61989A0073

++++

1 . Tjenestemaend - bedoemmelse - bedoemmelsesrapport - udfaerdigelse - forsinkelse - utilladelig - tjenstlig fejl der medfoerer ikke-oekonomisk skade

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 43 )

2 . Tjenestemaend - soegsmaal - genstand - paalaeg til administrationen - afvisning fra realitetsbehandling - paastand om at administrationen tilpligtes at tage en tjenestemands forhold op til fornyet overvejelse - formen for afhjaelpning saafremt administrationen er ansvarlig - antagelse til realitetsbehandling

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 91 )

1 . En forsinkelse paa tre aar med udfaerdigelsen af en bedoemmelsesrapport er ikke forenelig med god forvaltningsskik . Hverken det forhold, at der ikke var udnaevnt en direktoer, eller at tjenestegrenen skulle omstruktureres, kan begrunde en saadan overskridelse af fristen i henhold til de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser for bedoemmelse af tjenestemaend, der er udstedt af den sagsoegte institution .

En saadan forsinkelse er en tjenstlig fejl, der kan medfoere en ikke-oekonomisk skade for tjenestemanden, idet det kan give anledning til usikkerhed og uro, at hans personlige aktmappe er mangelfuld eller ufuldstaendig .

2 . Faellesskabets retsinstanser kan ikke under et annullationssoegsmaal - uden at gribe ind i den administrative myndigheds befoejelser - tilpligte en faellesskabsinstitution at traeffe de foranstaltninger, som opfyldelsen af en dom om annullation af en afgoerelse fra institutionen indebaerer .

En tjenestemand kan imidlertid under en sag, hvor Retten har fuld proevelsesret, nedlaegge paastand om, at administrationen tilpligtes principielt at tage hans forhold op til fornyet overvejelse, idet en saadan foranstaltning i givet fald kan sikre, at den skade, den paagaeldende paastaar at have lidt som foelge af forsinkelsen med udfaerdigelsen af bedoemmelsesrapporten, kan afhjaelpes paa passende maade, uden at den skoensmaessige befoejelse, der er tillagt ansaettelsesmyndigheden, paavirkes heraf .

Sagsfremstilling

1 Sagsoegeren, der er kandidat i industriel kemi fra universitetet i Torino, blev i 1961 ansat af Kommissionen ved Det Faelles Forskningscenter ( herefter benaevnt "Forskningscentret ") i Ispra . Han er nu videnskabelig tjenestemand i loenklasse A 5 i Kommissionen . Han har i mere end femten aar vaeret indplaceret i loenklassens sidste loentrin .

2 Sagsoegerens bedoemmelsesrapport for perioden 1983-1985 blev ikke udfaerdiget inden for den fastsatte frist, dvs . inden den 30 . november 1985 . Sagsoegeren fremsendte den 26 . marts 1987 et notat til sin overordnede for at goere ham opmaerksom herpaa .

3 Sagsoegeren indgav den 3 . marts 1988 en ansoegning til Kommissionen . Han anfoerte heri, at Kommissionen ikke havde tildelt ham nye forskningsopgaver, efter at det fleraarige forskningsprogram "Hydrogen production, energy storage and transportation", som han havde brugt 80% af sin arbejdstid paa, var afsluttet den 31 . december 1983 . I flere aar havde han befundet sig i naermest absolut isolation, og dette havde fremkaldt "en tilstand med utilfredshed, frustration og psykisk lidelse" hos ham . Denne situation og det forhold, at der ikke var blevet udarbejdet bedoemmelsesrapport for perioden 1983-1985, havde standset hans karriereforloeb . Sagsoegeren anmodede om, at "det arbejde, som han havde udfoert siden den 1 . juli 1983, blev bedoemt i overensstemmelse med vedtaegten ... og at hans karriereforloeb derefter blev overvejet paa ny ".

4 Kommissionen meddelte ved notat af 3 . maj 1988 sagsoegeren, at hans ansoegning var videresendt til generaldirektoeren for Forskningscentret .

5 Forskningscentrets direktoer udarbejdede den 18 . maj 1988 et svar paa sagsoegerens ansoegning . Det anfoertes heri, at sagsoegeren ikke havde accepteret de nye opgaver, som hans kontorchef havde foreslaaet, ligesom sagsoegeren ikke paa eget initiativ var fremkommet med forslag . For saa vidt angik sagsoegerens karriereforloeb, havde kontorchefen meddelt direktoeren, at sagsoegeren ikke umiddelbart stod foran forfremmelse til loenklasse A 4 . Dette svar blev ikke fremsendt til sagsoegeren paa grund af en administrativ fejl, der skyldtes Forskningscentrets omstrukturering og direktoerens fratraeden .

6 Sagsoegeren indgav den 26 . september 1988 en klage til Kommissionen over den stiltiende afvisning af hans ansoegning . Han gentog heri indholdet af ansoegningen af 3 . marts 1988 .

7 Forskningscentrets direktoer underskrev den 16 . november 1988 som bedoemmer sagsoegerens bedoemmelsesrapport for perioden 1985-1987 . Sagsoegeren paategnede denne rapport den 2 . december 1988 .

8 Samme direktoer underskrev den 30 . november 1988 bedoemmelsesrapporten for perioden 1983-1985 . Sagsoegeren naegtede ifoelge de oplysninger, som hans advokat har givet i retsmoedet, at paategne denne rapport .

9 Retten har af egen drift konstateret, at det fremgaar af sagsoegerens personlige aktmappe, at Kommissionen har afvist hans klage ved afgoerelse af 16 . februar 1989, og denne afgoerelse er meddelt sagsoegeren ved skrivelse af 1 . marts 1989 fra generaldirektoeren for personale . Kommissionen har - under henvisning til direktoerens ovennaevnte svar af 18 . maj 1988 ( praemis 5 ) - for det foerste anfoert, at klagen er indgivet for sent . Kommissionen har tilfoejet, at den besluttede alligevel at svare herpaa . Kommissionen har vedroerende klagens foerste punkt - anmodningen om vurderingen af sagsoegerens arbejdsindsats - gjort gaeldende, at da bedoemmelsesrapporterne for perioderne 1983-1985 og 1985-1987 var blevet udarbejdet i mellemtiden, var klagen herefter uden genstand . Kommissionen har vedroerende klagens andet punkt anfoert, at den havde besluttet ikke at imoedekomme sagsoegerens ansoegning .

Retsforhandlinger

10 Barbi har paa baggrund af disse omstaendigheder ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 14 . marts 1989, anlagt naervaerende sag mod Kommissionen .

11 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande :

- Det statueres, at Kommissionen har tilsidesat tjenestemandsvedtaegtens artikel 43 og artikel 6 i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til denne bestemmelse samt lighedsgrundsaetningen og god forvaltningsskik, idet den har udfaerdiget og meddelt sagsoegeren hans bedoemmelsesrapport vedroerende perioden 1 . juli 1983 - 30 . juni 1985 mindst tre aar for sent .

- Kommissionen tilpligtes at tage sagsoegerens forhold op til fornyet overvejelse, idet der paa grundlag af de oplysninger vedroerende sagsoegeren, der er fremkommet for sent, tages hensyn til sagsoegerens oenske om at komme i betragtning ved forfremmelse til en hoejere loenklasse og blive tildelt passende arbejdsopgaver .

- Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger .

12 Herudover har sagsoegeren i replikken nedlagt foelgende paastande :

- Det statueres, at Kommissionen i det foreliggende tilfaelde har tilsidesat vedtaegtens artikel 43 og artikel 6 i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser samt som foelge heraf vedtaegtens artikel 45 .

- Kommissionen tilpligtes dels at tage sagsoegerens forhold op til fornyet overvejelse, idet der tages hensyn til hans oenske om at komme i betragtning ved forfremmelse til en hoejere loenklasse og blive tildelt et passende ansvarsomraade, dels at betale sagsoegeren en efter Rettens skoen fastsat godtgoerelse for det ikke-oekonomiske tab, han har lidt .

13 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande :

- Frifindelse .

- Der traeffes afgoerelse om omkostningerne i overensstemmelse med reglerne herom .

14 Den skriftlige forhandling har fundet sted for Domstolen . Domstolen har ved kendelse af 15 . november 1989 hjemvist sagen til behandling ved Retten i medfoer af artikel 14 i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans .

15 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten ( Femte Afdeling ) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse . Retten har dog stillet to spoergsmaal til parterne vedroerende sagsoegerens bopael og undertegning af bedoemmelsesrapporten for perioden 1983-1985 .

16 Den mundtlige forhandling fandt sted den 20 . juni 1990 . Sagsoegerens advokat har under retsmoedet oplyst, at sagsoegeren ikke har nedlagt paastand om oekonomisk erstatning for det tab, han har lidt . En saadan paastand ville hverken vaere i overensstemmelse med sagsoegerens "stil eller hensigt ". Sagsoegeren er optaget af sit arbejde, og han oensker, at de begaaede fejl afhjaelpes ved, at hans forhold tages op til fornyet overvejelse .

17 Kommissionens repraesentant har nedlagt en afvisningspaastand, for saa vidt angaar paastanden om, at Kommissionen tilpligtes at betale en efter Rettens skoen fastsat godtgoerelse for ikke-oekonomisk skade . Kommissionen har anfoert, at paastanden ikke kan antages til realitetsbehandling, idet den foerst er nedlagt i replikken .

18 Retten har anmodet sagsoegerens advokat om at praecisere paastandene, og han har herefter erklaeret, at han "frafalder paastanden om godtgoerelse for ikke-oekonomisk skade, der foerst er nedlagt i replikken ".

19 Afdelingsformanden har ved retsmoedets slutning erklaeret den mundtlige forhandling for afsluttet .

Den foerste paastand

Formaliteten

20 Den foerste paastand gaar ud paa, at det statueres, at Kommissionen har tilsidesat visse bestemmelser og visse af faellesskabsrettens almindelige principper . Kommissionen har ikke bestridt, at denne paastand kan antages til realitetsbehandling . Retten skal imidlertid af egen drift undersoege visse forhold .

21 Det bemaerkes for det foerste, at en saadan paastand kan nedlaegges under et erstatningssoegsmaal . Domstolen har tidligere antaget paastande om, at der er begaaet forvaltningsmaessige fejl, til realitetsbehandling ( jf . dom af 12 . juli 1973, Di Pillo mod Kommissionen, sagerne 10/72 og 47/72, Sml . s . 763, paa s . 765 og 772 ). Paa samme maade har Domstolen i dom af 8 . juli 1965, Luhleich mod Kommissionen for Euratom ( sag 68/63, Sml . 1965-1968, s . 103 ), statueret, at der forelaa en fejl, som den sagsoegte institution var ansvarlig for .

22 Da sagen har sin baggrund i ansaettelsesforholdet mellem sagsoegeren og den sagsoegte institution, maa det undersoeges, om bestemmelserne i artiklerne 90 og 91 i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber ( herefter benaevnt "vedtaegten ") er overholdt ( jf . Domstolens domme af 22 . oktober 1975, Meyer-Burckhardt mod Kommissionen, sag 9/75, Sml . s . 1171, paa s . 1181, og af 7 . oktober 1987, Schina mod Kommissionen, sag 401/85, Sml . s . 3911, paa s . 3929 ).

23 Det fremgaar af sagen, at sagsoegeren i marts 1988 fremsendte en ansoegning til Kommissionen i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 1 . Sagsoegeren anmodede - med henvisning til, at han befandt sig i "en tilstand med utilfredshed, frustration og en reel psykisk lidelse", som skyldtes, at han var isoleret, og at der endnu ikke forelaa en bedoemmelsesrapport for perioden 1983-1985 - om, rapporten blev udfaerdiget, og at hans karriereforloeb blev vurderet paa ny .

24 Da udkastet til svar, som Forskningscentrets direktoer udarbejdede den 18 . maj 1988, ikke blev fremsendt til sagsoegeren, maa det konstateres, at ansoegningen maa anses for stiltiende afslaaet i juli 1988 . Klagen af 26 . september 1988 er saaledes indgivet inden for tremaanedersfristen i vedtaegtens artikel 90, stk . 2 .

25 For saa vidt angaar bedoemmelsesrapporten, har Kommissionen givet sagsoegeren medhold i klagen, idet den er blevet udarbejdet . Kommissionen har med hensyn til de oevrige punkter i klagen ikke svaret inden for fristen paa fire maaneder i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 2 . Kommissionen har derfor stiltiende afslaaet den del af klagen, hvori sagsoegeren anmoder om, at hans karriereforloeb overvejes paa ny . Det maa herefter konstateres - uden at det er noedvendigt at tage hensyn til den udtrykkelige afgoerelse om at afvise klagen, der blev udstedt efter udloebet af fristen paa fire maaneder - at sagen er anlagt inden for fristen i henhold til vedtaegtens artikel 91, stk 3 . Det foelger heraf, at den foerste paastand kan antages til realitetsbehandling .

Realiteten

26 Sagsoegeren har til stoette for denne paastand for det foerste gjort gaeldende, at der foreligger en overtraedelse af vedtaegtens artikel 43 og artikel 6 i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til vedtaegtens artikel 43, som Kommissionen har udstedt . Ifoelge sagsoegeren udgoer forsinkelsen paa tre aar med udarbejdelsen af hans bedoemmelsesrapport en tilsidesaettelse af gennemfoerelsesbestemmelsernes ufravigelige regler . Der findes ikke supplerende bestemmelser, hvorefter det bedoemmelsessystem, der er fastlagt i disse regler, kan fraviges . Forsinkelsen kan ikke begrundes med saerlige omstaendigheder, idet hans overordnede var de samme i flere aar .

27 Sagsoegeren har for det andet gjort gaeldende, at der foreligger en overtraedelse af lighedsgrundsaetningen og god forvaltningsskik . Forsinkelsen paa tre aar, hvortil han har henvist, indebaerer en forskelsbehandling af ham i forhold til flertallet af tjenestemaend, der ogsaa ofte udsaettes for uundskyldelige forsinkelser, men disse udgoer dog kun maksimalt ca . et aar .

28 Sagsoegeren har for det tredje anfoert, at der foreligger en tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 45 og procedurereglerne for forfremmelser inden for samme stillingsgruppe . Bedoemmelsesrapporten, der afgjort var positiv for sagsoegeren, blev ikke taget i betragtning ved forfremmelsesprocedurerne for 1986, 1987 og 1988 . Der blev ikke taget hensyn til ham, eller ogsaa blev han vurderet, uden at et vaesentligt vurderingsgrundlag var til stede . Hans videnskabelige virke var ekstraordinaert i forhold til flertallet af videnskabelige tjenestemaend ved Forskningscentret, og sagsoegeren har anfoert, at han efter en forskriftsmaessig sammenligning af kandidaternes fortjenester burde have opnaaet en gunstig placering . Vurderingen af tjenestemaendenes fortjenester boer ikke - saaledes som Kommissionen har anfoert - bygge paa andre forhold, saasom det kendskab, som overordnede har til deres underordnede . En saadan vurderingsmaade ville medfoere subjektive og ukontrollable vurderingskriterier, hvilket ikke er i overensstemmelse med den sammenligning af fortjenester, der er fastlagt i vedtaegten . Hertil kommer, at sagsoegerens overordnede har udvist en fuldstaendig mangel paa interesse for hans virke . De har aldrig haft en samtale med ham herom . De har derfor ikke i forbindelse med forfremmelsesprocedurerne i 1986, 1987 og 1988 vaeret i stand til at vurdere ham samvittighedsfuldt og med fuldt kendskab til forholdene .

29 Kommissionen har som bilag til svarskriftet fremlagt det notat, som Forskningscentrets direktoer udarbejdede den 18 . maj 1988 i besvarelse af sagsoegerns ansoegning . Sagsoegeren har imidlertid i replikken bestridt notatets indhold . Han har anfoert, at han - modsat direktoerens oplysninger - ikke havde naegtet at gennemfoere forskning vedroerende elektrokemiske detektorer . Endvidere har sagsoegeren - i modstrid med indholdet af notatet af 18 . maj 1988 - anfoert, at han havde foreslaaet sine tidligere overordnede to nye opgaver, som han kunne have paataget sig efter afslutningen af det fleraarige program .

30 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at udarbejdelse af en bedoemmelsesrapport tre aar efter udloebet af den foreskrevne frist er en fejl, som Kommissionen er ansvarlig for . Han har herved henvist til Domstolens praksis, hvorefter en tjenestemand lider "ideel skade som foelge af, at hans personlige aktsamling er ulovlig og ufuldstaendig" ( dom af 14 . juli 1977, Geist mod Kommissionen, sag 61/76, Sml . s . 1419, paa s . 1435 ).

31 Efter at Kommissionen har faaet kendskab til sagsoegerens forklaringer i replikken, har den ikke fastholdt oplysningen om, at sagsoegeren skulle have naegtet at paatage sig nye opgaver . Forsinkelsen med udarbejdelsen af bedoemmelsesrapporten skyldes ifoelge Kommissionen to forhold . For det foerste havde den afdeling, som sagsoegeren var tilknyttet, vaeret uden direktoer fra 1985 . Afdelingen var blevet ledet af den tidligere direktoer, der var blevet direktoer for anlaegget i Ispra . Endvidere var Forskningscentret blevet omstruktureret i 1987 . I en saadan periode kan de overordnede "ikke i rette tid traeffe alle de afgoerelser, som de boer traeffe ". Sagsoegeren var ikke den eneste tjenestemand i denne situation, idet "dette ligeledes gjaldt for de fleste af hans kolleger ".

32 Kommissionen har bestridt, at den omhandlede forsinkelse har medfoert skade for sagsoegeren ved at hindre hans karriereforloeb . Ifoelge Domstolens praksis maa der i denne forbindelse sondres mellem to typer af forfremmelsesprocedurer . Ved den procedure, der er fastlagt i vedtaegtens artikel 29, er det noedvendigt, at Udvaelgelseskomitéen, der skal udvaelge et begraenset antal ansoegere til en ledig stilling, gennemgaar bedoemmelsesrapporterne . Derimod har det forhold, at en bedoemmelsesrapport ikke foreligger, ved en procedure i henhold til vedtaegtens artikel 45 aldrig i sig selv medfoert, at den afgoerelse, der er blevet truffet ved procedurens afslutning, er blevet annulleret . Afgoerelsen om forfremmelse af en tjenestemand traeffes af vedkommende overordnede og kan saaledes bygge paa det kendskab, som de overordnede har til vedkommendes fortjenester . Det foelger heraf, at det ikke er noedvendigt, at bedoemmelsesrapporten foreligger under procedurens forskellige faser . I det foreliggende tilfaelde var den direktoer, hvorunder sagsoegeren henhoerte, formand for det udvalg, der skulle fremkomme med foerste forslag til forfremmelser . Sagsoegerens kontorchef var ligeledes medlem af udvalget . Kommissionen har gjort gaeldende, at det forhold, at bedoemmelsesrapporten ikke forelaa, ikke har haft en saa afgoerende indflydelse, at det kan paavirke forfremmelsesprocedurens gyldighed, og har tilfoejet, at sagsoegerens nye overordnede, som var i besiddelse af hans bedoemmelsesrapport, heller ikke i 1989 foreslog ham forfremmet .

33 Ifoelge Kommissionen burde sagsoegeren til stoette for, at han skulle have vaeret forfremmet, have paavist en aarsagsforbindelse mellem det forhold, at han ikke blev opfoert paa listen over de tjenestemaend, som var mest egnede til forfremmelse i 1988, og det forhold, at bedoemmelsesrapporten ikke forelaa . Kommissionen har anfoert, at sagsoegeren burde have paavist, at de udvalg ved Forskningscentret, der behandlede forfremmelser til loenklasse A 4 for det paagaeldende aar, ikke var i besiddelse af de positive vurderinger af sagsoegeren, som de kunne have fundet i rapporten . Sagsoegeren har ikke forsoegt at foere dette bevis .

34 Indledningsvis bemaerkes, at den omhandlede bedoemmelsesrapport ikke er blevet udfaerdiget inden den 30 . november 1985, der var den fastsatte frist . Den direktoer, der var bedoemmer, har foerst underskrevet rapporten den 30 . november 1988, dvs . tre aar for sent .

35 En saadan forsinkelse er ikke forenelig med god forvaltningsskik ( jf . Domstolens dom af 6 . februar 1986, Castille mod Kommissionen, sagerne 173/82, 157/83 og 186/84, Sml . s . 497, paa s . 526 ). En saadan overskridelse af den frist, der er fastsat i artikel 6 i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til vedtaegtens artikel 43 vedroerende bedoemmelse af tjenestemaend, kan hverken begrundes med, at der ikke var udnaevnt en direktoer, eller at tjenestegrenen skulle omstruktureres . Det kan herefter fastslaas, at Kommissionen har begaaet en tjenstlig fejl, uden at det er noedvendigt at undersoege, om Kommissionen ligeledes har tilsidesat de almindelige retsprincipper, som sagsoegeren har paaberaabt sig, eller om de i oevrigt upraecise bebrejdelser, som sagsoegeren har fremsat mod sine overordnede, er begrundede .

36 Sagsoegeren har udtrykkeligt nedlagt paastand om, at Retten i domskonklusionen statuerer, at Kommissionen har tilsidesat visse retsregler . Der er imidlertid kun grundlag for i domskonklusionen at statuere, at der foreligger en saadan fejl, saafremt det drejer sig om et selvstaendigt forhold, der ikke har forbindelse med den anden paastand .

Den anden paastand

Formaliteten

37 Den anden paastand gaar ud paa, at sagsoegerens forhold tages op til fornyet overvejelse, og at der tilkendes ham en godtgoerelse for den skade, han har lidt . Kommissionen har ikke bestridt, at denne paastand kan antages til realitetsbehandling . Retten maa imidlertid af egen drift undersoege visse forhold .

38 Faellesskabets retsinstanser kan ikke under et annullationssoegsmaal - uden at gribe ind i den administrative myndigheds befoejelser - tilpligte en faellesskabsinstitution at traeffe de foranstaltninger, som opfyldelsen af en dom om annullation af en afgoerelse indebaerer ( jf . Domstolens dom af 9 . juni 1983, Verzyck mod Kommissionen, sag 225/82, Sml . s . 1991, paa s . 2005 ). Retten har imidlertid fuld proevelsesret i denne sag . Den fornyede overvejelse, som sagsoegeren har nedlagt paastand om, er en foranstaltning, der i givet fald skal sikre, at den skade, han paastaar at have lidt, afhjaelpes paa passende maade . Hertil kommer, at sagsoegeren kun har nedlagt paastand om, at hans forhold tages op til fornyet overvejelse uden konkret at angive paa hvilken maade . Den skoensmaessige befoejelse, der er tillagt ansaettelsesmyndigheden, paavirkes saaledes ikke, saafremt den sagsoegte institution doemmes i overensstemmelse med paastanden . Karakteren af de foranstaltninger, som sagsoegeren har nedlagt paastand om, er saaledes ikke til hinder for, at paastanden antages til realitetsbehandling .

39 Det fremgaar af bemaerkningerne vedroerende foerste paastand, at der forud for sagsanlaegget har fundet en administrativ procedure sted i henhold til vedtaegtens bestemmelser . Den anden paastand antages herefter ligeledes til realitetsbehandling .

Realiteten

40 For at der kan gives sagsoegeren medhold i den anden paastand, maa han paavise, at den fejl, der er begaaet af Kommissionen, har paafoert ham skade, og at det, for at denne skade kan afhjaelpes, er noedvendigt, at hans forhold tages op til fornyet overvejelse . Det maa derfor foerst undersoeges, om sagsoegeren har lidt en saadan skade .

41 Ifoelge Domstolens praksis kan det medfoere en ikke-oekonomisk skade for en tjenestemand, at hans personlige aktmappe er mangelfuld eller ufuldstaendig, idet dette kan give anledning til usikkerhed og uro med hensyn til hans fremtidige karriere ( jf . dom af 14 . juli 1987, Geist mod Kommissionen, sag 61/76, Sml . s . 1419, paa s . 1435, og af 15 . marts 1989, Bevan mod Kommissionen, sag 140/87, Sml . s . 701 ).

42 I det foreliggende tilfaelde har sagsoegeren i tre aar befundet sig i en saadan situation med usikkerhed og uro, idet hans bedoemmelsesrapport for perioden 1983-1985 er blevet udarbejdet med betydelig forsinkelse . Det maa derfor fastslaas, at den tjenstlige fejl, som Kommissionen har begaaet, har paafoert ham en ikke-oekonomisk skade . Der er imidlertid ikke paafoert sagsoegeren yderligere skade, efter at bedoemmelsesrapporten blev udarbejdet den 30 . november 1988 . Afhjaelpningen af den ikke-oekonomiske skade kraever saaledes ikke i sig selv, at sagsoegerens forhold nu tages op til fornyet overvejelse, idet afhjaelpningen kan ske i form af en oekonomisk godtgoerelse .

43 Det foelger heraf, at sagsoegeren - for at der kan gives ham medhold i, at hans forhold principielt tages op til fornyet overvejelse - maa paavise, at den tjenstlige fejl, som Kommissionen har begaaet, ikke blot har medfoert en vis skade, men at skaden ogsaa er aktuel .

44 Sagsoegeren har i denne forbindelse gjort gaeldende, at det forhold, at bedoemmelsesrapporten ikke forelaa, forhindrede, at han blev forfremmet, og dermed, at han - idet han ikke blev forfremmet - blev tillagt nye befoejelser, svarende til en hoejere placeret stilling .

45 Sagsoegeren har imidlertid ikke kunnet paavise en aarsagsforbindelse mellem det forhold, at den omhandlede rapport ikke forelaa, og afgoerelsen vedroerende forfremmelser for aarene 1986, 1987 og 1988 . Hans generelt holdte udtalelser er i denne forbindelse ikke tilstraekkelige . Kommissionen har med rette anfoert, at sagsoegeren burde have foert konkret og specifikt bevis for aarsagsforbindelsen mellem det forhold, at sagsoegeren ikke blev opfoert paa listen over de tjenestemaend, som var mest egnede til forfremmelse for budgetaaret 1988, og det forhold, at der ikke forelaa en bedoemmelsesrapport for perioden 1983-1985 . Det samme argument gaelder ligeledes for 1986 og 1987 .

46 Det maa herefter fastslaas, at sagsoegeren ikke har paavist, at det forhold, at bedoemmelsesrapporten ikke forelaa, har haft betydning for de omhandlede forfremmelsesprocedurer . Det foelger heraf, at sagsoegeren ikke har dokumenteret at have lidt skade, der goer det noedvendigt, at hans forhold tages op til fornyet overvejelse . Der kan derfor ikke gives sagsoegeren medhold i hans paastand herom .

47 Da Retten har fastslaaet, at sagsoegeren har lidt en ikke-oekonomisk skade, maa det imidlertid undersoeges, dels om sagsoegeren har nedlagt en subsidiaer paastand om afhjaelpning heraf, dels hvorledes afhjaelpning kan ske .

48 Sagsoegeren har i retsmoedet frafaldet paastanden om, at Kommissionen tilpligtes at "betale (( ham )) en efter Rettens skoen fastsat godtgoerelse", idet denne paastand foerst er nedlagt i replikken . Herved har sagsoegeren imidlertid alene frafaldet kravet om en pengemaessig godtgoerelse . Det maa derfor undersoeges, om sagsoegeren ogsaa har frafaldet en paastand om, at der tillaegges ham et symbolsk beloeb, der ikke er en pengemaessig godtgoerelse .

49 Indholdet af klagen og staevningen maa derfor undersoeges med henblik paa at konstatere, om sagsoegeren ogsaa har nedlagt paastand om en saadan afhjaelpning . Selv om sagsoegeren ikke har nedlagt en udtrykkelig paastand herom, maa det fastslaas, at sagsoegeren i sin foerste ansoegning til Kommissionen og i klagen har henvist til en "tilstand med frustration og psykisk lidelse ". Sagsoegeren har ligeledes i staevningen henvist til, at han var isoleret, og har i generelle vendinger anmodet om, at hans skade afhjaelpes . Af sagsoegerens paastand om, at hans forhold tages op til fornyet overvejelse, fremgaar det ikke udtrykkeligt, at han paastaar sig tilkendt et symbolsk beloeb som godtgoerelse for skaden . Selv om staevningen ikke indeholder en udtrykkelig paastand herom, finder Retten, at de ovennaevnte udtalelser i staevningen kan fortolkes saaledes, at der nedlaegges en subsidiaer paastand om en saadan godtgoerelse ( jf . Domstolens dom af 10 . december 1957, ALMA mod Den Hoeje Myndighed, sag 8/56, Sml . 1954-1964, s . 49 ).

50 Det maa herefter fastslaas, at den tjenstlige fejl, som Kommissionen har begaaet, har paafoert sagsoegeren en ikke-oekonomisk skade . Denne ikke-oekonomiske skade kan ikke anses for fuldt ud afhjulpet ved, at Retten fastslaar den i naervaerende dom . Kommissionen findes derfor at burde tilpligtes at betale sagsoegeren et beloeb paa 1 ECU som symbolsk godtgoerelse for den ikke-oekonomiske skade, han har lidt .

Sagens omkostninger

51 Det maa fastslaas, at sagsoegeren delvis har tabt sagen . Imidlertid fremgaar det af det anfoerte, at sagsanlaegget skyldes en tjenstlig fejl, som kan tilregnes den sagsoegte institution . Herefter boer Kommissionen i medfoer af artikel 69 i Domstolens procesreglement paalaegges at betale sagens omkostninger ( jf . Domstolens dom af 13 . juli 1972, Heinemann mod Kommissionen, sag 79/71, Sml . s . 147 ).

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN ( Femte Afdeling )

1 ) Kommissionen betaler sagsoegeren et beloeb svarende til 1 ECU som godtgoerelse for den ikke-oekonomiske skade, han har lidt .

2 ) I oevrigt frifindes sagsoegte .

3 ) Kommissionen betaler sagens omkostninger .