61989A0041

++++

1.Tjenestemaend - vederlag - beskatning - fradrag for forsoergelsesberettiget barn - betingelse - tjenestemandens faktiske forsoergelse af barnet - begreb - boern, der aftjener deres vaernepligt - ikke omfattet

( Tjenestemandsvedtaegten, bilag VII, art . 2, stk . 2; Raadets forordning nr . 260/68, art . 3, stk . 4, andet afsnit )

2.Tjenestemaend - vederlag - familietillaeg - boernetilskud - betingelse - boern, der aftjener deres vaernepligt - ikke omfattet

( Tjenestemandsvedtaegten, bilag VII, art . 2 )

3.Faellesskabsret - fortolkning - principper - selvstaendig og ensartet fortolkning

4.Tjenestemaend - vederlag - beskatning - fradrag for forsoergelsesberettiget barn - selvstaendig ordning

( Tjenestemandsvedtaegten, bilag VII, art . 2, stk . 2; Raadets forordning nr . 260/68, art . 3, stk . 4, andet afsnit )

5.Retspleje - staevning - angivelse af sagens genstand - nedlaeggelse af ny paastand i replikken - afvisning

( Procesreglementet, art . 38, stk . 1, og art . 42, stk . 2 )

1.Ordningen om skattefradrag for forsoergelsesberettigede boern har kun mening, hvis fradraget gives af sociale grunde, som staar i forbindelse med barnets eksistens og omkostningerne ved dets faktiske underhold, dvs . til den person, som rent faktisk afholder udgifterne til barnets underhold .

Heraf foelger, at et barn ikke kan anses for samtidig at blive faktisk forsoerget efter betydningen i artikel 2, stk . 2, i vedtaegtens bilag VII, af flere personer eller institutioner, og altsaa heller ikke anses for samtidig at blive forsoerget af disse .

Naar det staar fast, at militaeret soerger for de indkaldtes fornoedenheder, kan en tjenestemand ikke, for saa vidt angaar det tidsrum, hvorunder hans soen var indkaldt, haevde samtidig rent faktisk at have forsoerget sin soen, hvorved det er unoedvendigt konkret at se paa de saerlige forhold omkring den enkeltes militaertjeneste .

2.Vedtaegtens bestemmelser, navnlig artikel 2, stk . 3, litra b ), og stk . 4, i bilag VII indeholder vel saerlige regler for boern mellem 18 og 26 aar, som er under skole - eller erhvervsmaessig uddannelse, eller undtagelsesregler om ligestilling af personer med et barn, over for hvem der er forsoergerpligt, saafremt tjenestemanden efter lovgivningen har forsoergerpligt over for disse personer, og denne forsoergerpligt medfoerer betydelige udgifter for ham, men indeholder ikke nogen saerlig ordning, hvorefter boern, der aftjener vaernepligt, af denne grund skulle give anledning til udbetaling af boernetilskud . Faellesskabsrettens bestemmelser om oekonomisk stoette skal imidlertid fortolkes strengt .

3.Ordlyden af faellesskabsretlige bestemmelser, der ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret med hensyn til fastlaeggelsen af deres betydning og raekkevidde, skal normalt i hele Faellesskabet undergives en selvstaendig og ensartet fortolkning, som skal soeges under hensyntagen til den konkrete bestemmelses kontekst og formaalet med den paagaeldende ordning .

4.Ordningen om skattefradrag for boern, over for hvem Faellesskabernes tjenestemaend har forsoergerpligt, er en selvstaendig ordning, som finder anvendelse uafhaengigt af nationale ordninger .

Det er derfor korrekt, at en faellesskabsinstitution ikke tager hensyn til en national lovgivning ved sin fortolkning af begrebet barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, som angivet i artikel 3, stk . 4, andet afsnit, i forordning nr . 260/68 og artikel 2 i vedtaegtens bilag VII .

5.Et soegsmaals genstand skal vaere angivet i staevningen, og en paastand, som nedlaegges foerste gang i replikken, aendrer staevningens oprindelige genstand og maa derfor anses for en ny paastand, som foelgelig maa afvises .

Sagens baggrund

1 Georg Schwedler, tjenestemand ved Europa-Parlamentet, var indtil den 1 . september 1987 blevet indroemmet skattefradrag samt havde oppebaaret boernetilskud og faaet godtgjort rejseudgifter for sin soen Christoph, der blev anset for barn, som sagsoegeren havde forsoergerpligt over for . Siden dette tidspunkt og under hele soennens militaertjeneste tildelte Parlamentet ikke laengere sagsoegeren de fordele, der beroede paa hans forsoergerpligt over for Christoph, idet Parlamentet henviste til, at denne aftjente vaernepligt i den tyske haer .

2 Den 6 . november 1987 forelagde G . Schwedler en ansoegning for Europa-Parlamentets generaldirektoer for personale, budget og oekonomi i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 1, hvori han anmodede om fradrag i faellesskabsskatten paa grund af et barn, som der bestod forsoergerpligt over for . I ansoegningen konstaterede han dels, at han siden den 1 . september 1987 ikke laengere havde skattefradrag for barn, som der bestaar forsoergerpligt over for, og dels anmodede han om, at dette skattefradrag blev indroemmet ham for september 1987 samt for hele den periode, hvorunder hans soen Christoph var indkaldt .

3 Ved skrivelse af 22 . december 1987 afslog generaldirektoeren ansoegningen under henvisning til, at artikel 3, stk . 4, i Raadets forordning nr . 260/68 af 29 . februar 1968 - om fastlaeggelse af betingelserne for og fremgangsmaaden ved opkraevning af skat til De Europaeiske Faellesskaber ( EFT 1968 I, s . 37 ), der hjemler ret til skattefradrag for et barn, som der bestaar forsoergerpligt over for - ikke finder anvendelse, naar barnet aftjener vaernepligt, idet barnet da forsoerges af militaeret .

4 Ved skrivelse af 12 . januar 1988 indgav G . Schwedler klage til Europa-Parlamentets formand i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 2, over den naevnte afgoerelse af 22 . december 1987 . Heri anmodede han dels om at faa tilkendt skattefradrag for september 1987, eftersom hans soen foerst paabegyndte sin militaertjeneste den 1 . oktober 1987, dels om, at han fortsat blev anset for at have forsoergerpligt over for sin soen under indkaldelsen . Til stoette herfor anfoerte han foelgende : for det foerste, at hans soen tilbragte sine weekender og sin orlov hjemme, og at sagsoegeren i disse perioder var eneansvarlig for hans forsoergelse; for det andet, at soennens maanedsloen ikke var tilstraekkelig til at daekke hans personlige behov, bl.a . hans befordringsudgifter; for det tredje, at der i Forbundsrepublikken Tyskland ydes skattefradrag for vaernepligtige boern, hvorfor dette ogsaa burde ydes i faellesskabsordningen .

5 Ved skrivelse af 2 . maj 1988 afviste Europa-Parlamentets generalsekretaer G . Schwedlers klage under henvisning foerst til, at det er en betingelse for at anvende artikel 3, stk . 4, i forordning nr . 260/68, at barnet rent faktisk forsoerges af tjenestemanden, hvilket ikke var tilfaeldet her; dernaest, at henvisningen til den tyske ordning var irrelevant, eftersom Domstolen har knaesat det princip, at Faellesskabets skatteordning er selvstaendig og uafhaengig af de nationale ordninger;endelig gav han sagsoegeren medhold i det punkt af klagen, der vedroerte skattefradrag for september 1987 .

6 G . Schwedler anlagde herefter ved staevning, registreret paa Domstolens Justitskontor den 1 . august 1988, denne sag mod Parlamentet .

Retsforhandlinger

7 G . Schwedler har nedlagt foelgende paastande :

-afgoerelserne, der er truffet af generaldirektoeren for personale, budget og oekonomi den 22 . december 1987 og af Europa-Parlamentets generalsekretaer den 2 . maj 1988, annulleres;

- sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger .

8 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande :

- frifindelse;

- sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, og artikel 70 .

9 Skriftvekslingen er i sin helhed forloebet ved Domstolen . Domstolen har ved kendelse af 15 . november 1989 hjemvist naervaerende sag til Retten i henhold til Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans .

10 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisfoerelse . Den har dog anmodet Europa-Parlamentet om inden den mundtlige forhandling at fremlaegge cirkulaeret af 31 . oktober 1963 fra Europa-Parlamentets generalsekretaer, Nord, samt afgoerelse 49/80 truffet paa administrationschefernes moede i juli 1980 . Disse dokumenter er blevet indgivet til Domstolens Justitskontor den 26 . januar 1990 .

11 Den mundtlige forhandling fandt sted den 13 . februar 1990 . Da der ikke er udpeget generaladvokat i naervaerende sag, erklaerede retsformanden retsforhandlingerne for afsluttet ved retsmoedets afslutning .

Realiteten

12 Sagsoegeren har til stoette for sit soegsmaal fremsat to paastande om annullation af de to ovennaevnte afgoerelser fra Europa-Parlamentet, for saa vidt sagsoegeren herved naegtes skattefradrag og boernetilskud .

Paastanden om skattefradrag

13 Sagsoegeren har fremsat to anbringender til stoette for denne paastand : For det foerste har Europa-Parlamentet fortolket artikel 3, stk . 4, i naevnte raadsforordning nr . 260/68 forkert; dernaest burde Europa-Parlamentet have fortolket faellesskabsretten i lyset af visse nationale lovgivninger .

Anbringendet vedroerende forkert fortolkning af artikel 3, stk . 4, i Raadets forordning nr . 260/68

14 G . Schwedler har gjort gaeldende, at man ved fortolkningen af begreberne boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, og faktisk forsoergelse maa undersoege de konkrete omstaendigheder og tage hensyn til de saerlige forhold, hvorunder unge maend aftjener vaernepligt . Begrebet "faktisk forsoergelse", der indeholdes i definitionen af boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, i artikel 2, stk . 2, i vedtaegtens bilag VII, er indsat med henblik paa at korrigere en for streng anvendelse af forordning nr . 260/68 . Men Europa-Parlamentet har undladt at foretage en grundig gennemgang af hans soens saerlige situation, som karakteriseres af foelgende fire forhold : For det foerste har han, hvilket fremgaar af militaermyndighedernes erklaeringer, tilbragt naesten halvdelen af sin militaertjeneste uden for kasernen og paa faderens bopael; dernaest var hans maanedsloen, nemlig 294,50 DM, utilstraekkelig til at daekke hans behov uden for kasernen, naar bl.a . henses til de rejseudgifter, han maatte afholde; for det tredje gennemgik den unge mand en laegebehandling i Luxembourg, og godtgoerelsen for de herved afholdte udgifter udgjorde alene 85%; og endelig har sagsoegeren anfoert, at "da der er tale om en naesten voksen mand, som er opfostret i et bestemt socialt og kulturelt miljoe og med et bestemt intellektuelt behov, indebaerer begrebet 'forsoergelse' langt mere end blot udgifter til bolig, foede og beklaedning ".

15 Europa-Parlamentet har henvist til artikel 2, stk . 2, i vedtaegtens bilag VII og til Domstolens praksis . Sagsoegte anfoerer, at det staar fast, at den tyske stat soerger for G . Schwedlers soens fornoedenheder . Soennen bliver derfor forsoerget af sin hjemstat og kan derfor ikke samtidig faktisk forsoerges af faderen . Europa-Parlamentet har tilfoejet, at der her er tale om en principiel holdning, og at det er unoedvendigt konkret at undersoege situationen for hvert barn, som aftjener vaernepligt, for at afgoere, om barnet faktisk forsoerges af foraeldrene . Under alle omstaendigheder har G . Schwedler ikke bevist, at han endeligt har afholdt udgifterne i deres helhed eller i hvert fald for hovedpartens vedkommende, mens soennen var indkaldt, idet de hyppige ophold uden for kasernen beroede paa sidstnaevntes personlige valg . Endelig har Europa-Parlamentet til stoette for sin afgoerelse henvist dels til "Vejledning for anvendelsen af artikel 2 i bilag VII" af 31 . oktober 1963, udarbejdet af Nord, dels til afgoerelse 49/80 truffet paa administrationschefernes moede i juli 1980 .

16 Artikel 3, stk . 4, andet afsnit, i naevnte raadsforordning nr . 260/68 bestemmer, at "for hvert af den skattepligtiges forsoergelsesberettigede boern samt for hver person, der i henhold til artikel 2, stk . 4, i bilag VII til vedtaegten for De europaeiske Faellesskabers tjenestemaend, ligestilles med et saadant, fratraekkes der yderligere et beloeb, der er dobbelt saa stort som boernetilskuddet ". Det fremgaar af en gennemgang af disse bestemmelser, at Raadets forordning nr . 260/68, for saa vidt angaar definitionen af begrebet forsoergelsesberettigede boern, henviser til artikel 2 i vedtaegtens bilag VII om tilskud til boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt .

17 I henhold til artikel 2 i vedtaegtens bilag VII skal tjenestemanden for hvert barn, han har forsoergerpligt over for, have et boernetilskud paa et vist beloeb hver maaned . Artiklens stk . 2 bestemmer foelgende : "Ved boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, forstaas boern, der er foedt i aegteskab, uden for aegteskab eller er adopteret af tjenestemanden eller af dennes aegtefaelle, naar de faktisk forsoerges af tjenestemanden ". Afgoerende for anvendelsen af de naevnte bestemmelser i forordning nr . 260/68 er altsaa, hvorledes begrebet "faktisk forsoerges af tjenestemanden" skal fortolkes .

18 Det bemaerkes hertil, at Domstolen i dom af 27 . november 1980, Denise Sorasio-Allo, Cecilia Aimo-Campogrande og Alain-Pierre Allo mod Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ( 81/79, 82/79 og 146/79, Sml . s . 3557 ), har udtalt, at man foerst og fremmest maa se paa formaalet med og opbygningen af ordningen om skattefradrag for forsoergelsesberettigede boern . En saadan ordning har kun mening, hvis fradraget gives af sociale grunde, som staar i forbindelse med barnets eksistens og omkostningerne ved dets faktiske underhold, dvs . til den person, som rent faktisk afholder udgifterne til barnets underhold .

19 Heraf foelger, at et barn ikke kan anses for samtidig at blive faktisk forsoerget efter betydningen i naevnte artikel 2, stk . 2, i vedtaegtens bilag VII, af flere personer eller institutioner, og altsaa heller ikke anses for samtidig at blive forsoerget af disse .

20 Det fremgaar af sagens akter, og er ikke bestridt, at det tyske militaer soerger for de indkaldtes fornoedenheder, bl.a . med hensyn til bolig, forplejning, laegebehandling, udstyr og uniformer samt vask, ligesom der udbetales dem en maanedlig loen paa naesten 300 DM til daekning af deres personlige udgifter .

21 Det foelger heraf, at naar det staar fast, at militaeret daekker de indkaldtes vaesentlige fornoedenheder, kan sagsoegeren ikke for saa vidt angaar det tidsrum, hvorunder hans soen var indkaldt, haevde samtidig rent faktisk at have forsoerget sin soen, hvorved det findes unoedvendigt konkret at se paa de saerlige forhold omkring den enkeltes militaertjeneste .

22 Dette stoettes ogsaa af en gennemgang af betingelserne for tildeling af boernetilskud . Artikel 2, stk . 3, 4 og 6, i vedtaegtens bilag VII bestemmer bl.a . foelgende :

"...

3 . Tilskuddet ydes :

a ) uden ansoegning for et barn under 18 aar;

b ) efter begrundet ansoegning fra tjenestemanden for et barn mellem 18 og 26 aar, som er under skole - eller erhvervsmaessig uddannelse .

4 . Undtagelsesvis kan enhver person, over for hvem tjenestemanden efter lovgivningen har forsoergerpligt, saafremt denne forsoergerpligt medfoerer betydelige udgifter for ham, ved en saerlig begrundet afgoerelse, truffet af ansaettelsesmyndigheden paa grundlag af dokumenter, der er egnede til at tjene som bevis, ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt .

...

6 . For boern, over for hvem der efter denne artikel bestaar forsoergerpligt, gives kun ét boernetilskud, selv om foraeldrene er ansat i to forskellige institutioner i de tre europaeiske Faellesskaber ."

23 Heraf fremgaar, at vedtaegtens bestemmelser, navnlig artikel 2, stk . 3, litra b ), og stk . 4, i bilag VII vel indeholder saerlige regler for boern mellem 18 og 26 aar, som er under skole - eller erhvervsmaessig uddannelse, eller undtagelsesregler om ligestilling af personer med et barn, over for hvem der er forsoergerpligt, saafremt tjenestemanden efter lovgivningen har forsoergerpligt over for disse personer, og denne forsoergerpligt medfoerer betydelige udgifter for ham, men ikke indeholder nogen saerlig ordning, hvorefter boern, der aftjener vaernepligt, af denne grund skulle give anledning til udbetaling af boernetilskud . Som Domstolen har anfoert i dom af 6 . maj 1982, Baywa mod Balm ( 145/81, 132/81 og 193/81, Sml . s . 1503 ), skal faellesskabsrettens bestemmelser om oekonomisk stoette fortolkes strengt .

24 Derfor kan der under alle omstaendigheder heller ikke gives sagsoegeren medhold i de argumenter, han har fremfoert til stoette for anbringendet, nemlig i foerste raekke, at hans soen har tilbragt naesten halvdelen af sin vaernepligtstid paa foraeldrenes bopael, idet dette forhold beror paa den paagaeldendes eget valg; dernaest bemaerkes, for saa vidt angaar de laegeudgifter, sagsoegeren har afholdt for sin soen i Luxembourg, at der ogsaa her er tale om et valg, og at det desuden ikke er bestridt, at disse udgifter blev godtgjort efter reglerne i den faelles ordning i De Europaeiske Faellesskaber; og der kan heller ikke gives sagsoegeren medhold i hans tredje argument om, at underholdet af en 20 aarig, som sagsoegerens soen, paa grund af dennes "sociale og kulturelle miljoe" og hans intellektuelle behov ikke alene indebaerer de rene udgifter til bolig, mad og beklaedning, men ogsaa betydelige ekstraudgifter; saadanne forhold kan ikke tages i betragtning ved en generel fastsaettelse af den skatteordning, der finder anvendelse paa tjenestemaend i Faellesskaberne, hvis boern aftjener vaernepligt .

Anbringendet om, at Europa-Parlamentet burde have fortolket faellesskabsretten i lyset af visse nationale lovgivninger

25 G . Schwedler har herved gjort gaeldende, at eftersom den tyske og den luxembourgske lovgivning indeholder bestemmelser, hvorefter der kan indroemmes skattefradrag for skattepligtige, hvis boern aftjener vaernepligt, skal faellesskabsrettens bestemmelser ogsaa fortolkes paa samme maade, og at man under alle omstaendigheder ikke kan udelukke en sammenligning med de nationale lovgivninger .

26 Parlamentet har derimod anfoert, at G . Schwedlers henvisning til den tyske og den luxembourgske lovgivning ikke er relevant, og fremhaevet princippet om, at Faellesskabernes skatteordning har selvstaendig karakter . Sagsoegte har tilfoejet, at disse nationale lovgivninger under alle omstaendigheder indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at der kan indroemmes et saadant fradrag, hvilket ikke er tilfaeldet for vedtaegtens vedkommende .

27 Det bemaerkes, at efter Domstolens faste praksis skal faellesskabsretlige bestemmelsers betydning og raekkevidde principielt ikke fastlaegges ud fra medlemsstaternes ret uden udtrykkelig bestemmelse ( jfr . bl.a . Domstolens dom af 14 . januar 1982, Corman mod Hauptzollamt Gronau, 64/81, Sml . s . 13 ). Ordlyden af faellesskabsretlige bestemmelser, der ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret med hensyn til fastlaeggelsen af deres betydning og raekkevidde, skal normalt i hele Faellesskabet undergives en selvstaendig og ensartet fortolkning, som skal soeges under hensyntagen til den konkrete bestemmelses kontekst og formaalet med den paagaeldende ordning ( jfr . bl.a . Domstolens dom af 18 . januar 1984, Ekkro mod Produktschap voor Vee en Vlees, 327/82, Sml . s . 107 ).

28 Hvad angaar skattefradrag for boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, har Domstolen i naevnte dom af 27 . november 1980, Sorasio m.fl ., naermere fastslaaet, at Faellesskabernes skatteordning er en selvstaendig ordning, som finder anvendelse uafhaengigt af nationale ordninger .

29 Europa-Parlamentet har derfor med foeje ikke taget hensyn til den tyske eller luxembourgske skattelovgivning ved sin fortolkning af begrebet barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, som angivet i naevnte artikel 3 i Raadets forordning nr . 260/68 og artikel 2 i vedtaegtens bilag VII .

30 Heraf foelger, at der ikke kan gives sagsoegeren medhold i hans paastande .

Paastandene vedroerende tildeling af boernetilskud

31 G . Schwedler har i replikken og under den mundtlige forhandling gjort gaeldende, at sagen ikke alene omhandler retten til skattefradrag, men ogsaa retten til boernetilskud .

32 Parlamentet har i duplikken og under den mundtlige forhandling gjort gaeldende, at G . Schwedler er afskaaret fra at udvide sagens genstand paa dette stadium af retsforhandlingerne .

33 Det bemaerkes foerst, at Domstolen i dom af 7 . maj 1986, Rihoux ( 52/85, Sml . s . 1555 ), har statueret, at for at muliggoere og fremme en mindelig bilaeggelse af tvister mellem tjenestemaend og administrationen skal der vaere en vis sammenhaeng mellem klagens genstand og staevningens genstand . Det fremgaar imidlertid af sagens akter, bl.a . af den ansoegning, sagsoegeren den 6 . november 1987 rettede til den paagaeldende generaldirektoer, samt af den klage, han indgav den 12 . januar 1988 til Europa-Parlamentets formand, at sagsoegeren i denne ansoegning og denne klage alene protesterede mod Europa-Parlamentets afslag paa at indroemme ham skattefradrag for boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, men ikke kraevede at faa tildelt boernetilskud .

34 Dernaest fremgaar det af Domstolens faste praksis ( jfr . bl.a . dom af 7 . maj 1986, Barcella m.fl . mod Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, 191/84, Sml . s . 1541 ), i henhold til artiklerne 38, stk . 1, sammenholdt med artikel 42, stk . 2, i Domstolens procesreglement, der mutatis mutandis finder anvendelse paa Retten, at soegsmaalets genstand skal vaere angivet i staevningen, og at en paastand, som nedlaegges foerste gang i replikken, aendrer staevningens oprindelige genstand og derfor maa anses for en ny paastand, som foelgelig maa afvises . Det fremgaar imidlertid af en gennemgang af G . Schwedlers staevning, at denne alene vedroerte Europa-Parlamentets afslag paa at indroemme ham skattefradrag for et barn, over for hvem sagsoegeren paastod at have forsoergerpligt . Foerst i replikken udvidede og aendrede sagsoegeren sagens genstand, idet han her gjorde gaeldende, at soegsmaalet ogsaa vedroerte tildeling af boernetilskud .

35 Det fremgaar af det anfoerte, at sagsoegerens ovennaevnte paastande maa afvises fra realitetsbehandling . Der kan derfor ikke gives G . Schwedler medhold i det af ham rejste soegsmaal .

Sagens omkostninger

36 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . I henhold til procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN ( Femte Afdeling )

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Hver part baerer sine omkostninger .