61991J0186

++++

Miljoe ° luftforurening ° direktiv 85/203 ° fastsaettelse af en graensevaerdi for luftens indhold af nitrogendioxid ° medlemsstaternes mulighed for at fastsaette lavere vaerdier ° udnyttelse i et omraade naer graensen ° konsultation og informationspligt knyttet hertil ° gennemfoerelse i national ret noedvendig

(Raadets direktiv 85/203, art. 4 og 11)

Inden for rammerne af direktiv 85/203 ° om luftkvalitetsnormer for saa vidt angaar nitrogendioxid ° kan medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel 4 paa visse betingelser fastsaette vaerdier, som er lavere end de vaerdier, der er fastsat i direktivet, og i henhold til artikel 11 skal medlemsstaterne opfylde visse krav med hensyn til konsultation og information, naar de oensker at goere brug af den naevnte mulighed i et omraade, der ligger naer graensen til en eller flere medlemsstater. For at sikre en fuld og effektiv beskyttelse af luften i graenseomraaderne mod hoeje koncentrationer af nitrogendioxid, er det noedvendigt, at den paagaeldende medlemsstat i sin lovgivning udtrykkeligt kraever, at der som fastsat i direktivets artikel 11, stk. 1, holdes en foregaaende konsultation, foer der traeffes foranstaltninger, som vedroerer graenseomraaderne, og det er ligeledes vigtigt, at der i denne lovgivning udtrykkeligt stilles krav om, at den i direktivets artikel 11, stk. 2, omhandlede konsultation finder sted, saafremt der opstaar maerkbar forurening, der stammer fra en tilgraensende medlemsstat.

Heraf foelger, at en medlemsstat ikke har ivaerksat direktivet i sin helhed, saafremt medlemsstaten udelukkende gennemfoerer direktivets artikel 4, men ikke samtidig gennemfoerer artikel 11, der indebaerer en forpligtelse, som er tilknyttet udoevelsen af den i artikel 4 omhandlede mulighed.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 23. juli 1991 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11 i Raadets direktiv 85/203/EOEF af 7. marts 1985 om luftkvalitetsnormer for saa vidt angaar nitrogendioxid (EFT L 87, s. 1, herefter benaevnt "direktivet") samt i henhold til EOEF-traktatens artikel 189, idet det ikke har udstedt de love eller administrative bestemmelser, som er noedvendige til opfyldelse af forpligtelserne ifoelge naevnte direktivs artikel 11.

2 Der er i direktivets artikel 2 samt i dets bilag I og II fastsat en graensevaerdi og vejledende vaerdier for indholdet af nitrogendioxid i luften.

3 I henhold til direktivets artikel 4 kan medlemsstaterne paa visse betingelser fastsaette vaerdier, som er lavere end de vaerdier, der er opstillet i bilag I og II. Saafremt en medlemsstat agter at benytte sig af denne mulighed i et omraade naer ved graensen til en eller flere medlemsstater, skal den i henhold til artikel 11, stk. 1, forinden holde konsultationer herom med de paagaeldende medlemsstater. Ifoelge artikel 11, stk. 2, skal de omhandlede medlemsstater, saafremt graensevaerdien eller de lavere vaerdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4 og 11, stk. 1, overskrides eller vil kunne blive overskredet som foelge af en maerkbar forurening, der har eller kan have sin oprindelse i en anden medlemsstat, konsultere hinanden med henblik paa at afhjaelpe situationen. Det fremgaar af bestemmelserne i artikel 11, at Kommissionen under alle omstaendigheder skal underrettes og kan deltage i disse konsultationer.

4 I henhold til direktivets artikel 15 havde medlemsstaterne pligt til at udstede de love eller administrative bestemmelser, der var noedvendige for at efterkomme direktivet, senest den 1. januar 1987.

5 Med henblik herpaa udstedte den belgiske regering "arrêté royal" (kongelig anordning) den 1. juli 1986, hvori der fastsaettes luftkvalitetsnormer for nitrogendioxid ("Moniteur belge" af 23.9.1986, s. 12867).

6 Kommissionen goer imidlertid gaeldende, at den belgiske regering har undladt at gennemfoere direktivets artikel 11 med ovennaevnte kongelige anordning, idet der ikke stilles krav om afholdelse af konsultationer med myndighederne i de tilgraensende medlemsstater paa de betingelser, der er anfoert i artiklens stk. 1 og 2, eller underretning af Kommissionen med henblik paa at give denne mulighed for at deltage i disse konsultationer.

7 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

8 Kommissionen har gjort gaeldende, at saafremt de i artikel 11, stk. 1 og 2, omhandlede konsultationer ikke finder sted, vil det ikke vaere muligt at sikre overholdelsen af de vaerdier, der er fastsat i direktivets artikel 4 som dets generelle formaal, nemlig at beskytte miljoeet og menneskets sundhed. Kommissionen mener, at direktivets artikel 11 indeholder praecise og detaljerede regler, som giver private rettigheder og forpligtelser.

9 Den belgiske regering har ikke bestridt, at den har undladt at gennemfoere artikel 11 i national ret. Den anser imidlertid dette for at vaere begrundet, idet de belgiske myndigheder ikke agter at traeffe foranstaltninger, der falder ind under denne artikel. Til stoette herfor anfoeres navnlig, at de belgiske myndigheder, saafremt de skulle aendre standpunkt, under alle omstaendigheder vil afholde de omhandlede konsultationer, eftersom de paataenkte foranstaltninger ville forfejle deres maal, hvis ikke nabostaten vedtager tilsvarende foranstaltninger. Denne konsultation vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med bestemmelserne i den belgiske forfatning. Den belgiske regering haevder endvidere, at den i artikel 11 omhandlede konsultationspligt under alle omstaendigheder ikke paalaegger nabostaten at vedtage tilsvarende bestemmelser, hvorved der skabes rettigheder for den enkelte.

10 Det skal foerst anfoeres, at forpligtelserne i direktivets artikel 11 saaledes som Kommissionen har anfoert det, er modstykke til den ret, medlemsstaterne har faaet i artikel 4 til at fastsaette vaerdier, der er lavere end de vaerdier, der er anfoert i direktivets bilag I og II.

11 Det skal endvidere anfoeres, at det for at sikre en fuld og effektiv beskyttelse af luften i graenseomraaderne mod hoeje koncentrationer af nitrogendioxid er strengt noedvendigt, at den paagaeldende medlemsstat i sin lovgivning udtrykkeligt kraever, at der som fastsat i direktivets artikel 11, stk. 1, holdes en forudgaaende konsultation, foer der traeffes foranstaltninger, som beroerer graenseomraaderne. Det er ligeledes vigtigt, at der i denne lovgivning stilles udtrykkeligt krav om, at den i direktivets artikel 11, stk. 2, omhandlede konsultation finder sted, saafremt der opstaar maerkbar forurening, der stammer fra en tilgraensende medlemsstat, saaledes at de beroerte medlemsstater kan afhjaelpe denne situation.

12 Det maa foelgelig fastslaas, at sagsoegte ved udelukkende at gennemfoere direktivets artikel 4, der er fakultativ for medlemsstaterne, i national ret, uden samtidig at gennemfoere artikel 11, der indebaerer en forpligtelse, som er tilknyttet udoevelsen af denne fakultative mulighed, ikke har ivaerksat direktivet i sin helhed.

13 Hvad angaar sagsoegtes argumentation, der stoetter sig paa den belgiske forfatnings bestemmelser om henholdsvis de nationale og de regionale myndigheders kompetence i forholdet til nabostaterne, er det tilstraekkeligt at fremhaeve, at den belgiske forfatning ikke indeholder bestemmelser, i hvilke der som i direktivets artikel 11 stilles krav om afholdelse af konsultationer.

14 I betragtning af det anfoerte maa det antages, at Kongeriget Belgien ved ikke inden for de foreskrevne frister at have udstedt alle de love eller administrative bestemmelser, som er noedvendige for at efterkomme bestemmelserne i artikel 11 i Raadets direktiv 85/203/EOEF af 7. marts 1985 om luftkvalitetsnormer for saa vidt angaar nitrogendioxid, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten.

Sagens omkostninger

15 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Kongeriget Belgien har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten, idet det ikke inden for de foreskrevne frister har udstedt alle de love eller administrative bestemmelser, som er noedvendige til opfyldelse af forpligtelserne ifoelge artikel 11 i Raadets direktiv 85/203/EOEF af 7. marts 1985 om luftkvalitetsnormer for saa vidt angaar nitrogendioxid (EFT L 87, s. 1).

2) Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.