61990C0047

++++

Hr. praesident,

De herrer dommere,

1. Denne sag, der er forelagt Domstolen af Tribunal de commerce de Bruxelles i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177, vedroerer en fortolkning af det i EOEF-traktatens artikel 34 indeholdte forbud mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative udfoerselsrestriktioner paa et omraade, der er omfattet af markedsordningen for vin.

2. Vinproducenterne har traditionelt haft valget mellem at aftappe vinen paa flaske paa produktionsstedet eller at lade vinen transportere uaftappet til forbrugsstederne, hvor den aftappes paa flaske.

Der har i de senere aar vaeret en tendens til, at i hvert fald kvalitetsvin i stadig videre omfang aftappes paa flaske af vinproducenterne selv.

Dette beror paa vinproducenternes egen beslutning.

3. Den foreliggende sags baggrund er imidlertid, at spoergsmaalet om aftapningsstedet er blevet et spoergsmaal, som de vinproducerende medlemsstaters myndigheder er begyndt at fastsaette regler om.

Den foreliggende sag vedroerer saadanne regler, fastsat i Spanien og gaeldende for vine fra Rioja-distriktet. Af Kommissionens skriftlige indlaeg fremgaar, at der ogsaa i andre af de vinproducerende lande i Faellesskabet er indfoert eller overvejes indfoert regler om pligtmaessig aftapning af vine inden for produktionsomraadet (1).

Kommissionen goer med rette gaeldende, at den samlede virkning af nationale regler, der indeholder saerlige krav til, hvor kvalitetsvine skal aftappes, foerer til en opdeling af enhedsmarkedet og skabelse af regionale markeder, hvilket har en negativ virkning for det grundlaeggende faellesskabsretlige krav om varernes frie bevaegelighed.

4. Den foreliggende sag er imidlertid ikke en sag, som Kommissionen har anlagt efter EOEF-traktatens artikel 169 mod Spanien eller andre af de naevnte stater. Det er som naevnt en sag, forelagt af en belgisk ret ° Tribunal de commerce de Bruxelles ° der skal afgoere en retstvist, der verserer mellem to belgiske virksomheder og en spansk adciteret virksomhed.

Den belgiske ret har ment det noedvendigt for afgoerelsen af den verserende sag at anmode Domstolen om en fortolkning af EOEF-traktatens artikel 34. Domstolens fortolkning skal anvendes for at give den belgiske ret grundlag for en stillingtagen til, om spanske regler, der paabyder aftapning af Rioja-vine paa flaske i selve Rioja-distriktet, strider mod forbuddet i artikel 34.

Den belgiske rets spoergsmaal lyder saaledes:

"1) Er en national forskrift, som det kongelige spanske dekret nr. 157/88 af 24. februar 1988 og regler udstedt i medfoer heraf af Reguleringsraadet for 'Rioja' -betegnelsen en foranstaltning med tilsvarende virkning som en udfoerelsesrestriktion i EOEF-traktatens artikel 34' s forstand?

2) Kan en privatperson i bekraeftende fald paaberaabe sig en overtraedelse af artikel 34 over for en anden privatperson?"

5. De skriftlige og mundtlige indlaeg viser, at spoergsmaalet om obligatorisk aftapning inden for et dyrkningsomraade har praktisk og oekonomisk interesse. Foruden af de to belgiske virksomheder og af Kommissionen er der afgivet indlaeg af en raekke stater ° Belgien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige ° der ikke selv har en eller kun har en meget lille vinproduktion, men som til gengaeld har en betydningsfuld aftapningsindustri. Blandt produktionsstaterne har derimod alene den direkte beroerte stat, Spanien, afgivet indlaeg.

6. Der er redegjort for sagens faktiske omstaendigheder og de fremfoerte retlige synspunkter i retsmoederapporten. I det foelgende vil jeg alene kort beskrive sagens faktum og gennemgaa de retlige synspunkter, jeg finder centrale for besvarelsen af de to spoergsmaal.

Besvarelse af det foerste spoergsmaal

De spanske regler om obligatorisk aftapning af oprindelsesmaerkede vine i Rioja-distriktet

7. I overensstemmelse med den spanske vinlov fra 1970 er der for Rioja-distriktet oprettet et saerligt Reguleringsraad, der har befoejelse til med godkendelse fra landbrugsministeren at fastsaette regler for de oprindelsesmaerkede vine, og som i oevrigt har til opgave at sikre, at gaeldende regler for anerkendelsen af Rioja-oprindelsesbetegnelsen respekteres. Reguleringsraadet bestaar bl.a. af medlemmer udpeget af det offentlige og af repraesentanter for producenterne.

8. Den spanske vinlov fra 1970 og de regler, der er udstedt i medfoer heraf, fastlaegger bl.a. betingelserne for, at vine kan benaevnes "denominación de origen". Vinloven aabner herudover i artikel 86 mulighed for, at vine kan benaevnes "denominación de origen calificada", naar visse yderligere og saerlige betingelser er opfyldt. En af disse betingelser var oprindeligt, at produktet kun kunne omsaettes paa det nationale marked efter at vaere blevet aftappet inden for dyrkningsomraadet. Der blev i 1988 udstedt nye regler om oprindelsesbetegnelser ved kongelig anordning nr. 157/88 af 22. februar 1988, som der er henvist til i den belgiske rets foerste spoergsmaal. Anordningen indeholder en angivelse af de betingelser, der skal vaere opfyldt for at opnaa henholdsvis benaevnelserne "denominación de origen" (kapitel 2) og "denominación de origen calificada" (kapitel 3).

Anordningens kapitel 2 indeholder for saa vidt angaar "denominación de origen" mulighed for, at der i ganske saerlige tilfaelde kan goeres undtagelse fra hovedreglen om, at disse vine skal vaere aftappet i dyrkningsomraadet.

En saadan begraenset undtagelsesmulighed findes ikke i kapitel 3 om "denominación de origen" calificada. De relevante regler om denne oprindelsesbetegnelse findes i anordningens artikel 19, der bl.a. bestemmer:

"Artikel 19. 1. Produkterne antages at have saerlige kendetegn, jf. artikel 86 i (naevnte) lov nr. 25/970, saafremt:

a) ...

b) produkterne udelukkende forhandles paa flaske fra vinhuse i distriktet (' bodegas de origen' )

c) Reguleringsraadet inden for rammerne af sin kompetence foretager en kontrol fra produktionsled til forhandlerled med hensyn til maengde og kvalitet af de beskyttede produkter, og der anvendes nummererede bagetiketter eller bandaroler fra vinhuse i distriktet."

Der findes dog en overgangsregel for saa vidt angaar kravet om pligtmaessig aftapning i dyrkningsomraadet. Det bestemmes i denne, at kravet i artikel 19, stk. 1, litra b), foerst skulle traede i kraft 5 aar efter anordningens bekendtgoerelse den 24. februar 1988 for saa vidt angaar salg til eksport (2).

9. Efter vedtagelsen af de nye regler i anordningen fornyede Reguleringsraadet for Rioja-distriktet en allerede fremsat anmodning om at faa anerkendt betegnelsen "denominación de origen calificada".

Med henblik paa at sikre, at betingelserne herfor blev opfyldt, udstedte Reguleringsraadet den 8. september 1988 cirkulaere nr. 17/88 om ophaevelse af salg af uaftappet vin, der bl.a. indeholder foelgende:

"Reguleringsraadet for 'Rioja' -betegnelsen har gennem mange aar kunnet konstatere, at vin i stadigt stigende omfang saelges paa flaske og i stadigt mindre omfang uaftappet.

...

Efter raadets opfattelse boer ogsaa dette [beskedne salg af uaftappet vin] bringes til ophoer derved, at muligheden for at eksportere uaftappet Rioja-vin snart ophaeves helt. Vores vin vil herefter udelukkende blive forhandlet paa flaske, hvilket maa vaere et grundlaeggende formaal, ikke alene ud fra et image- og prestigemaessigt synspunkt, men ogsaa i relation til den ansoegning om meddelelse af 'denominación de origen calificada' , som Landbrugsministeriet for tiden behandler.

Reguleringsraadet har derfor paa generalforsamlingen den 2. september med henvisning til kongeligt dekret nr. 157/88 af 22. februar om 'reglerne om 'denominaciones de origen' og 'denominaciones de origen calificadas de vino' ' herefter enstemmigt, og uden at nogen af de tilstedevaerende stemte imod, besluttet at ophaeve eksporten af uaftappet vin ...".

Reguleringsraadet fastsatte forskellige overgangsregler ° af den forelaeggende ret betegnet som en "nedskaeringsplan" ° for at goere en gennemfoerelse af forbuddet praktisk mulig.

10. Det er vigtigt for forstaaelsen af de spanske regler, at kravet i anordningens artikel 19, stk. 1, litra b), om, at der skal ske aftapning paa flasker i vinhuse i distriktet ("bodegas de origen"), skal forstaas saaledes, at aftapning kan ske i enhver virksomhed inden for Rioja-distriktet, der er indskrevet i Reguleringsraadets registre. Der kan saaledes lovligt ske aftapning i registrerede virksomheder inden for hele Rioja-distriktet. Der er ikke krav om, at aftapning skal ske hos vinproducenten selv.

Det blev i oevrigt oplyst under den mundtlige forhandling, at benaevnelsen "denominación de origen calificada" i april 1991 er blevet godkendt for Rioja-vine, og at de saerlige overgangsregler for eksport af Rioja-vin paa fad ikke laengere er gaeldende.

11. Det fremgaar af gennemgangen af de relevante spanske regler, at der paa det tidspunkt, der er af betydning for den i Belgien verserende retssag, fortsat eksisterede en begraenset mulighed for eksport af Rioja-vin paa fad, hvorimod salg af Rioja-vin paa fad ikke kunne ske paa det spanske marked.

Der er efter min opfattelse ikke grund til, at Domstolen ved besvarelsen af det forelagte spoergsmaal laegger vaegt paa disse overgangsregler og deres retsvirkninger. De har ikke selvstaendig betydning for afgoerelsen af det, der er sagens vaesentligste spoergsmaal, nemlig om artikel 34 skal fortolkes saaledes, at den hindrer en medlemsstat i at fastsaette regler, der paabyder aftapning af kvalitetsvine i det paagaeldende dyrkningsomraade og dermed forbyder salg af den paagaeldende vin paa fad uden for dyrkningsomraadet, hvad enten salget sker i den oevrige del af medlemsstaten eller i andre medlemsstater.

Sagen for Tribunal de commerce de Bruxelles

12. Kort beskrevet er de to praejudicielle spoergsmaal naaet til Domstolen paa foelgende maade og ud fra foelgende overvejelser:

13. Den belgiske virksomhed Établissements Delhaize frères et Compagnie "Le Lion" (herefter benaevnt "Delhaize Le Lion"), har et betydeligt salg af vin og har i denne forbindelse en selvstaendig aftapningsvirksomhed (3). I juli maaned 1989 accepterede Delhaize Le Lion et tilbud fra sin saedvanlige mellemhandler, Promalvin SA, om koeb af 3 000 hl Rioja-vin paa fad (4). Promalvin havde tilsyneladende afgivet tilbuddet uden at have sikret sig at kunne faa leveret det fornoedne kvantum fra sin spanske leverandoer AGE Bodegas Unidas SA (herefter benaevnt "AGE Bodegas"). Det viste sig, at AGE Bodegas ikke kunne levere et saa stort kvantum paa fad, idet selskabet oplyste Promalvin om, at en saadan leverance ville stride mod de i kongelig anordning nr. 157/88 af 22. februar 1988 fastsatte regler.

14. Delhaize Le Lion anlagde den 11. august 1989 sag mod Promalvin ved Tribunal de commerce de Bruxelles. Delhaize Le Lion paastod Promalvin tilpligtet at foretage naturalopfyldelse af den indgaaede aftale, subisidaert at betale erstatning, foreloebigt fastsat til 1 BFR. Promalvin adciterede herefter AGE Bodegas med paastand om, at AGE Bodegas blev tilpligtet at opfylde koebstilbuddet. AGE Bodegas paastod frifindelse under henvisning til, at de ovenfor beskrevne spanske regler umuliggjorde leverancen og gjorde i oevrigt gaeldende, at de spanske regler ikke strider mod EOEF-traktatens artikel 34.

15. Tribunal de commerce de Bruxelles redegoer i sin forelaeggelsesbeslutning for sin foreloebige stillingtagen til sagen. Retten finder, at Promalvin er ansvarlig for den manglende levering, idet selskabet har handlet uagtsomt ved ikke at sikre sig, at AGE Bodegas kunne levere. Delhaize Le Lion kan herefter forlange naturalopfyldelse, medmindre en saadan er umulig. Naturalopfyldelse kan kun kraeves, hvis AGE Bodegas kan tilpligtes at saelge til Promalvin.

AGE Bodegas' handlemaade betegnes som en salgsnaegtelse. Det skal afgoeres efter spansk ret, om en saadan salgsnaegtelse er lovlig. Med henblik herpaa har retten udsat sagen for i medfoer af den europaeiske konvention af 7. juni 1968 om oplysning om fremmed ret (5) at indhente oplysninger vedroerende salgsnaegtelse i spansk ret, herunder om en saadan naegtelse kan vaere ulovlig, og i givet fald under hvilke betingelser, idet der konkret spoerges: "Er salgsnaegtelse paa grundlag af en spansk anordning, som kan vaere i strid med bestemmelser i EOEF-traktaten, ulovlig?" Samtidig besluttede Tribunal de commerce de Bruxelles at forelaegge EF-Domstolen de ovenfor gengivne praejudicielle spoergsmaal.

Lovligheden af paabuddet om obligatorisk aftapning af kvalitetsvin paa flaske i Rioja-distriktet med det deraf foelgende forbud mod salg paa fad uden for distriktet

16. Det er efter min opfattelse hensigtsmaessigt ved vurderingen af lovligheden efter faellesskabsretten af nationale regler som de her omhandlede at tage udgangspunkt i de konsekvenser, som reglerne ubestrideligt har.

Reglerne betyder ophoer af en aarhundredgammel, oekonomisk betydningsfuld aktivitet. Vinproducenterne kan ikke laengere frit vaelge, om de vil saelge den faerdige vare ° uaftappet vin ° til koebere uden for dyrkningsomraadet. Eksport af uaftappet vin ud af dyrkningsomraadet forhindres. Der skabes en eneret for de virksomheder, der inden for dyrkningsomraadet aftapper vin paa flaske, til skade for tilsvarende virksomheder uden for dyrkningsomraadet (6). Transporten af faerdigvaren bliver mere besvaerlig og mere omkostningskraevende, og den vin, der saelges til forbrugerne, bliver dyrere (7).

Nationale regler med saadanne virkninger skaber alvorlige hindringer for de frie varebevaegelser, som det er et af EOEF-traktatens vigtigste maal at fjerne. Reglerne skaber saadanne hindringer for de frie varebevaegelser, at de for en umiddelbar betragtning maa vaere i strid med traktatens forbud mod handelshindringer, medmindre de er uomgaengeligt noedvendige for at tilgodese hensyn, der er tilstraekkeligt tungtvejende til at kunne retfaerdiggoere deres handelshindrende virkninger.

17. De i sagen afgivne indlaeg ° bortset fra den spanske regerings ° giver da ogsaa udtryk for, at de spanske regler er i strid med artikel 34, og at de spanske regler ikke kan anses for retfaerdiggjorte.

Der er visse af indlaeggene, der goer gaeldende, at de spanske regler strider mod artikel 34, saaledes som Domstolen har fortolket denne bestemmelse i dom af 8. november 1979 i Groenveld-sagen (8), der vedroerte nationale regler, som ikke var omfattet af en af Faellesskabets markedsordninger for landbrugsvarer, mens det i andre af indlaeggene goeres gaeldende, at de spanske regler er i strid med artikel 34, saaledes som denne bestemmelse efter Domstolens praksis finder anvendelse paa et omraade, der er omfattet af en af Faellesskabets markedsordninger. Der ytres i disse sidste indlaeg tvivl om, hvorvidt de spanske regler indebaerer en forskelsbehandling mellem handelen paa hjemmemarkedet i en medlemsstat og dens eksporthandel, saaledes som det forudsaettes i Groenveld-dommen.

Den spanske regering goer gaeldende, at de spanske regler ikke er i strid med artikel 34, som fortolket af Domstolen i Groenveld-dommen, og at reglerne heller ikke er i strid med markedsordningen for vin, der tvaertimod forudsaetter lovligheden af regler som de her omhandlede. Den spanske regering goer i oevrigt gaeldende, at de omtvistede regler under alle omstaendigheder er retfaerdiggjorte, idet de er uomgaengeligt noedvendige for at beskytte den oprindelsesmaerkede vin mod kvalitetsforringelser og mod bedragerier.

18. Jeg vil foerst undersoege betydningen af reglerne i markedsordningen for vurderingen af lovligheden af de spanske regler. Dernaest vil jeg undersoege, om de spanske regler strider mod artikel 34 som fortolket af Domstolen i Groenveld-dommen og i senere, tilsvarende domme. Og endelig vil jeg undersoege, om reglerne i givet fald kan anses for retfaerdiggjorte af de af den spanske regering anfoerte hensyn.

Den faelles markedsordning for vin

19. Den faelles markedsordning indeholder en omfattende regulering af vinsektoren. De grundlaeggende regler for markedsordningen er fastsat i Raadets forordning nr. 822/87 af 16. marts 1987 (9). Det fremgaar af forordningens artikel 1, stk. 1, at:

"Den faelles markedsordning for vin omfatter forskrifter for vinproduktionen og kontrol med udviklingen i vinproduktionskapaciteten, forskrifter vedroerende oenologiske fremgangsmaader og behandlingsmetoder, en prisordning og forskrifter for intervention og andre markedssanerende foranstaltninger, en ordning for samhandelen med tredjelande samt forskrifter vedroerende omsaetning og overgang til frit forbrug."

Af praeamblens fjerde betragtning fremgaar, at forordningens maal kan naas ved, at "ressourcerne tilpasses behovet, og at denne tilpasning navnlig baseres paa en kvalitetsfremmende politik". Markedsordningen indeholder da ogsaa vigtige regler om kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomraader. Disse regler findes i foerste raekke i Raadets forordning nr. 823/87 af 16. marts 1987 (10).

20. Jeg vil foerst undersoege, om markedsordningen, saaledes som den spanske regering goer gaeldende, indeholder regler, der hjemler eller paa anden maade forudsaetter lovligheden af nationale paabud om aftapning af vin paa flaske i dyrkningsomraaderne. Dernaest vil jeg undersoege, om markedsordningen indeholder udtrykkelige regler, som et aftapningspaabud vil stride mod. Og endelig vil jeg undersoege, om markedsordningen indeholder elementer, der viser, at aftapningspaabud strider mod den regulering af vinmarkedet, der er forudsat i markedsordningen.

21. Det er efter Raadets forordning nr. 823/87 klart, at Raadet har indskraenket sig til at fastsaette visse grundlaeggende faelles regler for kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomraader, og at medlemsstaterne har en selvstaendig kompetence til at fastsaette regler, der supplerer forordningens regler (11). Den spanske regering har navnlig fremhaevet betydningen af bestemmelsen i forordningens artikel 18. Artikel 18 bestemmer:

"Producentmedlemsstaterne kan under hensyntagen til rimelig saedvane [efter den franske udgave: 'des usages loyaux et constants' ]:

° ud over de i artikel 2 omhandlede faktorer, fastlaegge yderligere produktionsbetingelser og kendetegn for kvbd

° ud over de oevrige bestemmelser fastsat ved denne forordning, fastlaegge yderligere eller strengere kendetegn og betingelser for fremstilling, videreforarbejdning og omsaetning af kvbd, der fremstilles paa deres omraade.

..." (12).

22. Selv om den spanske regering med rette har peget paa, at de yderligere eller strengere regler, medlemsstaterne kan fastsaette efter artikel 18, ogsaa kan omfatte omsaetningen af kvalitetsvinene, forekommer det mig klart, at artikel 18 ikke indeholder en selvstaendig hjemmel for nationale regler om aftapningspaabud i dyrkningsomraadet. Der er i hvert fald to gode grunde herfor. Den foerste er, at det udtrykkeligt af artikel 18 fremgaar, at regeludstedelsen skal ske under "hensyntagen til rimelig saedvane" ("compte tenu des usages loyaux et constants"). Det er under sagen ubestridt, at der igennem mange aar er foregaaet en betydelig eksport af uaftappet Rioja-vin, og at en saadan eksport er foregaaet indtil det oejeblik, hvor de spanske regler hindrede denne eksport. Den spanske regering har under sagen oplyst, at eksporten af uaftappet vin indtil gennemfoerelsen af aftapningspaabuddet var paa ca. 20% af den eksporterede Rioja-vin.

Hertil kommer, at artikel 18 lige saa lidt som andre bestemmelser udstedt af faellesskabslovgiver kan fortolkes som indeholdende hjemmel for nationale regler, der maatte stride mod traktatens grundlaeggende regler om de frie varebevaegelser. Det maa derfor under alle omstaendigheder undersoeges, om de spanske regler strider mod disse regler. Denne undersoegelse vil blive foretaget nedenfor.

23. Men foerst skal det undersoeges, om markedsordningen, saaledes som det goeres gaeldende i nogle af indlaeggene, indeholder regler, der direkte eller forudsaetningsvis hindrer medlemsstaterne i at paabyde aftapning af kvalitetsvin paa flaske i selve dyrkningsomraadet. Dette spoergsmaal giver visse vanskeligheder.

Det er ganske vist klart, at der ikke inden for markedsordningens system findes regler, der udtrykkeligt forbyder medlemsstaterne at fastsaette saadanne regler.

Men man kunne goere gaeldende, at den komptence, der efter forordning nr. 823/87 er givet medlemsstaterne til at fastsaette yderligere eller strengere regler for omsaetningen, udtrykkeligt er betinget af, at denne regeludstedelse skal ske "under hensyntagen til rimelig saedvane" ("des usages loyaux et constants"). Jeg har ovenfor naevnt, at aftapningspaabuddet ikke er udtryk for en regelfastsaettelse af en eksisterende saedvane, og at artikel 18 derfor ikke i sig selv kan legitimere de spanske regler. Naar jeg viger tilbage fra at drage den videre slutning, at artikel 18 direkte betinger medlemsstaternes regeludstedelse af, at de yderligere eller strengere krav har deres baggrund i en eksisterende saedvane, skyldes det foelgende to overvejelser. Artikel 18 bestemmer trods alt kun, at medlemsstaternes kompetence skal udoeves "under hensyntagen til rimelig saedvane". Formuleringen synes ikke saa klar, at der boer drages den slutning, at enhver national supplerende regulering, der ikke har sin baggrund i en eksisterende saedvane, er i strid med artikel 18. Hertil kommer, at en saadan fortolkning af artikel 18 efter min opfattelse ville betyde en for vidtgaaende begraensning i medlemsstaternes kompetence. Det kan naeppe udelukkes, at der kan foreligge tilstraekkeligt tungtvejende grunde for medlemsstaterne til selvstaendigt at regulere spoergsmaal af betydning for produktion og omsaetning af kvalitetsvine, selv om de nye regler ikke har deres baggrund i en eksisterende saedvane.

24. Det er klart, at de formaal, der efter den spanske regerings oplysninger ligger til grund for aftapningspaabuddet ° sikring af vinens kvalitet og sikring mod bedragerier ° ogsaa er formaal, der soeges sikret ved markedsordningens regler. Formaalene er saaledes sammenfaldende.

25. Det maa i oevrigt anses for givet, at markedsordningen vedroerende det her relevante spoergsmaal ikke er udtoemmende. Dette maa vaere rigtigt, ogsaa selv om markedsordningen indeholder regler, der forudsaetter samhandel mellem medlemsstaterne af uaftappet vin. Saadanne regler findes f.eks. i Kommissionens forordning nr. 986/89 af 10. april 1989 om dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsboeger i vinsektoren (13), der ogsaa regulerer transport af uaftappede vinprodukter. Tilsvarende forudsaettes eksistensen af handel med uaftappet vin i Raadets forordning nr. 2392/89 af 24. juli 1989 om fastsaettelse af almindelige regler for betegnelse og praesentation af vin (14). Reglerne er naeppe udtryk for andet end, at Faellesskabet har fundet det noedvendigt at fastsaette regler for handel med uaftappet vin, fordi saadan handel rent faktisk forekommer. Reglerne bygger ikke paa en forudsaetning om, at saadan handel altid skal vaere mulig.

26. Der er imidlertid domme, der viser, at eksistensen af markedsordninger indebaerer begraensninger i medlemsstaternes muligheder for at regulere den oekonomiske aktivitet, der er omfattet af markedsordningerne ° ogsaa selv om de nationale regler ikke strider mod udtrykkelige bestemmelser i markedsordningerne. Der gaelder efter denne praksis saerlige begraensninger i medlemsstaternes befoejelser til at regulere spoergsmaal af betydning for samhandelen mellem medlemsstaterne af de produkter, der er omfattet af markedsordningerne. Det ligger fast, at EOEF-traktatens bestemmelser om afskaffelse af told- og handelsmaessige hindringer for samhandelen inden for Faellesskabet, isaer artikel 30 og 34, er en integrerende del af den faelles markedsordning for vin (15).

Det kan af denne praksis udledes, at der paa omraader, der er daekket af markedsordninger ° i hvert fald af markedsordninger, der indeholder en saa omfattende regulering som markedsordningen for vin ° gaelder et princip om et aabent marked, hvilket bl.a. indebaerer, at alle nationale bestemmelser eller former for praksis, som kan aendre import- eller eksportstroemmene eller paavirke prisdannelsen, er i strid med den faelles markedsordnings principper (16). Dette har formentlig i foerste raekke den betydning, at hindringer for eksporten er forbudt i videre omfang paa omraader, der er omfattet af en faelles markedsordning, end paa omraader, der ikke er omfattet af en faelles markedsordning (17).

Jeg har ovenfor omtalt de alvorlige konsekvenser, det spanske aftapningspaabud har for eksporten af uaftappet vin, der traditionelt har vaeret en vigtig vare i samhandelen mellem Spanien og de oevrige medlemsstater. Det kan under henvisning hertil og paa baggrund af den netop omtalte domspraksis fastslaas, at et nationalt aftapningspaabud strider mod forbuddet i traktatens artikel 34, saaledes som denne bestemmelse finder anvedelse paa det omraade, der er omfattet af den faelles markedsordning for vin.

27. Jeg vil dog ikke udelukke, at et saadan nationalt paabud kan vaere retfaerdiggjort af de hensyn, den spanske regering har begrunddet paabuddet med. Som ovenfor naevnt, er der tale om hensyn, som ogsaa den faelles markedsordning forsoeger at tilgodese, og den faelles markedsordning udelukker ikke, at disse hensyn tillige soeges tilgodeset ved hjaelp af nationale regler.

Jeg vil nedenfor undersoege, om der rent faktisk kan anses at ligge saa uomgaengeligt noedvendige og tungtvejende hensyn til grund for de spanske regler, at deres principielle modstrid med markedsordningen kan anses for retfaerdiggjort.

EOEF-traktatens artikel 34

28. Det skal herefter undersoeges, om et nationalt paabud om aftapning af kvalitetsvine i dyrkningsomraadet er i strid med traktatens artikel 34, saaledes som den er fortolket af Domstolen paa omraader, der ikke er omfattet af en af Faellesskabets faelles markedsordninger for landbrugsprodukter.

Domstolen havde som naevnt foerste gang anledning til at fortolke artikel 34 i dom af 8. november 1979 i sag 15/79, Groenveld, og har senere i flere domme opretholdt denne fortolkning (18).

Efter disse domme forbyder artikel 34 nationale foranstaltninger

° hvis formaal eller virkning saerligt er at hindre eksporthandelen

° som saaledes skaber forskelsbehandling mellem handelen paa hjemmemarkedet i en medlemsstat og dens eksporthandel

° hvorved der sikres den paagaeldende medlemsstats indenlandske produktion eller hjemmemarkedet en saerlig fordel til skade for produktionen eller handelen i andre medlemsstater.

29. For en umiddelbar betragtning kunne det maaske synes, som om de omtvistede spanske regler ikke har til formaal eller virkning saerligt at hindre eksporthandelen, og at der saaledes ikke skabes forskelsbehandling mellem handelen paa hjemmemarkedet i en medlemsstat og dens eksporthandel. En saadan umiddelbar betragtning er dog efter min opfattelse ikke holdbar i den foreliggende situation. Der er ikke tale om nationale regler, der behandler varen ens, uanset om den afsaettes paa hjemmemarkedet eller til eksport. Der opstaar forskelsbehandling derved, at det er muligt for vinproducenterne inden for dyrkningsomraadet at saelge vin, der endnu ikke er aftappet paa flaske, mens salg af den uaftappede vin ikke kan ske uden for dette omraade. De spanske regler skaber en praeferencestilling for virksomhederne i Rioja-distriktet. Denne praeferencestilling er udtryk for forskelsbehandling af de erhvervsdrivende i andre medlemsstater. Dette resultat aendres ikke af, at praeferenceordningen paa samme maade forskelsbehandler de erhvervsdrivende i den paagaeldende medlemsstat, der befinder sig uden for Rioja-distriktet. Alle de af praeferenceordningen begunstigede befinder sig i det paagaeldende dyrkningsomraade, og den omstaendighed, at de restriktive virkninger for eksporten af den paagaeldende ordning ikke begunstiger alle erhvervsdrivende i den paagaeldende medlemsstat, kan ikke bevirke, at ordningen falder uden for forbuddet i artikel 34. Det vil ses, at jeg her har benyttet den tankegang, der ligger til grund for Domstolens dom af 20. marts 1990, Du Pont de Nemours Italiana (19), der vedroerte en italiensk regional praeferenceordning, der begraensede importen af varer fra andre medlemsstater, og som derfor blev fundet stridende mod traktatens artikel 30. Jeg finder, at dette praejudikat ogsaa kan anvendes i forbindelse med fortolkningen af artikel 34.

30. Der kan i oevrigt findes stoette for rigtigheden af dette resultat i Domstolens praksis vedroerende artikel 34' s anvendelse paa nationale regler om bortskaffelse eller genanvendelse af forskellige typer affald (20). De paagaeldende nationale regler fastlagde pligtmaessige afleveringsordninger inden for bestemte omraader i de paagaeldende medlemsstater. Domstolen fastslog, at der var tale om forbudte indirekte eksporthindringer, i det omfang ordningerne hindrede, at affaldet kunne eksporteres til andre medlemsstater med henblik paa genanvendelse eller bortskaffelse i dér godkendte virksomheder.

31. Jeg mener derfor, at det er berettiget at fastslaa, at et paabud om aftapning paa flaske af kvalitetsvin inden for et dyrkningsomraade i en medlemsstat er udtryk for en hindring af eksporten af den vare ° uaftappet vin ° der ville have kunnet finde sted, hvis aftapningspaabuddet ikke var gaeldende, og at paabuddet derfor er omfattet af forbuddet i traktatens artikel 34 (21).

Spoergsmaalet, om et nationalt paabud om aftapning paa flaske af kvalitetsvin i dyrkningsomraadet kan anses for retfaerdiggjort

32. Da jeg er kommet til det resultat, at de omtvistede spanske regler har saadanne restriktive virkninger for de frie varebevaegelser mellem medlemsstaterne, at de er i strid med EOEF-traktatens artikel 34, skal jeg undersoege, om de desuagtet kan anses for retfaerdiggjorte, fordi de er uomgaengeligt noedvendige for at tilgodese hensyn, der er tilstraekkeligt tungtvejende til at kunne retfaerdiggoere deres handelshindrende virkninger.

33. Den spanske regering har som naevnt gjort gaeldende, at de paagaeldende regler er uomgaengeligt noedvendige for at beskytte den oprindelsesmaerkede vin mod kvalitetsforringelser og mod bedragerier. Den spanske regering har herved bl.a. henvist til, at det foelger af traktatens artikel 36, at restriktioner vedroerende udfoersel kan vaere lovlige, naar de er begrundede i hensynet til beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret, idet den spanske regering er af den opfattelse, at oprindelsesbetegnelser er omfattet af begrebet industriel og kommerciel ejendomsret.

34. Det er principielt et vigtigt spoergsmaal i denne sag, om de hensyn, der ligger bag de spanske regler, er hensyn, der er omfattet af artikel 36' s begreb om industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder. Udgangspunktet er, at det kun er hensyn omfattet af artikel 36, der kan retfaerdiggoere nationale regler, der paa grund af deres forskelsbehandlende virkninger er omfattet af forbuddet i artikel 34 (22).

Paa trods heraf skal jeg i dette forslag til afgoerelse undlade at tage stilling til, om oprindelsesbetegnelser er omfattet af begrebet industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder i artikel 36.

Den foerste og vigtigste grund hertil er, at det i den foreliggende sag efter min opfattelse ikke er noedvendigt at tage stiling til dette spoergsmaal, fordi det forekommer mig klart, at de spanske regler ikke kan anses for retfaerdiggjorte, allerede fordi de ikke er uomgaengeligt noedvendige for at tilgodese de paagaeldende hensyn og heller ikke er de mindst handelshindrende foranstaltninger, der kan vaelges for at tilgodese de paagaeldende hensyn.

Min anden begrundelse for at vaelge denne fremgangsmaade er, at jeg ikke mener, at den foreliggende sag er den rette til at afgoere det vigtige og hidtil uloeste spoergsmaal om, hvorvidt oprindelsesbetegnelser er omfattet af EOEF-traktatens artikel 36 (23).

35. Den spanske regering har selvsagt ret i, at det er vaesentligt, at kvaliteten af oprindelsesmaerkede vine beskyttes intensivt, og at der traeffes alle rimelige foranstaltninger for at hindre, at der sker bedragerier med oprindelsesmaerkede vine.

Jeg vil i det foelgende gaa ud fra, at det som anfoert af den spanske regering er disse hensyn, der ligger til grund for aftapningspaabuddet, og at det drejer sig om hensyn, der vil kunne retfaerdiggoere hindringer for de frie varebevaegelser.

36. Der er flere grunde, der efter min mening viser, at det ikke er uomgaengeligt noedvendigt at fastsaette et aftapningspaabud for at naa de maal, der angiveligt er baggrunden for paabuddet.

Det vil vaere naerliggende at gaa ud fra, at et paabud, der foerer til ophoer af en eksisterende hundredaarig praksis, og som har indgribende virkninger for de frie varebevaegelser og foerer til begraensninger i vinproducenternes dispositionsfrihed, har sit grundlag i et klart dokumenteret behov.

Et saadant behov er imidlertid ikke dokumenteret. Der er ikke i sagen fremkommet oplysninger, der paa overbevisende maade godtgoer, at den tidligere gaeldende retstilstand udgjorde en reel fare for kvalitetsforringelser og bedragerier, og at aftapningspaabuddet indebaerer en maerkbar formindskelse af den risiko, der maatte bestaa.

37. Det er vigtigt i denne sammenhaeng, at de spanske regler som naevnt ikke forhindrer transport af uaftappet vin inden for Rioja-distriktet. Risikoen for kvalitetsforringelse og bedrageri i forbindelse med transport til andre virksomheder og aftapning af vinen uden for vinproducenternes virksomheder bestaar fortsat. Den spanske regerings henvisning til, at Reguleringsraadet kun har kontrolbefoejelser i selve Rioja-distriktet, er i denne forbindelse ikke tilstraekkeligt til at retfaerdiggoere de omtvistede regler. Der foregaar ogsaa kontrol uden for distriktet, og der er ikke i sagen dokumentation for, at de anfoerte risici reelt er stoerre uden for end inden for distriktet.

Som tidligere naevnt eksisterer der faellesskabsregler, der fastsaetter forskrifter for transport af uaftappet vin, hvis formaal bl.a. er at sikre mod bedragerier (24), og der foreligger, saa vidt jeg kan se, ikke i sagen oplysninger, der kan tages til indtaegt for, at disse regler fungerer utilfredsstillende, saaledes at det skulle vaere noedvendigt, at der i medlemsstaterne fastsaettes strengere regler.

38. Et aftapningspaabud som det, der gaelder i Rioja-distriktet, kan derfor ikke anses for uomgaengeligt noedvendigt for at opnaa de tilstraebte formaal. Disse kan opnaas ved andre, mindre handelshindrende midler.

Aftapningspaabuddet, der er i strid med EOEF-traktatens artikel 34, er derfor ikke retfaerdiggjort.

Besvarelse af det andet spoergsmaal

39. Tribunal de commerce de Bruxelles' andet spoergsmaal har foelgende indhold: "Kan en privatperson ... paaberaabe sig en overtraedelse af artikel 34 over for en anden privatperson?"

Baggrunden for dette spoergsmaal er efter forelaeggelsesbeslutningen, at AGE Bodegas i sin argumentation for lovligheden af salgsnaegtelsen bl.a. har gjort gaeldende, at artikel 34 alene retter sig mod medlemsstaternes handelshindrende foranstaltninger, og at artikel 34 ikke kan finde anvendelse i forhold til private virksomheder.

40. Udgangspunktet for denne indsigelse er for saa vidt rigtigt, da det af Domstolens praksis foelger, at artikel 34 kun tager sigte paa offentlige foranstaltninger og ikke paa private virksomheders egne dispositioner (25).

Artikel 34 har ikke private virksomheder som sine direkte pligtsubjekter. Artikel 34 indeholder ikke et forbud mod, at virksomhederne ved deres egne selvstaendige handlinger hindrer de frie varebevaegelser. AGE Bodegas' salgsnaegtelse kan saaledes ikke i sig selv vaere en overtraedelse af artikel 34.

41. Man kan imidlertid ikke heraf drage den slutning, at forbuddet i artikel 34 ikke paa anden maade kan have betydning i en retssag mellem private parter.

Det vil erindres, at AGE Bodegas som baggrund for sin salgsnaegtelse over for Promalvin henviste til, at aftapningspaabuddet med det deraf foelgende forbud mod salg af uaftappet vin ud af Rioja-distriktet forhindrede virksomheden i at saelge det oenskede kvantum til Promalvin.

Det vil ogsaa erindres, at Tribunal de commerce de Bruxelles har ment det noedvendigt at afgoere, om salgsnaegtelsen er lovlig efter spansk ret, og at den i denne forbindelse har ment det noedvendigt at opnaa en fortolkning af artikel 34 for at kunne afgoere, om det indfoerte aftapningspaabud er i strid med artikel 34.

Aftapningspaabuddets lovlighed efter faellesskabsretten kan saaledes efter Tribunal de commerce' s opfattelse vaere af betydning for afgoerelsen af, om salgsnaegtelsen er lovlig efter spansk ret.

42. Der er efter Domstolens praksis ikke tvivl om, at artikel 34 under saadanne omstaendigheder kan paaberaabes af en privat part i en retssag for en national domstol. Artikel 34 har direkte virkning og tillaegger private rettigheder, som medlemsstaternes retter skal beskytte (26). Dette indebaerer, at private ogsaa i sager mod andre private kan paaberaabe sig artikel 34 for at faa proevet lovligheden af offentlige myndigheders foranstaltninger, der er af betydning for afgoerelsen af den paagaeldende retstvist mellem de private parter.

Der findes mange eksempler i Domstolens praksis, hvor traktatens artikel 30 har faaet tillagt denne virkning i retssager for nationale domstole mellem private parter. Jeg skal her kun naevne Domstolens dom af 10. november 1982, Walter Rau Lebensmittelwerke (27), og Domstolens omfattende praksis vedroerende artikel 30' s betydning for privates paaberaabelse af rettigheder efter nationale eneretslove som retsgrundlag for at nedlaegge forbud mod parallelimport.

Der er ingen grund til i denne sammenhaeng at behandle artikel 34 anderledes end artikel 30 (28).

43. Det kan herefter fastslaas, at Tribunal de commerce de Bruxelles skal anvende artikel 34, naar den afgoer, om det spanske aftapningspaabud, som AGE Bodegas har henvist til som begrundelse for sin salgsnaegtelse, er lovlig.

44. Der kan dog ogsaa vaere anledning til at naevne, at det ikke er en noedvendig foelge af aftapningspaabuddets ulovlighed efter faellesskabsretten, at AGE Bodegas' salgsnaegtelse over for Promalvin ogsaa er ulovlig. Dette er et spoergsmaal, som maa afgoeres efter spansk ret, og det kan ikke udelukkes, at salgsnaegtelsen kan vaere lovlig efter spansk ret, selv om aftapningspaabuddet er stridende mod faellesskabsretten. Der kan, som ogsaa anfoert af Kommissionen i dets skriftlige indlaeg, efter spansk ret vaere grunde, der uafhaengigt af aftapningspaabuddets ulovlighed indebaerer, at salgsnaegtelsen er lovlig.

Forslag til afgoerelse

45. Jeg skal af de anfoerte grunde foreslaa Domstolen, at Tribunal de commerce de Bruxelles' spoergsmaal besvares saaledes:

"1) Nationale forskrifter som de, der er gaeldende i Rioja-distriktet, og som paabyder aftapning af kvalitetsvine paa flaske i selve distriktet, er i strid med EOEF-traktatens artikel 34.

2) Artikel 34 har direkte virkning ogsaa i sager for nationale retter mellem private parter, for saa vidt som artikel 34 kan paaberaabes som grundlag for en proevelse af lovligheden efter faellesskabsretten af nationale offentlige foranstaltninger, der er af betydning for afgoerelsen af retssager for nationale retter."

(*) Originalsprog: dansk.

(1) ° Ifoelge Kommissionens indlaeg indfoertes der saaledes i Frankrig allerede i 1972 ved lov en forpligtelse til at aftappe Alsace-vine d' origine contrôlée inden for de departementer, hvor produktionen finder sted. I Italien gaelder der pligt til at aftappe Marsala paa flaske inden for dyrkningsomraadet. Der er i oevrigt i Italien fremsat et lovforslag, hvorefter der ved dekret fra praesidenten kan fastsaettes regler om aftapning inden for bestemte omraader af oprindelsesmaerkede vine. I Luxembourg gaelder regler, hvorefter det nationale kvalitetsmaerke kun maa benyttes for den vin, der saelges aftappet paa flaske. Der gaelder dog visse undtagelser herfra. I Tyskland gaelder regler, hvorefter vin ikke maa betegnes som kvalitetsvin produceret i en bestemt region, foer den har modtaget et kontrolnummer, hvilket kun tildeles vin aftappet paa flaske. Hertil kommer, at det under det mundtlige indlaeg blev oplyst, dels at Spanien med virkning fra 1992 vil indfoere lignende regler om aftapningsstedet for saa vidt angaar vin produceret i Jerez-distriktet, og dels at Portugal har indfoert tilsvarende regler.

(2) ° Ifoelge den spanske regerings skriftlige indlaeg var baggrunden for denne overgangsregel foelgende: Denne bestemmelse blev fastsat under hensyn til, at de omraader, der oenskede at blive godkendt til betegnelsen denominación de origen calificada (Rioja og Jerez), ganske vist solgte en stadig stoerre del af beskyttede vine aftappet paa flaske i distriktets vinhuse, men ved siden af fortsat solgte uaftappet vin til eksport (eksporten af uaftappet vin fra Rioja udgjorde i 1988 21% af det samlede salg til eksport).

(3) ° Af Delhaize Le Lion' s skriftlige indlaeg fremgaar, at virksomheden i 1989 solgte ca. 23,4 mio. flasker bordvin og kvalitetsvin (kvbd), hvoraf 85%, svarende til ca. 20 mio. flasker, blev aftappet af virksomheden selv.

(4) ° Umiddelbart forud for denne aftale havde de to parter gennemfoert en handel vedroerende et kvantum paa 250 hl Rioja-vin. Efter at den foerste ordre var blevet ekspederet af Promalvin paa de med Delhaize Le Lion aftalte vilkaar med levering fra AGE Bodegas, afgav Delhaize Le Lion over for Promalvin den i denne sag omhandlede anden ordre paa 3 000 hl.

(5) ° United Nations, Treaty series, bind 720-II, nr. 10346.

(6) ° Den belgiske regering har i sit skriftlige indlaeg oplyst, at en generelt gaeldende pligt til at aftappe kvalitetsvine inden for vinenes dyrkningsomraader vil medfoere tab af 300 arbejdspladser i den belgiske aftapningsindustri og 600 i de hermed forbundne virksomheder; det oekonomiske tab anslaas til 1,120 mia. BFR.

(7) ° Hertil kommer, at det bliver vanskeligere i modtagerlandene at administrere eksisterende flaskegenbrugsordninger.

(8) ° Sag 15/79, Sml. s. 3409.

(9) ° EFT L 84, s. 1.

(10) ° EFT L 84, s. 59, som aendret ved Raadets forordning nr. 2043/89 af 19.6.1989, EFT L 202, s. 1.

(11) ° Det vises bl.a. af foelgende bestemmelser i forordningen: Artikel 5 bestemmer: Den enkelte medlemsstat fastsaetter egnede bestemmelser for dyrkningsmetoder, der er noedvendige for at sikre en optimal kvalitet af kvbd. Artikel 8 bestemmer: De enkelte metoder til fremstilling af kvbd fastlaegges for hver af disse vine af en paagaeldende producentmedlemsstat. Artikel 11, stk. 1, bestemmer: Den enkelte medlemsstat fastsaetter for hver kvbd et hektarudbytte i drue-, druemost eller vinmaengder ...

(12) ° Som affattet ved Raadets forordning nr. 2043/89 af 19.7.1989 om aendring af forordning nr. 823/87 (EFT L 202, s. 1). Artikel 18 bestemte i sin oprindelige version: Ud over de i denne forordning omhandlede bestemmelser kan producentmedlemsstaterne under hensyntagen til rimelig saedvane fastlaegge yderligere eller mere noejagtige kendetegn og snaevrere betingelser for produktion og omsaetning af kvbd inden for deres omraade. Det bemaerkes, at det var den oprindelige version, der var gaeldende paa det tidspunkt, der er relevant for afgoerelsen af den retstvist, der verserer for Tribunal de commerce de Bruxelles. Jeg finder dog ikke, at aendringen, der formentlig foerst og fremmest er lovteknisk begrundet, har nogen betydning for de spoergsmaal, Domstolen skal afgoere.

(13) ° EFT L 106, s. 1.

(14) ° EFT L 232, s. 13. Se artikel 11, stk. 1, litra d), hvorefter der gaelder saerlige obligatoriske etiketteringskrav for beholdere med kvalitetsvin af et normeret omfang paa over 60 l, og artikel 11, stk. 2, litra r), hvorefter der gaelder en fakultativ ret til i etiketbetegnelsen at tilfoeje en angivelse af, at vinen er aftappet i et bestemt dyrkningsomraade.

(15) ° Se dom af 29.11.1978, sag 83/78, Pigs Marketing Board mod Redmond, Sml. s. 2347, praemis 53 ff.

(16) ° Se den i foregaaende note naevnte dom, praemis 57 og 58.

Domstolen har i en raekke domme, der vedroerte nationale regler, som begraensede produktionen af varer omfattet af markedsordninger, udtalt, at de paagaeldende markedsordninger udelukker enhver national ordning, der direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt medfoerer hindringer for den interne handel i Faellesskabet ; se dom af 30.10.1974, sag 190/73, Van Haaster, Sml. s. 1123, praemis 16. En tilsvarende dom findes i sag 111/76, van den Hazel, Sml. 1977, s. 901.

(17) ° Der findes maaske nyere domme, der antyder, at Domstolen ikke finder, at der er anledning til at fortolke artikel 34 forskelligt, alt efter om den finder anvendelse inden for eller uden for et omraade, der er daekket af en markedsordning. Der er maaske givet udtryk for en saadan opfattelse i Domstolens dom af 6.10.1987, sag 118/86, Nertsvoederfabriek, Sml. s. 3883, der verdroerte nederlandske regler om pligtmaessig aflevering af slagteriaffald, og hvori Domstolen i praemis 9 henviste til bestemmelser i to markedsordninger og udtalte: De naevnte bestemmelser gengiver forbudsbestemmelserne i traktatens artikel 30 og 34, og den nationale ordning som beskrevet af den nationale domstol maa herefter bedoemmes alene ud fra forbuddet i disse artikler mod kvantitative restriktioner og enhver foranstaltning med tilsvarende virkning, idet bemaerkes, at dette forbud skal betragtes som en integrerende del af de faelles markedsordninger.

Det er ogsaa muligt, at den samme opfattelse er udtrykt i dom af 25.11.1986, sag 148/85, Forest, Sml. s. 3449, der vedroerte franske regler om kvotering af formaling af hvede, og hvori Domstolen behandlede spoergsmaalene om artikel 30' s og artikel 34' s betydning uafhaengigt af den eksisterende markedsordning.

Det er ogsaa muligt at se en noget mere restriktiv holdning til spoergsmaalet om markedsordningers betydning for anvendelsen af EOEF-traktatens regler om de frie varebevaegelser i dom af 7.2.1984, sag 237/82, Jongeneel Kaas, Sml. s. 483, der vedroerte nederlandske bestemmelser inden for ostesektoren.

Der kan efter min mening ogsaa saettes spoergsmaalstegn ved, om der inden for en markedsordnings omraade uden saerlige holdepunkter herfor i selve markedsordningen er grund til at give de frie varebevaegelser en bedre beskyttelse end den, der gives varebevaegelserne paa omraader, der ikke er daekket af markedsordinger.

Den aeldre praksis, der i sig selv er klar, er imidlertid ikke med tilstraekkelig sikkerhed forladt, hvorfor jeg bygger mit forslag til afgoerelse paa den.

(18) ° Se f.eks. dom af 14.7.1981, sag 115/80, Oebel, Sml. s. 1993, af 1.4.1982, forenede sager 141/81, 142/81 og 143/81, Holdijk, Sml. s. 1299, af 15.12.1982, sag 286/81, Oosthoek, Sml. s. 4575, og af 7.2.1984, sag 237/82, Jongeneel Kaas, Sml. s. 483. Domstolens seneste dom er afsagt den 28.2.1991 i sag 332/89, André Marchandise, Sml. I, s. 1027.

(19) ° Sag C-21/88, Sml. s. 889, paa s. 920.

(20) ° Der henvises til dom af 10.3.1983, sag 172/82, Inter-Huiles, Sml. s. 555, af 7.2.1985, sag 173/83, Kommissionen mod Frankrig, Sml. s. 491, og af 6.10.1987, sag 118/86, Nertsvoederfabriek Nederland BV, Sml. s. 3883. De to foerstnaevnte sager vedroerte lovligheden af en fransk ordning vedroerende bortskaffelse af olieaffald, og den sidstnaevnte sag vedroerte hollandske regler om bortskaffelse af slagteriaffald.

(21) ° Den foreliggende sag har faaet mig til at overveje, om den fortolkning af artikel 34, der er fastlagt af Domstolen, kan vise sig at vaere for snaever. Baggrunden for, at artikel 34 efter min mening er anvendelig paa det spanske aftapningspaabud, er som naevnt, at der fortsat kan ske salg af uaftappet vin inden for det paagaeldende dyrkningsomraade. Denne begrundelse vil ikke kunne bruges i forhold til nationale regler, der paabyder aftapning hos selve vinproducenten. Begrundelsen vil heller ikke kunne bruges i andre situationer, hvor nationale regler maatte kraeve, at der skal ske videreforarbejdning af en i oevrigt salgbar vare i den virksomhed, hvor varen er undergivet sin foerste forarbejdning. Det kan vel ikke udelukkes, at en stat kunne finde det hensigtsmaessigt at fastsaette regler, der forpligtede virksomheder, som hidtil havde fremstillet halvfabrikata, og som havde solgt disse til virksomheder i andre stater, til selv at producere den endelige faerdigvare. Saadanne nationale regler, som efter Domstolens fortolkning naeppe vil vaere omfattet af artikel 34, vil efter min mening meget vel kunne udgoere uberettigede hindringer for de frie varebevaegelser.

(22) ° Se herved bl.a. den i note 19 naevnte dom i Du Pont de Nemours Italiana-sagen.

(23) ° Jeg kan i denne forbindelse henvise til, at den af mig valgte fremgangsmaade ikke er uden fortilfaelde. Ogsaa Domstolen har i en sag, hvor det var gjort gaeldende, at oprindelsesbetegnelser var omfattet af artikel 36, undladt at tage stilling til spoergsmaalet, fordi den fandt, at de paagaeldende nationale regler ikke kunne anses for retfaerdiggjorte, allerede fordi de ikke opfyldte de betingelser, der i oevrigt skal vaere opfyldt for at anvende artikel 36. Se dom af 13.3.1984, sag 16/83, Prantl, Sml. s. 1299, praemis 35.

(24) ° Se Kommissionens forordning (EOEF) nr. 986/89 af 10.4.1989 om dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsboeger i vinsektoren (EFT L 106, s. 1). Forordningen indeholder saerlige regler om ledsagedokumenter ved transport af uaftappede produkter.

Der gaelder i oevrigt efter Raadets forordning (EOEF) nr. 2392/89 af 24.7.1989 om fastsaettelse af almindelige regler for betegnelse og praesentation af vin og druemost (EFT L 232, s. 13) pligt for vinproducenterne til ved etikettering at oplyse, hvor vinen er produceret.

(25) ° Se bl.a. Domstolens dom af 1.10.1987, sag 311/85, VZW Vereniging van Vlaamse Reisbureaus, Sml. s. 3801.

(26) ° Se bl.a. Domstolens dom af 29.11.1978, sag 83/78, Pigs Marketing Board, Sml. s. 2347.

(27) ° Sag 262/81, Sml. s. 3961.

(28) ° Dette bekraeftes af Domstolens dom af 10.3.1983, sag 172/82, Inter-Huiles, Sml. s. 555, hvori artikel 34 blev paaberaabt i en sag mellem private parter i forbindelse med spoergsmaalet om lovligheden af den ovenfor omtalte franske olieaffaldsordning.