61989A0115

++++

1. Tjenestemaend - ansaettelse - udvaelgelsesproeve - udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever - adgangsbetingelser - samme ansoegers kvalifikationsbeviser vurderet anderledes ved senere udvaelgelsesproever - tilladelighed - betingelser

(Tjenestemandsvedtaegten, bilag III, art. 5)

2. Tjenestemaend - soegsmaal - anbringender - utilstraekkelig begrundelse - efterproevelse ex officio

3. Tjenestemaend - ansaettelse - udvaelgelsesproeve - udvaelgelseskomité - udfaerdigelse af en begrundet rapport - formaal

(Tjenestemandsvedtaegten, bilag III, art. 5, stk. 6)

4. Tjenestemaend - ansaettelse - udvaelgelsesproeve - adgang hertil afslaaet - begrundelse - forpligtelse - raekkevidde

(Tjenestemandsvedtaegten, bilag III, art. 5)

5. Tjenestemaend - ansaettelse - udvaelgelsesproeve - udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever - en ansoegers faglige erfaring - Udvaelgelseskomitéens skoensbefoejelse - judiciel kontrol - graenser

1. I tilfaelde, hvor flere paa hinanden foelgende meddelelser om udvaelgelsesproever indeholder enslydende adgangsbetingelser, kan en ansoeger ikke vaere genstand for en mindre fordelagtig vurdering end ved en tidligere proeve, medmindre Udvaelgelseskomitéen i sin afgoerelse klart angiver begrundelsen for denne mindre fordelagtige vurdering; dette gaelder saa meget mere, naar betingelserne i den tidligere udvaelgelsesproeve var strengere end betingelserne i den omtvistede udvaelgelsesproeve.

2. Retten skal ex officio undersoege, om den sagsoegte institution har opfyldt forpligtelsen til at begrunde den anfaegtede afgoerelse.

3. Udvaelgelseskomitéens forpligtelse til i henhold til artikel 5, stk. 6, i vedtaegtens bilag III, at udarbejde en begrundet rapport, der tilstilles ansaettelsesmyndigheden sammen med listen over egnede ansoegere, skal saette denne myndighed i stand til at goere korrekt brug af sin valgfrihed og til at vurdere, om Udvaelgelseskomitéens afgoerelser er uden mangler, eller om den paa grund af et Udvaelgelseskomitéen begaaet retsstridigt forhold skal se bort fra udvaelgelsesproevens resultater og indlede en ny procedure. Derfor skal ansaettelsesmyndigheden oplyses dels om de generelle kriterier, Udvaelgelseskomitéen har fastlagt, dels om hvorledes den har anvendt disse paa ansoegerne.

4. En udvaelgelseskomité skal praecist angive, hvilken af de i meddelelsen om udvaelgelsesproeve fastsatte betingelser en ansoeger ikke ses at have opfyldt. En udvaelgelseskomité for en proeve med et stort antal ansoegere kan dog, paa grund af de hermed forbundne praktiske vanskeligheder, paa det foerste stadium blot tilsende ansoegerne en meddelelse om kriterierne for og resultatet af udvaelgelsen samt give individuelle oplysninger senere til de ansoegere, der udtrykkeligt anmoder herom.

5. Naar bedoemmelsen af en ansoegers faglige erfaring forudsaetter saerlige kvalifikationer hos Udvaelgelseskomitéens medlemmer, skal Retten alene proeve, om komitéens afgoerelse er truffet paa grundlag af en aabenbar vildfarelse.

Faktiske omstaendigheder

(udelades)

21 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

1) Sagen admitteres, og der gives sagsoegeren medhold.

2) Annullation af Udvaelgelseskomitéens afgoerelse i forbindelse med den almindelige udvaelgelsesproeve PE/126/LA benaevnt "sprogkonsulent" (spansksproget), hvorved sagsoegeren blev naegtet adgang til proeverne.

3) Det statueres, at sagsoegerens tidligere faglige erfaring med oversaettelse og beslaegtede omraader, skal tages i betragtning i den nye afgoerelse.

4) De under udvaelgelsesproeven aflagte proever og den paa grundlag heraf foretagne udnaevnelse annulleres.

5) Sagsoegte tilpligtes at afholde sagens omkostninger.

22 Parlamentet har nedlagt foelgende paastande:

- Frifindelse.

- Spoergsmaalet om sagens omkostninger afgoeres efter gaeldende regler.

Realiteten

23 Sagsoegeren har til stoette for soegsmaalet fremfoert fire anbringender, som Retten finder det hensigtsmaessigt at behandle i foelgende raekkefoelge: Foerst anbringendet om, at Udvaelgelseskomitéen ikke har taget hensyn til, at sagsoegeren har faaet adgang til at deltage i tidligere proever, bl.a. den interne udvaelgelsesproeve LA/103; dernaest, at begrundelsen for Udvaelgelseskomitéens afgoerelse er utilstraekkelig og forkert; som tredje og hhv. fjerde anbringende, at Udvaelgelseskomitéen ikke har taget hensyn til hans faglige erfaring, og at komitéens afgoerelse diskriminerer ham i forhold til andre ansoegere til udvaelgelsesproeven.

Det foerste anbringende om, at sagsoegeren har faaet adgang til at deltage i tidligere lignende udvaelgelsesproever

(udelades)

29 Retten bemaerker, at det fremgaar af Domstolens praksis, at en ansoeger i tilfaelde, hvor flere paa hinanden foelgende meddelelser om udvaelgelsesproever indeholder enslydende adgangsbetingelser, ikke kan vaere genstand for en mindre fordelagtig vurdering end ved en tidligere proeve, medmindre Udvaelgelseskomitéen i sin afgoerelse klart angiver begrundelsen for denne mindre fordelagtige vurdering (Domstolens domme hhv. af 5.4.1979, Kobor mod Kommissionen, 112/78, Sml. s. 1573, paa s. 1578 ff., og 12.7.1989, Belardinelli mod Domstolen, 225/87, Sml. s. 2353). Denne retspraksis kan imidlertid kun laegges til grund, saafremt betingelserne for adgang til den tidlige udvaelgelsesproeve var de samme eller strengere end de, der er fastsat i den omtvistede proeve (jf. Domstolens dom af 21.3.1985, De Santis mod Revisionsretten, 108/84, Sml. s. 947, paa s. 959). Det maa derfor undersoeges, om dette gaelder for de udvaelgelsesproever, sagsoegeren har paaberaabt sig.

30 For saa vidt angaar den interne udvaelgelsesproeve LA/103 (kontorchef), som Parlamentet afholdt, bemaerkes, at denne proeve afholdtes med henblik paa besaettelse af en anden stilling end den, der skulle besaettes ved afholdelsen af den omtvistede udvaelgelsesproeve. Det fremgaar af en gennemgang af meddelelsen om disse to proever, at selv om det drejede sig om to stillinger i samme loenklasse, var de med stillingerne forbundne arbejdsopgaver kun delvis sammenlignelige. De vigtigste opgaver for kontorchefen var at lede og fordele arbejdet i afdelingen. Sprogkonsulenten derimod skulle alene "bistaa" kontorchefen ved ledelsen af afdelingens arbejde, men hovedsagelig paa sprogomraadet, og bl.a. kontrollere kvaliteten af oversaettelserne, udfoere revision og oversaette komplicerede tekster samt tage sig af den faglige uddannelse. Sprogkonsulentens arbejdsopgaver vedroerte altsaa hovedsagelig det sproglige omraade.

31 Denne forskel i arbejdsopgaverne fremgaar ogsaa af adgangsbetingelserne til de to udvaelgelsesproever. Betingelsen om isaer den faglige erfaring var bredere formuleret i meddelelse om udvaelgelsesproeve LA/103 end i meddelelse om udvaelgelsesproeve PE/126/LA. I proeve LA/103 bestod adgangsbetingelsen alene i et krav om dokumenteret faglig erfaring paa "sprogomraadet, oversaettelsesomraadet, revisionsomraadet eller terminologiomraadet". For at faa adgang til udvaelgelsesproeven vedroerende stillingen som sprogkonsulent kraevedes der derimod faglig erfaring med "oversaettelse og revision", altsaa faglig erfaring paa begge disse omraader og ikke kun paa det ene. Mens den faglige erfaring, der kraevedes til stillingen som kontorchef, altsaa kunne vaere erhvervet enten i et enkelt af de fire i proevemeddelelsen angivne omraader, eller inden for flere af disse omraader, uanset hvilke, kraevedes der i meddelelsen om den omtvistede udvaelgelsesproeve en erfaring paa begge de angivne omraader, hvoraf fremgaar, at de i sidstnaevnte tilfaelde kraevede kvalifikationer var mere specifikke end dem, der kraevedes i den foerstnaevnte meddelelse om udvaelgelsesproeve. Retten maa derfor fastslaa, at adgangsbetingelserne til udvaelgelsesproeven med henblik paa besaettelse af stillingen som kontorchef hverken var identiske med eller strengere end betingelserne i meddelelsen om den omtvistede proeve.

32 For saa vidt angaar de oevrige udvaelgelsesproever, sagsoegeren deltog i, bemaerkes foerst, at de to proever i Parlamentet, nemlig udvaelgelsesprocedure PE/26/LA og udvaelgelsesproeve PE/101/LA, afholdtes for at besaette stillinger som ledende oversaettere, altsaa klart paa et andet niveau end det, der var tale om i den omtvistede proeve. Med hensyn til den almindelige udvaelgelsesproeve EUR/LA/7 har sagsoegeren ikke anfoert noget forhold, der goer det muligt at bedoemme, om denne proeve, for saa vidt angaar saavel niveauet af de ledige stillinger, som de respektive adgangsbetingelser, var af samme karakter som udvaelgelsesproeve PE/LA/126. Endelig kan udvaelgelsesproeve OESU/LA/4/89 ikke tages i betragtning, idet den foerst blev afholdt i april 1989, altsaa efter den afgoerelse, sagsoegeren har anfaegtet.

33 Heraf foelger, at sagsoegeren ikke har godtgjort, at den vurdering, Udvaelgelseskomitéen anlagde i sin afgoerelse om ikke at give ham adgang til den omtvistede proeve, var i modstrid med den vurdering, der var blevet anlagt under tidligere udvaelgelsesproever, hvortil han havde faaet adgang. Sagsoegerens foerste anbringende kan derfor ikke laegges til grund.

Andet anbringende vedroerende den anfaegtede afgoerelses utilstraekkelige begrundelse

(udelades)

37 Retten skal foerst bemaerke, at artikel 42, stk. 2, i Domstolens procesreglement, der finder tilsvarende anvendelse for Retten, bestemmer, at der ikke maa fremsaettes nye anbringender under sagens behandling, medmindre de stoettes paa retlige eller faktiske omstaendigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne. Retten skal dog ex officio undersoege, om Parlamentet har opfyldt forpligtelsen til at begrunde sin afgoerelse (jf. Domstolens domme af 20.3.1959, Nold mod Den Hoeje Myndighed, 18/57, Samling 1954-1964, s. 131, og af 1.7.1986, Usinor mod Kommissionen, 185/85, Sml. s. 2079, paa s. 2098, samt Rettens dom af 20.9.1990, Hanning, T-37/89, Sml. II, s. 463).

38 Retten har ved paadoemmelsen af det foerste anbringende fastslaaet, at der bestod forskelle mellem de udvaelgelsesproever, sagsoegeren tidligere havde deltaget i, og den omtvistede udvaelgelsesproeve, hvorfor sagsoegerens adgang til de naevnte tidligere udvaelgelsesproever ikke i denne sag indebaerer en saerlig forpligtelse for Udvaelgelseskomitéen til at begrunde afgoerelsen om ikke at give ham adgang til proeverne (jf. Domstolens domme af hhv. 5.8.1979, Kobor, 21.3.1985, De Santis, og 12.7.1989, Belardinelli, naevnt ovenfor).

39 For saa vidt angaar den foerste del af sagsoegerens anbringende, nemlig, at Udvaelgelseskomitéen ikke har overholdt forpligtelsen i artikel 5, stk. 6, i vedtaegtens bilag III til at begrunde sin rapport, fremhaeves, at dette klagepunkt ikke angaar begrundelsen i Udvaelgelseskomitéens afgoerelse i forhold til ansoegerne, men alene i forhold til ansaettelsesmyndigheden (jf. Domstolens dom af 13.7.1989, Caturla-Poch og de la Fuente Pascual, forenede sager 361/87 og 362/87, Sml. s. 2471). Domstolen udtalte i denne dom, at forpligtelsen til at udarbejde en begrundet rapport, naar der er tale om en vurdering vedroerende de ansoegere, der er opfoert paa egnethedslisten, skal saette ansaettelsesmyndigheden i stand til at goere korrekt brug af sin valgfrihed. Dette forudsaetter, at ansaettelsesmyndigheden oplyses om, hvilke generelle kriterier der er lagt til grund af Udvaelgelseskomitéen og hvordan disse er blevet anvendt paa de ansoegere, der er opfoert paa egnethedslisten. Domstolen udtalte, at det herved er tilstraekkeligt, at Udvaelgelseskomitéens rapport indeholder de points, ansoegerne har opnaaet, og som svarer til bedoemmelseskriterierne.

40 Naar der som i denne sag er tale om afslag paa at give ansoegere adgang til en udvaelgelsesproeve, skal begrundelsespligten derimod saette ansaettelsesmyndigheden i stand til at vurdere, om Udvaelgelseskomitéens afgoerelser er uden mangler, eller om den paa grund af et af Udvaelgelseskomitéen begaaet retsstridigt forhold skal se bort fra udvaelgelsesproevens resultater og indlede en ny procedure (jf. Domstolens dommme af 23.10.1986, Schwiering mod Revisionsretten, 321/85, Sml. s. 3199, og Hoyer mod Revisionsretten, forenede sager 322/85 og 323/85, Sml. s. 3215). Derfor boer ansaettelsesmyndigheden ogsaa oplyses dels om de generelle kriterier, Udvaelgelseskomitéen har fastlagt vedroerende adgangsbetingelserne, dels om hvorledes den har anvendt disse paa ansoegerne.

41 Konkret havde Udvaelgelseskomitéen i sin rapport angivet det antal aars faglige erfaring, der kraevedes, og praeciseret, at denne skulle vaere behoerigt dokumenteret. Ansaettelsesmyndigheden kunne altsaa kontrollere, om de kriterier, Udvaelgelseskomitéen havde fastlagt, var i overensstemmelse med meddelelsen om udvaelgelsesproeven. Komitéen havde endvidere som bilag til sin rapport vedlagt listen over de ansoegere, som ikke havde faaet adgang til udvaelgelsesproeven, og med en nummerbetegnelse angivet, hvilken adgangsbetingelse den paagaeldende ikke opfyldte. Selv om rapporten ikke indeholdt en konkret vurdering af den dokumentation, den enkelte ansoeger havde indgivet, var de af Udvaelgelseskomitéen angivne oplysninger alligevel tilstraekkelige til, at ansaettelsesmyndigheden i klagetilfaelde kunne vurdere, om komitéens afgoerelser om, hvilke ansoegere der kunne faa hhv. ikke kunne faa adgang til proeverne, var behaeftet med mangler. Derfor opfyldte Udvaelgelseskomitéens rapport begrundelseskravet i artikel 5, sjette afsnit, i vedtaegtens bilag III.

42 Med hensyn til anden del af anbringendet, nemlig at pligten i vedtaegtens artikel 25, stk. 2, til at begrunde enhver bebyrdende afgoerelse truffet i henhold til vedtaegten, gaelder det efter fast retspraksis, at denne begrundelsespligt har til formaal dels at give afgoerelsens adressat oplysninger, der er tilstraekkelige til at fastslaa, om afgoerelsen er rigtig, dels at muliggoere den judicielle kontrol med hensyn til afgoerelsens lovlighed (jf. f.eks. Domstolens domme af 21.6.1984, Lux mod Revisionsretten, 69/83, Sml. s. 2447, paa s. 2467, og af 13.7.1989, Jaenicke Cendoya mod Kommissionen, praemis 10, 108/88, Sml. s. 2711, samt Rettens ovennaevnte dom af 20.9.1990, Hanning, T-37/89, praemis 39).

43 For saa vidt navnlig angaar afslag paa adgang til en udvaelgelsesproeve, har Domstolen naermere udtalt, at Udvaelgelseskomitéen i dette tilfaelde praecist skal angive, hvilke af de i meddelelsen om proeven fastsatte betingelser den paagaeldende ansoeger ikke ses at have opfyldt (jf. f.eks. dommene af 30.11.1978, Salerno mod Kommissionen, forenede sager 4/78, 19/78 og 28/78, Sml. s. 2403, paa s. 2416, og af 21.3.1985, naevnt ovenfor, De Santis, 108/84, s. 958). Det bemaerkes dog, at Udvaelgelseskomitéen for en udvaelgelsesproeve med et stort antal ansoegere, paa grund af de hermed forbundne praktiske vanskeligheder, paa det foerste stadium blot kan tilsende ansoegerne en meddelelse om kriterierne for og resultatet af udvaelgelsen samt foerst give individuelle oplysninger senere og kun til de ansoegere, der udtrykkeligt anmoder herom (jf. senest Domstolens ovennaevnte dom af 12.7.1989, Belardinelli, 225/87). Udvaelgelseskomitéen kan derfor ikke kritiseres for ved standardskrivelse af 21. november 1988 at have meddelt sagsoegeren afgoerelsen om ikke at give ham adgang til proeverne, da det i skrivelsen tilstraekkelig praecist var angivet, hvilke betingelser i proevemeddelelsen sagsoegeren efter Udvaelgelseskomitéens opfattelse ikke opfyldte.

44 I den skrivelse, formanden for Udvaelgelseskomitéen tilsendte sagsoegeren den 19. december 1988 som svar paa dennes anmodning om at tage hans ansoegning op til fornyet overvejelse, anfoertes varigheden af den loebende og som hovedbeskaeftigelse udoevede oversaettelses- og revisionsvirksomhed, som komitéen havde lagt til grund ved sin afgoerelse af, om ansoegernes faglige erfaring opfyldte betingelsen i meddelelsen om udvaelgelsesproeven. I skrivelsen anfoertes endvidere, at den dokumentation, sagsoegeren havde vedlagt ansoegningesskemaet, ikke gjorde det muligt for Udvaelgelseskomitéen at fastslaa, om han opfyldte de fastlagte kriterier. Disse oplysninger gjorde det muligt for sagsoegeren at sammenligne den dokumentation, han havde indgivet, med de kriterier, som Udvaelgelseskomitéen havde fastlagt. Han kunne herved blive klar over, hvorfor komitéen havde fundet hans dokumentation ufuldstaendig, og bedoemme, om afslaget paa hans ansoegning var begrundet. Det fremgaar klart af de af sagsoegeren under sagen fremsatte argumenter, at han besad tilstraekkelige oplysninger til at kunne varetage sine interesser,

45 Paa dette grundlag maa det fastslaas, at afgoerelsen om ikke at give sagsoegeren adgang til den omtvistede udvaelgelsesproeve ikke er behaeftet med begrundelsesmangel, hvorfor det andet anbringende ikke kan laegges til grund.

Det tredje anbringende om Udvaelgelseskomitéens vurdering af sagsoegerens faglige erfaring

(udelades)

52 Retten finder at burde tage stilling til, om Udvaelgelseskomitéen ved ikke at give sagsoegeren adgang til proeven har overskredet graenserne for det skoen, den havde i henhold til ordlyden af meddelelsen om udvaelgelsesproeve PE/126/LA, eller om den har befundet sig i en aabenbar vildfarelse ved vurderingen af sagsoegerens kvalifikationer (jf. Domstolens domme af 26.2.1981, Authié mod Kommissionen, 34/80, Sml. s. 665, paa s. 677, og af 4.2.1987, Maurissen mod Revisionsretten, 417/85, Sml. s. 551, paa s. 563).

53 Herved bemaerkes, at det tilkom Udvaelgelseskomitéen inden for rammerne af meddelelsen om udvaelgelsesproeven at fastlaegge sine kriterier for, hvilke ansoegere, der kunne faa adgang til proeven (ovennaevnte dom af 26.2.1981, Authié, 34/80, s. 678). I denne sag er de kriterier, Udvaelgelseskomitéen fastlagde, i overensstemmelse med meddelelsen om udvaelgelsesproeven. Sagsoegeren har i oevrigt ikke bestridt komitéens afgoerelse om som adgangsbetingelse til proeven at kraeve erfaring med oversaettelse paa tre aar og supplerende erfaring med revision paa to aar, eller i alt minimum fem aars erfaring med oversaettelse og revision.

54 Med hensyn til bedoemmelsen af sagsoegerens faglige erfaring bemaerkes, at der heri indgaar en vurdering, der foretages paa grundlag af Udvaelgelseskomitéens sproglige kvalifikationer, som er noedvendige ved afgoerelsen af, om sagsoegerens tidligere beskaeftigelse opfylder de paagaeldende kriterier. Ved proevelsen af lovligheden af denne vurdering, som hovedsagelig hoerer under Udvaelgelseskomitéens vide skoen paa omraadet, kan Retten ikke saette sig i Udvaelgelseskomitéens sted. Retten skal alene proeve, om komitéens afgoerelse er truffet paa grundlag af en aabenbar vildfarelse (jf. Domstolens ovennaevnte dom af 4.2.1987, Maurissen, 417/85).

55 Den 1. november 1988, som var den af Udvaelgelseskomitéen anvendte skaeringsdato, havde sagsoegeren en dokumenteret faglig erfaring paa to aar og naesten ti maaneder med revision og oversaettelse i Parlamentet. Denne erfaring var i sig selv for kort i forhold til de af komitéen fastlagte kriterier, hvorefter der kraevedes en samlet erfaring paa fem aar inden for de naevnte to former for virksomhed. Da sagsoegeren imidlertid under sin beskaeftigelse i Parlamentet muligvis kunne anses for at have udfoert revision i et tidsrum paa over to aar, maa det undersoeges, om Udvaelgelseskomitéen har begaaet en aabenbar fejl ved ikke at have sidestillet sagsoegerens tidligere faglige erfaring med erfaring inden for oversaettervirksomhed.

56 Sagsoegeren har her navnlig anfoert, at hans undervisningsvirksomhed paa universitetet i Rouen i tre aar og en maaned maa anses for en erfaring med oversaettelse. For saa vidt angaar de af sagsoegeren i dette tidsrum udfoerte arbejdsopgaver, fremgaar det af en udtalelse, som bestyreren for universitetets Institut for Spansk Sprog tilstillede ham den 23. oktober 1985, at "hans kompetence som oversaetter har medfoert, at han er blevet betroet stilundervisning paa hoejeste niveau, bl.a. af ansoegere, der forberedte sig til den eksamen, som giver adgang til en lektor- eller adjunktstilling". Det fremgaar endvidere af udtalelsen, at sagsoegeren var ansvarlig for instituttets filmklub og teatertrup, ligesom han udfoerte forskningsarbejde og bl.a. fik offentliggjort en artikel om Miguel de Unamuno. Sagsoegerens arbejdsopgaver omfattede ogsaa undervisning i oversaettelse til spansk, andre opgaver vedroerende undervisning i spansk sprog og kultur samt forskning paa dette omraade. Den oevrige dokumentation, sagsoegeren har fremlagt vedroerende sin undervisningsvirksomhed, angiver alene dennes varighed, men ikke de hermed forbundne arbejdsopgaver.

57 Inden for rammerne af den proevelse, Retten skal foretage af Udvaelgelseskomitéens vurdering af den naevnte dokumentation, bemaerkes, at det fremgaar, at den dokumentation, komitéen raadede over med hensyn til sagsoegerens virksomhed ved universitetet i Rouen, vedroerte en faglig erfaring som universitetslaerer, men ikke en loebende hovedbeskaeftigelse som oversaetter, hvilket ogsaa klart ses af selve dokumentationens ordlyd. Desuden viser dokumentationen, at de talrige arbejdsopgaver, sagsoegeren havde udfoert, baade var mere generelle og mindre specifikke end den erfaring med oversaettelse og revision, som kraevedes i meddelelsen om udvaelgelsesproeven. Det maa tilfoejes, at sagsoegerens ansoegningsbilag, som Udvaelgelseskomitéen har gennemgaaet, intet indeholder, der kan foere til en anden vurdering. Under disse omstaendigheder maa det fastslaas, at Udvaelgelseskomitéen paa det indledende stadium af den i sagen omtvistede eksterne almindelige udvaelgelsesproeve ikke skoennede aabenbart forkert, da den fandt, at sagsoegerens faglige erfaring fra universitetet i Rouen ikke kunne sidestilles med en faglig erfaring erhvervet ved, at ansoegeren loebende havde haft oversaettelse som hovedbeskaeftigelse.

58 For saa vidt angaar de stillinger, sagsoegeren tidligere har beklaedt ved forskellige universiteter i Det Forenede Kongerige og i Irland, fremgaar det af attesterne herom, som indgaar i sagsoegerens ansoegningsbilag, at de frem for alt omhandler undervisning i spansk. Endelig fremgaar det af bilagenes oplysninger vedroerende boeger, som sagsoegeren har oversat, at der ikke her er tale om, at han loebende havde oversaettelse som hovedbeskaeftigelse. Heraf foelger, at Udvaelgelseskomitéen heller ikke skoennede aabenbart forkert paa dette punkt.

59 Udvaelgelseskomiténs vurdering, hvorefter sagsoegerens faglige erfaring ikke opfyldte betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, findes derfor ikke behaeftet med en aabenbar fejl. Ogsaa sagsoegerens tredje anbringende maa herefter forkastes.

Sidste anbringende

60 Sagsoegeren har desuden gjort gaeldende, at Udvaelgelseskomitéen har diskrimineret ham i forhold til oevrige ansoegere til proeven. Hertil bemaerkes imidlertid, at sagsoegeren ved dette anbringende intet har fremfoert, hverken under den skriftlige forhandling eller i retsmoedet, som giver grundlag for at bedoemme, om anbringendet er holdbart. Dette anbringende kan derfor heller ikke laegges til grund (jf. Domstolens dom af 4.7.1989, Kerzmann mod Revisionsretten, 198/87, Sml. s. 2083).

Det foelger af det anfoerte, at sagsoegte maa frifindes.

Sagens omkostninger

(udelades)

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling)

1) Sagsoegte frifindes.

2) Hver part baerer sine omkostninger, herunder omkostningerne ved sagen om foreloebige forholdsregler.