61990O0294

++++

Retspleje ° sagsomkostninger ° fastsaettelse ° udgifter, der kan kraeves erstattet ° begreb ° omstaendigheder, der skal tages i betragtning

(Domstolens procesreglement, art. 73)

I medfoer af procesreglementets artikel 74 er Domstolen ikke kompetent til at fastsaette de beloeb, som parterne skal udrede i honorarer til deres egne advokater, hvorimod den kan fastsaette den del af disse beloeb, der kan soeges godtgjort hos den part, som idoemmes sagens omkostninger. Ifoelge procesreglementets artikel 73 kan noedvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik paa sagens behandling kraeves erstattet, hvilket ifoelge procesreglementets artikel 72 kun omfatter sagens behandling ved Domstolen, ikke den administrative procedure.

Da faellesskabsretten ikke indeholder bestemmelser om fastsaettelse af honorarer, er Domstolen frit stillet ved sin vurdering af de foreliggende oplysninger, idet den dog skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning efter faellesskabsretten og dens svaerhedsgrad, saavel som til den arbejdsbyrde, advokaten har baaret i forbindelse med sagen, samt til parternes oekonomiske interesse i sagen.

Domstolen tager ved fastsaettelsen af de udgifter, der kan kraeves erstattet, hensyn til alle omstaendigheder i sagen, som de foreligger indtil fastsaettelsestidspunktet, og spoergsmaalet om saerskilt fastsaettelse af de udgifter, som parterne har afholdt i forbindelse med proceduren vedroerende fastsaettelse af sagsomkostninger, bortfalder herefter.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 24. september 1990 har British Aerospace plc og Rover Group Holdings plc i henhold til EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 17. juli 1990 i det omfang, Det Forenede Kongerige derved paalagdes at kraeve tilbagebetaling af et beloeb paa 44,4 mio. UKL, der betragtes som statsstoette.

2 Ved dom af 4. februar 1992 (sag C-294/90, British Aerospace og Rover mod Kommissionen, Sml. I, s. 493) annullerede Domstolen denne beslutning og paalagde Kommissionen at betale sagens omkostninger.

3 Paa grundlag af dommen anmodede British Aerospace ved skrivelse af 24. november 1993 Kommissionen om at godtgoere et beloeb paa 208 725,09 UKL til daekning af udgifter og salaerer til raadgivere, samt et beloeb paa 37 370 LFR til daekning af opholdsudgifter.

4 Ved skrivelse af 6. december 1993 meddelte Kommissionen British Aerospace, at den ikke kunne godkende beloebet, der fandtes at vaere for hoejt.

5 Den 7. marts 1994 fremsendte British Aerospace en detaljeret opgoerelse over de udgifter, der kraevedes godtgjort, herunder en opgoerelse af advokaternes tidsforbrug.

6 Ved skrivelse af 15. marts 1994 bestred Kommissionen sagsoegerens opgoerelse, bl.a. tidsforbruget. Kommissionen foreslog, at de udgifter, der kraevedes erstattet, fastsattes til et samlet beloeb paa 39 217 UKL til daekning af udgifter og salaerer til raadgivere og til 20 000 LFR til daekning af opholdsudgifter.

7 Da der ikke er opnaaet enighed mellem parterne om, hvilke omkostninger der kan kraeves erstattet, har sagsoegeren ved processkrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 15. april 1994 fremsat begaering om, at Domstolen i medfoer af procesreglementets artikel 74 traeffer afgoerelse om, at de udgifter, der kan erstattes, fastsaettes til henholdsvis 208 725,09 UKL og 37 370 LFR.

8 De omkostninger, der kraeves godtgjort, omfatter salaerer til junior counsel, senior counsel og solicitors, honorarer til revisorer og skatte- og finansraadgivere samt opholdsudgifter.

9 I sit skriftlige indlaeg indleveret til Domstolens Justitskontor den 6. maj 1994 har Kommissionen navnlig bestridt, at udgifter til raadgivning, der har fundet sted, foer den annullerede beslutning blev meddelt eller efter retsmoedet ved Domstolen, udgifter til revisorer og skatte- og finansraadgivere, nogle enkelte advokatydelser, nogle enkelte rejseomkostninger samt udgifterne til ophold, kan godtgoeres. Kommissionen har under ét gjort gaeldende, at omfanget af det fakturerede arbejde langt overstiger, hvad der er noedvendigt for sagen.

10 Ifoelge fast praksis er Domstolen i medfoer af procesreglementets artikel 74 ikke kompetent til at fastsaette de beloeb, som parterne skal udrede i honorarer til deres egne advokater, hvorimod den kan fastsaette den del af disse beloeb, der kan soeges godtgjort hos den part, der idoemmes sagens omkostninger (jf. bl.a. kendelse af 4.2.1993, sag C-191/86 DEP., Tokyo Electric mod Raadet, ikke trykt i Samling af Afgoerelser, grund 8).

11 Ifoelge procesreglementets artikel 73 "... kan [foelgende udgifter] kraeves erstattet ... noedvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik paa sagens behandling".

12 "Sagens behandling" betyder i denne artikel kun sagens behandling ved Domstolen og omfatter ikke den administrative procedure. Dette foelger isaer af procesreglementets artikel 72, "sagens behandling ved Domstolen" (jf. Domstolens kendelse af 21.10.1970, sag 75/69, Hake mod Kommissionen, Rec. 1970, s. 901).

13 Da der endvidere ikke i faellesskabsretten findes bestemmelser om fastsaettelse af honorarer, er Domstolen frit stillet ved sin vurdering af de foreliggende oplysninger, idet den dog skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning efter faellesskabsretten og dens svaerhedsgrad, saavel som til den arbejdsbyrde, som de paagaeldende befuldmaegtigede og raadgivere har baaret i forbindelse med sagen, samt til parternes oekonomiske interesse i sagen (jf. bl.a. ovennaevnte kendelse af 4.2.1993, Tokyo Electric mod Raadet, grund 8).

14 Domstolen tager ved fastsaettelsen af de udgifter, der kan kraeves erstattet, hensyn til alle omstaendigheder i sagen, som de foreligger indtil fastsaettelsestidspunktet, og spoergsmaalet om saerskilt fastsaettelse af de udgifter, som parterne har afholdt i forbindelse med den foreliggende procedure, bortfalder herefter (kendelse af 26.11.1985, sag 318/82, Leeuwarder Papierwarenfabriek mod Kommissionen, Sml. s. 3727, grund 5).

15 Paa grundlag af disse skoenskriterier findes de udgifter, der kan kraeves erstattet, at burde fastsaettes til i alt 52 000 UKL.

Af disse grunde

bestemmer

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

De samlede udgifter, som Kommissionen skal erstatte sagsoegeren, fastsaettes til i alt 52 000 UKL.

Saaledes bestemt i Luxembourg, den 30. november 1994.