61989J0358(01)

++++

Faelles handelspolitik ° midler mod dumping ° skade ° konstatering af aarsagssammenhaeng ° institutionernes forpligtelser ° hensyntagen til faktorer, der er dumping uvedkommende

(Raadets forordning nr. 2423/88, art. 4, stk. 1)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i grundforordning nr. 2423/88 om antidumping er Raadet og Kommissionen ved fastsaettelsen af skaden forpligtet til at undersoege, om den skade, der er paafoert faellesskabsproduktionen, rent faktisk skyldes dumpingimport. Det paahviler dem i medfoer af samme bestemmelse at se bort fra enhver skade, der skyldes andre faktorer, herunder isaer den skade, der eventuelt maa tilskrives faellesskabsproducenternes egen adfaerd.

I denne henseende kan det ikke fastslaas, at Faellesskabets institutioner har foretaget en korrekt fastsaettelse af skaden, naar det ikke fremgaar af nogen af de elementer, der er blevet fremfoert for Domstolen, at disse institutioner faktisk har undersoegt, om faellesskabsindustrien ikke selv havde bidraget til skaden ved at naegte at saelge til den importoer, der har foretaget dumpingimport, og har godtgjort, at disse af vedkommende erhvervsdrivende fremfoerte faktorer ° der er dumping uvedkommende ° ikke laa til grund for den konstaterede skade.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 27. november 1989 har den franske virksomhed Extramet Industrie SA (herefter benaevnt "Extramet"), i henhold til EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2, anlagt sag med paastand om annullation af Raadets forordning (EOEF) nr. 2808/89 af 18. september 1989 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af calciummetal med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og Sovjetunionen og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold paa denne import (EFT L 271, s. 1), eller i det mindste annullation af 24. betragtning til denne forordning.

2 Extramet er den stoerste importoer i Faellesskabet af calciummetal, som hovedsagelig indkoebes i Den Kinesiske Folkerepublik og Sovjetunionen, og importen af calciummetal er Extramet' s hovedforsyningskilde. Virksomheden fremstiller af dette produkt ° ved hjaelp af en af virksomheden selv udviklet og patenteret redestillationsproces ° granulat af rent calcium, der foerst og fremmest anvendes i metalindustrien.

3 Som foelge af en klage, indgivet af Chambre syndicale de l' électrométallurgie et de l' électrochimie (herefter benaevnt "Chambre syndicale") paa vegne af Péchiney Électrométallurgie SA (herefter benaevnt "Péchiney"), der er eneste producent af calciummetal i Faellesskabet, og som fremstiller rent calciummetal ved hjaelp af egen destillationsproces, udstedte Kommissionen forordning (EOEF) nr. 707/89 af 17. marts 1989 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af calciummetal med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og Sovjetunionen (EFT L 78, s. 10).

4 Efter at forordningen om den foreloebige told var blevet forlaenget, indfoerte Raadet ved den anfaegtede forordning, der traadte i kraft den 21. september 1989, en endelig antidumpingtold paa 21,8% og 22% paa importen af calciummetal med oprindelse i henholdsvis Den Kinesiske Folkerepublik og Sovjetunionen, og foreskrev endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold, der var blevet indfoert for disse indfoersler.

5 Ifoelge betragtningerne til denne forordning anmodede faellesskabsproducenten, Péchiney, og en uafhaengig importoer (som ogsaa forarbejder varen), Extramet, efter indfoerelsen af den midlertidige antidumpingtold om at blive hoert af Kommissionen; denne anmodning blev imoedekommet, og begge har fremlagt skriftlige redegoerelser for Kommissionen.

6 Det fremgaar endvidere af betragtningerne til forordningen, at importoeren bl.a. havde gjort gaeldende, at faellesskabsproducenten har forvoldt sig selv skade ved at naegte at levere calciummetal til den paagaeldende importoer, hvilket har faaet denne til at indgive klage til de franske myndigheder om misbrug af dominerende stilling.

7 Det anfoeres endvidere i 24. betragtning, at importoeren havde anmodet om en saerlig fritagelse i tilfaelde af, at det besluttedes at indfoere en endelig antidumpingtold, og at Raadet ikke havde kunnet imoedekomme denne anmodning.

8 Ved saerskilt dokument indgivet til Domstolens Justitskontor den 11. december 1989 har Extramet fremsat en begaering om foreloebige forholdsregler for bl.a. at opnaa udsaettelse af gennemfoerelsen af ovennaevnte forordning nr. 2808/89, indtil Domstolen har truffet afgoerelse i hovedsagen. Begaeringen blev ikke taget til foelge, jf. kendelse afsagt af Domstolens praesident den 14. februar 1990.

9 Ved kendelser af 17. januar og 22. maj 1990 har Domstolen givet Kommissionen, Péchiney og Chambre syndicale tilladelse til at intervenere til stoette for Raadets paastande.

10 Ved dom af 16. maj 1991 har Domstolen forkastet en formalitetsindsigelse fremsat af Raadet mod Extramet' s staevning.

11 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

12 Til stoette for sin paastand har Extramet fremfoert fire anbringender angaaende fejl begaaet henholdsvis ved definitionen af de samme varer, der har tjent som sammenligningsgrundlag, ved fastsaettelsen af den normale vaerdi, ved fastsaettelsen af den skade, Faellesskabets industri har lidt, og ved vurderingen af Faellesskabets interesser. Domstolen skal foerst undersoege anbringendet vedroerende fastsaettelsen af den skade, der skulle vaere paafoert Faellesskabets industri.

13 Til stoette for dette anbringende har sagsoegeren bl.a. gjort gaeldende, at Péchiney selv er skyld i skaden, idet Péchiney har naegtet at levere calciummetal til Extramet. Hvis Péchiney havde indvilliget i at levere calciummetal, ville Péchiney i undersoegelsesperioden ikke have vaeret udsat for et fald i produktionen, og den sovjetiske og kinesiske import til Faellesskabet ville vaere blevet halveret og saaledes kun have udgjort en ganske lille andel af Faellesskabets marked.

14 Extramet har endvidere anfoert, at selskabet efter Péchiney' s afslag paa at saelge calciummetal har anlagt sag mod Péchiney ved de franske instanser med paastand om, at det fastslaas, at der foreligger misbrug af en dominerende stilling. Extramet finder, at der boer tages hensyn til en saadan konkurrencebegraensende adfaerd inden for rammerne af en antidumpingprocedure, og at en antidumpingtold ikke boer indfoeres, hvis den har til virkning at opretholde en ugrundet fordel paa det faelles marked som foelge af en aftale eller et misbrug af dominerende stilling, naar der er fremlagt klare beviser for en saadan konkurrencebegraensende adfaerd, og naar der er anlagt sag paa grundlag af Faellesskabets konkurrenceregler.

15 Det bemaerkes for det foerste, at i henhold til artikel 4, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 209, s. 1), "foretages (der kun en) konstatering af, om der foreligger skade ... saafremt dumpingimporten ... forvolder skade" for en erhvervsgren i Faellesskabet, og "skader forvoldt af andre faktorer ... maa ikke tilskrives dumpingimporten ...".

16 Ved fastsaettelsen af skaden er Raadet og Kommissionen saaledes forpligtet til at undersoege, om den skade, de oensker at goere gaeldende, rent faktisk skyldes dumpingimporten, og til at se bort fra enhver skade, der skyldes andre faktorer, herunder isaer den skade, der eventuelt maa tilskrives faellesskabsproducenternes egen adfaerd.

17 Det bemaerkes endvidere, at Raadet i sin imoedegaaelse af Extramet' s argumentation under sagen for Domstolen har begraenset sig til at henvise til femtende betragtning til den anfaegtede forordning, idet Raadet goer gaeldende, at en antidumpingprocedure paa grund af dens specifikke karakter ikke kan hindre indledning af andre sager til forfoelgning af konkurrencebegraensende adfaerd.

18 I femtende betragtning til den anfaegtede forordning har Raadet imidlertid begraenset sig til at anfoere, at Kommissionen bemaerker, at Péchiney har afvist Extramets paastande, og at der endnu ikke er afsagt endelig dom i den af Extramet anlagte sag ved de franske instanser, samt at en antidumpingprocedure ikke kan foregribe udfaldet af en sag, der er indledt i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 eller 86, og at den igangvaerende antidumpingprocedure kan tages op til fornyet undersoegelse efter artikel 14, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2423/88, hvis en overtraedelse af disse artikler opdages.

19 Det fremgaar ikke af nogen af disse betragtninger, at faellesskabsinstitutionerne rent faktisk har undersoegt, om Péchiney ikke selv med sin salgsnaegtelse har bidraget til skaden og bevist, at den paastaaede skade ikke skyldes de af Extramet fremfoerte momenter. Foelgelig har faellesskabsinstitutionerne ikke foretaget en korrekt fastsaettelse af skaden.

20 Anbringendet om, at der er begaaet fejl ved fastsaettelsen af den skade, faellesskabsindustrien har lidt, boer derfor tages til foelge, og den anfaegtede forordning boer annulleres, uden at der er anledning til at undersoege de oevrige anbringender og argumenter, som sagsoegeren har fremfoert.

Sagens omkostninger

21 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger. Da Raadet har tabt sagen, doemmes det til at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne ved proceduren i forbindelse med sagen om foreloebige forholdsregler. Kommissionen og Péchiney samt Chambre syndicale, der er interveneret i sagen til stoette for Raadets paastande, baerer i henhold til artikel 69, stk. 4, foerste og andet afsnit, hver deres egne omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

1) Raadets forordning (EOEF) nr. 2808/89 af 18. september 1989 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af calciummetal med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og Sovjetunionen og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold paa denne import annulleres.

2) Raadet betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreloebige forholdsregler.

3) Intervenienterne Kommissionen, Péchiney og Chambre syndicale baerer hver deres egne omkostninger.