61990J0375

++++

1. Frie varebevaegelser ° kvantitative restriktioner ° foranstaltninger med tilsvarende virkning ° mikrobiologiske krav, som naeringsmidler skal opfylde ° ingen regler paa faellesskabsplan ° medlemsstaternes kompetence ° graenser

(EF-traktaten, art. 30 og 36)

2. Traktatbrudssoegsmaal ° beviset for traktatbruddet ° Kommissionens opgave

(EOEF-traktaten, art. 169)

1. Saafremt de foreliggende oplysninger paa videnskabens nuvaerende udviklingstrin ikke goer det muligt med sikkerhed at fastslaa det noejagtige antal ikke-patogene mikroorganismer, ud over hvilket et levnedsmiddelprodukt frembyder en fare for sundheden, tilkommer det medlemsstaterne i mangel af harmonisering paa omraadet at afgoere, paa hvilket niveau de vil sikre beskyttelsen af menneskers sundhed og liv under hensyntagen til de frie varebevaegelsers krav.

2. Efter fremgangsmaaden i henhold til traktatens artikel 169 er det Kommissionen, det paahviler at godtgoere, at der foreligger et traktatbrud.

1 Ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 18. december 1990 har Kommissionen i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik ved at forbyde indfoersel af et parti paa 90 tons frosne kyllinger fra Frankrig paa grund af salmonellaforekomst paa overfladen af visse kyllingekroppe, ved at forbyde indfoersel af over 40 tons kyllinger under anbringende af et for stort indhold af optaget vand og ved systematisk og gentagne gange at forsinke indfoerslen af flere partier frosne kyllinger har tilsidesat sine forpligtelser i medfoer af Raadets direktiv 71/118/EOEF af 15. februar 1971 om sundhedsmaessige problemer i forbindelse med handel med fersk fjerkraekoed (EFT 1971 I, s. 97), Raadets direktiv 83/643/EOEF af 1. december 1983 om forenkling af fysisk kontrol og administrative formaliteter i forbindelse med godstransport mellem medlemsstaterne, som aendret ved Raadets direktiv 87/53/EOEF af 15. december 1986 (EFT L 24, s. 33), Raadets forordning (EOEF) nr. 2967/76 af 23. november 1976 om fastlaeggelse af faelles normer for vandindholdet i frosne eller dybfrosne haner, hoener og kyllinger (EFT L 339, s. 1), Raadets forordning (EOEF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for fjerkraekoed (EFT L 282, s. 77) og EOEF-traktatens artikel 30 og 36.

2 Kommissionen modtog i loebet af 1987 flere klager over, at de graeske myndigheder havde begraenset indfoerslen af frosne kyllinger fra Frankrig.

3 Ifoelge den foerste klage havde de graeske myndigheder uden begrundelse beslaglagt 90 tons frosne kyllinger under henvisning til, at der ved en kontrol foretaget af disse myndigheder havde vist sig salmonellaforekomster paa skindet paa udtagne proever. Endvidere havde myndighederne ikke overholdt de i ovennaevnte direktiv 71/118 fastsatte fremgangsmaader.

4 Som foelge af denne klage foretog en veterinaer sagkyndig, der ikke var fransk eller graesk statsborger, den 2. december 1987 en undersoegelse i medfoer af direktivets artikel 10. Den sagkyndige fandt efter undersoegelsen, at salmonellaforekomsten skyldtes en kontaminering af kyllingeskindet, der havde fundet sted efter slagtningen. Ifoelge den sagkyndige kunne forskellen mellem de i Graekenland og Frankrig gennemfoerte undersoegelser forklares ved, at de graeske dyrlaeger havde udtaget proever af det subkutane vaev og brystmusklen samt skindet, mens den i Frankrig anvendte metode omfattede en undersoegelse af 25 g muskelvaev efter fjernelse af skindet. Den sagkyndige konkluderede, at de paagaeldende partier opfyldte kravene i ovennaevnte direktiv 71/118.

5 Efter at Kommissionen var traadt ind i sagen, blev der foretaget en ny ekspertundersoegelse af et parti paa 50 kyllinger. Denne undersoegelse omfattede en analyse af halvdelen af hver kylling efter den graeske metode og halvdelen efter den franske metode. De proever, der blev analyseret efter den franske metode, viste ingen tegn paa salmonella, mens de proever, der blev analyseret efter den graeske metode, viste tegn paa salmonellaforekomster paa to kyllinger.

6 Ifoelge den anden klage havde to kyllingepartier vaeret blokeret siden oktober 1987 med den begrundelse, at deres vandindhold overskred faellesskabsnormerne.

7 For saa vidt angaar denne anden klage viste en modanalyse foretaget den 25. og 26. januar 1988, at indholdet af optaget vand efter den hurtige paavisningsmetode, der er omhandlet i bilag II til ovennaevnte forordning nr. 2967/76, var paa 4,9%, dvs. lavere end det ved forordningen tilladte maksimum. Men en ny kontrol af syv kyllingekroppe, der blev gennemfoert efter kontrolmetoden i samme forordnings bilag III, viste, at vandindholdet var stoerre end de i forordningen fastsatte graensevaerdier.

8 Ifoelge den tredje klage havde de graeske myndigheder tre gange i 1987 forsinket indfoerslen til forbrug paa det graeske marked af partier af frosne kyllinger.

9 Efter en gennemgang af sagens omstaendigheder indledte Kommissionen den i traktatens artikel 169 fastsatte procedure og sendte den 18. april 1988 en aabningsskrivelse til den graeske regering.

10 Ved skrivelse af 22. juli 1988 benaegtede de graeske myndigheder, at de havde tilsidesat de paagaeldende faellesskabsbestemmelser, og paastod, at de til punkt og prikke havde anvendt Faellesskabets sundhedsbestemmelser og, hvor der ikke fandtes faellesskabsbestemmelser, de gaeldende nationale bestemmelser uden nogen form for forskelsbehandling for saa vidt angaar oprindelseslandet for de produkter, der blev underkastet sundhedskontrol.

11 Kommissionen fandt ikke de graeske myndigheders svar paa aabningsskrivelsen tilfredsstillende og tilstillede den 28. september 1989 Den Hellenske Republik en begrundet udtalelse med opfordring til at traeffe de foranstaltninger, der var noedvendige for at rette sig efter udtalelsen, inden en maaned fra udtalelsens meddelelse.

12 Den Graeske Republik meddelte ved skrivelse af 18. december 1989, at den opretholdt sit synspunkt, nemlig at de paagaeldende foranstaltninger var berettiget af hensyn til folkesundheden.

13 Det er paa denne baggrund, at Kommissionen har indbragt den foreliggende sag for Domstolen.

14 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder og retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Det foerste klagepunkt om tilsidesaettelse af traktatens artikel 30 og Raadets direktiv 71/118

15 Indledningsvis bemaerkes, at det i artikel 9 i ovennaevnte direktiv 71/118 bestemmes, at en medlemsstat kan forbyde handel paa sit omraade med fersk fjerkraekoed, der kommer fra en anden medlemsstat, saafremt det konstateres, at dette ferske fjerkraekoed er uegnet til menneskefoede. Som Domstolen allerede har fastslaaet, bevarer medlemsstaterne udtrykkeligt denne mulighed indtil ikrafttraedelsen af mere detaljerede faellesskabsbestemmelser (jf. dom af 22.5.1990, sag C-332/88, Alimenta, Sml. I, s. 2077, praemis 17).

16 Det skal ligeledes bemaerkes, at som det fremgaar af ovennaevnte dom, er den udtalelse, der afgives af den veterinaere sagkyndige i henhold til artikel 10 i ovennaevnte direktiv 71/118, ikke en endelig og bindende udtalelse, men den er en vigtig del af grundlaget for de nationale myndigheders afgoerelse.

17 Kommissionen har gjort gaeldende, at kyllinger i medfoer af direktivets bestemmelser alene er uegnet til menneskefoede, saafremt de er angrebet af en infektionssygdom. Kun hvis dette er tilfaeldet, kan Den Hellenske Republik forbyde indfoerslen af de paagaeldende partier. Men salmonellaforekomst paa kyllingeskind betyder paa ingen maade, at kyllingerne er ramt af en infektionssygdom, i dette tilfaelde salmonellose, der er en septiksemisk infektion i mave- og tarmregionerne.

18 Den Hellenske Republik har paaberaabt sig traktatens artikel 36 som begrundelse for de omtvistede foranstaltninger. Den har gjort gaeldende, at allerede tilstedevaerelsen af salmonellabakterier paa skindet af en kylling, uanset om kyllingen er ramt af salmonellose, udgoer en risiko for menneskers sundhed, fordi disse bakterier kan fremkalde infektionssygdomme hos mennesker.

19 I betragtning af disse forskellige argumenter skal det bemaerkes, at det ifoelge fast retspraksis er saaledes, at saafremt de foreliggende oplysninger paa videnskabens nuvaerende udviklingstrin ikke goer det muligt med sikkerhed at fastslaa det noejagtige antal ikke patogene mikroorganismer, ud over hvilket et levnedsmiddelprodukt frembyder en fare for sundheden, tilkommer det medlemsstaterne i mangel af harmonisering paa omraadet af afgoere, paa hvilket niveau de vil sikre beskyttelsen af menneskers sundhed og liv under hensyntagen til de frie varebevaegelsers krav (se bl.a. dom af 6.6.1984, sag 97/83, Melkunie, Sml. s. 2367, praemis 18).

20 Kommissionen, der har anerkendt, at denne retspraksis kan anvendes i den foreliggende sag, har dog anfoert, at de graeske myndigheders kontrol ikke har fundet sted under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Kommissionen har for det foerste gjort gaeldende, at Den Hellenske Republik ved at undersoege saavel muskelvaev som skind og subkutant vaev har fulgt en metode, der afvises af samtlige medlemsstater, inkl. Den Hellenske Republik selv, under kontrol af samme produkt af national oprindelse, inden det bringes i omsaetning. For det andet kan den fare for folkesundheden, der udgoeres af salmonellaforekomster paa fjerkraeskind, fjernes ved anvendelse af hygiejneforanstaltninger, navnlig varmebehandling ved hoeje temperaturer. For det tredje laa salmonellaforekomsten paa de udtagne proever klart under den mindstedosis, der kan medfoere foedevareforgiftning.

21 Disse argumenter fra Kommissionens side kan ikke godtages.

22 For saa vidt angaar det foerste argument maa det nemlig fastslaas, at Kommissionen i retsmoedet som svar paa et spoergsmaal fra Domstolen har anfoert, at den ikke har nogen oplysninger, der goer det muligt at fastlaegge de metoder, Den Hellenske Republik virkelig anvender for at finde ud af, om graeske kyllinger er salmonellabefaengte, og at den under alle omstaendigheder ikke har paastaaet, at Den Hellenske Republik har gennemfoert foranstaltninger, der er diskriminerende over for indfoerte produkter. Det fremgaar endvidere af Kommissionens egne oplysninger, at visse andre medlemsstater udfoerer den paagaeldende kontrol af skind og muskelvaev paa fjerkrae paa samme maade som Den Hellenske Republik. Det skal endelig anfoeres, at Den Franske Republik, der er indtraadt i sagen til stoette for Kommissionens paastande, har erkendt, at de graeske myndigheder i mangel af faellesskabsbestemmelser har ret til at analysere proever bestaaende af en blanding af skind og muskelvaev.

23 Hvad angaar det andet argument fremgaar det af den videnskabelige litteratur, parterne har fremlagt paa Domstolens opfordring, at salmonellabakterier, ogsaa selv om de kun forekommer paa fjerkraeskindet, kan udgoere en fare for menneskers sundhed, bl.a. paa grund af faren for, at der foer stegningen eller kogningen af koedet sker kontaminering af lokaler, redskaber og andre levnedsmidler, der anvendes i forbindelse hermed.

24 Med hensyn til det tredje argument har Den Hellenske Republik i retsmoedet anfoert, uden at dette er bestridt af Kommissionen, at den paagaeldende metode til paavisning af salmonellabakterier, som er en metode, der indebaerer en foraedlingsproces, alene goer det muligt at fastslaa, om der findes salmonellabakterier, og ikke at bestemme deres noejagtige antal. Selv om dette tal er forholdsvis beskedent, fremgaar det endvidere af de fremlagte dokumenter, at visse befolkningsgrupper, bl.a. boern, aeldre og syge, er saerlig udsatte, og at selv relativt smaa doser er tilstraekkelige til at smitte dem.

25 Det foelger heraf, at Kommissionen ikke har godtgjort sit anbringende om, at de omtvistede kontrolforanstaltninger staar i misforhold til det forfulgte maal, og at dens foerste klagepunkt derfor maa forkastes i sin helhed.

Det andet klagepunkt om tilsidesaettelse af Raadets forordning nr. 2967/76

26 Der skal indledningsvis henvises til, at artikel 4 i ovennaevnte forordning nr. 2967/76 indeholder foelgende bestemmelser:

"1. Kontrollen med vandindholdet kan i foerste instans foretages ved hjaelp af den i bilag II beskrevne metode til hurtig paavisning.

Naar der er formodning om, at der under tilberedningen er anvendt stoffer, som bevirker en foroeget tilbageholdelse af vand i fjerkraeet, foretages bestemmelsen af vandindholdet direkte ved en af de i bilag III og IV beskrevne analysemetoder efter medlemsstatens valg.

Saafremt kontrollen efter metoden til hurtig paavisning resulterer i en vaerdi, der er lig med eller lavere end den i bilag II, punkt 7, fastsatte, anses fjerkraeet for at vaere i overensstemmelse med denne forordning.

2. Hvis man ved kontrol efter metoden til hurtig paavisning opnaar resultater, der overskrider den i bilag II, punkt 7, fastsatte graense, eller hvis kontrol efter denne metode ikke udfoeres, foretages en kemisk analyse efter en af de metoder, som er beskrevet i bilag III og IV, efter medlemsstatens valg.

Saafremt resultaterne af kontrollen efter en af de i bilag III og IV beskrevne analysemetoder overskrider de tilladte graenser, anses fjerkraeet for ikke at vaere i overensstemmelse med denne forordning. I saa fald kan indehaveren af det paagaeldende fjerkrae imidlertid anmode om, at der foretages en modanalyse efter samme metode."

27 Kommissionen har gjort gaeldende, at de graeske myndigheder ved kontrollen af de paagaeldende to kyllingepartier foerst har anvendt den metode til hurtig paavisning, der er omhandlet i bilag II til ovennaevnte forordning nr. 2967/76, og som viste, at kyllingernes vandindhold laa under den tilladte graense. Derfor skulle kyllingerne i henhold til forordningens artikel 4, stk. 1, anses for at vaere i overensstemmelse med forordningen og ikke underkastes den anden kontrol, som de graeske myndigheder har foretaget efter metoden i samme forordnings bilag III.

28 Den Hellenske Republik har i sine svar paa aabningsskrivelsen og den begrundede udtalelse, i sit svarskrift og under retsmoedet haevdet, at den i den foreliggende sag ikke har anvendt den i bilag II omhandlede metode til hurtig paavisning, men alene den i bilag III til forordning nr. 2967/76 fastsatte kontrolmetode. Metoden til hurtig paavisning har alene vaeret anvendt i forbindelse med den nye analyse, som fandt sted paa den sagkyndiges opfordring.

29 Det skal bemaerkes, at Kommissionen hverken under den skriftlige forhandling eller i retsmoedet har bestridt denne paastand. Det maa saaledes fastslaas, at Kommissionen ikke har godtgjort sit anbringende om, at Den Hellenske Republik var bundet af resultaterne af kontrollen efter den i bilag II omhandlede metode, og at den derfor ikke havde ret til at gennemfoere en ny kontrol efter metoden i bilag III til forordning nr. 2967/76.

30 I retsmoedet har Kommissionen gjort gaeldende, at Den Hellenske Republik i medfoer af artikel 4 i ovennaevnte forordning nr. 2967/76 under alle omstaendigheder foerst burde have anvendt den i bilag II fastsatte metode til hurtig paavisning, idet de nationale myndigheder kun maa anvende den i bilag III fastsatte metode, saafremt der er formodning for, at anvendelsen af visse stoffer under fjerkraeets behandling har foroeget optagelsen af vand i vaevene.

31 Det maa konstateres, at dette argument, der er fremkommet i retsmoedet, ikke er paaberaabt hverken under den administrative procedure eller under de skriftlige forhandlinger for Domstolen. Derfor kan Domstolen ikke laegge dette argument til grund.

32 Kommissionen har subsidiaert gjort gaeldende, at Den Hellenske Republik under analysen af de paagaeldende kyllinger ikke har opfyldt de tekniske krav. der er opstillet i bilag III til forordning nr. 2967/76, hvilket saetter spoergsmaalstegn ved analysernes paalidelighed.

33 I denne forbindelse skal det bemaerkes, at ifoelge fast retspraksis (jf. bl.a. dom af 17.11.1992, sag C-157/91, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. I, s. 5899, praemis 12, og af 25.4.1989, sag 141/87, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 943, praemis 15 og 16), paahviler det Kommissionen at godtgoere, at der foreligger et traktatbrud.

34 Ganske vist har Kommissionen i denne sag underbygget sit anbringende med en raekke oplysninger, men ikke desto mindre har Den Hellenske Republik i sine skriftlige indlaeg og i retsmoedet fremlagt detaljerede oplysninger, som viser, at kravene i bilag III i virkeligheden var overholdt. Og disse oplysningers rigtighed er ikke bestridt af Kommissionen.

35 Det maa derfor fastslaas, at Kommissionen ikke har godtgjort, at bestemmelserne i forordning nr. 2967/76 som paastaaet er blevet tilsidesat. Derfor maa det andet klagepunkt forkastes.

Det tredje klagepunkt om tilsidesaettelse af traktatens artikel 30 og artikel 6 i Raadets direktiv 83/643

36 Kommissionen goer her gaeldende, at Den Hellenske Republik systematisk og gentagne gange har forsinket indfoerslen af flere partier frosne kyllinger. Der er tale om et parti paa 112 tons, hvis overgang til fri omsaetning blev forsinket en maaned i april 1987, et parti paa 216 tons, der blev forsinket to uger i juli 1987, og to partier a 22 tons, som blev forsinket henholdsvis to og fire uger i oktober 1987.

37 Dette klagepunkt bygger paa artikel 30 i traktaten og artikel 6 i ovennaevnte direktiv 83/643, som aendret ved ovennaevnte direktiv 87/53. Sidstnaevnte bestemmelse er affattet saaledes:

"Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at ventetiden som foelge af de forskellige kontrolforanstaltninger og formaliteter ikke overstiger, hvad der er noedvendigt til at gennemfoere disse. Med henblik herpaa tilrettelaegger de aabningstiderne for de tjenester, der skal gennemfoere kontrollen og formaliteterne, samt det disponible personale og de praktiske forhold i forbindelse med behandling af gods og dokumenter, der hoerer til gennemfoerelsen af kontrollen og formaliteterne, saaledes at ventetiden ved trafikkens afvikling nedsaettes til et minimum."

38 Den Hellenske Republik har for at begrunde disse forsinkelser givet en raekke forklaringer, som skal gennemgaas.

39 For det foerste har Den Hellenske Republik for saa vidt angaar partiet paa 216 tons og et af partierne paa 22 tons gjort gaeldende, at forsinkelserne skyldtes, at kyllingerne havde et indhold af optaget vand, der overskred de i ovennaevnte forordning nr. 2967/76 fastsatte graenser. Derfor skulle kyllingerne i henhold til artikel 2 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2785/80 af 30. oktober 1980 om gennemfoerelsesbestemmelser til forordning nr. 2967/76 (EFT L 288, s. 13) forblive under den kompetente myndigheds kontrol, indtil ejeren under denne myndigheds kontrol havde maerket emballagen med paaskriften "Vandindhold overstiger EOEF-norm". Under disse omstaendigheder var Den Hellenske Republik ikke ansvarlig for den anfaegtede forsinkelse.

40 Ifoelge Kommissionen maa dette argument forkastes, idet kontrollen med vandindholdet ikke var udfoert korrekt af de graeske myndigheder, som derfor ikke kunne paaberaabe sig denne omstaendighed for at begrunde de forsinkede indfoersler.

41 Herved bemaerkes, at Kommissionens andet klagepunkt om tilsidesaettelse af bestemmelserne i forordning nr. 2967/76 om kontrol med indholdet af optaget vand er blevet forkastet. For saa vidt der i det andet og tredje klagepunkt er tale om de samme partier, maa det fastslaas, at Kommissionen ikke har godtgjort, at de i forbindelse med det tredje klagepunkt paaberaabte bestemmelser er tilsidesat. For saa vidt der er tale om forskellige partier, maa det fastslaas, at Kommissionen ikke har fremlagt nye oplysninger, der godtgoer, at den paastaaede tilsidesaettelse har fundet sted.

42 Derfor maa Kommissionens argumenter for saa vidt angaar de to ovennaevnte partier forkastes.

43 Den Hellenske Republik, som anerkender de forpligtelser, der paalaegges medlemsstaterne ved ovennaevnte direktiv 83/643, har for det andet for saa vidt angaar det andet parti paa 22 tons gjort gaeldende, at forsinkelsen skyldtes saerlige omstaendigheder. Ifoelge sagsoegte skyldtes forsinkelsen, at den maskine, der blev anvendt til at kontrollere vandindholdet, var gaaet i stykker, ikke kunne repareres og maatte udskiftes med en maskine, der blev indfoert fra udlandet. Herved opstod den forsinkelse paa en maaned, som Kommissionen har klaget over.

44 Kommissionen har uden at bestride rigtigheden af disse paastande svaret, at interne problemer ikke kunne retfaerdiggoere hindringer for samhandelen.

45 Det skal fastslaas, at medlemsstaterne ifoelge artikel 6 i ovennaevnte direktiv 83/643 skal traeffe de noedvendige foranstaltninger bl.a. for at nedsaette ventetiden ved trafikkens afvikling til et minimum. Men Kommissionen har ikke bevist, at den paagaeldende maskinskade kunne tilskrives forsoemmelighed hos de graeske myndigheder, eller at disse myndigheder havde vaeret for laenge om at udskifte den defekte maskine, eller at den forsinkelse, der klages over, kunne vaere formindsket ved andre midler.

46 Derfor maa Kommissionens klagepunkt vedroerende det andet parti paa 22 tons kyllinger ligeledes forkastes.

47 Den Hellenske Republik har for det tredje, for saa vidt angaar partiet paa 112 tons, gjort gaeldende, at den forsinkelse paa en maaned, der var opstaaet ved indfoerslen af dette parti, skyldtes dels, at kyllingerne ikke var forsynet med maerkater med datoerne for slagtningen og nedfrysningen, dels at forsinkelsen var blevet laengere paa grund af paaskeferien.

48 Dette argument maa forkastes.

49 For saa vidt angaar maerkning maa det nemlig fastslaas, at dette krav ikke er fastsat i nogen faellesskabsbestemmelse. Hvad angaar forklaringen om, at forsinkelsen til dels skyldtes paaskeferien, er det tilstraekkeligt at erindre om, at de graeske myndigheder i henhold til artikel 6 i ovennaevnte direktiv 83/643 var forpligtet til at sikre, at ventetiden som foelge af de forskellige kontrolforanstaltninger og formaliteter ikke oversteg, hvad der var noedvendigt til at gennemfoere disse, og at de i denne forbindelse skulle soerge for, at ventetiden ved trafikkens afvikling blev nedsat til et minimum.

50 Det maa derfor konstateres, at Den Hellenske Republik ikke har opfyldt denne forpligtelse for saa vidt angaar dette parti, idet dens forklaring ikke indeholder elementer, der retfaerdiggoer forsinkelsen.

51 Ifoelge ordlyden af det tredje klagepunkt laegger Kommissionen dog Den Hellenske Republik til last, at denne systematisk og gentagne gange har forsinket indfoerslen af flere partier frosne kyllinger. Men i denne sag har Kommissionen alene paavist en uberettiget forsinkelse for saa vidt angaar et enkelt partis overgang til fri omsaetning.

52 Det maa saaledes konkluderes, at Kommissionen ikke har godtgjort, at Den Hellenske Republik systematisk og gentagne gange har forsinket indfoerslen af flere partier kyllinger. Kommissionens sidste argument, og saaledes ogsaa det tredje klagepunkt i sin helhed, maa saaledes forkastes.

53 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte, at sagsoegte boer frifindes.

Sagens omkostninger

54 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Da Kommissionen har tabt sagen, skal den doemmes til at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Sagsoegte frifindes.

2) Kommissionen betaler sagens omkostninger.