61991J0021

++++

Faelles toldtarif ° toldvaerdi ° handelsvaerdi ° fastsaettelse ° renter i henhold til en finansieringsordning ° ikke omfattet ° finansieringsordning ° begreb ° koeber indroemmet en betalingsfrist af saelger ° omfattet

(Raadets forordning nr. 1224/80, art. 1, 3 og 8; Kommissionens forordning nr. 1495/80, art. 3, aendret ved forordning nr. 220/85)

Udtrykket "finansieringsordning" i artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1495/80 om gennemfoerelse af visse bestemmelser i artikel 1, 3 og 8 i forordning nr. 1224/80 om varers toldvaerdi, som aendret ved forordning nr. 220/85, skal fortolkes paa samme maade som det identiske udtryk i artikel 3, litra c), i forordning nr. 1495/80 i dennes oprindelige affattelse.

Den naevnte artikel 3 skal fortolkes saaledes, at udtrykket "renter, der betales i henhold til en finansieringsordning vedroerende koebet af de indfoerte varer", der ikke skal medregnes i toldvaerdien, ogsaa omfatter renter, som skal betales som foelge af en af saelgeren indroemmet og af koeberen accepteret frist med hensyn til betalingen af de indfoerte varer.

1 Ved kendelse af 26. oktober 1990, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 23. januar 1991, har Finanzgericht Hamburg i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 3 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1495/80 af 11. juni 1980 om gennemfoerelse af visse bestemmelser i artikel 1, 3 og 8 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1224/80 om varers toldvaerdi i dennes oprindelige affattelse (EFT L 154, s. 14) og i den ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 220/85 af 29. januar 1985 aendrede affattelse (EFT L 25, s. 7).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag mellem Wuensche Handelsgesellschaft International (GmbH & Co.) (herefter benaevnt "Wuensche") og Hauptzollamt Hamburg-Jonas vedroerende beregningen af toldvaerdien af en raekke varepartier, som Wuensche indfoerte og angav til fri omsaetning i Faellesskabet i aarene 1983-1985.

3 Ifoelge koebekontrakterne vedroerende disse varepartier havde Wuensche en betalingsfrist paa 180 dage efter afskibningen. Nogle af kontrakterne indeholdt til gengaeld for denne betalingsfrist bestemmelse om en forhoejelse paa 4% af fob-prisen. Leverandoerernes fakturaer var opdelt i koebsprisen og et saerskilt beloeb, der betegnedes som "finansieringsomkostninger", og som udgjorde 4% af fakturabeloebet.

4 Wuensche angav toldvaerdien af de indfoerte varer paa grundlag af leverandoerernes fakturaer, men uden at medregne "finansieringsomkostningerne" i angivelsen, idet selskabet henviste til, at disse omkostninger var "renter, der betales i henhold til en finansieringsordning", jf. artikel 3 i ovennaevnte forordning nr. 1495/80.

5 Ifoelge den oprindelige affattelse af artikel 3, litra c), i forordning nr. 1495/80 skulle "renter, der betales i henhold til en finansieringsordning vedroerende koebet af de indfoerte varer", ikke medregnes i toldvaerdien, saafremt disse omkostninger var adskilt fra den pris, som faktisk var betalt eller skulle betales. Efter en aendring ved ovennaevnte forordning nr. 220/85 har artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1495/80 nu foelgende ordlyd:

"Renter i henhold til en finansieringsordning indgaaet af koeberen, som vedroerer koebet af indfoerte varer, skal ikke medregnes i toldvaerdien, naar den ansaettes i henhold til forordning (EOEF) nr. 1224/80, forudsat at:

a) Beloebet er saerskilt angivet i forhold til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varerne.

b) Finansieringsordningen er indgaaet skriftligt.

c) Koeberen om paakraevet kan paavise, at

° saadanne varer faktisk saelges til den pris, der angives som den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, og

° den angivne rentesats ikke overstiger det normale niveau for saadanne transaktioner i det land og paa det tidspunkt, hvor finansieringen tilvejebringes."

6 I henhold til artikel 2, stk. 2, i ovennaevnte forordning nr. 220/85 finder bestemmelserne i artikel 3, litra c), i den oprindelige forordning nr. 1495/80 fortsat anvendelse for varer, for hvilke tidspunktet for toldvaerdiansaettelsen ligger foer den 1. marts 1985. I det foreliggende tilfaelde ligger tidspunktet for toldvaerdiansaettelsen kun for en del af de af Wuensche indfoerte varers vedkommende foer denne dato.

7 Under henvisning til, at de renter, som Wuensche havde betalt paa grund af betalingsfristen, ikke var "renter, der betales i henhold til en finansieringsordning" som anfoert i den oprindelige saavel som i den aendrede artikel 3 i forordning nr. 1495/80, kraevede Hauptzollamt Hamburg-Jonas told af disse renter.

8 Wuensche indbragte Hauptzollamt Hamburg-Jonas' afgoerelse for Finanzgericht Hamburg. Da denne var i tvivl om den rette fortolkning af saavel den oprindelige som den aendrede artikel 3 i forordning nr. 1495/80, besluttede den at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Skal artikel 3 i forordning (EOEF) nr. 1495/80 fortolkes saaledes, at der foreligger en 'finansieringsordning vedroerende koebet af de indfoerte varer' , saafremt saelger indroemmer koeber kredit, og det af den grund aftales, at koebsprisen tillaegges renter?

Gaelder der for dette tilfaelde det samme i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1495/80, som affattet ved forordning (EOEF) nr. 220/85, som i henhold til artikel 3, litra c), i den tidligere affattelse af forordning (EOEF) nr. 1495/80?"

9 Hvad naermere angaar de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, de relevante faellesskabsbestemmelser, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet for Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Andet spoergsmaal

10 Da svaret paa det foerste spoergsmaal maa antages at afhaenge af svaret paa det andet spoergsmaal, skal der foerst tages stilling til det foerste spoergsmaal.

11 Med det andet spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, om udtrykket "finansieringsordning", der anvendes i artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1495/80, som aendret ved forordning nr. 220/85, skal fortolkes paa samme maade som i den tidligere artikel 3, litra c), i forordning nr. 1495/80.

12 Det skal i den forbindelse bemaerkes, at det foelger af saavel den oprindelige artikel 3, litra c), i forordning nr. 1495/80 som af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1495/80, som aendret ved forordning nr. 220/85, at renter, der betales i henhold til en finansieringsordning vedroerende koebet af de indfoerte varer, ikke medregnes i varernes toldvaerdi.

13 De aendringer, som ved forordning nr. 220/85 er foretaget i artikel 3 i forordning nr. 1495/80, vedroerer dels de formkrav, der skal vaere opfyldt for, at saadanne renter kan holdes uden for toldvaerdien, dels de beviser, som kan kraeves af koeberen for at undgaa enhver form for omgaaelser ved angivelsen af de indfoerte varers toldvaerdi. Disse aendringer kan ikke tillaegges betydning for fortolkningen af udtrykket "finansieringsordning" som anvendt i artikel 3 i forordning nr. 1495/80, hverken i den oprindelige eller den aendrede affattelse.

14 Den nationale rets andet spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at udtrykket "finansieringsordning" i artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1495/80 af 11. juni 1980 om gennemfoerelse af visse bestemmelser i artikel 1, 3 og 8 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1224/80 om varers toldvaerdi, som aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 220/85 af 29. januar 1985, skal fortolkes paa samme maade som udtrykket "finansieringsordning" i artikel 3, litra c), i forordning nr. 1495/80 i dennes oprindelige affattelse.

Foerste spoergsmaal

15 Ifoelge artikel 3, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1224/80 af 28. maj 1980 om varers toldvaerdi (EFT L 134, s. 1) er toldvaerdien af de indfoerte varer normalt "transaktionsvaerdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, ved salg til eksport til Faellesskabets toldomraade og justeret i henhold til artikel 8".

16 Det fremgaar af denne definition, at tjenesteydelser til koeberen i forbindelse med koebet af de indfoerte varer ikke medregnes i varernes toldvaerdi, medmindre de er omfattet af justeringerne i henhold til artikel 8 i forordning nr. 1224/80. Artikel 3 i forordning nr. 1495/80 bekraefter dette princip og fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne for saa vidt angaar finansieringsydelser.

17 Det skal i den forbindelse bemaerkes, at artikel 3 i forordning nr. 1495/80 generelt omfatter renter, der betales i henhold til en finansieringsordning vedroerende koebet af de indfoerte varer. Den betalingsfrist, som saelgeren indroemmer koeberen, er i princippet en "finansieringsordning" i denne artikels forstand.

18 I oevrigt praeciseres det i artikel 3, stk. 4, i forordning nr. 1495/80, som aendret ved forordning nr. 220/85, at renter i henhold til en finansieringsordning vedroerende koebet af indfoerte varer heller ikke skal medregnes i toldvaerdien, naar finansieringen tilvejebringes af saelgeren selv. En saelgers tilvejebringelse af finansiering vedroerende et varekoeb bestaar imidlertid normalt i, at han indroemmer koeberen en frist for betaling af varerne. Da andet ikke fremgaar af bestemmelserne, maa det derfor antages, at der, naar saelgeren har indroemmet koeberen en betalingsfrist, som koeberen har accepteret, foreligger en "finansieringsordning" som anfoert i artikel 3 i forordning nr. 1495/80.

19 Det er herved ingen betingelse, at betalingsfristen er aftalt saerskilt i forhold til aftalen om varesalget. Saavel ifoelge den oprindelige affattelse af artikel 3 i forordning nr. 1495/80 som ifoelge den aendrede affattelse i medfoer af forordning nr. 220/85 skal renter i henhold til en finansieringsordning angives saerskilt i forhold til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varerne. Saafremt de renter, der er paaloebet som foelge af den af saelgeren indroemmede betalingsfrist, er angivet saerskilt i fakturaen til koeberen, maa denne, hvis ikke han goer noget andet gaeldende, anses for reelt at have samtykket i de til betalingsfristen svarende renter.

20 Endelig skal det bemaerkes, at de aendringer, der ved forordning nr. 220/85 er foretaget af artikel 3 i forordning nr. 1495/80, goer det muligt at undgaa, at varers toldvaerdi nedbringes kunstigt ved en fiktiv forhoejelse af det beloeb, der skal betales til saelgeren i renter i henhold til en finansieringsordning vedroerende koebet af varerne. Det fastsaettes ganske vist i artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 220/85, at artikel 3, litra c), i dennes oprindelige version i forordning (EOEF) nr. 1495/80 fortsat finder anvendelse for varer, for hvilke tidspunktet for toldvaerdiansaettelsen ligger foer den 1. marts 1985, men medlemsstaternes toldmyndigheder har dog i henhold til artikel 10, stk. 1, i ovennaevnte forordning nr. 1224/80 mulighed for med henblik paa fastsaettelse af varernes toldvaerdi at kraeve, at koeberen fremlaegger tilsvarende oplysninger som dem, der naevnes i artikel 3, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1495/80, som aendret ved forordning nr. 220/85.

21 Det paahviler den nationale ret, hvis den finder det noedvendigt, at undersoege, om betingelserne i artikel 3, stk. 2, litra c), i den aendrede forordning nr. 1495/80 er opfyldt.

22 Den nationale rets foerste spoergsmaal maa derfor besvares med, at artikel 3 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1495/80 af 11. juni 1980 om gennemfoerelse af visse bestemmelser i artikel 1, 3 og 8 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1224/80 om varers toldvaerdi skal fortolkes saaledes, at udtrykket "renter, der betales i henhold til en finansieringsordning vedroerende koebet af de indfoerte varer", ogsaa omfatter renter, som skal betales som foelge af en af saelgeren indroemmet og af koeberen accepteret frist med hensyn til betalingen af de indfoerte varer.

Sagens omkostninger

23 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Finanzgericht Hamburg ved kendelse af 26. oktober 1990, for ret:

1) Udtrykket "finansieringsordning" i artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1495/80 af 11. juni 1980 om gennemfoerelse af visse bestemmelser i artikel 1, 3 og 8 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1224/80 om varers toldvaerdi, som aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 220/85 af 29. januar 1985, skal fortolkes paa samme maade som udtrykket "finansieringsordning" i artikel 3, litra c), i forordning (EOEF) nr. 1495/80 i dennes oprindelige affattelse.

2) Artikel 3 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1495/80 skal fortolkes saaledes, at udtrykket "renter, der betales i henhold til en finansieringsordning vedroerende koebet af de indfoerte varer", ogsaa omfatter renter, som skal betales som foelge af en af saelgeren indroemmet og af koeberen accepteret frist med hensyn til betalingen af de indfoerte varer.