++++
1. Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - afgiftsfritagelse ved midlertidig indfoersel af transportmidler - saedvanlig opholdssted efter direktiv 83/182 - begreb - kriterier for fastlaeggelse
(Raadets direktiv 83/182, art. 7, stk. 1)
2. Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - afgiftsfritagelse ved midlertidig indfoersel af transportmidler - medlemsstaternes samarbejdsforpligtelse ifoelge direktiv 83/182 - raekkevidde - privates adgang til at paaberaabe sig bestemmelsen herom - ingen
(Raadets direktiv 83/182, art. 10, stk. 2)
1. Det saedvanlige opholdssted, jf. artikel 7, stk. 1, i Raadets direktiv 83/182/EOEF om afgiftsfritagelse inden for Faellesskabet ved midlertidig indfoersel af visse transportmidler, er det varige midtpunkt for en persons interesser, og dette sted skal bestemmes ved hjaelp af alle de kriterier, der er indeholdt i denne bestemmelse, og under hensyn til samtlige relevante faktiske omstaendigheder. En statsborger i medlemsstat B, der er flyttet til medlemsstat A, hvor han har fundet arbejde og bolig, og som fra et bestemt tidspunkt og gennem mere end et aar har tilbragt naesten alle naetter og weekends hos en veninde i medlemsstat B, dog under bibeholdelse af sit arbejde og sin bolig i medlemsstat A, kan saaledes ikke alene paa dette grundlag anses for at have overflyttet sit saedvanlige opholdssted til medlemsstat B.
2. I henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 83/182 om afgiftsfritagelse inden for Faellesskabet ved midlertidig indfoersel af visse transportmidler skal medlemsstaternes kompetente myndigheder efter faelles aftale traeffe de fornoedne afgoerelser, naar den praktiske gennemfoerelse af direktivet giver anledning til vanskeligheder, idet disse afgoerelser skal goere det muligt for medlemsstaterne at overvinde de fremtidige vanskeligheder, der maatte opstaa i konkrete sager. Denne bestemmelse forpligter imidlertid ikke medlemsstaterne til at traeffe forudgaaende aftale i hver enkelt sag, hvor gennemfoerelsen af direktivet giver anledning til vanskeligheder.
For saa vidt som den omhandlede bestemmelse kun paalaegger medlemsstaterne en forpligtelse til at samarbejde, saafremt gennemfoerelsen af direktivet giver anledning til vanskeligheder, og saaledes overlader medlemsstaterne et vidt skoen, kan den ikke paaberaabes af private ved de nationale domstole.