61991J0143

++++

Landbrug ° tilnaermelse af lovgivningerne ° forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning ° direktiv 81/602, 86/469 og 88/146 ° nationale bestemmelser om supplerende foranstaltninger ° lovlighed ° graenser

(Raadets direktiv 81/602, 86/469 og 88/146)

Direktiv 81/602 om forbud mod visse stoffer med hormonal virkning og mod stoffer med thyreostatisk virkning, direktiv 88/146 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal virkning inden for husdyravl og direktiv 86/469 om undersoegelse af dyr og fersk koed for restkoncentrationer, som indeholder et forbud mod at indgive stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning, at slagte og markedsfoere kvaeg, som har faaet indgivet saadanne stoffer, eller at markedsfoere koed fra saadanne dyr til konsum eller foder, skal fortolkes saaledes, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat vedtager supplerende foranstaltninger, som gaar videre end disse forbud og styrker deres effektivitet, hvorved det forbydes at holde eller vaere i besiddelse af dyr, som har faaet indgivet et af de naevnte stoffer, forudsat at et saadant forbud ikke hindrer anvendelsen af de i direktiverne fastsatte undtagelser vedroerende holden af dyr med henblik paa terapeutisk behandling.

1 Ved kendelse af 25. april 1991 indgaaet til Domstolen den 28. maj s.aa. har Arrondissementsrechtbank, Breda, i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 81/602/EOEF af 31. juli 1981 om forbud mod visse stoffer med hormonal virkning og mod stoffer med thyreostatisk virkning (EFT L 222, s. 32), Raadets direktiv 88/146/EOEF af 7. marts 1988 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal virkning inden for husdyravl (EFT L 70, s. 16) og Raadets direktiv 86/469/EOEF af 16. september 1986 om undersoegelse af dyr og fersk koed for restkoncentrationer (EFT L 275, s. 36).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en straffesag mod Van der Tas, der er tiltalt for overtraedelse af artikel 3, stk. 1, i den nederlandske bekendtgoerelse om stoffer med hormonal virkning (PVV) 1987, udstedt af Produktschap voor Vee en Vlees den 9. december 1987 (PBO 1988, s. 12, herefter benaevnt "den nationale bekendtgoerelse").

3 Ifoelge den foerste betragtning til direktiv 81/602 kan visse stoffer med thyreostatisk eller med oestrogen, androgen og gestagen virkning vaere farlige for forbrugerne paa grund af de restkoncentrationer, de efterlader i koed, og stofferne kan ogsaa indvirke paa koedets kvalitet. Ifoelge den anden betragtning boer anvendelse paa alle dyr af stilben og thyreostatika og markedsfoering med henblik herpaa i forbrugernes interesse forbydes, og der boer vedtages bestemmelser for anvendelse af de oevrige stoffer.

4 I overensstemmelse hermed forbyder artikel 2 i direktiv 81/602, at der paa nogen maade indgives dyr paa bedrifter stoffer med thyreostatisk virkning eller stoffer med oestrogen, androgen og gestagen virkning, at markedsfoere eller slagte dyr fra bedrifter, som har faaet indgivet de naevnte stoffer, at markedsfoere koed fra disse dyr fra bedrifter, at forarbejde dette koed samt at markedsfoere koedprodukter, der er fremstillet af eller med saadant koed. I medfoer af direktivets artikel 3 er det forbudt at markedsfoere visse stoffer med hormonal virkning og stoffer med thyreostatisk virkning. Ifoelge artikel 4 kan medlemsstaterne tillade fravigelser fra bestemmelserne i artikel 2, bl.a. med henblik paa terapeutisk behandling med visse stoffer med hormonal virkning.

5 Direktiv 81/602 er blevet suppleret med direktiv 88/146, hvis artikel 2 forbyder enhver anvendelse af stoffer med hormonal virkning, dog saaledes at indgivelse af bestemte stoffer til terapeutiske formaal kan tillades. Ifoelge direktivets artikel 5 skal hver enkelt medlemsstat paase, at der ikke fra dens omraade til en anden medlemsstats omraade sendes dyr, som har faaet indgivet bestemte stoffer med hormonal virkning, eller koed af saadanne dyr.

6 Direktiv 86/469 supplerer disse direktiver med harmonisering af bestemmelserne om undersoegelse i medlemsstaterne af dyr og fersk koed for restkoncentrationer, for at fjerne handelshindringer og konkurrencefordrejning mellem produkter, der er omfattet af en faelles markedsordning. Med henblik herpaa bestemmes det i artikel 9, stk. 3, litra b), at saafremt der ved undersoegelsen paavises tilstedevaerelse af forbudte stoffer, er det forbudt, at dyrene afsaettes til konsum eller foderbrug.

7 Ifoelge artikel 3, stk. 1, i den nationale bekendtgoerelse er det forbudt at holde eller vaere i besiddelse af, at koebe eller at saelge dyr, der har faaet indgivet nogen form for stoffer med oestrogen, androgen, gestagen eller thyreostatisk virkning.

8 Van der Tas, der er kvaeghandler, er tiltalt ved Economische Politierechter ved Arrondissementsrechtbank, Breda, for overtraedelse af artikel 3, stk. 1, i den nationale bekendtgoerelse, fordi han den 23. juni 1989 holdt eller var i besiddelse af tre, eller i hvert fald flere stykker hornkvaeg, som havde faaet indgivet stoffet 17 alfa-ethenyloestradiol, som er et stof med gestagen virkning.

9 For den nationale ret har Van der Tas bl.a. gjort gaeldende, at den nationale bekendtgoerelse er uforenelig med de ovennaevnte direktiver, eller at den i hvert fald gik meget videre end disse og dermed er mere vidtraekkende end de bestemmelser, der gaelder i andre medlemsstater.

10 Den nationale ret har derfor besluttet at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Er den nederlandske bekendtgoerelse om stoffer med hormonal virkning, udstedt af Produktschap voor Vee en Vlees den 9. december 1987, i overensstemmelse med de gaeldende EOEF-direktiver vedroerende hormoner i kvaeg og koed, navnlig med direktiv 81/602/EOEF og 85/649/EOEF for saa vidt angaar anvendelse af stoffer med hormonal virkning inden for husdyravl, og med direktiv 86/469/EOEF for saa vidt angaar undersoegelse af dyr for restkoncentrationer?"

11 Hvad naermere angaar hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

12 Indledningsvis bemaerkes, at Domstolen under en sag i medfoer af traktatens artikel 177 er afskaaret fra at udtale sig om, hvorvidt en national ordning er forenelig med faellesskabsretten, men har kompetence til at forsyne den nationale retsinstans med alle de fortolkningselementer vedroerende faellesskabsretten, som giver den mulighed for med henblik paa sin afgoerelse af hovedsagen at bedoemme, om ordningen er forenelig med faellesskabsretten (jf. bl.a. dom af 21.11.1990, sag C-373/89, Integrity, Sml. I, s. 4243, praemis 9).

13 Det praejudicielle spoergsmaal skal derfor forstaas saaledes, at den nationale ret oensker at faa oplyst, om direktiv 81/602, 88/146 og 86/469 skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for, at en medlemsstats lovgivning indeholder et forbud mod at holde eller vaere i besiddelse af dyr, som har faaet indgivet et stof med oestrogen, androgen, gestagen eller thyreostatisk virkning.

14 Med henblik paa besvarelsen af dette spoergsmaal bemaerkes for det foerste, at de paagaeldende direktiver ° selv om det i henhold til dem er forbudt at indgive stoffer med hormonal virkning, at slagte og markedsfoere kvaeg, som har faaet indgivet saadanne stoffer, eller at markedsfoere koed fra saadanne dyr til konsum eller foder ° ikke naevner noget forbud mod at holde eller vaere i besiddelse af dyr, der er behandlet med stoffer med hormonal virkning.

15 Det bemaerkes for det andet, at medlemsstaterne, naar Faellesskabet har vedtaget en faelles markedsordning inden for en bestemt sektor, er forpligtet til at afholde sig fra enhver ensidig foranstaltning, endog selv om den paagaeldende foranstaltning kan udgoere en stoette for den faelles politik (jf. dom af 2.2.1989, sag 274/87, Kommissionen mod Tyskland, Sml. s. 229, praemis 21).

16 Foranstaltninger, som medlemsstaterne traeffer for at sikre faellesskabsdirektivernes fulde virkning, er dog ikke ensidige foranstaltninger, naar de er forenelige med formaalet med det direktiv, som de gennemfoerer. Det fremgaar nemlig af EOEF-traktatens artikel 189, stk. 3, at et direktiv med hensyn til det tilsigtede maal er bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemfoerelsen.

17 Det bemaerkes, at direktiv 81/602, 88/146 og 86/469 har til formaal, i forbrugerens interesse og med forbehold af visse undtagelser, at forbyde indgivelse til dyr fra bedrifter af stoffer med thyreostatisk, oestrogen, androgen eller gestagen virkning. Forbuddet mod at holde eller vaere i besiddelse af dyr, der er behandlet med saadanne stoffer, er et effektivt middel til at naa det tilsigtede maal.

18 For saa vidt et forbud som det i hovedsagen omhandlede skal tjene til at opfylde det formaal, der tilsigtes med direktiverne, er forbuddet endvidere ikke kun et udtryk for valg af form og midler, som det i henhold til 189 er overladt til medlemsstaterne at bestemme, men det tjener tillige til at gennemfoere den generelle forpligtelse, der paahviler hver enkelt medlemsstat, til inden for sin nationale retsorden at traeffe alle foranstaltninger, der er noedvendige for at sikre direktiverne fuld virkning i overensstemmelse med deres formaal (jf. dom af 25.7.1991, sag C-208/90, Emmott, Sml. I, s. 4269, praemis 18).

19 Endvidere er et saadant forbud ikke i strid med et af Faellesskabets grundlaeggende principper, i det foreliggende tilfaelde de frie varebevaegelser, da enhver transaktion vedroerende kvaeg og koed, som er blevet indgivet stoffer med hormonal virkning, er forbudt ifoelge ovennaevnte direktiver.

20 Et saadant forbud maa dog ikke vaere mere vidtgaaende end bestemmelserne i direktiverne, navnlig end de bestemmelser, der indeholder undtagelser med hensyn til holden af dyr, der under streng overholdelse af direktiverne har faaet indgivet stoffer med hormonal virkning til terapeutisk behandling.

21 Det af Arrondissementsrechtbank, Breda, forelagte spoergsmaal boer derfor besvares med, at Raadets direktiv 81/602 af 31. juli 1981, Raadets direktiv 88/146 af 7. marts 1988 og Raadets direktiv 86/469 af 16. september 1986 skal fortolkes saaledes, at de ikke er til hinder for, at det i en medlemsstats lovgivning forbydes at holde eller vaere i besiddelse af dyr, som har faaet indgivet et stof med oestrogen, androgen, gestagen eller thyreostatisk virkning, forudsat at et saadant forbud ikke hindrer anvendelsen af de i direktiverne fastsatte undtagelser.

Sagens omkostninger

22 De udgifter, der er afholdt af Kongeriget Spanien, den Italienske Republik, Kongeriget Nederlandene og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Arrondissementsrechtbank, Breda, ved kendelse af 25. april 1991, for ret:

Raadets direktiv 81/602/EOEF af 31. juli 1981 om forbud mod visse stoffer med hormonal virkning og mod stoffer med thyreostatisk virkning, Raadets direktiv 88/146/EOEF af 7. marts 1988 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal virkning inden for husdyravl og Raadets direktiv 86/469/EOEF af 16. september 1986 om undersoegelse af dyr og fersk koed for restkoncentrationer skal fortolkes saaledes, at de ikke er til hinder for, at det i en medlemsstats lovgivning forbydes at holde eller vaere i besiddelse af dyr, som har faaet indgivet et stof med oestrogen, androgen, gestagen eller thyreostatisk virkning, forudsat, at et saadant forbud ikke hindrer anvendelsen af de i direktiverne fastsatte undtagelser.