61990O0250

++++

1. Annullationssoegsmaal - frist - retstab

(EOEF-Traktaten, art. 173, stk. 3)

2. Passivitetssoegsmaal - individuel beslutning - afvisning

(EOEF-Traktaten, art. 175)

1 Ved staevning, indleveret til Domstolens Justitskontor den 6. august 1990, har selskabet Control Union Gesellschaft fuer Warenkontrolle mbH (herefter benaevnt "Control Union") anlagt sag med paastand, principalt om, at Domstolen tilpligter Kommissionen at overlade det til Control Union at udfoere en raekke koordinationsopgaver i forbindelse med forsendelser samt kvalitetskontrol og maengdekontrol af levnedsmidler i afskibningshavne i Det Europaeiske Faellesskab, og subsidiaert om, at Domstolen annullerer Kommissionens beslutning af 1. marts 1990, hvorved denne i forbindelse med en udbudsprocedure valgte ikke at imoedekomme Control Union' s ansoegning, samt tilpligter Kommissionen at rette en ny beslutning til sagsoegeren.

2 I maj 1987 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse vedroerende "forhaandsudvaelgelse af virksomheder, der faar adgang til at deltage i et begraenset udbud, som udsendes senere, om udfoerelse af en raekke koordinationsopgaver i forbindelse med forsendelser samt kvalitetskontrol og maengdekontrol af levnedsmidler" (EFT C 127, s. 2). Ifoelge denne meddelelse skulle de udvalgte virksomheder udfoere de paagaeldende ydelser i lastehavnene i Faellesskabets medlemsstater, i de forskellige lodsehavne samt paa en raekke aflaesningssteder i modtagerlandene. Udbuddet angik opgaver, der skulle udfoeres efter Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2200/87 af 8. juli 1987 om almindelige bestemmelser for tilvejebringelse i Faellesskabet af produkter, der skal leveres som led i Faellesskabets foedevarehjaelp (EFT L 204, s. 1).

3 Control Union var blandt de virksomheder, der indgav ansoegning om at komme i betragtning ved forhaandsudvaelgelsen.

4 Den 22. december 1987 meddelte Kommissionen Control Union, at selskabet var blevet forhaandsudvalgt med henblik paa kontrolopgaver i forbindelse med leveringerne i lastehavnene. Da selskabet imidlertid ikke havde nogen datterselskaber i modtagerlandene, kunne Kommissionen ikke imoedekomme selskabets ansoegning, for saa vidt angaar kontrolopgaver i lodsehavnene og paa aflaesningsstederne.

5 Den 20. juni 1989 fremsendte Control Union til Kommissionen en liste over selskabets afdelinger og datterselskaber i nogle af modtagerlandene tillige med et tilsagn om at ville oprette kontorer i forskellige andre modtagerlande, saafremt selskabet blev udvalgt.

6 Den 1. marts 1990 meddelte Kommissionen Control Union, at udvaelgelsen var sket under hensyntagen til det net af datterselskaber, som de paagaeldende virksomheder havde uden for Europa, hvorfor selskabets ansoegning ikke var blevet imoedekommet, hverken for saa vidt angaar kontrolopgaver i lastehavnene eller kontrolopgaver i lodsehavnene og paa aflaesningsstederne. Kommissionen anfoerte, at denne beslutning afsluttede udvaelgelsesproceduren.

7 Den 4. maj 1990 meddelte Control Union Kommissionen, at selskabet anfaegtede det grundlag, paa hvilket dets tilbud var blevet afvist. Ved skrivelse af 2. juli 1990 meddelte Kommissionen, at den fastholdt sin opfattelse.

8 Til stoette for sine paastande har Control Union fremsat en raekke anbringender, hvorved selskabet soeger at godtgoere, at udvaelgelsesproceduren har vaeret behaeftet med mangler. For det foerste har Kommissionen handlet i strid med meddelelsen om udbud ved at udvaelge en schweizisk virksomhed, selv om det i meddelelsen var angivet, at kun fysiske og juridiske personer hjemmehoerende i medlemsstaterne kunne tages i betragtning. Kommissionen har for det andet ved udelukkende til kontrolopgaverne at udvaelge virksomheder, der har et betydeligt net af afdelinger uden for Europa, anvendt et kriterium, som baade retligt og faktisk savner grundlag. Retligt, fordi det i betragtningerne til Kommissionens forordning nr. 2200/87 hedder, at kontrollen af produkterne i lastehavnene skal vaere af en saadan art, at der er en tilstraekkelig garanti for, at den endelige levering gennemfoeres paa tilfredsstillende maade, og faktisk, fordi betingelsen om, at en bydende skal raade over et betydeligt net af afdelinger uden for Europa, ikke er noget rimeligt kriterium ved vurderingen af, om den bydende er i stand til at kunne gennemfoere en kontrol med varerne.

9 Ved processkrift indgivet i medfoer at procesreglementets artikel 91, stk. 1, har Kommissionen nedlagt paastand om sagens afvisning og fremsat begaering om, at Domstolen traeffer afgoerelse herom uden at indlede behandling af sagens realitet. Kommissionen goer gaeldende, at den af Control Union anlagte sag er et annullationssoegsmaal, der maa afvises som for sent indbragt.

10 I sit indlaeg herom har Control Union gjort gaeldende, at den af selskabet anlagte sag maa anses som et pasivitetssoegsmaal, hvorved selskabet soeger at faa fastslaaet, at Kommissionen har undladt at traeffe en retlig gyldig afgoerelse om vilkaarene i forbindelse med udbuddet. Sagsoegeren goer gaeldende, at der ikke er tale om et annullationssoegsmaal. Kommissionens afslag er ikke en beslutning i den i Traktatens artikel 173, stk. 2, forudsatte betydning, idet det er baseret paa et retsstridigt kriterium og ikke er blevet saerligt begrundet.

11 Det fremgaar af de ovenfor refererede faktiske omstaendigheder, at Kommissionen ved skrivelsen af 1. marts 1990 paa utvetydig og definitiv maade gav Control Union meddelelse om, at den havde besluttet ikke at udvaelge selskabet.

12 Det bemaerkes, at Control Union inden for rammerne af annullationssoegsmaalsordningen i Traktatens artikel 173 og under overholdelse af den i denne bestemmelse fastsatte frist kunne have gjort sine anbringender gaeldende til stoette for en anfaegtelse af gyldigheden af den omtvistede beslutning, herunder navnlig anbringenderne om, at det af Kommissionen anlagte kriterium var retsstridigt.

13 Endvidere er det blevet godtgjort, at Control Union senest den 4. maj 1990 fik kendskab til beslutningen, idet selskabet denne dag fremsatte en raekke indvendinger mod den maade, udvaelgelsesproceduren var forloebet paa.

14 Det bemaerkes herudover, at Kommissionens skrivelse af 2. juli 1990 ikke bevirkede, at soegsmaalsfristen begyndte at loebe paa ny, idet dette dokument blot bekraefter beslutningen af 1. marts 1990.

15 Det maa under disse omstaendigheder laegges til grund, at saafremt den af Control Union anlagte sag som anfoert af Kommissionen maa anses som et annullationssoegsmaal, maa dette afvises, da det ikke er blevet indbragt inden for den i Traktatens artikel 173, stk. 3, fastsatte frist paa to maaneder, tillagt den i bilag II til Domstolens procesreglement omhandlede afstandsfrist.

16 Saafremt sagen derimod som anfoert af sagsoegeren er et soegsmaal i henhold til Traktatens artikel 175, er det tilstraekkeligt at fastslaa, at Kommissionen har truffet en beslutning, der beroerer selskabet, hvorfor betingelserne for at bringe denne bestemmelse i anvendelse ikke er opfyldt.

17 Foelgelig boer bestemmelsen i procesreglementets artikel 92, stk. 1, bringes i anvendelse, og sagen afvises.

Sagens omkostninger

18 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Sagsoegeren har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger.

Af disse grunde bestemmer

DOMSTOLEN

1) Sagen afvises.

2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 9. juli 1991.