61989J0216

++++

Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - arbejdsloeshed - andre arbejdstagere end graensearbejdere, der er helt arbejdsloese, og som under deres seneste beskaeftigelse har haft bopael i en anden medlemsstat end ansaettelsesstaten - bopael i en anden medlemsstat end ansaettelsesstaten - bedoemmelseskriterier

(( Raadets forordning nr . 1408/71, art . 71, stk . 1, litra b ), nr . ii ) ))

Artikel 71, stk . 1, litra b ), nr . ii ), i forordning nr . 1408/71 har til formaal at sikre andre arbejdstagere end graensearbejdere, der er helt arbejdsloese, og som stiller sig til raadighed for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, paa hvis omraade de er bosat, eller som vender tilbage til denne stats omraade, selv om de under deres seneste beskaeftigelse har vaeret omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat, ydelser ved arbejdsloeshed med henblik paa at goere det lettere at soege beskaeftigelse ( jf . dom af 22 . september 1988, Bergemann, sag 236/87, Sml . s . 5125 ). Ved afgoerelsen af, om en medlemsstat skal anses for en arbejdstagers bopaelsstat, til trods for, at han har haft erhvervsmaessig beskaeftigelse i en anden medlemsstat, skal der tages hensyn til varigheden og kontinuiteten af den bopael, som den paagaeldende havde, foer han flyttede, til varigheden, set i forhold til de faktiske forhold, i det konkrete tilfaelde, og formaalet med hans fravaer, arten af beskaeftigelsen i den anden medlemsstat samt til den paagaeldendes hensigt, som den fremgaar af samtlige omstaendigheder ( jf . dom af 17 . februar 1977, Di Paolo, sag 76/76, Sml . s . 315 ).

Naar en arbejdstager paatager sig ansaettelse i en anden medlemsstat for en periode paa to universitetsaar, ansaettelsen er blevet formidlet som led i et udvekslingsprogram mellem universiteter, varigheden hele tiden har vaeret begraenset til det normale for et saadant program, og naar den paagaeldendes beskaeftigelse hver tredje maaned afbrydes af laengere ferieperioder, som tilbringes i den bolig, den paagaeldende har bevaret i sin hjemstat, staar man over for omstaendigheder, som den nationale dommer kan tage hensyn til ved afgoerelsen af, om en arbejdstager er omfattet af foernaevnte bestemmelse .

Ved afgoerelsen af, om artikel 71, stk . 1, litra b ), nr . ii ), i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2001/83 af 2 . juni 1983, kan finde anvendelse, skal der tages hensyn til varigheden og kontinuiteten af den bopael, som arbejdstageren havde, foer han flyttede, til varigheden af og formaalet med hans fravaer, til arten af beskaeftigelsen i den anden medlemsstat samt til hans hensigt, som den fremgaar af samtlige omstaendigheder; de af den forelaeggende ret anfoerte faktiske omstaendigheder er af en saadan art, at de kan tages i betragtning ved anvendelsen af disse kriterier .