61989A0029

++++

1. Tjenestemaend - soegsmaal - soegsmaalsfrister - praeceptiv karakter - proevelse ex officio

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 91)

2. Tjenestemaend - soegsmaal - bedoemmelse - forudgaaende administrativ klage - fakultativ karakter

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 90 og 91)

3. Tjenestemaend - bedoemmelse - bedoemmelsesrapport - udfaerdigelse - forsinkelse - forsinkelse delvis beroende paa tjenestemandens adfaerd

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 43)

1. Da soegsmaalsfristerne er bindende, paahviler det Retten ex officio at efterproeve, om de er overholdt.

2. Indgivelsen af en formel klage i henhold til vedtaegtens artikel 90 er ikke en noedvendig forudsaetning for at anlaegge sag, naar denne er anlagt til proevelse af en bedoemmelse. Saafremt der ikke er blevet indgivet klage, begynder soegsmaalsfristen paa tre maaneder, jf. vedtaegtens artikel 91, stk. 3, at loebe fra den dag, da den bedoemmelse, der maa anses for endelig, er blevet meddelt vedkommende tjenestemand.

3. En tjenestemand kan ikke klage over den forsinkede udfaerdigelse af en bedoemmelse og paa dette grundlag paaberaabe sig en ikke-oekonomisk skade, naar forsinkelsen i hvert fald delvis kan tilregnes ham selv, eller naar han i betydelig grad har medvirket hertil.

Faktiske omstaendigheder, retsforhandlinger og parternes paastande

1 Sagsoegeren var indtil udgangen af januar 1990, da han blev pensioneret, tjenestemand i loenklasse A3 ved Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, hvor han beklaedte en stilling som kontorchef i Generaldirektorat XVIII (Laan og Investering).

2 Den 31. juli 1986 foreslog sagsoegerens umiddelbart overordnede, hr. van Goethem, i sin egenskab af bedoemmer, sagsoegeren, at den bedoemmelse vedroerende ham, der var udarbejdet for perioden 1981-1983, skulle opretholdes uaendret for perioden fra den 1. juli 1983 til den 30. juni 1985.

3 Ved skrivelse af 26. november 1986 afviste sagsoegeren den foreslaaede opretholdelse af bedoemmelsen.

4 Den 16. januar 1987 modtog sagsoegeren et udkast til bedoemmelse for perioden 1983-1985. Dette udkast blev droeftet den 6. februar 1987 under et moede mellem sagsoegeren og bedoemmeren. Denne tilsendte den 10. februar 1987 sagsoegeren et nyt udkast til bedoemmelse.

5 Den 3. marts 1987 ansoegte sagsoegeren om en revideret bedoemmelse, der blev udarbejdet den 7. april 1987 af generaldirektoer Cioffi. Retten har af akterne vedroerende sagsoegeren udledt, at denne bedoemmelse blev meddelt sagsoegeren den 7. april 1987. Under den mundtlige forhandling har parterne bekraeftet, at bedoemmelsen blev meddelt den 7. april 1987.

6 Sagsoegeren har ved administrativ klage af 13. august 1987 kraevet berigtigelse af bedoemmelsen for perioden 1983-1985 samt genoptagelse af bedoemmelsesproceduren i appelledet. Denne klage blev afvist ved afgoerelse af 9. december 1987, der var indeholdt i en skrivelse af 17. december 1987.

7 Sagsoegeren har ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 18. marts 1988, anlagt sag mod Kommissionen med paastand om annullation af bedoemmelsen for perioden 1983-1985.

8 Den skriftlige forhandling har fundet sted for Domstolen. Denne har ved kendelse af 15. november 1989 hjemvist sagen til Retten i medfoer af artikel 14 i Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans.

9 Retten har paa grundlag af den refererende dommers rapport besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse.

10 Den mundtlige forhandling fandt sted den 8. maj 1990. Parternes advokater har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret spoergsmaal fra Retten.

11 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

a) Sagen antages til realitetsbehandling.

b) Der gives sagsoegeren medhold, og foelgelig

c) annulleres afgoerelsen af 17. december 1987 vedroerende klagen.

d) Det fastslaas, at bedoemmelsen er retsstridig og af disse grunde boer annulleres.

e) Det fastslaas, at bedoemmelsen er afgivet for sent, hvorved sagsoegeren har lidt et tab paa to maanedsloenninger, eller subsidiaert,

f) tabsopgoerelsen foretages ex aequo et bono.

g) Mere subsidiaert afhoeres generaldirektoer Cioffi som vidne.

h) Kommissionen tilpligtes under alle omstaendigheder at betale sagens omkostninger.

12 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande:

a) Frifindelse.

b) Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Formaliteten med hensyn til annullationspaastandene

13 Selv om parterne ikke har rejst noget formalitetsspoergsmaal i deres paastande, skal Retten ex officio undersoege, om sagen er anlagt inden for de fastsatte frister. Da soegsmaalsfristerne er bindende, paahviler det Retten ex officio at undersoege, om de er overholdt (jf. bl.a. Domstolens dom af 5.6.1980, Belfiore mod Kommissionen, 108/79, Sml. s. 1769).

14 Ifoelge artikel 91, stk. 2, i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt vedtaegten) kan et soegsmaal kun antages til paakendelse ved Retten, naar der for ansaettelsesmyndigheden i forvejen er indbragt en klage efter artikel 90, stk. 2, inden for en frist af tre maaneder, og denne klage udtrykkeligt eller stiltiende er blevet afvist.

15 Indgivelsen af en formel klage i henhold til vedtaegtens artikel 90 er ikke en noedvendig forudsaetning for at anlaegge sag, saafremt denne er anlagt til proevelse af bedoemmelsen (jf. bl.a. Domstolens dom af 3.7.1980, Grassi mod Raadet, 6/79 og 97/79, Sml. s. 2141). I dette tilfaelde begynder soegsmaalsfristen paa tre maaneder, jf. vedtaegtens artikel 91, stk. 3, at loebe fra den dag, hvor den bedoemmelse, der maa anses for endelig, er blevet meddelt vedkommende tjenestemand.

16 Det fremgaar af akterne vedroerende sagsoegeren, som er blevet oversendt til Retten i medfoer af artikel 26 i vedtaegten, at den endelige appellerede bedoemmelse blev meddelt sagsoegeren den 7. april 1987. Fristen for at anlaegge soegsmaal til proevelse af denne bedoemmelse begyndte saaledes at loebe fra denne dato, uden at der forud var paakraevet en klage eller en udtrykkelig eller stiltiende afvisning i henhold til vedtaegtens artikel 90. Sagsoegerens foerste reaktion efter den 7. april 1987 var indgivelsen den 13. august 1987 af en klage i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk. 2. Denne klage, der strengt taget var overfloedig, men ikke uretmaessig, blev saaledes ikke alene indbragt efter udloebet af tremaanedersfristen i henhold til artikel 90, stk. 2, men ogsaa efter udloebet af den tremaaneders soegsmaalsfrist, der er fastsat i vedtaegtens artikel 91, stk. 3.

17 Det bemaerkes, at ifoelge Domstolens faste praksis er en streng overholdelse af faellesskabsbestemmelserne vedroerende procesfrister i overensstemmelse med hensynet til retssikkerheden og noedvendigheden af at undgaa enhver forskelsbehandling eller vilkaarlighed i retsplejen (jf. bl.a. Domstolens domme af 12.7.1984, Valsabbia mod Kommissionen, 209/83, Sml. s. 3089, af 26.11.1985, Cockerill-Sambre mod Kommissionen, 42/85, Sml. s. 3749, og af 15.1.1987, Misset mod Raadet, 152/85, Sml. s. 223).

18 Artikel 42, stk. 2, i statutten for EOEF-Domstolen, der i medfoer af samme statuts artikel 46 finder anvendelse paa rettergangsmaaden ved Retten, bestemmer, at overskridelse af fristerne ikke bevirker noget retstab, naar den paagaeldende part godtgoer, at der foreligger omstaendigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure. Sagsoegeren har imidlertid hverken i sit skriftlige indlaeg eller under den mundtlige forhandling paaberaabt sig eksistensen af omstaendigheder, der udgoer et saadant tilfaelde.

19 Det foelger af de ovenfor anfoerte betragtninger, at sagsoegerens annullationspaastande under alle omstaendigheder boer betragtes som for sent fremsat, og derfor boer afvises.

Erstatningspaastandene

20 Selv om erstatningspaastandene - der tilsigter erstatning af et paaberaabt ikke-oekonomisk tab som foelge af forsinkelsen med udfaerdigelsen af bedoemmelsen - anses for at vaere tilstraekkeligt forskellige fra og uafhaengige af de naevnte annullationspaastande, der boer afvises, boer de under alle omstaendigheder ikke tages til foelge af foelgende grunde.

21 Vedtaegtens artikel 43 bestemmer, at der mindst hvert andet aar for hver tjenestemand skal udfaerdiges en bedoemmelse vedroerende hans kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfaerd. Udfaerdigelsen af dette dokument er obligatorisk af hensyn til god forvaltningsskik og effektiviteten inden for Faellesskabets tjenestegrene og for at beskytte tjenestemaendenes interesser. Det er saaledes en af administrationens ufravigelige pligter at drage omsorg for, at denne bedoemmelse regelmaessigt udarbejdes inden for de frister, der er fastsat i vedtaegten, og at den udfaerdiges forskriftsmaessigt (Domstolens dom af 18.12.1980, Gratreau mod Kommissionen, 156/79 og 51/80, Sml. s. 3943). Administrationen maa have en rimelig tid hertil, men enhver overskridelse af fristen skal vaere begrundet i, at der foreligger saerlige omstaendigheder (Domstolens dom af 5.5.1983, Ditterich mod Kommissionen, 207/81, Sml. s. 1359).

22 I oevrigt paahviler der generelt, og navnlig under proceduren i forbindelse med udfaerdigelse af en bedoemmelse, enhver tjenestemand en troskabs- og samarbejdspligt over for den myndighed, som han henhoerer under (Domstolens dom af 14.12.1966, Alfieri mod Parlamentet, 3/66, Sml. 1965-1968, s. 317). En tjenestemand kan derfor ikke klage over den forsinkede udarbejdelse af en bedoemmelse, naar forsinkelsen i hvert fald delvis kan tilregnes ham selv, eller naar han i betydelig grad har medvirket hertil.

23 Endelig har Domstolen flere gange fastslaaet, at forsinkelse med udfaerdigelsen af bedoemmelser i sig selv kan vaere til skade for tjenestemanden, alene fordi det kan paavirke hans karriereforloeb, at en saadan bedoemmelse ikke foreligger paa et tidspunkt, hvor der skal traeffes beslutninger vedroerende ham (Domstolens dom af 6.2.1986, Castille mod Kommissionen, 173/82, 157/83 og 186/84, Sml. s. 497).

24 Retten maa konstatere, at i det foreliggende tilfaelde beror forsinkelsen i forbindelse med bedoemmelsesproceduren for perioden 1983-1985 ikke kun paa, at sagsoegerens umiddelbart overordnede foerst forsinket - den 31. juli 1986 - foreslog ham, at den for perioden 1981-1983 udfaerdigede bedoemmelse blev opretholdt uaendret for perioden 1983-1985, men ogsaa paa sagsoegerens egen passivitet, idet han ventede indtil den 26. november 1986 med at besvare dette forslag.

25 Retten finder, at det foelger af den ovennaevnte troskabs- og samarbejdspligt, at sagsoegeren var forpligtet til selv inden for en rimelig frist at reagere paa hans umiddelbart overordnedes forslag om en uaendret opretholdelse af bedoemmelsen, og at han har tilsidesat denne pligt, idet han foerst besvarede dette forslag efter naesten fire maaneder. Han har saaledes i vaesentlig grad medvirket til den forsinkede udfaerdigelse af bedoemmelsen og den forsinkelse, som han har klaget over.

26 Herefter kan den paaberaabte forsinkelse ikke i denne sag anses for at have medfoert et ikke-oekonomisk tab, skoent forsinkelsen paa otte maaneder, som skyldtes sagsoegerens overordnedes for sene forslag om at opretholde bedoemmelsen, i sig selv ligger paa graensen af, hvad der kan anses for en rimelig frist.

27 Sagsoegeren kan derfor ikke gives medhold i sine paastande om erstatning for ikke-oekonomisk tab, og det er herved ikke noedvendigt at tage stilling til, om de kan antages til realitetsbehandling.

28 De subsidiaere paastande om vidneafhoering kan derfor heller ikke tages til foelge.

29 Det foelger af det foregaaende, at sagsoegte boer frifindes.

Sagens omkostninger

30 Ifoelge artikel 69 i Domstolens procesreglement, der ifoelge artikel 11, stk. 3, i ovennaevnte raadsafgoerelse af 24. oktober 1988 finder tilsvarende anvendelse for Retten, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Ifoelge procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne. Hver part boer derfor baere sine omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling)

1) Sagsoegte frifindes.

2) Hver part baerer sine omkostninger.