61989J0110

++++

Landbrug - faelles markedsordning - nationale foranstaltninger - udfoerselsrestriktioner - uforenelige med faellesskabsbestemmelserne

De faelles markedsordninger hviler paa princippet om et aabent marked, som enhver producent frit har adgang til paa effektive konkurrencevilkaar, og hvis funktion udelukkende reguleres ved foranstaltninger i henhold til disse ordninger selv. Navnlig kan medlemsstaterne ikke laengere paa omraader, der er daekket af en faelles markedsordning - og saa meget desto mindre, naar denne ordning bygger paa faelles prisregler - ved ensidigt fastsatte bestemmelser gribe ind i ordningen for samhandelen og i prisdannelsesmekanismen i henhold til den paagaeldende markedsordning. Ethvert indgreb fra en medlemsstat, der i en enkelt virksomheds interesse har til formaal at begraense andre erhvervsdrivendes udfoersler, er foelgelig uforeneligt med principperne for den faelles markedsordning.

1 Ved staevning, indleveret til Domstolens Justitskontor den 6. april 1989, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten, navnlig Raadets forordning (EOEF) nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn (EFT L 281, s. 1), med senere aendringer, som EOEF-Traktatens artikel 34 er en integrerende del af, og gennemfoerelsesforordningerne hertil, idet den i efteraaret 1985 begraensede eller forboed privates udfoersel af majs, men samtidig tillod Centralkontoret for Forvaltning af Hjemmemarkedet (herefter benaevnt "KYDEP") at udfoere majs.

2 Ifoelge Kommissionen, som forskellige erhvervsdrivende foerst havde klaget til, havde de graeske myndigheder i perioden 1. september-31. december 1985 forbudt eller begraenset udfoersler af majs. I naevnte periode kunne alene KYDEP frit udfoere majs.

3 Idet Kommissionen var af den opfattelse, at de herved fastsatte udfoerselsrestriktioner var i strid med bestemmelserne i den ovennaevnte forordning nr. 2727/75 og med bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 34, indledte den en traktatbrudsprocedure mod Den Hellenske Republik.

4 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder og retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

5 Der skal indledningsvis fremsaettes to bemaerkninger.

6 For det foerste bemaerkes, at den paastand, som Kommissionen nedlagde mundtligt under retsmoedet, om at det fastslaas, at sagsoegte har tilsidesat samarbejdsforpligtelsen efter EOEF-Traktatens artikel 5, ikke kan behandles af Domstolen. Der er tale om en ny paastand i forhold til soegsmaalets genstand, saaledes som dette er fastlagt ved staevningen som foreskrevet i procesreglementets artikel 38, stk. 1. Hertil kommer, at paastanden, for saa vidt som den fremfoerer et klagepunkt, der ikke blev naevnt i den begrundede udtalelse, ikke er i overensstemmelse med forskrifterne for traktatbrudsproceduren.

7 For det andet bemaerkes, at den i staevningen nedlagte paastand ikke vedroerer de nationale bestemmelser om den procedure, der har fundet anvendelse paa udfoersel af majs, men udelukkende vedroerer de omstaendigheder, hvorunder de graeske myndigheder faktisk skal have forbudt eller begraenset udfoerslerne.

8 Bestemmelserne i handelsministeriets afgoerelser E4/10110/1.40 af 4. december 1980 og B3.1871 af 12. december 1980, hvorefter der ved udfoersel af bl.a. majs skal meddeles paategning af en bank paa en blanket vedroerende "eksportfaktura-erklaering", er foelgelig ikke omfattet af soegsmaalet, og Domstolen skal ikke under naervaerende sag tage stilling til deres forenelighed med faellesskabsretten.

9 Med henblik paa bedoemmelsen af, om der skal gives medhold i soegsmaalet, hvis genstand er afgraenset som anfoert, skal det foerst undersoeges, om de af Kommissionen paaberaabte faktiske omstaendigheder foreligger, og dernaest, saafremt disse faktiske omstaendigheder findes bevist, om de er forenelige med bestemmelserne i Traktatens artikel 34 og den foernaevnte forordning nr. 2727/75.

Spoergsmaalet, om der forelaa restriktioner for udfoerslerne af majs for andre erhvervsdrivende end KYDEP

10 Som bevis for rigtigheden af de faktiske omstaendigheder, som Den Hellenske Republik kritiseres for, har Kommissionen - der har bevisbyrden - for det foerste henvist til et telex fra Den Graeske Nationalbank af 2. september 1985 til forretningsbankerne, hvorefter der ved udfoersler af majs foerst skulle indhentes en paategning fra Afdelingen for Eksportkontrol i Den Graeske Nationalbank. Den Hellenske Republik har gjort gaeldende, at den hermed indfoerte procedure alene skulle medvirke til at opnaa en bedre statistik vedroerende de omhandlede udfoersler og paa ingen maade havde til formaal at begraense dem. Det bemaerkes, at sagsoegte uanset Domstolens anmodninger om oplysninger ikke har givet nogen naermere oplysning om, hvorledes denne procedure blev anvendt i den i sagen omhandlede periode. Endvidere naevner sagsoegtes skriftlige indlaeg og svar intet om de naermere grunde til, at de hellenske myndigheder for statistiske behovs skyld anvendte en procedure, der var saa indgribende i forhold til de erhvervsdrivende.

11 Kommissionen har for det andet fremlagt to breve af 12. december 1985 og 14. januar 1986, hvori en eksportoer, selskabet Cargill, klager over det afslag, som selskabet havde faaet fra en af bankens afdelinger paa tilladelse til at udfoere majs sidst i 1985. Disse to breve blev ikke besvaret. Den Hellenske Republik har blot frakendt disse breve enhver bevisvaerdi, uden at den dog har afkraeftet rigtigheden af de deri omtalte konkrete faktiske omstaendigheder.

12 For det tredje fremgaar det af en raekke overensstemmende oplysninger i de af Kommissionen fremlagte dokumenter i sagen, at en erhvervsdrivende, selskabet Kadinopoulos, efter at have opnaaet en paategning fra Den Graeske Nationalbank for den i sagen omhandlede periode, blev udsat for pression fra statssekretaeren for handel, der anfoerte, at hans instrukser om forbud mod udfoersler af majs var blevet misforstaaet af de ansvarlige i Den Graeske Nationalbank. Denne sag haevdes at have forhindret eller i det mindste forsinket udfoerslen af den majs, der var omfattet af den tilladelse, som oprindeligt var meddelt. Den Hellenske Republik har paa Domstolens spoergsmaal vedroerende dette punkt ikke givet naermere oplysninger, der kan afkraefte fremstillingen af den paagaeldende sag i flere avisartikler.

13 De naevnte omstaendigheder udgoer en raekke sammenfaldende omstaendigheder, der beviser, at selv om udfoerslen af majs ikke var totalt forbudt, var den i det mindste undergivet en raekke begraensninger. For effektivt at imoedegaa disse omstaendigheder maatte Den Hellenske Republik navnlig praecist angive - hvilket Kommissionen og Domstolen i oevrigt har anmodet den om at goere - hvorledes ansoegningerne om eksportpaategning, der blev indgivet til Den Graeske Nationalbank i den i sagen omhandlede periode, blev behandlet. Sagsoegte har ikke givet saadanne oplysninger, men blot anfoert, at de ikke kunne fremskaffes, da ansoegningerne ikke blev behandlet centralt i Den Graeske Nationalbanks hovedsaede. En saadan indsigelse kan saa meget mindre tillaegges betydning, som det ovennaevnte telex af 2. september 1985 udtrykkeligt angav, at ansoegningerne om paategning ville blive behandlet af Den Graeske Nationalbanks centrale tjenestegrene.

14 For saa vidt angaar KYDEP' s udfoersler af majs, kunne disse gennemfoeres normalt, hvilket bl.a. fremgaar af et telex herfra af 7. november 1985, hvori de private erhvervsdrivende anmodes om at fremsende tilbud til organet med henblik paa omgaaende udfoersel af 30 000 majs.

15 Det skal understreges, at denne forskellige behandling af de private erhvervsdrivende og KYDEP fandt sted i en periode, hvorunder de graeske myndigheder, saaledes som det allerede er fastslaaet af Domstolen i dom af 19. marts 1991 (sag C-32/89, Graekenland mod Kommissionen, Sml. I, s. 1321, praemis 15 ff.), i strid med bestemmelserne i faellesskabsretten styrede dette organs indgreb paa markedet for korn.

16 Herefter findes Kommissionen at have bevist, at de graeske myndigheder ved en raekke foranstaltninger har vanskeliggjort eller begraenset udfoersler af majs for andre erhvervsdrivende end KYDEP.

Tilsidesaettelse af bestemmelserne i Traktatens artikel 34 og i forordning nr. 2727/75

17 De i det foregaaende fastslaaede udfoerselsrestriktioner maa antages at vaere blevet anvendt uden forskel paa udfoersler af majs til markedet inden for Faellesskabet og paa udfoersler til tredjelande.

18 Med hensyn til samhandelen inden for Faellesskabet bemaerkes, at Traktatens bestemmelser vedroerende de frie varebevaegelser inden for Faellesskabet, og isaer Traktatens artikel 34, finder anvendelse i kornsektoren, saaledes som det fremgaar af artikel 21 i forordning nr. 2727/75. Kvantitative udfoerselsrestriktioner, saavel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning, er foelgelig forbudt mellem medlemsstaterne i denne sektor.

19 Reglerne for udfoersler af korn til tredjelande findes i bestemmelserne i afsnit II i forordning nr. 2727/75. Det fremgaar heraf, at en medlemsstat kun kan traeffe beskyttelsesforanstaltninger bestaaende i standsning af udfoerslerne i henhold til den saerlige ordning med beskyttelsesforanstaltninger efter den naevnte forordnings artikel 20 og Raadets gennemfoerelsesforordning (EOEF) nr. 2748/75 af 29. oktober 1975 om fastlaeggelse af betingelserne for anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger inden for kornsektoren (EFT L 281, s. 85). Med dette sidste forbehold - som ikke er relevant i naervaerende sag - kan medlemsstaterne ikke begraense udfoerslerne af korn til tredjelande.

20 Ingen af de i Kommissionens staevning omhandlede restriktive foranstaltninger kan, uanset hvortil de paagaeldende udfoersler skulle ske, herefter stoettes paa bestemmelserne herom.

21 Det maa endelig paapeges, at de faelles markedsordninger hviler paa princippet om et aabent marked, som enhver producent frit har adgang til paa effektive konkurrencevilkaar, og hvis funktion udelukkende reguleres ved foranstaltninger i henhold til disse ordninger selv. Navnlig kan medlemsstaterne ikke laengere paa omraader, der er daekket af en faelles markedsordning - og saa meget desto mindre, naar denne ordning som i dette tilfaelde bygger paa faelles prisregler - ved ensidigt fastsatte bestemmelser gribe ind i ordningen for samhandelen og i prisdannelsesmekanismen i henhold til den paagaeldende markedsordning (jf. dom af 12.7.1990, sag C-35/88, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 3125, praemis 29).

22 Ethvert indgreb fra en medlemsstat, der i en enkelt virksomheds interesse har til formaal at begraense andre erhvervsdrivendes udfoersler, er foelgelig uforeneligt med principperne for den faelles markedsordning.

23 Det foelger af det anfoerte, at de udfoerselsrestriktioner for majs, som Den Hellenske Republik indfoerte under de beskrevne omstaendigheder, udgoer en tilsidesaettelse af bestemmelserne i Traktatens artikel 34 og i den foernaevnte forordning nr. 2727/75.

24 Det maa herefter fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Traktatens artikel 34 og til Raadets forordning nr. 2727/75 af 29. oktober 1975, idet den i perioden 1. september-31. december 1985 ved en raekke foranstaltninger besvaerliggjorde eller begraensede erhvervsdrivendes, men ikke KYDEP' s, adgang til at udfoere majs.

Sagens omkostninger

25 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Den Hellenske Republik har tabt sagen og paalaegges derfor sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Traktatens artikel 34 og til Raadets forordning (EOEF) nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn, idet den i perioden 1. september - 31. december 1985 ved en raekke foranstaltninger besvaerliggjorde eller begraensede erhvervsdrivendes, men ikke KYDEP' s, adgang til at udfoere majs.

2) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.