DOMSTOLENS DOM AF 16. DECEMBER 1992. - GRIGORIOS KATSIKAS MOD ANGELOS KONSTANTINIDIS OG UWE SKREB OG GUENTER SCHROLL MOD PCO STAUEREIBETRIEB PAETZ & CO. NACHFOLGER GMBH. - ANMODNINGER OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: ARBEITSGERICHT BAMBERG OG ARBEITSGERICHT HAMBURG - TYSKLAND. - VARETAGELSE AF ARBEJDSTAGERNES RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED OVERFOERSEL AF EN VIRKSOMHED. - FORENEDE SAGER C-132/91, C-138/91 OG C-139/91.
Samling af Afgørelser 1992 side I-06577
svensk specialudgave side I-00213
finsk specialudgave side I-00225
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
1. Socialpolitik ° tilnaermelse af lovgivningerne ° overfoersel af virksomheder ° direktiv 77/187 ° arbejdstagerens indsigelse mod overfoersel af hans kontrakt til erhververen ° lovligt ° medlemsstaternes forpligtelse til at indfoere bestemmelser vedroerende kontraktens fortsatte gyldighed med overdrageren i tilfaelde af arbejdstagerens afslag paa at arbejde for erhververen ° ingen
(Raadets direktiv 77/186, art. 3, stk. 1)
2. Socialpolitik ° tilnaermelse af lovgivningerne ° overfoersel af virksomheder ° direktiv 77/187 ° administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser som omhandlet i artikel 7 ° begreb ° hensyntagen til de nationale retsinstansers fortolkning af lovbestemmelser
(Raadets direktiv 77/187, art. 7)
1. Artikel 3, stk. 1, i Raadets direktiv 77/187 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at en arbejdstager, der i henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, er ansat hos overdrageren paa overfoerselstidspunktet, kan rejse indsigelse mod, at hans arbejdskontrakt eller hans arbejdsforhold overgaar til erhververen.
Direktivet forpligter dog ikke medlemsstaterne til at bestemme, at arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med overdrageren opretholdes i tilfaelde, hvor arbejdstager frit beslutter sig for ikke at viderefoere arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med erhververen. Direktivet er heller ikke til hinder herfor. Det tilkommer medlemsstaterne at bestemme, hvad der skal ske med arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med overdrageren i en saadan situation.
2. Ved begrebet "administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser" som omhandlet i artikel 7 i direktiv 77/187 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder skal der forstaas en medlemsstats administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, saaledes som disse fortolkes af denne stats retsinstanser.
1 Ved kendelse af 7. maj 1991 indgaaet til Domstolen den 22. maj s.aa. har Arbeitsgericht Bamberg (Coburg Afdeling) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 3, stk. 1, og artikel 7 i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26, herefter benaevnt "direktivet") (sag C-132/91).
2 Ved to kendelser af 4. april 1991 indgaaet til Domstolen den 27. maj s.aa. har Arbeitsgericht Hamburg i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt enslydende praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af direktivets artikel 7 (forenede sager C-138/91 og C-139/91).
3 Spoergsmaalene fra Arbeitsgericht Bamberg er rejst i en retssag mellem G. Katsikas (sagsoeger) og hans tidligere arbejdsgiver, A. Konstantinidis (sagsoegt), om betaling af forskellige loenydelser for tidsrummet inden Katsikas' afskedigelse den 26. juni 1990.
4 Det fremgaar af sagens akter, at sagsoegeren var beskaeftiget i en restaurant, som blev drevet af sagsoegte, og at denne med virkning fra den 2. april 1992 havde videreforpagtet restauranten til en tredjemand, Mitossis. I forpagtningskontrakten forpligtede Mitossis sig bl.a. til at fritage Konstantinidis for alle forpligtelser hidroerende fra driften af restauranten, isaer for forpligtelsen til betaling af loenninger og tillaegsydelser.
5 Katsikas naegtede at arbejde for Mitossis. Han blev herefter afskediget af denne den 26. juni 1990.
6 For Arbeitsgericht Bamberg gjorde Konstantinidis gaeldende, at han, fra den 2. april 1990 at regne, ikke laengere var Katsikas' arbejdsgiver, da han fra dette tidspunkt havde overdraget sin virksomhed til Mitossis. Han kunne derfor ikke laengere sagsoeges ved den nationale ret.
7 Arbeitsgericht Bamberg besluttede herefter at stille Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:
"1) Kan en arbejdstager, som paa tidspunktet for overfoerslen, jf. artikel 1, stk. 1, i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter, er ansat hos overdrageren, i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, rejse indsigelse mod, at overdragerens rettigheder og pligter overgaar til erhververen, med det resultat, at overdragelsen af overdragerens rettigheder og pligter til erhververen ikke finder sted?
2) Saafremt spoergsmaal 1 besvares benaegtende:
Er en i en medlemsstats nationale lovgivning hjemlet adgang til at rejse en saadan indsigelse som omhandlet i spoergsmaal 1 en for arbejdstagerne gunstigere bestemmelse, jf. artikel 7 i direktiv 77/187?
3) Saafremt spoergsmaal 2 besvares bekraeftende:
Skal artikel 7 i direktiv 77/187 fortolkes saaledes, at der skal vaere tale om udtrykkelige (gunstigere) administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser?
4) Saafremt spoergsmaal 3 besvares benaegtende:
Skal artikel 7 i direktiv 77/187 fortolkes saaledes, at medlemsstaternes retsinstanser ved fortolkning af de nationale administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser kan skabe 'bestemmelser' , som er gunstigere for arbejdstagerne?"
8 Spoergsmaalene fra Arbeitsgericht Hamburg er rejst i retssager mellem Uwe Skreb (sag C-138/91) og Guenther Schroll (sag C-139/91) og deres arbejdsgiver, PCO Stauereibetrieb Paetz & Co. Nfl. GmbH (herefter benaevnt "PCO"), angaaende deres afskedigelser.
9 Skreb og Schroll blev afskediget af PCO, efter at de havde afvist overfoerslen af deres arbejdsforhold til selskabet Carl Tiedemann, til hvilket PCO havde overdraget sin laesningsbedrift, som Skreb og Schroll hovedsagelig var beskaeftigede i.
10 For Arbeitsgericht Hamburg gjorde begge ansatte bl.a. gaeldende, at de i henhold til § 613a i Buergerliches Gesetzbuch (den tyske borgerlige lovbog, herefter benaevnt "BGB"), saaledes som denne fortolkes i Bundesarbeitsgericht' s praksis, kunne rejse indsigelse mod overfoerslen af deres arbejdsforhold. PCO bestred dette og haevdede, at en indsigelsesret strider mod direktivet, som hjemler automatisk overfoersel af arbejdsforholdet til den nye arbejdsgiver.
11 Arbeitsgericht Hamburg fastslog, at det efter Bundesarbeitsgericht' s faste praksis vedroerende § 613a i BGB forholder sig saaledes, at "naar en del af en virksomhed overdrages til en anden indehaver ved retshandel, udelukker en indsigelse fra en arbejdstager, der er beskaeftiget i denne virksomhedsdel, overfoerslen af arbejdsforholdet til erhververen, og arbejdsforholdet til overdrageren vedbliver at bestaa".
12 For Arbeitsgericht Hamburg opstod saaledes spoergsmaalet, om Bundesarbeitsgericht' s praksis er forenelig med direktivet, isaer med artikel 7, hvorefter medlemsstaterne kan anvende eller indfoere administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der er gunstigere for arbejdstagerne.
13 Retten har derfor stillet foelgende spoergsmaal i begge sager:
"Er der tale om en 'gunstigere' bestemmelse, jf. artikel 7 i direktiv 77/187, naar en arbejdstager i forbindelse med bedriftens overfoersel kan rejse indsigelse mod, at hans arbejdsforhold overgaar til erhververen, med den virkning, at dette heller ikke sker?"
14 Hvad naermere angaar hovedsagernes faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet for Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor i det foelgende kun i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
15 Spoergsmaalene fra Arbeitsgericht Hamburg og Arbeitsgericht Bamberg angaar i det vaesentlige, om direktivets artikel 3, stk. 1, eller artikel 7 tillader, at en national retsinstans fortolker en bestemmelse i den nationale ret saaledes, at de arbejdstagere, der paa tidspunktet for virksomhedsoverfoerslen er ansat hos overdrageren, har en ret til at rejse indsigelse mod, at deres arbejdskontrakt eller arbejdsforhold overfoeres til erhververen.
16 Problemerne i de spoergsmaal, som Arbeitsgericht Hamburg stiller i sagerne C-138/91 og C-139/91, bliver naermere beskrevet og praeciseret i spoergsmaalene fra Arbeitsgericht Bamberg. Disse spoergsmaal skal derfor behandles og besvares samlet.
17 Spoergsmaalene rejser reelt to forskellige problemer.
18 Foerst er de nationale retsinstanser i tvivl om, hvorvidt direktivets artikel 3, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at en arbejdstager, der efter direktivets artikel 1, stk. 1' s forstand er ansat hos overdrageren paa tidspunktet for overfoerslen, ikke kan rejse indsigelse mod, at hans arbejdskontrakt eller arbejdsforhold overfoeres til erhververen.
19 Hvis arbejdstageren i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, ikke kan rejse indsigelse mod overfoerslen af sin arbejdskontrakt eller sit arbejdsforhold, oensker de nationale retsinstanser afklaret, om en retsinstans' fortolkning af en national retsregel, i henhold til hvilken arbejdstagerne har ret til at rejse indsigelse mod overfoerslen af deres arbejdskontrakt eller arbejdsforhold til erhververen, omfattes af de i direktivets artikel 7 omhandlede "administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som er gunstigere for arbejdstagerne".
Direktivets artikel 3, stk. 1
20 Direktivets artikel 3, stk. 1, lyder saaledes:
"Overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som bestod paa tidspunktet for overfoerslen i henhold til artikel 1, stk. 1, overgaar som foelge af denne overfoersel til erhververen.
Medlemsstaterne kan bestemme, at overdrageren ogsaa efter overfoerslen i henhold til artikel 1, stk. 1, og sammen med erhververen er ansvarlig for de forpligtelser, som foelger af en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold."
21 I henhold til Domstolens faste praksis (jf. dom af 25.7.1991, sag C-362/90, d' Urso, Sml. I, s. 4105, praemis 9) skal direktivet sikre, at arbejdstagernes rettigheder opretholdes, naar virksomheden skifter indehaver, idet direktivet giver arbejdstagerne mulighed for at viderefoere deres arbejdsforhold med den nye arbejdsgiver paa de vilkaar, der var aftalt med overdrageren. De regler, der gaelder ved overfoersel af en virksomhed eller en bedrift til en anden indehaver, skal saaledes i de ansattes interesse saa vidt muligt sikre de allerede eksisterende arbejdsforhold, som udgoer en del af den overfoerte oekonomiske enhed.
22 Som Arbeitsgericht Hamburg har anfoert i sine kendelser, fastslog Domstolen i dom af 5. maj 1988 (forenede sager 144/87 og 145/87, Berg, Sml. s. 2559, praemis 14), at direktivets artikel 3, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at overdrageren efter overfoerselstidspunktet er loest fra sine forpligtelser i henhold til arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet alene paa grund af overfoerslen, selv om de i virksomheden beskaeftigede arbejdstagere ikke giver deres samtykke hertil eller goer indvendinger mod overfoerslen, idet medlemsstaterne dog kan bestemme, at overdrageren og erhververen haefter solidarisk efter overfoerselstidspunktet.
23 I denne sag havde Nederlandenes Hoge Raad spurgt Domstolen, om de paagaeldende arbejdstageres samtykke er noedvendigt, for at overdrageren bliver loest fra sine forpligtelser, der foelger af de arbejdskontrakter eller arbejdsforhold, som han var medkontrahent eller deltager i foer overfoerslen, naar disse arbejdskontrakter eller arbejdsforhold overfoeres til den nye virksomhedsindehaver.
24 Det praejudicielle spoergsmaal angik derfor kun det tilfaelde ° der afviger fra det i denne sag af de tyske retsinstanser omtalte tilfaelde ° at arbejdstageren, uden at modsaette sig overfoerslen af sin arbejdskontrakt eller sit arbejdsforhold, rejser indsigelse mod overfoerslen af de forpligtelser, som overdrageren inden overfoerslen havde paataget sig over for ham paa grundlag af arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet.
25 Som Kommissionen har anfoert i sine indlaeg i sag C-132/91, har Domstolen i dom af 10. februar 1988 (sag 324/86, "Daddy' s Dance Hall", Sml. s. 739, praemis 15) fastslaaet at den beskyttelse, direktivet hjemler, er unddraget kontraktparternes dispositionsret.
26 I denne sag havde den danske Hoejesteret spurgt Domstolen, om en arbejdstager kan samtykke i en aendring af sit arbejdsforhold med den nye virksomhedsindehaver, naar de ulemper, der herved paafoeres ham, opvejes af fordele, der er af en saadan beskaffenhed, at han ud fra en samlet bedoemmelse ikke er daarligere stillet.
27 Ogsaa denne dom vedroerte altsaa et andet tilfaelde end det, de tyske retsinstanser omtaler i denne sag, nemlig det tilfaelde, at arbejdstageren, uden at modsaette sig overfoerslen af sin arbejdskontrakt eller sit arbejdsforhold, samtykker i aendringer af arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med den nye virksomhedsindehaver.
28 Vedroerende den danske Hoejesterets spoergsmaal fastslog Domstolen i ovennaevnte "Daddy' s Dance Hall"-dom (praemis 14 og 15), at direktivets bestemmelser er praeceptive i den forstand, at de ikke kan fraviges til ugunst for arbejdstagerne, da den beskyttelse, direktivet skal give arbejdstagerne, er udtryk for en ufravigelig retsgrundsaetning og derfor er unddraget kontraktparternes dispositionsret. Heraf udledte Domstolen, at de paagaeldende arbejdstagere ikke kan give afkald paa de rettigheder, direktivet giver dem, og at en indskraenkning af disse rettigheder ikke er tilladt, heller ikke med arbejdstagernes samtykke.
29 Domstolen har altsaa ikke i de to naevnte domme fastslaaet, at arbejdstageren i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, ikke kan rejse indsigelse mod overfoerslen af sin arbejdskontrakt eller sit arbejdsforhold.
30 Domstolen fastslog tvaertimod i sin dom af 11. juli 1985 (sag 105/84, Danmols Inventar, Sml. s. 2639, praemis 16), at den af direktivet tilsigtede beskyttelse er formaalsloes, naar den paagaeldende, efter en beslutning, som han har truffet efter eget frie valg, ikke fortsaetter arbejdsforholdet hos den nye indehaver efter overfoerslen. I en saadan situation finder direktivets artikel 3, stk. 1, ikke anvendelse.
31 Selv om direktivet, der kun delvis harmoniserer det paagaeldende omraade (jf. ovennaevnte "Daddy' s Dance Hall"-dom, praemis 16), goer det muligt for arbejdstageren at fortsaette sit ansaettelsesforhold med den nye arbejdsgiver paa de selv samme betingelser, der var aftalt med overdrageren, forpligter det dog ikke arbejdstageren til at fortsaette sit arbejdsforhold med erhververen.
32 En saadan forpligtelse ville tilsidesaette arbejdstagerens fundamentale rettigheder, idet denne skal vaere frit stillet ved valget af sin arbejdsgiver og ikke kan forpligtes til at arbejde for en arbejdsgiver, han ikke selv har valgt.
33 Heraf foelger, at direktivets artikel 3, stk. 1, ikke hindrer en arbejdstager i at rejse indsigelse mod overfoerslen af hans arbejdskontrakt eller arbejdsforhold og dermed give afkald paa den beskyttelse, direktivet yder ham.
34 Som Domstolen fastslog i ovennaevnte dom af 5. maj 1988 (Berg, praemis 12), er formaalet med direktivet ikke at viderefoere den arbejdskontrakt eller det arbejdsforhold, der bestod med overdrageren, saafremt de i virksomheden ansatte arbejdstagere ikke oensker at arbejde for erhververen.
35 Direktivet forpligter foelgelig ikke medlemsstaterne til at bestemme, at arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med overdrageren opretholdes i tilfaelde, hvor arbejdstageren frit beslutter sig til ikke at viderefoere arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med erhververen. Det tilkommer medlemsstaterne at bestemme, hvad der skal ske med arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet i en saadan situation.
36 Medlemsstaterne kan navnlig bestemme, at arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet i dette tilfaelde anses for at vaere blevet opsagt enten af arbejdstageren eller af arbejdsgiveren. De kan ogsaa bestemme, at arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet vedbliver at bestaa med erhververen.
37 Den del af spoergsmaalene fra Arbeitsgericht Bamberg og Arbeitsgericht Hamburg, der angaar direktivets artikel 3, stk. 1, skal derfor besvares saaledes, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en arbejdstager, der i henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, er ansat hos overdrageren paa overfoerselstidspunktet, kan rejse indsigelse mod, at hans arbejdskontrakt eller arbejdsforhold overgaar til erhververen. Direktivet forpligter dog ikke medlemsstaterne til at bestemme, at arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med overdrageren opretholdes i tilfaelde, hvor en arbejdstager frit beslutter sig til ikke at viderefoere arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med erhververen. Direktivet er heller ikke til hinder herfor. Det tilkommer medlemsstaten at bestemme, hvad der skal ske med arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med overdrageren i en saadan situation.
Direktivets artikel 7
38 Spoergsmaalene fra Arbeitsgericht Bamberg og Arbeitsgericht Hamburg drejer sig dels om, hvorvidt udtrykket "administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser" i direktivets artikel 7 ogsaa omfatter de nationale retsinstansers fortolkning af nationale administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, og dels om, hvorvidt en fortolkning, hvorefter en arbejdstager tilkendes ret til at rejse indsigelse mod overfoerslen af sin arbejdskontrakt eller sit arbejdsforhold, i henhold til direktivets artikel 7 udgoer en bestemmelse, "som er gunstigere for arbejdstagerne".
39 Hvad angaar det foerste punkt bemaerkes, at betydningen af nationale administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i henhold til Domstolens faste praksis (jf. dom af 16.4.1991, sag C-347/89, Eurim-Pharm, Sml. I, s. 1747, praemis 15) skal bedoemmes under hensyn til den fortolkning, de nationale retsinstanser anlaegger af dem.
40 Heraf foelger, at der ved begrebet "administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser" som omhandlet i direktivets artikel 7 skal forstaas en medlemsstats administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, saaledes som disse fortolkes af denne stats retsinstanser.
41 Hvad angaar det andet punkt bemaerkes, at Arbeitsgericht Bamberg udtrykkeligt kun har stillet et spoergsmaal herom, saafremt Domstolen skulle finde, at direktivets artikel 3, stk. 1, hindrer en arbejdstager i at rejse indsigelse mod overfoerslen af sin arbejdskontrakt eller sit arbejdsforhold til erhververen, samt at det af Arbeitsgericht Hamburg' s kendelser fremgaar, at denne ret kun forelagde Domstolen dette spoergsmaal, fordi den var af den opfattelse, at direktivets artikel 3, stk. 1, hindrer arbejdstageren i at rejse indsigelse.
42 Da Domstolen i naervaerende doms praemis 37 har svaret, at direktivets artikel 3, stk. 1, ikke er til hinder for, at en arbejdstager, der er ansat hos overdrageren, kan rejse indsigelse mod overfoerslen af sin arbejdskontrakt eller sit arbejdsforhold til erhververen, er det ikke noedvendigt at besvare spoergsmaalene vedroerende betydningen af udtrykket "bestemmelser, som er gunstigere for arbejdstagerne", i direktivets artikel 7.
Sagens omkostninger
43 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i de sager, der verserer for de nationale retter, tilkommer det disse at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Arbeitsgericht Bamberg ved kendelse af 7. maj 1991 og af Arbeitsgericht Hamburg ved to kendelser af 4. april 1991, for ret:
1) Artikel 3, stk. 1, i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at en arbejdstager, der i henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, er ansat hos overdrageren paa overfoerselstidspunktet, kan rejse indsigelse mod, at hans arbejdskontrakt eller hans arbejdsforhold overgaar til erhververen. Direktivet forpligter dog ikke medlemsstaterne til at bestemme, at arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med overdrageren opretholdes i tilfaelde, hvor en arbejdstager frit beslutter sig for ikke at viderefoere arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med erhververen. Direktivet er heller ikke hinder herfor. Det tilkommer medlemsstaterne at bestemme, hvad der skal ske med arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med overdrageren i en saadan situation.
2) Ved begrebet "administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser" som omhandlet i direktivets artikel 7 skal der forstaas en medlemsstats administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, saaledes som disse fortolkes af denne stats retsinstanser.