61990J0145

++++

1. Tjenestemaend - vederlag - familietillaeg - uddannelsestillaeg - betingelser for ydelse

(Tjenestemandsvedtaegten, bilag VII, art. 3)

2. Tjenestemaend - vederlag - familietillaeg - boernetilskud - uddannelsestillaeg - forskellige betingelser for ydelse

(Tjenestemandsvedtaegten, bilag VII, art. 2 og 3)

1. Som foelge af, at uddannelsestillaegget udbetales maanedligt, skal spoergsmaalet om, hvorvidt betingelserne for at yde det er opfyldt, bedoemmes maaned for maaned. Heraf foelger, at retten til uddannelsestillaeg udloeber, naar barnet, som tillaegget udbetales for, selv i loebet af det akademiske aar ophoerer med regelmaessigt og fuldtids at modtage undervisning ved en uddannelsesinstitution efter betydningen i artikel 3, stk. 1, i vedtaegtens bilag VII.

I den henseende kan et praktikantophold gennemfoert uden for en uddannelsesinstitution med et eventuelt samtykke eller en tilskyndelse herfra, kun sidestilles med en regelmaessigt fulgt heltidsundervisning, saafremt praktikantopholdet betragtes som en integrerende del af laeseplanen ved denne institution.

2. Da de kriterier, der er afgoerende for udbetalingen henholdsvis af boernetilskud og uddannelsestillaeg, er forskellige, giver retten til det foerste ikke automatisk ret til det andet.

1 Ved appelskrift, indleveret til Domstolens Justitskontor den 12. maj 1990, har Mario Costacurta, der er tjenestemand ved Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, i medfoer af artikel 49 i EOEF-statutten samt de tilsvarende bestemmelser i EKSF- og Euratom-statutterne ivaerksat appel af en af Retten i Foerste Instans afsagt dom af 13. marts 1990. Ved dommen frifandt Retten sagsoegte i en af appellanten anlagt sag, hvorunder der var nedlagt paastand om, dels annullation af Kommissionens afgoerelser af 30. oktober 1987, 16. november 1987 og 26. april 1988, hvorved der blev meddelt afslag paa uddannelsestillaeg for datteren Nadia for perioden 1. april 1987 - 31. august 1987, dels udbetaling af tillaegget for den paagaeldende periode.

2 Til stoette for appellen - under hvilken han har nedlagt paastand for Domstolen om, at Rettens dom ophaeves - har appellanten paaberaabt sig tre appelgrunde. De to foerste angaar overtraedelse af artikel 3 i bilag VII til vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten") og det tredje den samlede tilsidesaettelse af artikel 2 og 3 i vedtaegtens bilag VII. Ifoelge appellanten har Retten overtraadt disse bestemmelser ved at antage, at hans datter ikke opfyldte betingelsen om regelmaessig heltidsundervisning ved en uddannelsesinstitution.

3 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

4 Indledningsvis bemaerkes, at Nadia Costacurta ifoelge den afsagte dom var indskrevet for det akademiske aar 1986/1987 - der afsluttedes den 16. maj 1987 - ved undervisningen i international privatret ved universitetet i Paris-I med henblik paa eksamen efter videregaaende studier, men at hun i perioden 1. april 1987 - 31. august 1987 gennemfoerte et loennet praktikantophold i Bruxelles i Kommissionens tjenestegrene.

Foerste appelgrund

5 Med den foerste appelgrund anfaegter sagsoegeren den fortolkning, Retten anlagde af betingelsen om "regelmaessig" undervisning ved en uddannelsesinstitution, jf. artikel 3, stk. 1, i vedtaegtens bilag VII. Retten henviser i sin dom til administrationschefernes afgoerelse 166/87 af 15. januar 1987, hvorefter "betingelsen om 'regelmaessig' modtagelse af undervisning i en uddannelsesinstitution, som angivet i artikel 3, stk. 1, i bilag VII er opfyldt, naar en elev eller en studerende foelger undervisningen ved en institution i mindst tre maaneder". I den forbindelse anerkendte Retten, at appellantens datter havde modtaget undervisning i en uddannelsesinstitution i en uafbrudt periode paa fire maaneder. Foelgelig goer appellanten gaeldende, at Retten urigtigt antog, at datterens modtagelse af undervisning i en uddannelsesinstitution ikke havde vaeret regelmaessig efter betydningen i naevnte artikel 3.

6 Denne appelgrund kan ikke tages til foelge. Den hviler paa en fejlagtig fortolkning af betingelsen "regelmaessig modtagelse af undervisning i en uddannelsesinstitution" og af naevnte afgoerelse 166/87. Afgoerelsen angaar alene, hvornaar der er stiftet ret til uddannelsestillaegget, og indebaerer ikke, at en saadan ret skal anerkendes for hele det akademiske aar, naar et forsoergelsesberettiget barn modtager undervisning ved en uddannelsesinstitution i en periode paa blot tre maaneder. Senere, og i overensstemmelse med, at tillaegget udbetales maanedligt, skal spoergsmaalet om, hvorvidt der bestaar ret til tillaegget, bedoemmes maaned for maaned. Heraf foelger, at retten til dette maanedlige tillaeg udloeber, naar studenten ophoerer med regelmaessigt at modtage undervisning ved institutionen.

Anden appelgrund

7 Med den anden appelgrund paataler appellanten, at Retten ikke sidestillede det praktikantophold, datteren gennemfoerte ved Kommissionen mellem den 16. marts og den 31. juli 1987, med en "regelmaessig modtagelse af heltidsundervisning i en uddannelsesinstitution" efter betydningen i artikel 3, stk. 1. Ligesom for Retten goer han herved gaeldende, at praktikantopholdet blev gennemfoert med universitetets samtykke, og at der foreligger en praksis, som Kommissionen selv tilskynder til.

8 Denne appelgrund kan heller ikke tages til foelge. Som Retten antog, er et eventuelt samtykke eller en tilskyndelse fra den paagaeldende uddannelsesinstitution ikke tilstraekkelig til, at et praktikantophold, gennemfoert uden for institutionen, kan sidestilles med en regelmaessigt fulgt heltidsundervisning efter betydningen i artikel 3, stk. 1, i bilag VII. En saadan sidestilling kan kun vaere berettiget under hensyn til formaalet med artikel 3, saafremt praktikantopholdet betragtes som en integrerende del af laeseplanen ved uddannelsesinstitutionen, som tjenestemandens barn i medfoer af denne bestemmelse har pligt til at foelge regelmaessigt paa fuld tid. Heraf foelger, at Retten ved at afvise at sidestille praktikantopholdet med modtagelse af undervisning i en uddannelsesinstitution med den begrundelse, at "hverken sagens akter eller det af sagsoegeren i retsmoedet oplyste giver grundlag for at antage, at dette praktikantophold var anerkendt af det paagaeldende universitet som en del af den laeseplan, der foerer til naevnte hoejere universitetseksamen", har fortolket artikel 3, stk. 1, i bilag VII korrekt.

Tredje appelgrund

9 Med den tredje appelgrund foreholder appellanten Retten, at den ukorrekt har begrundet sin afgoerelse vedroerende artikel 2 og 3 i vedtaegtens bilag VII. Herved goer han gaeldende, at Retten i dommens praemis 31 alene gentog Kommissionens opfattelse, hvorefter datterens praktikantophold udgjorde en erhvervsmaessig uddannelse efter betydningen i artikel 2 - om boernetilskud - i vedtaegtens bilag VII, skoent en given uddannelse kun kan betragtes som saadan, saafremt den gives paa grundlag af en laerlingekontrakt.

10 Heller ikke denne appelgrund kan tages til foelge. Retten har saaledes korrekt antaget, at de kriterier, der er afgoerende for udbetalingen henholdsvis af boernetilskud og uddannelsestillaeg, er forskellige, at retten til boernetilskud ikke automatisk giver ret til et uddannelsestillaeg, og at Kommissionen kunne udbetale det ene og naegte at udbetale det andet.

11 Det maa derfor fastslaas, at selv om Retten urigtigt havde lagt til grund, at det praktikantophold, appellantens datter gennemfoerte ved Kommissionen, udgjorde en erhvervsmaessig uddannelse efter betydningen i artikel 2, stk. 3, litra b), i bilag VII, ville dette vaere ganske irrelevant for appellantens ret til uddannelsestillaegget efter samme bilags artikel 3.

12 Det fremgaar af de ovenstaaende bemaerkninger, at ingen af appellantens appelgrunde har kunnet tages til foelge. Foelgelig vil appellen vaere at forkaste i det hele.

Sagens omkostninger

13 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. I medfoer af procesreglementets artikel 122 finder artikel 70 ikke anvendelse ved appel ivaerksat af institutionernes tjenestemaend eller oevrige ansatte. Da appellanten har tabt sagen, paalaegges det ham at betale appelsagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Appellen forkastes.

2) Det paalaegges appellanten at betale appelsagens omkostninger.