61989A0133

++++

1 . Tjenestemaend - soegsmaal - en udvaelgelseskomités afgoerelse - forudgaaende administrativ klage - fakultativ karakter - indgivelse - retsvirkninger - bevarelse af retten til direkte at anlaegge sag ved Retten - betingelser - overholdelse af soegsmaalsfristen

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 90 og 91 )

2 . Tjenestemaend - administrationens omsorgspligt - raekkevidde - udvaelgelseskomitéers overholdelse heraf - princippet om god forvaltningsskik

3 . Tjenestemaend - ansaettelse - udvaelgelsesproeve - udvaelgelse paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever - adgangsbetingelser - udvaelgelse og fremlaeggelse af kvalifikationsbeviser med henblik paa adgang til proeverne - forpligtelsen hertil paahviler alene den tjenestemand, der er ansoeger til udvaelgelsesproeven

( Tjenestemandsvedtaegten, bilag III, art . 2 )

4 . Tjenestemaend - ansaettelse - udvaelgelsesproeve - udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever - adgangsbetingelser - bevisdokumenter - anmodning om supplerende oplysninger fra udvaelgelseskomitéen - udvaelgelseskomitéens valg - forpligtelse til at kraeve fremlaeggelse af alle noedvendige dokumenter - ingen

( Tjenestemandsvedtaegten, bilag III, art . 2 stk . 2 )

5 . Tjenestemaend - bebyrdende afgoerelse - begrundelsespligt - formaal - afslag paa adgang til en udvaelgelsesproeve - anmodning om fornyet behandling af afslaget - uddybning af den oprindelige begrundelse - forpligtelse - ingen

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 25 )

6 . Tjenestemaend - soegsmaal - soegsmaal til proevelse af et afslag paa adgang til en udvaelgelsesproeve - anbringender vedroerende mangler ved meddelelsen om udvaelgelsesproeven, der ikke rettidigt er blevet anfaegtet - afvisning

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 91 )

1 . Retsmidlet over for en udvaelgelseskomités afgoerelse er normalt et direkte sagsanlaeg ved Retten . En klage over en afgoerelse fra en udvaelgelseskomité er nemlig formaalsloes, da vedkommende institution ikke er befoejet til at annullere eller aendre udvaelgelseskomitéens afgoerelser . Endvidere foerer en for snaever fortolkning af vedtaegtens artikel 91, stk . 2, alene til en unoedvendig forlaengelse af proceduren .

Saafremt den paagaeldende alligevel i form af en administrativ klage retter en saadan henvendelse til ansaettelsesmyndigheden, kan et saadant skridt, uanset hvilken retlig betydning det maa tillaegges, ikke medfoere, at den paagaeldende fortaber retten til direkte at indbringe sagen for Domstolen, idet der er tale om en ret, som den paagaeldende ikke kan give afkald paa, og som derfor ikke kan paavirkes af hans egen adfaerd .

Naar den paagaeldende efter at have indgivet en administrativ klage i sidste instans dog vaelger at anlaegge sag direkte ved Retten uden at afvente en besvarelse af klagen eller udloebet af den ved vedtaegten fastsatte frist for besvarelsen heraf, maa det afgoeres, om soegsmaalet er blevet anlagt inden for vedtaegtens tremaanedersfrist .

2 . Uden at vaere naevnt i tjenestemandsvedtaegten er administrationens omsorgspligt over for sine ansatte, hvilken pligt ogsaa gaelder for en udvaelgelseskomité for en udvaelgelsesproeve, et udtryk for den balance mellem gensidige rettigheder og forpligtelser, som vedtaegten har skabt i forholdet mellem den offentlige myndighed og de ansatte i den offentlige tjeneste . Denne forpligtelse samt princippet om god forvaltningsskik indebaerer bl.a ., at myndigheden ved afgoerelsen af en tjenestemands situation skal tage alle de forhold i betragtning, som kan antages at vaere bestemmende for dens afgoerelse, og hermed skal tage hensyn ikke blot til tjenestens interesse, men ogsaa til vedkommende tjenestemands interesse .

3 . Naar en ansoeger til en almindelig udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever allerede er tjenestemand, tilkommer det alene ham at bestemme, hvilke eksamensbeviser, kvalifikationsbeviser og attester for faglig erfaring, han vil vedlaegge sin ansoegning, idet personaleafdelingen ikke kan paalaegges en saadan opgave, naar henses til den risiko for fejl, der vil vaere forbundet hermed . Det tilkommer heller ikke denne tjenestegren at tilstille udvaelgelseskomitéen den paagaeldendes fuldstaendige personlige aktmappe, som indeholder langt flere dokumenter end dem, der kraeves efter meddelelsen om udvaelgelsesproeven, hvilket ville paafoere udvaelgelseskomitéen en betydelig arbejdsbyrde i strid med overholdelsen af princippet om god forvaltningsskik .

Ligeledes tilkommer det principielt ansoegeren at tilstille udvaelgelseskomitéen alle de oplysninger og dokumenter, som goer det muligt for denne at kontrollere, om den paagaeldende opfylder betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven . En udvaelgelseskomité er ikke forpligtet til at anstille undersoegelser for at kontrollere, om ansoegerne opfylder alle betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven .

4 . Det fremgaar klart af artikel 2, stk . 2, i vedtaegtens bilag III, at bestemmelsen giver udvaelgelseskomitéen mulighed for at anmode ansoegerne om supplerende oplysninger, naar den finder, at der bestaar tvivl om betydningen af en indgiven dokumentation . Bestemmelsen kan under ingen omstaendigheder fortolkes saaledes, at den forpligter udvaelgelseskomitéen til at afkraeve ansoegerne til en udvaelgelsesproeve hele den dokumentation, der kraeves ifoelge meddelelsen om udvaelgelsesproeven .

5 . Begrundelsen af akter, der indebaerer det klagepunkt, skal goere det muligt for den paagaeldende tjenestemand at goere sig bekendt med grundene til, at der er truffet en afgoerelse vedroerende ham, for at han eventuelt kan udnytte de noedvendige retsmidler til at forsvare sine rettigheder og interesser .

Naar ansoegere, der ikke har faaet adgang til udvaelgelsesproeven, med deres anmodning ikke tilsigter at opnaa supplerende oplysninger, men at faa udvaelgelseskomitéen til at tage dens afgoerelse om ikke at give dem adgang til proevelsesproeven op til fornyet overvejelse, er en udvaelgelseskomité ikke forpligtet til uddybe dens oprindelige afgoerelser .

6 . En tjenestemand kan ikke under et soegsmaal til proevelse af en afgoerelse om ikke at give ham adgang til udvaelgelsesproeven paaberaabe sig anbringender vedroerende mangler ved meddelelsen om udvaelgelsesproeven, naar han ikke rettidigt har anfaegtet bestemmelserne i den meddelelse, som han mener indeholder et klagepunkt imod ham .

Sagens faktiske omstaendigheder og baggrund

1 Europa-Parlamentet offentliggjorde den 28 . december 1988 en meddelelse om almindelig udvaelgelsesproeve PE/44/A ( EFT C 333, s . 16 ) paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever med henblik paa besaettelse af en stilling som fransksproget kontorchef i loenklasse A3 . Vedkommende skulle lede informationskontoret i Paris . Denne meddelelse indeholdt bl.a . foelgende to punkter :

a ) Under afsnittet : "Udvaelgelsesproeve - art og adgangsbetingelser", i punkt III, B . 1 . litra c ):

"Ved fremsendelsen af ansoegningsakterne kan ansoegerne, herunder tjenestemaend og oevrige ansatte ved Europa-Parlamentet og Det Europaeiske Faellesskabs oevrige institutioner, ikke under nogen omstaendigheder henvise til akter, ansoegninger og erklaeringer, som de har indgivet i forbindelse med tidligere ansoegninger";

b ) under afsnittet "Indgivelse af ansoegninger" i punkt VII :

"Ansoegninger indgives paa det i dette nummer af Tidende indeholdte ansoegningsskema til 'Europa-Parlamentet, Ansaettelsesafdelingen, L-2929 Luxembourg' . Ansoegningen skal afsendes, helst anbefalet, senest den 13 . februar 1989 ved midnat, idet poststemplets dato er afgoerende . Opmaerksomheden henledes paa, at ansoegerne senest samme dato skal fremsende dokumentation for deres uddannelse og faglige erfaring ".

Ved efterskrift trykt i kursiv anfoertes foelgende : "Ansoegere, som ikke inden den fastsaette frist har fremsendt den noedvendige dokumentation, vil ikke faa adgang til udvaelgelsesproeven . Dette gaelder ogsaa for tjenestemaend og oevrige ansatte ved Europa-Parlamentet og Det Europaeiske Faellesskabs oevrige institutioner ".

Endelig angaves det i ansoegningsskemaets modtagelsesbevis, som ansoegerne skulle udfylde, at "kun dokumentation vedroerende eksamens - eller kvalifikationsbeviser og faglig erfaring, der er fremsendt inden den frist, der er fastsat i meddelelsen om udvaegelsesproeve eller i stillingsopslaget under afsnittet 'Indgivelse af ansoegninger' , vil blive taget i betragtning ".

2 Sagsoegeren, der har vaeret ansat ved Parlamentet siden 1968, har siden 1982 vaeret tilforordnet direktoeren for Europa-Parlamentets Informationskontor i Paris . Han indgav ansoegning til denne udvaelgelsesproeve inden for den fastsatte frist, men vedlagde ikke nogen dokumentation for eksamensbeviser eller faglig erfaring . Han har anfoert, at han i januar 1989 foerte en telefonsamtale med chefen for "Kontoret for Vedtaegten og Personalespoergsmaal" i Parlamentet, hvorunder sidstnaevnte skulle have udtalt, at denne dokumentation, naar der var tale om en udvaelgelsesproeve, hvor ansoegerne var tjenestemaend ved institutionen, blev direkte tilstillet udvaelgelseskomitéen af administrationen . Chefen for "Kontoret for Vedtaegten og Personalespoergsmaal" tilstillede den 28 . juni 1989 udvaelgelseskomitéens formand en skrivelse, hvori han bekraeftede, at denne telefonsamtale faktisk havde fundet sted . Sagsoegeren angav alene paa modtagelsesbeviset i ansoegningen : "Mine eksamensbeviser befinder sig i min personlige aktmappe i Parlamentets Generaldirektorat ."

3 Den 24 . maj 1989 tilstillede formanden for udvaelgelseskomitéen sagsoegeren en skrivelse, hvori han meddelte, at udvaelgelseskomitéen under sit moede den 17 . maj 1989 havde besluttet ikke at give ham adgang til proeverne af to grunde : "For sen indgivelse af dokumentation" og "Ingen dokumentation ".

4 Den 13 . juni 1989 indbragte sagsoegeren en klage til formanden for Europa-Parlamentet, hvori han anmodede om, at proeverne, der skulle afholdes mellem den 3 . og 6 . juli 1989, blev udsat, for at den uretfaerdige behandling, som sagsoegeren efter egen opfattelse havde vaeret udsat for, kunne afhjaelpes . Han gjorde heri for det foerste gaeldende, at det var Parlamentets administration, nemlig chefen for "Kontoret for Vedtaegten og Personalespoergsmaal", som havde vildledt ham; for det andet, at han paa grund af sin stilling i Paris befandt sig langt fra Parlamentets administration; for det tredje, at ansaettelsesmyndigheden paa grund af dens omsorgspligt har "ret og endog pligt til at aendre udvaelgelseskomitéens afgoerelser, naar en ansoeger er offer for en fejl eller en administrativ fejltagelse ".

5 Samme dato den 13 . juni 1989 tilstillede sagsoegeren ogsaa formanden for udvaelgelseskomitéen en skrivelse, hvori han dels anmodede om, at udvaelgelseskomitéen tog beslutningen om ikke at give ham adgang til proeverne op til fornyet overvejelse, dels fremfoerte de samme argumenter, som han havde fremfoert i skrivelsen til Parlamentets formand, hvortil han dog foejede, at udvaelgelseskomitéen, eftersom han i ansoegningen havde angivet, at hans eksamensbeviser og aktmappe ville blive tilsendt udvaelgelseskomitéen af administrationen, burde have oplyst ham om, at dette var en misforstaaelse .

6 Den 30 . juni 1989 anmodede udvaelgelseskomitéens formand sagsoegeren om at tilstille ham skriftlig bevis for oplysningen om, at han i ansoegningen skulle have angivet, at administrationen ville tilstille udvaelgelseskomitéen eksamensbeviserne og den personlige aktmappe .

7 Sagsoegeren besvarede skrivelsen fra udvaelgelseskomitéens formand samme dag ved at tilsende ham ansoegningens modtagelsesbevis, men erkendte, at den formulering, han havde anvendt i modtagelsesbeviset, i realiteten var en anden end den, han havde anfoert i sin skrivelse af 13 . juni 1989, men at modtagelsesbeviset under alle omstaendigheder beviste, at han var i god tro .

8 Den 5 . juli 1989 tilstillede udvaelgelseskomitéens formand sagsoegeren en skrivelse, hvori han meddelte, at udvaelgelseskomitéen ved afgoerelse af 3 . juli 1989 havde besluttet at opretholde sin tidligere afgoerelse om ikke at give sagsoegeren adgang til udvaelgelsesproeven .

9 Paa denne baggrund har J . -L . Burban ved staevning, registreret paa Domstolens Justitskontor den 28 . august 1989, anlagt denne sag mod Parlamentet .

Retsforhandlingerne

10 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande :

"Sagen antages til realitetsbehandling;

- den af udvaelgelseskomitéen for den almindelige udvaelgelsesproeve PE/44/A trufne afgoerelse af 3 . juli 1989 om ikke at give sagsoegeren adgang til udvaelgelsesproeven annulleres;

- endvidere annulleres samtlige de efterfoelgende af udvaelgelseskomitéen trufne afgoerelser, navnlig udfaerdigelsen af egnethedslisten, samt enhver af de afgoerelser, Europa-Parlamenetet har truffet paa grundlag heraf;

- subsidiaert annulleres udvaelgelseskomitéens afgoerelse af 15 . maj 1989, hvorved den foerste gang afslog at give sagsoegeren adgang til udvaelgelsesproeven;

sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger enten i medfoer af procesreglementets artikel 69, stk . 2, eller artikel 69, stk . 3, andet afsnit, samt de udgifter, som det har vaeret noedvendigt at afholde med henblik paa sagens behandling, herunder udgifter i forbindelse med valg af adresse, rejse - og opholdsudgifter samt advokatsalaer jfr . procesreglementets artikel 73, litra b )".

11 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande :

- spoergsmaalet om sagens formalitet henskydes til Rettens afgoerelse;

- frifindelse;

- der traeffes afgoerelse om sagens omkostninger efter gaeldende regler .

12 Mens skriftvekslingen endnu verserede, har Domstolen ved kendelse af 15 . november 1989 hjemvist sagen til Retten i medfoer af artikel 14 i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans .

13 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten ( Femte Afdeling ) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisfoerelse .

14 Den mundtlige forhandling fandt sted den 5 . april 1990 . Da der ikke er udpeget nogen generaladvokat i denne sag, erklaerede afdelingsformanden ved retsmoedets slutning retsforhandlingerne for afsluttet .

Formaliteten

15 Skoent Parlamentet har henskudt formalitetsspoergsmaalet til Retten, har det anfoert, at sagsoegerens klage af 13 . juni 1989 var overfloedig, eftersom ansaettelsesmyndigheden i henhold til Domstolens faste praksis ikke kan annullere en afgoerelse fra en udvaelgelseskomité for en udvaelgelsesproeve .

16 Sagsoegeren har anfoert, at formaalet med en klage er at soege en mindelig loesning mellem administrationen og tjenestemanden, inden der tages retslige skridt . I oevrigt tog udvaelgelseskomitéen under sit moede den 3 . juli 1989 i denne sag sin opfattelse op til fornyet overvejelse . Sagsoegeren har derfor gjort gaeldende, at afgoerelsen af 3 . juli 1989 er en ny afgoerelse, hvorfor der ikke kan bestaa tvivl om, at denne sag kan fremmes til realitetsbehandling .

17 Det bemaerkes, som Domstolen gentagne gange har fastslaaet, at retsmidlet over for en udvaelgelseskomités afgoerelser normalt er direkte sagsanlaeg ved Domstolen ( jfr . bl.a . dom af 14 . juni 1972, Marcato mod Kommissionen, 44/71, Sml . s . 105; dom af 14 . juli 1983, Detti mod Domstolen, 144/82, Sml . s . 2421; dom af 7 . maj 1986, Rihoux m.fl . mod Kommissionen, 52/85, Sml . s . 1567; kendelse af 8 . november 1988, Valle Fernandez mod Kommissionen, 264/88 og 264/88 R, Sml . s . 6341 ). En klage over en afgoerelse fra en udvaelgelseskomité er nemlig formaalsloes, da den paagaeldende institution ikke er befoejet til at annullere eller aendre udvaelgelseskomitéens afgoerelser . Endvidere foerer en for snaever fortolkning af vedtaegtens artikel 91, stk . 2, alene til en unoedvendig forlaengelse af proceduren ( jfr . bl.a . Domstolens dom af 16 . marts 1978, von Wuellerstorff mod Kommissionen, 7/77, Sml . s . 769 ). Saafremt den paagaeldende alligevel i form af en administrativ klage retter en saadan henvendelse til ansaettelsesmyndigheden, kan et saadant skridt, uanset hvilken retlig betydning det maa tillaegges, ikke medfoere, at den paagaeldende fortaber retten til direkte at indbringe sagen for Domstolen, idet der er tale om en ret, som den paagaeldende ikke kan give afkald paa, og som derfor ikke kan paavirkes af hans egen adfaerd ( Domstolens dom af 30 . november 1978, Salerno m.fl . mod Kommissionen, forenede sager 4/78, 19/78 og 28/78, Sml . s . 2403 ).

18 Ud fra disse principper, der saavel beror paa procesoekonomiske hensyn som oensket om at sikre tjenestemaendene overholdelse af deres rettigheder, maa det afgoeres, om det soegsmaal, der blev anlagt til proevelse af udvaelgelseskomitéens afgoerelser af 17 . maj og 3 . juli 1989, er blevet indbragt inden for vedtaegtens tremaanedersfrist, naar sagsoegeren, selv om han har indgivet en forudgaaende klage, i sidste instans har valgt at anlaegge sag direkte ved Domstolen . For saa vidt angaar sagsoegerens paastande vedroerende udvaelgelseskomitéens afgoerelse af 17 . maj 1989, hvorved udvaelgelseskomitéen for foerste gang besluttede ikke at give sagsoegeren adgang til udvaelgelsesproeven, fremgaar det hverken af sagens akter og er heller ikke blev haevdet af Europa-Parlamentet, at sagsoegeren havde faaet meddelelse om denne afgoerelse inden den 13 . juni 1989, paa hvilken dato sagsoegeren indbragte sin klage til ansaettelsesmyndigheden og tilstillede udvaelgelseskomitéens formand sin skrivelse . Herefter var sagsoegeren befoejet til direkte at anlaegge sag ved Domstolen den 28 . august 1989 uden at afvente besvarelsen af hans klage eller udloebet af fristen for besvarelsen heraf . For saa vidt angaar sagsoegerens paastande vedroerende udvaelgelseskomitéens anden afgoerelse af 3 . juli 1989, hvorved udvaelgelseskomitéen efter en brevveksling med sagsoegeren besluttede at opretholde sin oprindelige afgoerelse om ikke at give sagsoegeren adgang til proeven, bemaerkes, at sagsoegeren ikke her havde indgivet en forudgaaende klage, hvilket han ellers havde ret til mht . en afgoerelse fra en udvaelgelseskomité .

19 Europa-Parlamentets tvivl vedroerende sagens formalitet findes derfor ikke begrundet .

Realiteten

20 Sagsoegeren har fremfoert tre anbringender til stoette for sine paastande : for det foerste har Europa-Parlamentet tilsidesat sin omsorgspligt og princippet om god forvaltningsskik, for det andet har det tilsidesat vedtaegtens artikel 25 om begrundelsespligten og for det tredje er bestemmelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven i strid med artikel 2 i vedtaegtens bilag III og omsorgspligten .

Anbringendet om tilsidesaettelse af omsorgspligten og princippet om god forvaltningsskik

21 Sagsoegeren har for det foerste anfoert, at bestemmelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven vedroerende indgivelse af dokumentation for eksamensbeviser og faglig erfaring kunne misfortolkes; for det andet, at Parlamentets tjenestegrene havde vildledt ham; for det tredje, at administrationen var klar over sin fejltagelse; for det fjerde, at udvaelgelseskomitéen, henset til sagsoegerens stilling og til at chefen for informationskontoret i Paris, hans overordnede, var medlem af udvaelgelseskomitéen, maatte vaere vidende om, at han opfyldte adgangsbetingelserne .

22 Sagsoegeren har endvidere anfoert, at han havde truffet alle noedvendige forholdsregler, idet han rettede henvendelse til chefen for "Kontoret for Vedtaegten og Personalespoergsmaal" og i sit modtagelsesbevis angav, at hans eksamensbeviser befandt sig i hans personlige aktmappe i Parlamentets personaleafdeling . Han har heraf sluttet, dels at administrationen i hans interesse havde vaeret forpligtet til i medfoer af dens omsorgspligt og princippet om god forvaltningsskik, som fortolket af Domstolen i dommene af 23 . oktober 1986, Schwiering mod Revisionsretten ( 321/85, Sml . s . 3177 ) og af 4 . februar 1987, Maurissen mod Revisionsretten ( 417/85, Sml . s . 551 ), at oplyse ham om denne misforstaaelse, dels at udvaelgelseskomitéen burde have anvendt bestemmelserne i artikel 2, stk . 2, i vedtaegtens bilag III, inden ansoegningsfristen var udloebet, og idet antallet af ansoegere var begraenset . Sagsoegeren har anfoert, at lighedsprincippet ikke kan finde anvendelse i denne sag, eftersom de ansoegere, der var tjenestemaend, og ansoegerne udefra ikke havde samme retsstilling .

23 Parlamentet har for det foerste anfoert, at det i meddelelsen om udvaelgelsesproeven og i ansoegningsskemaets modtagelsesbevis klart paa tre steder var angivet, at alle ansoegerne, herunder tjenestemaendende, og navnlig tjenestemaendene ved Europa-Parlamentet, som udtrykkeligt blev naevnt, skulle vedlaegge ansoegningen den fornoedne dokumentation, og at denne betingelse ikke kunne misfortolkes . Sagsoegerens mening om denne betingelses relevans er uden betydning for dens gyldighed . Det tilkom derfor ikke udvaelgelseskomitéen at aendre de klare betingelser i meddelelsen om udvaelgelsesproeve; hvis udvaelgelseskomitéen havde handlet anderledes, ville den hermed have givet sagsoegeren en fortrinsstilling, hvilket strider mod lighedsprincippet og forbudet mod forskelsbehandling . Udvaelgelseskomitéen var i denne henseende bundet af artikel 5 i vedtaegtens bilag III .

24 Parlamentet har for det andet anfoert, at artikel 2, stk . 2, i vedtaegtens bilag III giver udvaelgelseskomitéen mulighed for at afkraeve supplerende papirer eller oplysninger, men alene, naar udvaelgelseskomitéen er i tvivl om, hvorvidt ansoegningsakterne er fuldstaendige, eller oensker en praecisering af indholdet af en eller flere af ansoegerens ansoegningsakter . Men i denne sag kunne udvaelgelseskomitéen ikke afkraeve supplerende dokumenter, eftersom sagsoegeren ikke havde vedlagt nogen som helst dokumentation .

25 Parlamentet har for det tredje anfoert, at formaalet med kravet om, at den noedvendige dokumentation skal vedlaegges ansoegningen, er at ligestille alle ansoegere, tjenestemaend eller ikke, og ikke kan anses for urimeligt . I oevrigt har ansoegere, der er tjenestemaend og ansoegere udefra, da begge grupper er ansoegere til samme almindelige udvaelgelsesproeve, samme retsstilling . Den omstaendighed, at de efter ansaettelse vil blive behandlet forskelligt, for saa vidt angaar udnaevnelse og vederlag, paavirker ikke lighedsprincippet, som gaelder ved indgivelsen af deres ansoegninger . Der bestaar under denne synsvinkel en forskel mellem reglerne for almindelige udvaelgelsesproever, som i denne sag, og reglerne for interne udvaelgelsesproever .

26 Parlamentet har for det fjerde anfoert, at den omstaendighed, at sagsoegeren har raadspurgt chefen for "Kontoret for Vedtaegten og Personalespoergsmaal", hvis dette ellers anses for godtgjort, ikke fritager ham fra at overholde betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, og at den paagaeldende chefs fortolkning ikke kan vaere juridisk bindende for Parlamentet . Parlamentet har endvidere oplyst, at den oplysning, sagsoegeren gav paa modtagelsesbeviset, ikke findes i de ansoegningsakter, som udvaelgelseskomitéen er i besiddelse af . Parlamentet har afslutningsvis anfoert, at den omstaendighed ikke kan aendre udvaelgelseskomitéens foerste afgoerelse, der blev truffet i overensstemmelse med betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, og at den heller ikke kan medfoere, at udvaelgelseskomitéen skulle have anvendt bestemmelsen i artikel 2, stk . 2, i vedtaegtens bilag III .

27 Det bemaerkes indledningsvis, saaledes som Domstolen har fastslaaet det i dommene af 28 . maj 1980, Kuhner mod Kommissionen ( 33/79 og 75/79, sml . s . 1677 ), af 9 . december 1982, Plug mod Kommissionen ( 191/81, Sml . s . 4229 ) og af 23 . oktober 1986, Schwiering ( 321/85, naevnt ovenfor ), at uden at vaere naevnt i tjenestemandsvedtaegten er administrationens omsorgspligt over for sine ansatte, hvilken pligt ogsaa gaelder for en udvaelgelseskomité for en udvaelgelsesproeve, et udtryk for den balance mellem gensidige rettigheder og forpligtelser, som vedtaegten har skabt i forholdet mellem den offentlige myndighed og de ansatte i den offentlige tjeneste . Denne forpligtelse samt princippet om god forvaltningsskik indebaerer bl.a ., at myndigheden ved afgoerelsen af en tjenestemands situation skal tage alle de forhold i betragtning, som kan antages at vaere bestemmende for dens afgoerelse, og hermed skal tage hensyn ikke blot til tjenestens interesse, men ogsaa til vedkommende tjenestemands interesse .

28 Det maa derfor afgoeres, om Europa-Parlamentets administration eller udvaelgelseskomitéen, som haevdet af sagsoegeren, i denne sag ikke har overholdt sin omsorgspligt, som defineret ovenfor .

29 Det maa fastslaas, at meddelelsen om udvaelgelsesproeve PE/44/A klart paa to steder - det ene med kursiv for at goere alle ansoegerne, herunder tjenestemaendene ved Europa-Parlamentet, opmaerksom herpaa - angiver, at ansoegerne skal vedlaegge deres ansoegning den noedvendige dokumentation for deres eksamensbeviser og faglige erfaring, idet de ellers ikke faar adgang til udvaelgelsesproeven . Denne forpligtelse er angivet paa et tredje sted, nemlig i modtagelsesbeviset til ansoegningsskemaet, som ansoegeren selv skal udfylde, naar han indgiver sin ansoegning til ansaettelsesafdelingen, og som senere returneres ham .

30 Denne forpligtelse, som anfoeres tre steder, er desuden fuldstaendig klar, i modsaetning til hvad sagsoegeren har haevdet bl.a . under retsmoedet . Naar meddelelsen om udvaelgelsesproeve i ovenfor naevnte afsnit III B, 1 . litra c ), angiver, at ansoegerne, herunder Europa-Parlamentets tjenestemaend, ikke ved fremsendelsen af deres ansoegningsakter kan henvise til dokumenter, der er indgivet i forbindelse med tidligere ansoegninger, staar det i denne sag fast, at dette forbud gaelder eksamensbeviser eller andre kvalifikationsbeviser, som sagsoegeren maatte have vedlagt den ansoegning, han oprindeligt tilstillede Europa-Parlamentet, da han i 1968 blev ansat som tjenestemand ved denne institution . Endvidere maa den sondring, som sagsoegeren har foretaget mellem paa den ene side de dokumenter, som er indgivet i forbindelse med tidligere udvaelgelsesproever, og paa den anden side de dokumenter, der er indeholdt i tjenestemandens personlige aktmappe, som i oevrigt ogsaa maa omfatte de foerstnaevnte, forkastes . Under alle omstaendigheder fremgaar det klart af de naevnte oevrige bestemmelser i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, at sagsoegerens fortolkning ikke kan tiltraedes .

31 Det skal tilfoejes, at ved en udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever tilkommer det alene ansoegeren at bestemme, hvilke eksamensbeviser, kvalifikationsbeviser og attester for faglig erfaring, den paagaeldende vil vedlaegge sin ansoegning, idet personaleafdelingen ikke kan paalaegges en saadan opgave, naar henses til den risiko for fejl, der vil vaere forbundet hermed . Det tilkommer heller ikke denne tjenestegren at tilstille udvaelgelseskomitéen den paagaeldendes fuldstaendige personlige aktmappe, som indeholder langt flere dokumenter end dem, der kraeves efter meddelelsen om udvaelgelsesproeven, hvilket ville paafoere udvaelgelseskomitéen en betydelig arbejdsbyrde i strid med overholdelsen af princippet om god forvaltningsskik .

32 Endelig fremgaar det hverken af sagens akter eller af forhandlingerne for Retten, at sagsoegerens angivelse paa modtagelsesbeviset til ansoegningsskemaet, der i oevrigt alene vedroerte eksamensbeviser, men ikke dokumentation for faglig erfaring, indebar, at administrationen eller udvaelgelseskomitéen maatte have vaeret vidende om den fejltagelse, sagsoegeren havde begaaet, eftersom modtagelsesbeviset tilbagesendtes til ansoegeren og ikke er indeholdt i hans akter .

33 Det fremgaar af det anfoerte, at Europa-Parlamentets tjenestegrene ikke paa nogen maade har tilsidesat sin omsorgspligt over for sagsoegeren, eller tilsidesat princippet om god forvaltningsskik, idet balancen mellem de gensidige rettigheder og forpligtelser mellem institutionen og sagsoegeren kraevede, at sidstnaevnte omhyggeligt og grundigt laeste bestemmelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeve, som var fuldstaendig klar, praecis og udtoemmende .

34 For saa vidt angaar udvaelgelseskomitéens overholdelse af omsorgspligten og af princippet om god forvaltningsskik, bemaerkes foerst, at i foelge Domstolens faste praksis tilkommer det principielt ansoegeren til en udvaelgelsesproeve at tilstille udvaelgelseskomitéen alle de oplysninger og dokumenter, som goer det muligt for denne at kontrollere, om den paagaeldende opfylder betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven . En udvaelgelseskomité er ikke forpligtet til at anstille undersoegelser for at kontrollere, om ansoegerne opfylder alle betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven . Det er ansoegerne, som skal tilstille udvaelgelseskomitéen alle de oplysninger, de finder noedvendige med henblik paa gennemgangen af deres ansoegning, og dette gaelder isaer, hvis de udtrykkeligt er blevet anmodet herom ( jfr . bl.a . dom af 12 . juli 1989, Belardinelli mod Domstolen, 225/87, Sml . s . 2353 ).

35 Det bemaerkes dernaest, at sagsoegeren ikke med foeje under henvisning til artikel 2, stk . 2, i vedtaegtens bilag III, kan unddrage sig en forpligtelse, der er klar, praecis og udtoemmende angivet i meddelelsen om udvaelgelsesproeven . I henhold til denne bestemmelse kan ansoegerne "afkraeves supplerende papirer eller oplysninger" ved udvaelgelsesproever, som afholdes af institutionerne . Heraf fremgaar klart, at bestemmelsen alene giver udvaelgelseskomitéen mulighed for at anmode ansoegerne om supplerende oplysninger, naar den finder, at der bestaar tvivl om betydningen af en indgiven dokumentation, men under ingen omstaendigheder kan fortolkes saaledes, at den forpligter udvaelgelseskomitéen til fra de ansoegere, der er tjenestemaend, at fremskaffe hele den dokumentation, der kraeves ifoelge meddelelsen om udvaelgelsesproeven . Udvaelgelseskomitéen var desuden i denne sag fuldt ud befoejet til ikke at anvende denne bestemmelse paa sagsoegeren, idet antallet af ansoegere var 385, hvilket antal, modsat det af sagsoegeren haevdede, ikke kan anses for begraenset .

36 Det bemaerkes endvidere, at de fejlagtige oplysninger, som sagsoegeren fik af chefen for "Kontoret for Vedtaegten og Personalespoergsmaal" under en telefonsamtale, hvis de ellers er korrekt gengivne, og uanset hvor beklagelige de end er, ikke kunne fritage sagsoegeren fra selv omhyggeligt at laese de paagaeldende forskrifter i meddelelsen om udvaegelsesproeven, som var klar, praecis og udtoemmende affattet . Selv om det laegges til grund, at denne fejlagtige fortolkning faktisk blev givet sagsoegeren paa den af ham anfoerte maade og af den paagaeldende tjenestemand ved Europa-Parlamentet, kan den ikke, da der foreligger en fuldstaendig klar meddelelse om udvaelgelsesproeve, binde denne institution, naar navnligt henses til, dels at naevnte tjenestemand ved Europa-Parlamentet, som havde givet den paagaeldende fortolkning i en skrivelse af 8 . juni 1989, har erkendt, at han "havde overfoert den praksis, der gaelder for interne ansatte, naar de er ansoegere til intern udvaelgelsesproeve, til det tilfaelde, hvor de er ansoegere til en ekstern udvaelgelsesproeve", dels at sagsoegeren selv i skrivelse af 13 . juni 1989 til udvaelgelseskomitéens formand anfoerte, at hans kolleger, der var interne ansoegere til samme udvaelgelsesproeve, for deres vedkommende havde faaet korrekte oplysninger fra Parlamentets tjenestegrene .

37 Endelig kan sagsoegeren heller ikke paaberaabe sig de forskelle, der bestaar, for saa vidt angaar vederlag og udnaevnelse, mellem de ansoegere, der er tjenestemaend og ansoegere udefra, efter deres tiltraedelse i tjenesten, og under henvisning hertil goere gaeldende, at der skal anvendes forskellige udvaelgelseskriterier paa ansoegere til den samme almindelige udvaelgelssproeve . Hvis der anvendes forskellige udvaelgelseskriterier paa de ansoegere, der er tjenestemaend og udefra kommende ansoegere, vil dette indebaere en tilsidesaettelse af grundsaetningen om, at ansoegere til samme udvaelgelsesproeve skal behandles lige .

38 Det fremgaar af det anfoerte, at hverken Europa-Parlamentets administration eller udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeven har tilsidesat omsorgspligten og overholdelsen af princippet om god forvaltningsskik, som paahvilede dem over for sagsoegeren, og at udvaelgelseskomitéen med foeje ved afgoerelsen af 17 . maj 1989, som den opretholdt ved afgoerelse af 3 . juli 1989, ikke gav sagsoegeren adgang til udvaelgelsesproeven, fordi han ikke havde vedlagt sin ansoegning nogen form for dokumentation .

39 Herefter er de andre anbringender, som sagsoegeren har fremsat, nemlig at han paa grund af sin stilling i Paris befandt sig fjernt fra Europa-Parlamentets tjenestegrene, at hans overordnede var medlem af udvaelgelseskomitéen og at administrationen maatte vaere vidende om, at han opfyldte de noedvendige betingelser, irrelevante, og kan ikke undskylde det forhold, at han ikke overholdt de klare betingelser i meddelelsen om udvaelgelseproeve PE/44/A .

40 Sagsoegerens foerste anbringende er derfor uden grundlag .

Andet anbringende om tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 25 om begrundelsespligten

41 Sagsoegeren har anfoert, at udvaelgelseskomitéens afgoerelse af 3 . juli 1989, som blev truffet efter sagsoegerens anmodning af 13 . juni 1989, er utilstraekkeligt begrundet og derfor er i strid med vedtaegtens artikel 25, idet den hverken giver sagsoegeren eller Domstolen mulighed for at vurdere, dels begrundelsen for ikke at give sagsoegeren adgang til udvaelgelsesproeven, dels afslaget paa at lade ham fremsende den fornoedne dokumentation . Han har herved henvist til dom af 12 . juli 1989, Belardinelli ( 225/87, naevnt ovenfor ), hvorefter en udvaelgelseskomité for en udvaelgelsesproeve med talrige ansoegere i foerste omgang kan noejes med at meddele ansoegerne kriterierne og resultatet af dens udvaelgelse, og senere give de ansoegere, som udtrykkeligt har anmodet herom, supplerende individuelle oplysninger . Sagsoegeren har desuden anfoert, at ingen af de to skrivelser, hvorved han fik meddelelse om, at han ikke havde faaet adgang til udvaelgelsesproeven, gav ham mulighed for at udfinde de praecise grunde hertil, og at han foerst i Parlamentets svarskrift fik kendskab til begrundelsen for disse to afgoerelser .

42 Parlamentet har anfoert, at sagsoegeren i sin skrivelse af 13 . juni 1989 til udvaelgelseskomitéens formand ikke anmodede om supplerende oplysninger vedroerende afgoerelsen om ikke at give ham adgang til udvaelgelsesproeven, men alene anmodede udvaelgelseskomitéen om at tage hans ansoegning op til fornyet overvejelse . Udvaelgelseskomitéen fandt, at de oplysninger, sagsoegeren var fremkommet med, ikke gav den anledning til at aendre dens afgoerelse, og henholdt sig derfor alene til skrivelsen af 24 . maj 1989, som efter vedtaegtens artikel 25 maa anses for at vaere tilstraekkeligt begrundet . Der var altsaa tale om en rent bekraeftende retsakt, som ikke indeholdt et klagepunkt og ikke kraevede nogen begrundelse . Endvidere fremgaar det klart af en gennemgang af sagsoegerens ovennaevnte skrivelser af 13 . og 30 . juni 1989, at sagsoegeren var klar over, at udvaelgelseskomitéens afgoerelse om ikke at give ham adgang til udvaelgelsesproeven var begrundet i, at han ikke havde vedlagt ansoegningen den fornoedne dokumentation . Begrundelsen fremgaar nemlig klart af den skrivelse, som udvaelgelseskomitéen den 24 . man 1989 tilstillede sagsoegeren efter dens afgoerelse af 17 . maj 1989 .

43 Det bemaerkes for det foerste, at efter Domstolens faste praksis ( dom af 1 . juni 1983, Seton m.fl . mod Kommissionen, 36/81, 37/81 og 218/81, Sml . s . 1789 ), skal begrundelsen af akter, der indebaerer et klagepunkt, goere det muligt for den paagaeldende tjenestemand at goere sig bekendt med grundene til, at der er truffet en afgoerelse vedroerende ham, for at han eventuelt kan udnytte de noedvendige retsmidler til at forsvare sine rettigheder og interesser . Som Domstolen desuden har fastslaaet i naevnte dom i Belardinelli-sagen, er en udvaelgelseskomité, naar ansoegere, der ikke har faaet adgang til udvaelgelsesproeven, med deres anmodning ikke tilsigter at opnaa supplerende oplysninger, men at faa udvaelgelseskomitéen til at tage dens afgoerelse om ikke at give dem adgang til udvaelgelsesproeven op til fornyet overvejelse, ikke forpligtet til at uddybe dens oprindelige afgoerelser .

44 I denne sag fremgaar det klart af sagens akter, at skrivelsen af 24 . maj 1989 fra udvaelgelseskomitéens formand til sagsoegeren gjorde det muligt for denne at erkende de grunde, som foerte til, at udvaelgelseskomitéen ikke gav ham adgang til udvaelgelsesproeven . Dette bestyrkes ogsaa af sagsoegerens skrivelser af henholdsvis 13 . og 30 . juni 1989, idet han bl.a . heri anfoerer, at han ved en fejltagelse ikke havde vedlagt ansoegningen den efter meddelelsen om udvaelgelsesproeven fornoedne dokumentation . Endvidere udgoer disse to skrivelser fra sagsoegeren klart anmodninger, hvorved han tilsigtede at faa udvaelgelseskomitéen til at tage dens afgoerelse om ikke at give ham adgang til udvaelgelsesproeven op til fornyet overvejelse, men ikke anmodninger om supplerende individuelle oplysninger . Udvaelgelseskomitéen var derfor ikke forpligtet til yderligere at begrunde dens afgoerelse af 3 . juli 1989 og var derfor berettiget til alene at anfoere, at den opretholdt sin tidligere afgoerelse .

45 Heraf fremgaar, at sagsoegerens andet anbringende ogsaa er uden grundlag .

Tredje anbringende om tilsidesaettelse af meddelelsen om udvaelgelsesproeve og artikel 2 i vedtaegtens bilag III samt omsorgspligten

46 Sagsoegeren har anfoert, at meddelelsen om udvaelgelsesproeve ikke giver udvaelgelseskomitéen mulighed for at afkraeve ansoegere supplerende dokumenter eller oplysninger og derfor udgoer en tilsidesaettelse af artikel 2 i vedtaegtens bilag III samt af omsorgspligten .

47 Parlamentet har hertil anfoert, at artikel 2, stk . 2, i vedtaegtens bilag III har til formaal at goere det muligt for en udvaelgelseskomité i tvivlsspoergsmaal at afkraeve ansoegere supplerende dokumenter, men at bestemmelsen ikke kan anvendes, naar ansoegeren ikke har fremsendt nogen dokumentation . Parlamentet har tilfoejet, at muligheden for af ansoegerne at kraeve fremlaeggelse af eksamensbeviser og anden dokumentation fremgaar af artikel 1 i vedtaegtens bilag III, som hjemler ansaettelsesmyndigheden ret til at fastsaette saerlige betingelser, hvis overholdelse udvaelgelseskomitéen skal sikre .

48 Det bemaerkes uden videre foerst, som Domstolen har udtalt i dom af 8 . marts 1988, Sergio m.fl . mod Kommissionen ( 64/86, 71/86-73/86 og 78/86, Sml . s . 1399 ), at en tjenestemand ikke under et soegsmaal til proevelse af en afgoerelse om ikke at give ham adgang til udvaelgelsesproeven kan paaberaabe sig anbringender vedroerende mangler ved meddelelsen om udvaelgelsesproeven, naar han ikke rettidigt har anfaegtet bestemmelserne i den meddelelse, som han mener indeholder et klagepunkt imod ham .

49 Heraf fremgaar, at sagsoegeren i denne sag ikke laengere kan anfaegte lovligheden af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, idet han ikke har anfaegtet denne inden for vedtaegtens frister .

50 Desuden indeholder, modsat det af sagsoegeren haevdede, meddelelsen om udvaelgelsesproeve PE/44/A overhovedet ikke nogen bestemmelse, som har til formaal eller til virkning, at udvaelgelseskomitéen skulle vaere afskaaret fra at anvende artikel 2, stk . 2, i vedtaegtens bilag III .

51 Det tredje anbringende er derfor uden grundlag . Herefter vil sagsoegte vaere at frifinde .

Sagens omkostninger

52 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk . 2, der i medfoer af artikel 11, stk . 3, i Raadets ovennaevnte afgoerelse af 24 . oktober 1988 finder tilsvarende anvendelse for Retten, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagsomkostningerne . I medfoer af naevnte procesreglements artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN ( Femte Afdeling )

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Hver part baerer sine omkostninger .