61990J0326

++++

Fri bevaegelighed for personer ° arbejdstagere ° ligebehandling ° sociale fordele ° sociale sikringsydelser ° tilkendelse til statsborgere i andre medlemsstater ° vilkaar om bopael i et bestemt tidsrum ° retsstridigt

(Raadets forordning nr. 1612/68, art. 7, stk. 2, og nr. 1408/71, art. 3)

En medlemsstat tilsidesaetter sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktaten, jf. navnlig artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68 og artikel 3 i forordning nr. 1408/71, saafremt arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater, der er omfattet af dens lovgivning, i medlemsstaten kun har ret til ydelser til handicappede, garanteret indkomst til aeldre og garanteret mindsteindkomst, saafremt de har haft bopael i medlemsstaten i et bestemt tidsrum, idet begge de naevnte bestemmelser paa de omraader, som de regulerer, knaesaetter princippet om ligebehandling af henholdsvis indenlandske statsborgere og statsborgere i andre medlemsstater.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 23. oktober 1990 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktaten, jf. navnlig artikel 7, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467) og artikel 3 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6), idet arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater, der er omfattet af belgisk lovgivning, i Belgien kun har ret til ydelser til handicappede, garanteret indkomst til aeldre og garanteret mindsteindkomst (minimex), saafremt de har haft bopael dér i et bestemt tidsrum.

2 Sagsoegte har ikke bestridt, at belgisk lovgivning ved udloebet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist ikke var blevet bragt i overensstemmelse med de naevnte forordninger.

3 Det maa herefter i overensstemmelse med Kommissionens paastand fastslaas, at der foreligger et traktatbrud.

Sagens omkostninger

4 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Kongeriget Belgien har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktaten, jf. navnlig artikel 7, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet og artikel 3 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983, idet arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater, der er omfattet af belgisk lovgivning, i Belgien kun har ret til ydelser til handicappede, garanteret indkomst til aeldre og garanteret mindsteindkomst (minimex), saafremt de har haft bopael dér i et bestemt tidsrum.

2) Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.