61991J0070

++++

1. Tjenestemaend ° vederlag ° familietillaeg ° boernetilskud ° ligestilling af en person med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt ° artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten ° anvendelsesomraade

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 67; bilag VII, art. 2)

2. Tjenestemaend ° vedtaegten ° almindelige gennemfoerelsesbestemmelser ° bestemmelser til gennemfoerelse af artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten ° retsstridighed

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 67 og 110; bilag VII, art. 2, stk. 4)

1. Det er med foeje, at Retten har lagt til grund, at artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten ° der indeholder hjemmel for ansaettelsesmyndigheden til i ganske saerlige tilfaelde med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, at ligestille enhver person, over for hvem tjenestemanden efter lovgivningen har forsoergerpligt, saafremt denne forsoergerpligt medfoerer betydelige udgifter for tjenestemanden ° skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen ikke fra sit anvendelsesomraade udelukker boern, der ikke opfylder de i artikel 2, stk. 3 og 5, fastsatte betingelser for ret til boernetilskud, allerede af den grund, at der er tale om tjenestemandens eller dennes aegtefaelles i eller uden for aegteskab foedte eller adopterede barn.

2. Ved at fastsaette nedre og oevre aldersgraenser for personer, som kan ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, begraenser artikel 3 og 7 i Raadets afgoerelse om vedtagelse af de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser for artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten anvendelsesomraadet for sidstnaevnte bestemmelse og indebaerer, at ansaettelsesmyndigheden ikke kan udoeve sine skoensmaessige befoejelser i de konkrete tilfaelde. De paagaeldende gennemfoerelsesbestemmelser undergraver dermed maalsaetningen med de naevnte vedtaegtsbestemmelser, som tilsigter generelt at tage hoejde for situationer, hvor en tjenestemand ikke kan stoette ret paa artikel 2, stk. 3 og 5, i bilag VII, selv om vedkommende faktisk maa forsoerge en person, der medfoerer betydelige udgifter af tilsvarende art for tjenestemanden.

Det er derfor med foeje, at Retten har lagt til grund, at artikel 3 og 7 i Raadets afgoerelse er retsstridige.

1 Ved processkrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 14. februar 1991 har Raadet i medfoer af artikel 49 i statutten for EOEF-Domstolen og de tilsvarende bestemmelser i statutten for EKSF-Domstolen og statutten for Euratom-Domstolen ivaerksat appel af den af Retten i Foerste Instans den 14. december 1990 afsagte dom (sag T-75/89, Brems mod Raadet, Sml. II, s. 899), for saa vidt Retten herved gav Anita Brems medhold i hendes paastand om annullation af ansaettelsesmyndighedens afgoerelse af 29. november 1988, hvorved det blev afslaaet at ligestille hendes soen med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt.

2 Til stoette for appellen har appellanten fremsat foelgende tre anbringender:

a) Ved sit foerste anbringende har appellanten gjort gaeldende, at Retten har anlagt en fejlagtig fortolkning af artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten"). Appellanten anfoerer, at Retten har baseret sig paa en bogstavelig fortolkning af udtrykket "enhver person", som hverken tager hensyn til ordningen i artikel 2 som helhed og formaalet hermed eller til, at en ligestilling i henhold til stk. 4 har karakter af en undtagelse. Appellanten goer herved navnlig gaeldende, at havde faellesskabslovgiver villet indfoere en regel om boernetilskud i et fjerde tilfaelde paa de i artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten fastsatte vilkaar, ville der vaere blevet indfoert en udtrykkelig bestemmelse herom.

b) Ved sit andet anbringende har appellanten gjort gaeldende, at der er sket en forkert anvendelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling. Appellanten har ikke gjort sig skyldig i nogen tilsidesaettelse af dette princip, idet de kategorier af personer, som efter Domstolens praksis eller Raadets afgoerelse af 15. marts 1976 om vedtagelse af de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser for artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten (herefter benaevnt "de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser") har opnaaet en ligestilling i henhold til artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, opfyldte de samme aldersbetingelser som dem, der i henhold til artikel 2, stk. 3, gaelder for boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt.

c) Ved sit tredje anbringende har appellanten gjort gaeldende, at Retten har anlagt en fejlagtig vurdering af de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser. I sin dom har den set bort fra, at de i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser fastsatte oevre og nedre aldersgraenser ikke alene har til formaal at praecisere indholdet af begrebet "enhver person", men ogsaa at understrege, at en ligestilling har karakter af en undtagelse. Den fastsatte begraensning er udtryk for det skoen, som ansaettelsesmyndigheden ved Raadet har anlagt med hensyn til, hvornaar der foreligger et saadant undtagelsestilfaelde.

3 Hvad naermere angaar parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Det foerste anbringende

4 Det bemaerkes om dette anbringende, at det fremgaar af ordningen efter artikel 2 i bilag VII til vedtaegten, at en tjenestemand kan opnaa boernetilskud i to tilfaelde.

5 Artikel 2, stk. 3 og 5, omhandler saaledes det tilfaelde, hvor der for et barn af en tjenestemand altid foreligger en ret til boernetilskud, idet disse bestemmelser opstiller en formodning om, at boern som naevnt i bestemmelserne rent faktisk forsoerges af den paagaeldende tjenestemand, naar blot den betingelse er opfyldt, at der er tale om et barn, som er mindreaarigt eller under uddannelse, eller som lider af en sygdom eller af vedvarende svagelighed.

6 Hvad derimod angaar artikel 2, stk. 4, indeholder denne bestemmelse hjemmel til undtagelsesvis med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, at ligestille enhver person, over for hvem tjenestemanden efter lovgivningen har forsoergerpligt, saafremt denne forsoergerpligt medfoerer betydelige udgifter for tjenestemanden, hvilket sker ved en saerlig og begrundet afgoerelse truffet af ansaettelsesmyndigheden paa grundlag af dokumenter, der er egnede til at tjene som bevis. Dels kraeves det efter denne bestemmelse saaledes, at den paagaeldende tjenestemand dokumenterer, at de to i bestemmelsen fastsatte betingelser er opfyldt, dels overlader bestemmelsen ansaettelsesmyndigheden en vis skoensbefoejelse med hensyn til vurderingen af de omstaendigheder, der konkret paaberaabes til stoette for den paagaeldende ansoegning om en ligestilling.

7 Artikel 2, stk. 3 og 5, omfatter saaledes ikke alle de tilfaelde, hvor tjenestemanden kan opnaa boernetilskud. Formaalet med artikel 2, stk. 4, er nemlig netop at skabe grundlag for, at en person kan ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, i andre tilfaelde, hvor tjenestemanden rent faktisk maa forsoerge den paagaeldende, naar denne person hverken er tjenestemandens mindreaarige barn, myndige barn under skole- eller erhvervsmaessig uddannelse eller syge eller svagelige barn, men medfoerer de samme udgifter for tjenestemanden som saadanne boern.

8 Det foelger heraf, at artikel 2, stk. 4, ikke kan fortolkes saaledes, at det er udelukket at ligestille personer, der forsoerges af en tjenestemand, naar disses forhold er andre end de i artikel 2, stk. 3 og 5, omhandlede.

9 Det bemaerkes endvidere, at boernetilskud ligesom skattefradraget for boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, har et socialt sigte (jf. Domstolens dom af 27.11.1980, forenede sager 81/79, 82/79 og 146/79, Sorasio-Allo mod Kommissionen, Sml. s. 3557) og er begrundet i de udgifter, der er en foelge af det aktuelle og utvivlsomme behov, som er knyttet til barnet og den omstaendighed, at det rent faktisk forsoerges af den paagaeldende.

10 Den karakter af en undtagelse, som en ligestilling med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, udgoer, indebaerer saaledes, at det i hvert enkelt konkret tilfaelde kan fastslaas, hvorvidt de sociale hensyn, der ligger til grund for en ligestilling efter artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten, tilsiger, at der sker en tilkendelse af de paagaeldende tilskud. Denne karakter af en undtagelse indebaerer derimod ikke, at boern af tjenestemaend eller af disses aegtefaeller under alle omstaendigheder er udelukket fra anvendelsesomraadet for artikel 2, stk. 4.

11 Det er herefter med foeje, at Retten i praemis 24 og 25 i den appellerede dom har lagt til grund, at da formaalet med artikel 2, stk. 4, "er at give ansaettelsesmyndigheden mulighed for i ganske saerlige tilfaelde at bistaa tjenestemaend, der som foelge af en lovbestemt forpligtelse har betydelige udgifter", maa det, "naar henses til den forskellige beskaffenhed af ansaettelsesmyndighedens befoejelser efter henholdsvis bilagets artikel 2, stk. 3 og 5, og artikel 2, stk. 4, og til den generelle karakter af den i sidstnaevnte bestemmelse anvendte formulering, ... antages, at faellesskabslovgiver ikke har haft til hensigt fra anvendelsesomraadet for artikel 2, stk. 4, at udelukke boern, der ikke opfylder de i artikel 2, stk. 3 og 5, fastsatte betingelser for ret til boernetilskud, med den ene begrundelse, at der er tale om tjenestemandens eller dennes aegtefaelles i eller uden for aegteskab foedte eller adopterede barn, jf. artikel 2, stk. 2".

12 Det foerste anbringende kan herefter ikke laegges til grund.

Det andet og det tredje anbringende

13 Det bemaerkes indledningsvis, at appellanten ved sit andet og sit tredje anbringende i det vaesentlige har gjort gaeldende, at Retten har anlagt en fejlagtig vurdering af de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser, idet den navnlig med urette har antaget, at artikel 3 og 7 var retsstridige, fordi der heri fastsaettes nedre og oevre aldersgraenser for personer, som kan ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt.

14 De to anbringender boer derfor behandles under ét.

15 Ved vurderingen af disse anbringender maa det fremhaeves, at artikel 3 og 7 i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser ° ved at fastsaette nedre og oevre aldersgraenser for personer, som kan ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt ° fra anvendelsesomraadet for artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten udelukker enhver person, der har en alder, som ligger mellem de ved de naevnte bestemmelser fastsatte aldersgraenser, ogsaa selv om der er tale om en person, over for hvem tjenestemanden har en lovbestemt forsoergerpligt, og hvis underhold medfoerer betydelige udgifter for tjenestemanden, jf. artikel 2, stk. 4.

16 Artikel 3 og 7 i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser indebaerer derfor ikke alene, at anvendelsesomraadet for en vedtaegtsmaessig bestemmelse begraenses, men ogsaa, at ansaettelsesmyndigheden ikke i overensstemmelse med den paagaeldende bestemmelse kan udoeve sine skoensmaessige befoejelser i de konkrete tilfaelde.

17 Det bemaerkes endvidere, at artikel 3 og 7 i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser undergraver maalsaetningen med artikel 2, stk. 4, i bilag VII til vedtaegten, som tilsigter generelt at tage hoejde for situationer, hvor en tjenestemand ikke kan stoette ret paa artikel 2, stk. 3 og 5, selv om vedkommende faktisk maa forsoerge en person, der dermed medfoerer betydelige udgifter af tilsvarende art for tjenestemanden.

18 Foelgelig har Retten ikke tilsidesat faellesskabsretten ved i den appellerede dom at laegge til grund, at artikel 3 og 7 i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser var retsstridige.

19 Det andet og det tredje anbringende kan herefter heller ikke laegges til grund.

20 Da ingen af appellantens anbringender kan laegges til grund, vil appellen i det hele vaere at forkaste.

Sagens omkostninger

21 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part af betale sagens omkostninger. Appellanten har tabt appelsagen og boer derfor doemmes til at betale dennes omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

1) Appellen forkastes.

2) Appellanten betaler appelsagens omkostninger.