 29).

30 Denne konstatering gaelder ligeledes artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80, thi uden opholdsret har det ingen mening at give en tyrkisk arbejdstager ret til fornyelse af arbejdstilladelsen til beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver efter et aars lovlig beskaeftigelse.

31 Denne konklusion aendres ikke af, at gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 6, stk. 1, i henhold til artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80 fastsaettes ved nationale bestemmelser. Som Domstolen allerede har udtalt i ovennaevnte dom i Sevince-sagen (praemis 22), praeciserer artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80 nemlig kun medlemsstaternes pligt til at traeffe de administrative foranstaltninger, som gennemfoerelsen af denne bestemmelse eventuelt maatte indebaere, uden at medlemsstaterne kan fastsaette betingelser for eller begraense den praecise og ubetingede ret, som bestemmelsen tillaegger de tyrkiske arbejdstagere.

32 Den tyske regering har i sine indlaeg for Domstolen udtrykkeligt bestridt, at der noedvendigvis er en forbindelse mellem retten til adgang til arbejdsmarkedet og opholdsretten, og gjort gaeldende, at selv med hensyn til arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet kan der opstaa situationer, hvor de to aspekter ikke noedvendigvis falder sammen. Som eksempler har den henvist dels til artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 1, i Raadets direktiv 64/221/EOEF af 25. februar 1964 om samordning af de saerlige foranstaltninger, som gaelder for udlaendinge med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed (EFT 1963-1964, s. 109), ifoelge hvilke opholdsretten kan traekkes tilbage eller naegtes paa grund af bestemte lovovertraedelser eller sygdomme, dels til dom af 26. februar 1991 (sag C-292/89, Antonissen, Sml. I, 745), hvoraf det fremgaar, at opholdsretten for en faellesskabsstatsborger, som forgaeves har soegt arbejde, kan begraenses tidsmaessigt, uden at han derfor mister sin ubegraensede ret til adgang til arbejdsmarkedet.

33 Intet af disse eksempler er imidlertid relevante. De viser nemlig paa ingen maade, at en borger kan have ret til adgang til arbejdsmarkedet uden at have opholdsret, men understreger derimod, at opholdsretten er uomgaengeligt noedvendig for adgangen til og udoevelsen af loennet beskaeftigelse.

34 For det foerste foreskriver direktiv 64/221 ° for at forhindre, at en saa grundlaeggende ret som arbejdskraftens frie bevaegelighed begraenses umaadeholdent ° i artikel 3, stk. 2, at straffedomme alene ikke uden videre kan begrunde forholdsregler vedroerende den offentlige orden eller sikkerhed, og i artikel 4, stk. 1, at bestemte sygdomme, som desuden er udtoemmende angivet i bilaget, alene kan begrunde naegtelse af indrejse eller naegtelse af at udstede den foerste opholdstilladelse. I oevrigt tillader afgoerelse nr. 1/80 ° ligesom traktatens artikel 48, stk. 3, og direktiv 64/221 ° i sin artikel 14, stk. 1, saadanne begraensninger af de deri fastsatte rettigheder, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.

35 For det andet har Domstolen i ovennaevnte dom i Antonissen-sagen paa grundlag af traktatens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevaegelighed tillagt faellesskabs-statsborgere en ret til ophold paa medlemsstaternes omraade, ikke alene med henblik paa at modtage faktisk tilbudte stillinger, men ogsaa for at soege en saadan stilling.

36 Det tredje spoergsmaal skal herefter besvares med, at en tyrkisk arbejdstager, som opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, foerste eller tredje led, i afgoerelse nr. 1/80, umiddelbart kan stoette ret paa disse bestemmelser for ud over forlaengelse af arbejdstilladelsen at opnaa forlaengelse af opholdstilladelsen.

Sagens omkostninger

37 De udgifter, der er afholdt af den tyske og den nederlandske regering, af Det Forenede Kongerige samt af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Hessischer Verwaltungsgerichtshof ved kendelse af 12. august 1991, for ret:

1) Artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgoerelse nr. 1/80, som det Associeringsraad, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, traf den 19. september 1980 om udvikling af associeringen, skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk arbejdstager ikke opfylder betingelsen i denne bestemmelse om at have haft lovlig beskaeftigelse i mindst fire aar, naar han har udoevet denne beskaeftigelse paa grundlag af en opholdsret, som han alene har faaet tildelt i henhold til nationale bestemmelser, der giver ret til ophold i vaertslandet, mens ansoegningen om opholdstilladelse behandles, selv om lovligheden af hans opholdsret er blevet fastslaaet ved en dom, der er afsagt af en ret i foerste instans, og som er anket.

2) Artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk statsborger, der har faaet opholdstilladelse i en medlemsstat for dér at indgaa aegteskab med en statsborger fra denne medlemsstat, og som har vaeret beskaeftiget i over et aar hos samme arbejdsgiver med gyldig arbejdstilladelse, har ret til at faa fornyet sin arbejdstilladelse i henhold til denne bestemmelse, selv om hans aegteskab paa det tidspunkt, hvor der traeffes afgoerelse om ansoegningen om fornyelse, er oploest.

3) En tyrkisk arbejdstager, som opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, foerste eller tredje led, i afgoerelse nr. 1/80, kan umiddelbart stoette ret paa disse bestemmelser for ud over forlaengelse af arbejdstilladelsen at opnaa forlaengelse af opholdstilladelsen.