61991J0094

++++

1. Landbrug - faelles markedsordning - import- og eksportlicenser, herunder licenser med forudfastsaettelse - forklarende notits offentliggjort af Kommissionen til brug for de erhvervsdrivende - vejledende dokument - ikke bindende

2. Landbrug - faelles markedsordning - sukker - eksport til tredjelande - ordning med loebende licitation - forudfastsaettelse af restitutionen - restitution angivet paa eksportlicensen i en medlemsstats valuta - restitution ydet i ecu - anvendelse af eksportlicensen i en anden medlemsstat - regler for omregning til denne stats valuta - anvendelse paa beloebet i ecu af den paa tidspunktet for afslutningen af eksporttoldformaliteterne gaeldende repraesentative kurs

(Kommissionens forordninger nr. 2382/84, nr. 2976/84 og nr. 3067/84)

1. Kommissionens notits af 11. marts 1981 vedroerende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter, herunder licenser med forudfastsaettelse, som blev offentliggjort i serie C i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, og som skulle goere det lettere for toldmyndighederne og de erhvervsdrivende at overholde de formaliteter, der i de faellesskabsretlige bestemmelser er fastsat vedroerende samhandelen med landbrugsprodukter mellem Faellesskabet og tredjelande, er et vejledende dokument og ikke en bindende retsakt, der goer det muligt for de nationale myndigheder at anvende de heri fastsatte omregningsregler over for de erhvervsdrivende.

2. Ifoelge de faellesskabsretlige bestemmelser om eksportrestitutioner for hvidt sukker, som er fastsat ved en loebende licitation, skal omregningen af en forudfastsat eksportrestitution, der paa eksportlicensen er angivet i den medlemsstats valuta, hvori buddet afgives, men som ydes i ecu - naar licensen anvendes i en anden medlemsstat - ske mellem det naevnte beloeb i ecu og eksportmedlemsstatens nationale valuta ved anvendelse af den repraesentative kurs, der er gaeldende paa tidspunktet for afslutningen af eksporttoldformaliteterne.

1 Ved kendelse af 17. januar 1991, indgaaet til Domstolen den 18. marts s.aa., har Tribunal administratif de Paris i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af NB 2 i bilag I til Kommissionens notits af 11. marts 1981 vedroerende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter, herunder licenser med forudfastsaettelse (EFT C 52, s. 2, herefter benaevnt "notitsen").

2 Spoergsmaalet er stillet under en sag mellem selskabet Wagner, der handler med landbrugsprodukter, og Fonds d' intervention et de régularisation du marché du sucre (herefter benaevnt "Fonds"). Sagen drejer sig om udbetaling i franske francs af eksportrestitutioner fastsat ved licitation i D-mark.

3 For at fremme Faellesskabets eksport af sukker er det i Raadets forordning (EOEF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den faelles markedsordning for sukker (EFT L 177, s. 4) fastsat, at der, henset til forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne inden for Faellesskabet, skal ydes eksportrestitutioner for sukker, som skal udligne disse forskelle.

4 Ved forordning (EOEF) nr. 2382/84 af 14. august 1984 (EFT L 221, s. 5) ivaerksatte Kommissionen en loebende hovedlicitation, der gjaldt indtil den 12. juni 1985, med henblik paa fastsaettelse af eksportrestitutioner for hvidt sukker. Paa grundlag af de indkomne bud skulle Kommissionen fastsaette de maksimale restitutioner.

5 I henhold til gennemfoerelsesbestemmelserne i bekendtgoerelsen om den paagaeldende licitation (EFT 1984 C 218, s. 27) skulle der i hvert bud angives stoerrelsen af eksportrestitutionen, udtrykt i den medlemsstats valuta, hvor buddet blev indgivet. Tilslaget skulle gives til de bydende, hvis bud svarede til eller laa under den af Kommissionen fastsatte maksimale eksportrestitution. Tilslagsmodtageren havde ret til at faa udstedt en eksportlicens for den antagne maengde med angivelse af den eksportrestitution, der var anfoert i buddet.

6 I 1984 deltog selskabet Wagner i Tyskland i den tiende og ellevte licitation under den i forordning nr. 2382/84 omhandlede loebende hovedlicitation. I henhold til forordningens bestemmelser angav selskabet sine bud i D-mark.

7 For fire af disse bud, hvor eksportrestitutionen svarede til eller laa under de maksimumsbeloeb, Kommissionen havde fastsat for de naevnte to licitationer, blev Wagner meddelt tilslag. De vedroerte eksport af i alt 1 500 tons hvidt sukker, og sagsoegeren fik udstedt eksportlicenser.

8 I april 1985 eksporterede Wagner de 1 500 tons hvidt sukker fra Frankrig. Da eksportrestitutioner udbetales af den medlemsstat, paa hvis omraade eksportformaliteterne er afsluttet, indgav Wagner til Fonds ansoegninger om udbetaling af restitutioner, der efter Wagner' s beregninger i alt androg 4 196 946 FF.

9 Selskabet Wagner beregnede beloebet paa den maade, at det paa det eksportrestitutionsbeloeb i D-mark, der var anfoert paa eksportlicenserne, anvendte den repraesentative kurs, der var gaeldende paa eksporttidspunktet.

10 Fonds var derimod af den opfattelse, at omregningen til franske francs af de restitutioner, der var udtrykt i D-mark paa eksportlicenserne, skulle foretages i overensstemmelse med NB 2 i bilag I til notitsen. Fonds omregnede derfor foerst det restitutionsbeloeb, der var anfoert paa eksportlicenserne, til ecu ved anvendelse af den repraesentative kurs for D-mark, der var gaeldende paa tidspunktet for licitationerne, og omregnede herefter det saaledes fremkomne beloeb til franske francs ved anvendelse af den repraesentative kurs for franske francs, der var gaeldende paa det tidspunkt, da eksporttoldformaliteterne blev afsluttet. Beregningerne medfoerte, at Fonds kun udbetalte 3 974 893 FF. Det beloeb, selskabet Wagner havde kraevet, blev saaledes nedsat med 222 113 FF.

11 Selskabet Wagner anfaegtede denne beregning og gjorde gaeldende, at notitsen ikke kunne finde anvendelse over for selskabet, samt at den ikke var gyldig paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder. Selskabet kraevede derfor, at Fonds udbetalte de 222 113 FF.

12 Da Fonds ikke efterkom dette krav, anlagde selskabet sag ved Tribunal administratif de Paris. Retten fandt, at tvistens afgoerelse afhang af, om Fonds gyldigt kunne anvende NB 2 i bilag I til notitsen, og har derfor anmodet Domstolen om at traeffe afgoerelse vedroerende gyldigheden heraf.

13 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

14 NB 2 i bilag I til notitsen har foelgende ordlyd:

"Saafremt ovenstaaende repraesentative kurser for ét og samme produkts vedkommende traeder i kraft paa forskellige datoer i de enkelte medlemsstater, skal omregningen af forudfastsatte beloeb i national valuta ske paa foelgende maade, naar attesterne anvendes i en anden medlemsstat:

a) Det beloeb i national valuta, der er anfoert paa attesten, omregnes til ecu ved hjaelp af den omregningskurs, der blev anvendt ved beregningen af beloebet.

b) Det beloeb i ecu, der er fremkommet i henhold til litra a), omregnes til national valuta ved hjaelp af den omregningskurs, der er gaeldende paa dagen for afslutningen af toldformaliteterne i den medlemsstat, hvor attesten anvendes."

15 Indledningsvis bemaerkes, at der med henblik paa fastlaeggelsen af raekkevidden af det praejudicielle spoergsmaal foerst maa foretages en praecisering af den retlige karakter af notitsen, naermere bestemt af NB 2 i bilag I.

16 Hertil bemaerkes foerst, at notitsen, som blev offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, serie C, ikke er en bindende retsakt, der goer det muligt for de nationale myndigheder uden videre at anvende de heri fastsatte omregningsregler over for de erhvervsdrivende. Notitsen er nemlig en vejledning, som skal goere det lettere for de erhvervsdrivende og toldmyndighederne at overholde de formaliteter, der i de faellesskabsretlige bestemmelser er fastsat vedroerende samhandelen med landbrugsprodukter mellem Faellesskabet og tredjelande. NB 2 i bilag I til notitsen angiver, hvorledes en forudfastsat restitution, som er udtrykt i én stats valuta, skal omregnes til en anden stats valuta, naar eksportlicensen anvendes i sidstnaevnte stat.

17 Da NB 2 i bilag I til notitsen saaledes har en vejledende funktion, er det ufornoedent at tage stilling til dens gyldighed. Henset til sagsgenstanden i hovedsagen maa det praejudicielle spoergsmaal derimod forstaas paa den maade, at det oenskes oplyst, om ovennaevnte NB er i overensstemmelse med de omregningskriterier, der var fastsat i de faellesskabsretlige bestemmelser, der var gaeldende paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder. Med henblk paa en relevant besvarelse af spoergsmaalet maa de faellesskabsretlige bestemmelser om de naermere regler for omregning til eksportstatens valuta af en eksportrestitution, der er udtrykt i en anden stats valuta, derfor gennemgaas.

18 I den forbindelse bemaerkes, at hovedformaalet med en licitationsprocedure med henblik paa fastsaettelsen af eksportrestitutioner er, at Faellesskabet kan afsaette overskydende maengder af sukker til tredjelande og herunder sikre ligebehandling af alle bydende med hensyn til restitutionsbeloebene, uanset hvor i Faellesskabet de er etableret.

19 For at sikre overholdelsen af sidstnaevnte princip var det i den i den foreliggende sag omtvistede bekendtgoerelse om licitation praeciseret i afsnit V.8, at med henblik paa sammenligning af bud i national valuta og medlemsstaternes licitationstilslag omregnes den i national valuta foreslaaede eksportrestitution til ecu ved anvendelse af den kurs, der er gaeldende paa det tidspunkt, da buddene sammenlignes.

20 Efter gennemgangen af de indgivne bud fastsatte Kommissionen ved forordningerne (EOEF) nr. 2976/84 og (EOEF) nr. 3067/84 af 24. og 31. oktober 1984 (EFT L 281, s. 22 og EFT L 288, s. 65) de maksimale restitutionsbeloeb ved udfoersel af hvidt sukker i forbindelse med den tiende og ellevte dellicitation under den loebende hovedlicitation omhandlet i ovennaevnte forordning nr. 2382/84.

21 De eksportrestitutioner, for hvilke der blev meddelt tilslag til de bydende, hvis bud svarede til eller laa under den af Kommissionen fastsatte maksimale eksportrestitution, blev foelgelig udtrykt i ecu ved anvendelse af den repraesentative kurs, der var gaeldende paa licitationstidspunktet, paa de beloeb, der i buddene var udtrykt i national valuta.

22 En saadan ordning sikrer, at indehaveren af en eksportlicens udstedt under en licitationsprocedure vedroerende eksportrestitutioner ved udfoerslen faar udbetalt det restitutionsbeloeb, han er blevet tildelt paa grundlag af sine bud. Samtidig undgaas det, at beloebet aendres efterfoelgende, f.eks. som foelge af monetaere forhold, der er indtraadt efter, at der er meddelt tilslag.

23 Det foelger af det anfoerte, at NB 2 i bilag I til notitsen er en korrekt sammenfatning af de kriterier, der i henhold til de faellesskabsretlige bestemmelser skal laegges til grund for de omregninger, der er noedvendige med hensyn til eksportrestitutioner.

24 Derimod foelger de omregningsregler, der ifoelge selskabet Wagner skal anvendes, ikke den logiske opbygning af ovennaevnte ordning, idet de kan foere til en restitution, der er hoejere eller lavere end den, der er meddelt tilslag for under licitationen. Den eksportrestitution, der er ydet under licitationsproceduren, vil saaledes kunne aendres efterfoelgende. En saadan aendring kunne i et tilfaelde som det foreliggende have resulteret i et beloeb, hvis stoerrelse ville have medfoert, at de bud, virksomheden havde indgivet under de paagaeldende licitationer, ikke var blevet antaget.

25 Det praejudicielle spoergsmaal maa herefter besvares med, at ifoelge de faellesskabsretlige bestemmelser skal omregningen af en eksportrestitution, der paa eksportlicensen er angivet i den medlemsstats valuta, hvori buddet afgives, men som ydes i ecu - naar licensen anvendes i en anden medlemsstat - ske mellem det naevnte beloeb i ecu og den nationale valuta i eksportmedlemsstaten ved anvendelse af den repraesentative kurs, der er gaeldende paa tidspunktet for afslutningen af eksporttoldformaliteterne.

Sagens omkostninger

26 De udgifter, der er afholdt af den franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal administratif de Paris ved kendelse af 17. januar 1991, for ret:

Ifoelge de faellesskabsretlige bestemmelser skal omregningen af en eksportrestitution, der paa eksportlicensen er angivet i den medlemsstats valuta, hvori buddet afgives, men som ydes i ecu - naar licensen anvendes i en anden medlemsstat - ske mellem det naevnte beloeb i ecu og den nationale valuta i eksportmedlemsstaten ved anvendelse af den repraesentative kurs, der er gaeldende paa tidspunktet for afslutningen af eksporttoldformaliteterne.