61991J0157

++++

Medlemsstater ° forpligtelser ° gennemfoerelse af direktiver ° tilsidesaettelse ° begrundelse ° bestemmelse i et ikke gennemfoert direktiv, hvorefter medlemsstaterne kan anvende overgangsforanstaltninger ° ikke tilladt som begrundelse

(EOEF-traktaten, art. 169 og art. 189, stk. 3)

En medlemsstat kan ikke ° som begrundelse for at undlade at gennemfoere et direktiv inden for den fastsatte frist ° paaberaabe sig en bestemmelse i direktivet, hvorefter medlemsstaterne kan anvende overgangsforanstaltninger i et bestemt tidsrum fra gennemfoerelsen af direktivet i national ret. En saadan argumentation ville, hvis den blev lagt til grund, medfoere en forlaengelse af fristen for direktivets gennemfoerelse.

1 Ved staevning, indleveret til Domstolens Justitskontor den 14. juni 1991, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktaten, idet det ikke inden for den fastsatte frist ved lov eller administrativt har udstedt alle de bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme Raadets ottende direktiv 84/253/EOEF af 10. april 1984 paa grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber (EFT L 126, s. 20, herefter benaevnt "direktivet"), og har undladt straks at underrette Kommissionen herom.

2 Direktivet har isaer til formaal at foretage en harmonisering af de kvalifikationer, som personer, der bemyndiges til at foretage lovpligtig revision af aarsregnskaber for visse selskabsformer, skal vaere i besiddelse af, samt at sikre, at disse personer opfylder visse vandels- og uafhaengighedskrav. Det omfatter med henblik herpaa bestemmelser om autorisation (afdeling II), faglig omhu og uafhaengighed (afdeling III) og offentliggoerelse (afdeling IV).

3 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, der er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

4 Kongeriget Nederlandene har anfoert, at de gaeldende nederlandske bestemmelser opfylder kravene i direktivet vedroerende faglig omhu, uafhaengighed og offentliggoerelse, med undtagelse af bestemmelserne vedroerende den praktiske uddannelse, herunder saerlig direktivets artikel 4 og 8, som ikke formelt er gennemfoert i nederlandsk ret. Saafremt sagsoegeren gives medhold, vil et traktatbrud saaledes kun kunne fastslaas for saa vidt angaar direktivets artikel 4 og 8.

5 Efter en anmodning fra Domstolen om en praecisering af det paastaaede traktatbrud har Kommissionen erklaeret, at den afviser Kongeriget Nederlandenes argumentation om, at tilsidesaettelsen er af begraenset raekkevidde, idet direktivets artikel 4 og 8 efter Kommissionens opfattelse har betydning for alle direktivets bestemmelser. Under den mundtlige forhandling har Kommissionen dog erklaeret, at dette kun er tilfaeldet for direktivets artikel 28 og artikel 30, stk. 1.

Direktivets artikel 4 og 8

6 Kongeriget Nederlandene har anerkendt, at direktivets artikel 4 og 8 formelt ikke er gennemfoert i nederlandsk ret, men har paaberaabt sig direktivets artikel 18, hvorefter medlemsstaterne indtil seks aar efter ivaerksaettelsen af direktivet i national ret kan anvende overgangsforanstaltninger for at regulere forholdet for personer, der er under faglig eller praktisk uddannelse.

7 Kongeriget Nederlandene har understreget, at langt den stoerste del af dem, der studerer til "registeraccountant", faktisk foelger en praktisk uddannelse, og at uddannelsen ° inden udloebet af den i artikel 18 naevnte overgangsperiode paa seks aar ° for alle faerdiguddannede revisorer vil opfylde kravene i direktivet.

8 Dette anbringende kan ikke tiltraedes, da det vil indebaere en forlaengelse af fristen for direktivets gennemfoerelse. Denne frist er fastsat i direktivets artikel 30, og den i artikel 18 naevnte frist for anvendelse af overgangsforanstaltninger angaar et helt andet forhold.

9 I modsaetning til, hvad der gaelder for artikel 30, har artikel 18 til formaal at fastsaette bestemmelser for overgangsperioden mellem det tidligere uddannelsessystem og det nye system, som netop indfoeres i medlemsstaterne ved udstedelse af nationale gennemfoerelsesbestemmelser. En anvendelse af overgangsforanstaltninger i et begraenset tidsrum, der fastlaegges i forbindelse med gennemfoerelsen, forudsaetter derfor, at medlemsstaten foerst har gennemfoert direktivet.

Direktivets artikel 28

10 Kommissionen har endvidere gjort gaeldende, at direktivets artikel 28 ikke er gennemfoert i national ret. Denne artikel bestemmer, at navn og adresse paa alle fysiske personer og revisionsselskaber, som er autoriseret til at udfoere lovpligtig revision af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede regnskaber, skal goeres offentligt tilgaengelige. Ifoelge Kommissionen er denne bestemmelse ikke efterkommet, da der efter nederlandsk lovgivning skal foeres et register, hvori kan indfoeres navnene paa de revisorer, der opfylder visse krav vedroerende haederlighed og retskaffen vandel, men at det dog ikke skal anfoeres i registret, om de paagaeldende personer opfylder de i direktivet fastsatte krav til praktisk uddannelse.

11 Under den skriftlige forhandling har Kongeriget Nederlandene gjort gaeldende, at den nederlandske lovgivning allerede opfyldte direktivets krav, bl.a. med hensyn til afdeling IV om offentliggoerelse, herunder direktivets artikel 28. Under retsmoedet har Kongeriget Nederlandene praeciseret, at det drejer sig om artikel 55 ff. i den nederlandske lov om revisorer ("registeraccountants").

12 Efter fast retspraksis skal Kommissionen, naar der, som i det foreliggende tilfaelde, indbringes et traktatbrudssoegsmaal for Domstolen i henhold til traktatens artikel 169, godtgoere, at der som paastaaet foreligger et traktatbrud, og foere bevis herfor (jf. dom af 25.4.1989, sag 141/87, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 943, praemis 15 og 17). Kommissionen har ganske vist gjort gaeldende, at den nederlandske lovgivning er utilstraekkelig, men den har ikke praeciseret sin indsigelse mod denne lovgivning, og den har ikke foert noget bevis for, at direktivets artikel 28 ikke er efterkommet.

13 Der kan saaledes ikke gives medhold i dette klagepunkt.

Direktivets artikel 30, stk. 1

14 Kommissionen har nedlagt paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Nederlandene har undladt at efterkomme denne bestemmelse, som forpligter medlemsstaterne til dels at gennemfoere direktivet i national ret inden for den fastsatte frist, dels straks at underrette Kommissionen om de i den forbindelse trufne foranstaltninger.

15 Med hensyn til forpligtelsen til at gennemfoere direktivet har Kommissionen, som naevnt, begraenset soegsmaalets genstand til gennemfoerelsen af direktivets artikel 4, 8 og 28, jf. ovenfor.

16 Med hensyn til klagepunktet om, at der ikke er givet underretning om de trufne foranstaltninger, bemaerkes, at dette klagepunkt ikke er omtalt i den begrundede udtalelse, som Kommissionen har rettet til Kongeriget Nederlandene, hvilket Kommissionen da ogsaa har erkendt under den mundtlige forhandling.

17 Ifoelge fast retspraksis kan staevningen ikke stoettes paa andre klagepunkter end dem, der er naevnt i den begrundede udtalelse. Heraf foelger, at der ikke kan gives medhold i Kommissionens klagepunkt vedroerende direktivets artikel 30, stk. 1.

18 Paa grundlag af det anfoerte maa det fastslaas, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten, idet det ikke inden for den fastsatte frist ved lov eller administrativt har udstedt alle de bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme artikel 4 og 8 i Raadets ottende direktiv 84/253/EOEF af 10. april 1984, paa grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber.

Sagens omkostninger

19 I medfoer af procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. I henhold til artiklens stk. 3, foerste afsnit, kan Domstolen dog fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal baere sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa et eller flere punkter.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten, idet det ikke inden for den fastsatte frist ved lov eller administrativt har udstedt alle de bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme artikel 4 og 8 i Raadets ottende direktiv 84/253/EOEF af 10. april 1984 paa grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber.

2) I oevrigt frifindes sagsoegte.

3) Hver part baerer sine egne omkostninger.