61990O0356

++++

Saerlige rettergangsformer - udsaettelse af en retsakts gennemfoerelse - foreloebige forholdsregler - betingelser herfor - vaesentligt og uopretteligt tab for sagsoegeren

(EOEF-Traktaten, art. 185 og 186; procesreglementet, art. 83, stk. 2)

Spoergsmaalet om, hvorvidt en udsaettelse af gennemfoerelsen eller en foreloebig forholdsregel i henhold til procesreglementets artikel 83, stk. 2, er uopsaettelig, skal vurderes ud fra, om det er noedvendigt at traeffe en foreloebig afgoerelse for at undgaa, at der paafoeres den part, som har indgivet begaeringen, et vaesentligt og uopretteligt tab. Det paahviler den, der indgiver begaeringen, at godtgoere, at det vil paafoere vedkommende personligt en vaesentlig og uoprettelig skade, saafremt man afventer afgoerelsen i hovedsagen.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 6. december 1990 har Kongeriget Belgien i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk. 1, nedlagt paastand om annullation af Kommissionens beslutning 90/627/EOEF af 4. juli 1990 om kreditter, som de belgiske myndigheder har ydet to rederier til koeb af et 34 000 m3 LPG-skib og to koeleskibe (EFT L 338, s. 21), hvilken beslutning blev meddelt Belgiens Faste Repraesentation den 4. oktober 1990.

2 Beslutningen fastslaar i artikel 1, at de kreditter, svarende til en subventionsaekvivalent paa 35%, som den belgiske regering har ydet til rederiet Fertex og til rederiet Europese Transport Maatschappij Crystal Prince til bygning af henholdsvis et 34 000 m3 LPG-skib og to koeleskibe paa skibsvaerftet Boelwerf, er uforenelige med faellesmarkedet.

3 Ved beslutningens artikel 2 paalaegges det i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, den belgiske regering at tage disse kreditvilkaar op til ny behandling med henblik paa at nedsaette subventionsaekvivalenten til maksimalt 26%, hvilket svarer til den af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 87/167/EOEF - af 26. januar 1987, om stoette til skibsbygningsindustrien (EFT L 69, s. 55) - fastsatte maksimumsgraense for 1989.

4 Ved saerskilt dokument, ligeledes indleveret til Domstolens Justitskontor den 6. december 1990, har Kongeriget Belgien i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 185 og 186 fremsat begaering om foreloebige forholdsregler med henblik paa, at gennemfoerelsen af ovennaevnte beslutning udsaettes, og at det paalaegges Kommissionen at fortsaette den administrative procedure i Traktatens artikel 93, stk. 2.

5 Sagsoegte har den 21. december 1990 afgivet skriftligt indlaeg vedroerende begaeringen om foreloebige forholdsregler.

6 Ved skrivelse indgaaet til Domstolens Justitskontor den 31. januar 1991 bekraeftede sagsoegeren, at der havde fundet droeftelser sted mellem parterne, og at det ikke kunne udelukkes, at sagsoegeren ville frafalde begaeringen om foreloebige forholdsregler.

7 Ved telex registreret paa Domstolens Justitskontor den 26. marts 1991 har sagsoegeren meddelt Domstolen, at man opretholder begaeringen.

8 Inden der tages stilling til, om sagsoegerens begaering kan tages til foelge, skal det retsomraade kort beskrives, som den anfaegtede beslutning har relation til, ligesom der kort skal redegoeres for tvistens forhistorie.

9 Ifoelge EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra d), kan Raadet beslutte, hvilke andre former for stoette end de, der opregnes i litra a) - litra c), der kan betragtes som forenelige med faellesmarkedet.

10 I overensstemmelse hermed vedtog Raadet den 26. januar 1987 direktiv 87/167 om stoette til skibsbygningsindustrien; ifoelge direktivets artikel 13 har det gyldighed fra den 1. januar 1987 til den 31. december 1990.

11 I henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, kan produktionsstoette til bygning og ombygning af skibe betragtes som forenelige med faellesmarkedet, saafremt den samlede stoette, udtrykt i nettosubventionsaekvivalent, der ydes til hver enkelt kontrakt, ikke overstiger en faelles maksimumsgraense angivet i procent af kontraktbeloebet eksklusive stoetten.

12 Ifoelge artikel 4, stk. 2 og 3, fastsaettes maksimumsgraensen af Kommissionen og tages af denne op til revision hver tolvte maaned. Med virkning fra 1. januar 1989 blev maksimumsgraensen fastsat til 26% (jf. Kommissionens meddelelse 89/C 32/06 om stoette til skibsbygningsindustrien, EFT 1989, C 32, s. 3).

13 Det fremgaar af direktivets artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 4, at maksimumsgraensen ikke blot gaelder for alle former for produktionsstoette, der ydes direkte til vaerfterne, men ogsaa for stoette af enhver art til rederier til bygning eller ombygning af skibe, naar stoetten faktisk anvendes til bygning eller ombygning af skibe paa EF-vaerfterne.

14 I overensstemmelse med direktivets artikel 3, stk. 1, modtog Kommissionen anmeldelse om stoetteordningen for rederier ifoelge den belgiske lov af 23. august 1948, der tager sigte paa at opretholde og udvide handelsflaaden og havfiskeriet samt skibsbygning, og som med henblik herpaa opretter en rederi- og skibsbygningsfond.

15 Det fremgaar af sagen, at der efter denne ordning kan ydes stoette i form af laan til lav rente. Laanet kan ikke uden saerlig aftale overstige 70% af et nyt skibs vaerdi. Stoette ydes tillige dels i form af garanti for tillaegslaan, som optages i kreditinstitutter, dels i form af rentegodtgoerelse for halvdelen af renten for disse laan - idet godtgoerelsen ikke kan overstige 3% - og hvorved den samlede vaerdi af laan og garanterede laan ikke kan overstige 85% af skibets pris. I den anfaegtede beslutning praeciseres det, at laanene, ifoelge de belgiske myndigheders oplysninger til Kommissionen, ydes med en rentesats paa 4-5%, afdrages over femten aar og er afdragsfri i to aar regnet fra aflevering af skibet.

16 Den omtvistede stoette til bygning af tre skibe paa Boelwerf-vaerftet blev besluttet af de belgiske myndigheder i 1989. Den bestaar i laan paa 85% af kontraktpriserne, der forrentes med 2%, afdrages over femten aar og er afdragsfri i tre aar.

17 Kommissionen anfoerer i beslutningen, at under hensyntagen til den paa det tidspunkt gaeldende markedsrentesats paa 8,25% svarer den saaledes ydede stoette til en subventionsaekvivalent paa 35%, altsaa 9% over maksimumsgraensen for 1989, mens den selvsamme stoette ydet under iagttagelse af stoettevilkaarene i henhold til den belgiske ordning, som forinden var anmeldt til Kommissionen, kun ville have udgjort en subventionsaekvivalent paa 20,5%.

18 Sagsoegeren har ikke bestridt den af Kommissionen saaledes beregnede subventionsaekvivalent, men goer gaeldende, at Kommissionen ikke har taget hensyn til, at den omtvistede stoetteordning har to formaal. Ifoelge selve ordlyden af den belgiske lov tager stoetten ikke blot sigte paa at stoette udvidelsen af flaaderne, fortrinsvis ved bygning paa belgiske vaerfter, men skal ogsaa fremme den soefart, der drives under belgisk flag. Inden Kommissionen foretog sin beregning, burde den have udskilt den del af stoetten, som ydes til soefart under belgisk flag. Sagsoegeren goer herudover gaeldende, at direktiv 87/167, som Kommissionen paaberaaber sig, kun opstiller en formodning for, at stoette, der overstiger den fastsatte maksimumsgraense, er uforenelig med faellesmarkedet. Kommissionen burde have paavist, at den ydede stoette var i strid med direktivets egentlige formaal, som er at modvirke kapacitetsudvidelser paa skibsvaerfterne i Faellesskabet. Den burde i det mindste under den administrative procedure have givet sagsoegeren lejlighed til at bevise, at den omtvistede stoette ikke var i strid med dette formaal.

19 Det bemaerkes, at i medfoer af procesreglementets artikel 83, stk. 2, er fremme af en begaering om udsat gennemfoerelse af en retsakt eller om foreloebige forholdsregler betinget af, at der foreligger omstaendigheder, som medfoerer uopsaettelighed, og at der er angivet faktiske og retlige grunde til, at udsaettelsen eller de foreloebige forholdsregler umiddelbart forekommer berettiget.

20 Ifoelge Domstolens faste praksis skal spoergsmaalet, om der foreligger uopsaettelighed i forbindelse med en begaering om udsaettelse eller foreloebige forholdsregler, afgoeres under hensyn til, om det er noedvendigt at traeffe en foreloebig afgoerelse for at undgaa, at den part, som begaerer udsaettelse eller foreloebige forholdsregler, paafoeres en vaesentlig og uoprettelig skade.

21 Herom har sagsoegeren gjort gaeldende, at de endnu ikke udbetalte dele af laanene, dersom udsaettelse ikke gives, ikke kan betales rettidigt til de paagaeldende rederier. Disse vil faa tab paa deres virksomhed, men risikerer isaer ikke at kunne opfylde deres oekonomiske forpligtelser over for Boelwerf-vaerftet. Den standsning af bygningen af de paagaeldende tre skibe, som bliver foelgen, vil alvorligt hindre omstillingen af dette skibsvaerft.

22 Sagsoegeren har fremhaevet, at der i Belgien laegges afgoerende vaegt paa omstillingen af Boelwerf-vaerftet, som blev indledt i 1986 med stoette fra de belgiske myndigheder, og hvis formaal er at reducere vaerftets kapacitet. Det er en fundamental betingelse for omstillingen, at supplerende foranstaltninger, saasom stoette til rederierne, kan traeffes. Det rammer belgiske samfundsinteresser, saafremt en saadan noedvendig omstilling ikke maa stoettes med supplerende foranstaltninger.

23 Hvad angaar den saaledes haevdede skade maa det i overensstemmelse med Domstolens faste praksis (jf. bl.a. kendelse afsagt af Domstolens praesident den 15.6.1987, Belgien mod Kommissionen, sag 142/87 R, Sml. s. 2589), bemaerkes, at det paahviler den, der begaerer udsaettelse at godtgoere, at det vil paafoere vedkommende personligt et vaesentligt og uopretteligt tab, saafremt man afventer afgoerelsen i hovedsagen.

24 Den skade, rederierne muligvis udsaettes for, og den skade, som muligvis vil blive paafoert Boelwerf-vaerftet, hvis omstilling bringes i fare, er ikke for nogen dels vedkommende en skade, som sagsoegeren selv risikerer at blive udsat for. Sagsoegeren har fremhaevet den samfundsmaessige interesse i, at vaerftet omstilles, men har intet anfoert, hvoraf det kan sluttes, at den hindring, som den anfaegtede beslutning muligvis kan medfoere for omstillingen, for sagsoegerens vedkommende vil betyde en alvorlig og uoprettelig skade.

25 Det skal i oevrigt bemaerkes, at der ogsaa kunne have vaeret tale om den situation, at det var det paagaeldende skibsvaerft, som gjorde gaeldende, at den anfaegtede beslutning, saafremt gennemfoerelsen ikke blev udsat, kunne paafoere vaerftet en alvorlig og uoprettelig skade. Men selv i dette tilfaelde maatte det af vaerftet yderligere kraeves, at en aendring af kreditvilkaarene - den eneste forholdsregel, den belgiske regering er pligtig at traeffe - bevirkede, at rederierne som laantagere ikke laengere ville vaere i stand til at opfylde deres forpligtelser over for vaerftet, og at denne misligholdelse vil foraarsage en alvorlig og uoprettelig skade for vaerftet, foer Domstolens afgoerelse i hovedsagen kan traeffes. Som det fremgaar, jf. Kommissionens skriftlige indlaeg, forbyder den anfaegtede beslutning paa ingen maade udbetaling af de resterende laanebeloeb, forudsat at vilkaarene for hele laaneydelsen aendres saaledes, at den er under maksimumsgraensen paa 26% som stoetteaekvivalent.

26 Det fremgaar af disse bemaerkninger, at begaeringen om udsaettelse ikke opfylder betingelsen om uopsaettelighed.

27 Da begaeringen om udsaettelse af gennemfoerelsen af den anfaegtede beslutning saaledes ikke kan tages til foelge, kan Domstolen heller ikke imoedekomme begaeringen om, at det paalaegges Kommissionen at fortsaette den administrative procedure efter EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, idet begaeringen herom forudsaetter, at beslutningen ikke gennemfoeres.

28 Herefter tages begaeringen om foreloebige forholdsregler i det hele ikke til foelge.

Af disse grunde

bestemmer

DOMSTOLENS PRAESIDENT

1) Begaeringen om foreloebige forholdsregler tages ikke til foelge.

2) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 8. maj 1991.