61989J0005

++++

Statsstoette - tilbagesoegning af en ulovlig stoette - anvendelse af national ret - stoette ydet i strid med procedurebestemmelserne i Traktatens artikel 93 - en eventuel berettiget forventning hos stoettemodtagerne - beskyttelse - betingelser og begraensninger - hensyntagen til Faellesskabets interesse

( EOEF-Traktaten, art . 93, stk . 2, foerste afsnit )

Faellesskabsretten er ikke til hinder for nationale retsregler, der beskytter den berettigede forventning og retssikkerheden i forbindelse med tilbagesoegning af national stoette, der er i strid med faellesskabsretten .

Dog kan der, naar henses til at den kontrol, som Kommissionen i medfoer af Traktatens artikel 93 foerer med statsstoette, har sit grundlag i ufravigelige principper, principielt ikke hos stoettemodtagerne bestaa en berettiget forventning om, at den stoette de har modtaget, er lovlig, medmindre den er blevet ydet under iagttagelse af den i naevnte traktatbestemmelse fastlagte procedure .

Det kan ganske vist ikke udelukkes, at en virksomhed, der har modtaget en ulovlig stoette, muligt vil kunne henvise til ekstraordinaere omstaendigheder,der hos den retmaessigt har kunnet skabe en berettiget forventning om, at denne stoette var lovlig, og paa grundlag heraf modsaette sig et krav om tilbagebetaling, i hvilket tilfaelde det tilkommer den nationale ret, der eventuelt har faaet sagen forelagt, eventuelt efter at have anmodet Domstolen om en praejudiciel fortolkning, at afgoere sagen paa baggrund heraf .

Derimod kan en medlemsstat, hvis myndigheder har ydet stoette i strid med procedurereglerne i artikel 93, ikke paaberaabe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning hos modtagerne af stoetten, og dermed unddrage sig sin forpligtelse til at traeffe de foranstaltninger, der er noedvendige for at gennemfoere en kommissionsbeslutning, hvorefter medlemsstaten skal soege stoetten tilbage .

Vedkommende medlemsstat kan ej heller goere gaeldende, at det er absolut umuligt at gennemfoere en saadan beslutning som foelge af de forpligtelser, der efter de saerlige bestemmelser om beskyttelse af den berettigede forventning i en national regel paahviler den kompetente forvaltningsmyndighed for saa vidt angaar den for tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt gaeldende frist . En saadan bestemmelse skal nemlig anvendes paa en saadan maade, at den efter faellesskabsretten kraevede tilbagesoegning ikke goeres praktisk umulig, og saaledes at faellesskabsinteressen fuldt ud tilgodeses .

1 Ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 6 . januar 1989 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 93, stk . 2, andet afsnit, anlagt sag med paastand om, at det statueres, at Forbundsrepublikken Tyskland har undladt at opfylde de forpligtelser, som paahviler den i henhold til EOEF-Traktaten, idet den ikke har efterkommet Kommissionens beslutning 88/174/EOEF af 17 . november 1987 om den stoette, som delstaten Baden-Wuerttemberg i Forbundsrepublikken Tyskland har ydet virksomheden BUG-Alutechnik GmbH, der fremstiller hel - og halvfabrikata af aluminium ( EFT 1988, L 79, s . 29 ).

2 Den omtvistede stoette var ikke blevet anmeldt til Kommissionen . Efter en raekke artikler i pressen anmodede den ved skrivelse af 21 . maj 1985 Forbundsregeringen om at oplyse, om det var korrekt, at delstaten Baden-Wuerttemberg i anledning af virksomheden BUG-Alutechnik GmbH' s overtagelse af virksomheden Kaiser Aluminium Europe Inc . havde ydet BUG-Alutechnik stoette og laanegarantier . Forbundsregeringen bekraeftede ved en note af 24 . juni 1985, at der var ydet stoette som naevnt til vedkommende virksomhed, og efter at have modtaget endnu en anmodning fra Kommissionen uddybede Forbundsrepublikken oplysningerne i to noter af henholdsvis 8 . august og 2 . oktober 1985 .

3 Efter afslutningen af den i EOEF-Traktatens artikel 93, stk . 2, fastlagte procedure meddelte Kommissionen ved skrivelse af 22 . december 1977 Forbundsrepublikken Tyskland den i naervaerende sag omtvistede beslutning 88/174/EOEF . I beslutningens artikel 1 er det bestemt, at den omhandlede stoette "er ulovlig, da den blev ydet i strid med bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 93, stk . 3", samt at stoetten "... desuden (( er )) uforenelig med faellesmarkedet ".

4 I artikel 2 hedder det : "Den omhandlede stoette skal tilbagebetales, og den tyske regering skal senest to maaneder efter datoen for meddelelsen af denne beslutning underrette Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme denne beslutning ".

5 Den tyske regering har ikke anfaegtet beslutningen . Den tilstillede ved note af 19 . april 1988 Kommissionen en meddelelse af 13 . april s.aa ., hvori den paa forskellige punkter kritiserede en raekke konstateringer og vurderinger, som Kommissionens beslutning var baseret paa . Kommissionen ansaa ikke denne kritik for relevant, og opfordrede herefter ved skrivelse af 11 . juli 1988 Forbundsrepublikken Tyskland til at gennemfoere beslutningen .

6 Den tyske regering tilstillede ved note af 9 . december 1988 Kommissionen en meddelelse af 2 . december 1988, hvori den foreslog, at man afventede afsigelse af dom i den for Domstolen verserende Alcan-sag ( 94/87, Kommissionen mod Tyskland ), der drejede sig om de samme retlige problemer . Kommissionen meddelte ved skrivelse af 23 . december 1988 den tyske regering, at den ikke fandt det hensigtsmaessigt at udsaette proceduren paa denne maade og har herefter anlagt naervaerende sag .

7 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

8 Det staar fast, at Forbundsrepublikken Tyskland ikke har truffet skridt til tilbagesoegning af stoetten i overensstemmelse med kravet herom i beslutning 88/174/EOEF .

9 Den sagsoegte regering har imidlertid gjort gaeldende, at det er absolut umuligt at gennemfoere beslutningen, idet man herved af flere grunde vil tilsidesaette princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, der blandt andet er udtrykt i §48 i delstaten Baden-Wuerttembergs forvaltningslov ( Verwaltungsverfahrensgesetz ), der finder anvendelse i det foreliggende tilfaelde .

10 Den har navnlig gjort gaeldende, at en offentlig myndighed efter naevnte bestemmelse i Verwaltungsverfahrensgesetz og tyske forfatningsgrundsaetninger kun kan tilbagekalde en ulovlig begunstigende forvaltningsakt efter en afvejning af de forskellige interesser, der er inde i billedet . I det foreliggende tilfaelde er den kompetente nationale myndighed saaledes forpligtet til at give princippet om beskyttelse af den berettigede forventning hos den virksomhed, der har modtaget stoette, forrang for Faellesskabets interesse i, at stoetten tilbagesoeges .

11 Den sagsoegte regering har endelig fremhaevet, at tilbagesoegning af stoetten i oevrigt ikke vil kunne ske uden at overtraede den i naevnte § 48 indeholdte regel om, at en begunstigende forvaltningsakt ikke kan tilbagekaldes senere end et aar efter, at forvaltningsmyndigheden er blevet bekendt med de forhold, der kan begrunde en tilbagekaldelse .

12 Domstolen skal bemaerke, at den, blandt andet i dom af 21 . marts 1990, Kongeriget Belgien mod Kommissionen ( C-142/87, Sml . s . I-959 ), har fastslaaet, at tilbagesoegning af en ulovligt udbetalt stoette skal ske i henhold til de herfor gaeldende bestemmelser i national ret, hvorved det dog er en betingelse, at disse bestemmelser anvendes paa en saadan maade, at den efter faellesskabsretten kraevede tilbagesoegning ikke goeres praktisk umulig ( praemis 61 ).

13 I Domstolens praksis ( jf . Domstolens dom af 21 . september 1983, Deutsche Milchkontor, forenede sager 205-215/82, Sml . s . 2633, praemis 30 ), er det desuden anerkendt, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning udgoer en del af Faellesskabets retsorden, hvorfor det ikke kan anses som stridende mod denne retsorden, at nationale retsregler beskytter den berettigede forventning og retssikkerheden i forbindelse med tilbagesoegning af uretmaessigt ydet faellesskabsstoette .

14 Resultatet maa blive det samme, naar der er tale om tilbagesoegning af national stoette, der er i strid med faellesskabsretten . Det maa dog fremhaeves, at den kontrol, som Kommissionen i medfoer af Traktatens artikel 93 foerer med statsstoette, har sit grundlag i ufravigelige principper, hvorfor der hos stoettemodtagerne principielt ikke kan bestaa en berettiget forventning om, at den stoette, de har modtaget, er lovlig, medmindre den er blevet ydet under iagttagelse af den i naevnte traktatbestemmelse fastlagte procedure . En paapasselig erhvervsdrivende maa nemlig normalt vaere i stand til at forvisse sig om, at denne procedure er blevet fulgt .

15 I den forbindelse bemaerkes, at Kommissionen i en i De Europaeiske Faellesskabers Tidende offentliggjort meddelelse ( EFT 1983, C 318, s . 3 ) har underrettet de potentielle modtagere af statsstoette om, at retten til stoettebeloeb, som maatte blive ydet dem ulovligt, i givet fald vil blive anfaegtet og stoetten eventuelt kraevet tilbagebetalt .

16 Det kan ganske vist ikke udelukkes, at en virksomhed, der har modtaget en ulovlig stoette, muligt vil kunne henvise til ekstraordinaere omstaendigheder, der hos den retmaessigt har kunnet skabe en berettiget forventning om, at denne stoette var lovlig og paa grundlag heraf undgaa tilbagebetaling . Det tilkommer i et saadant tilfaelde den nationale ret, der eventuelt har faaet sagen forelagt, eventuelt efter at have anmodet Domstolen om en praejudiciel fortolkning, at afgoere sagen paa baggrund heraf .

17 Derimod kan en medlemsstat, hvis myndigheder har ydet stoette i strid med de i artikel 93 fastlagte procedureregler, ikke paaberaabe sig stoettemodtagerens berettigede forventning, og dermed unddrage sig sin forpligtelse til at traeffe de foranstaltninger, der er noedvendige for at gennemfoere en kommissionsbeslutning, hvorefter denne medlemsstat skal soege stoetten tilbage . For dersom dette blev anerkendt, ville bestemmelserne i Traktatens artikler 92 og 93 ikke kunne virke efter hensigten, idet de nationale myndigheder med udgangspunkt i deres egen ulovlige adfaerd kunne ophaeve den effektive gennemfoerelse af de beslutninger, Kommissionen har truffet i medfoer af disse traktatbestemmelser .

18 Endelig kan den sagsoegte regering heller ikke med foeje goere gaeldende, at det er absolut umuligt at gennemfoere Kommissionens beslutning som foelge af de forpligtelser, der efter den saerlige udformning af beskyttelsen af den berettigede forventning i §48 i forvaltningsloven ( Verwaltungsverfahrensgesetz ) paahviler den kompetente forvaltningsmyndighed, for saa vidt angaar afvejningen af de involverede interesser og den for tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt gaeldende frist . For ifoelge Domstolens faste praksis kan en medlemsstat ikke paaberaabe sig bestemmelser, praksis eller forhold i den nationale retsorden som begrundelse for at undlade at opfylde de forpligtelser, der paahviler den i henhold til faellesskabsretten .

19 Navnlig skal en bestemmelse, der fastsaetter en frist for tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt, som alle bestemmelser i national ret, anvendes paa en saadan maade, at den efter faellesskabsretten kraevede tilbagesoegning ikke goeres praktisk umulig, og saaledes at faellesskabsinteressen fuldt ud tilgodeses .

20 Af det anfoerte foelger, at det maa fastslaas, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser paa den i Kommissionens paastande angivne maade .

Sagens omkostninger

21 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . Forbundsrepublikken Tyskland har tabt sagen og skal derfor betale sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Forbundsrepublikken Tyskland har undladt at opfylde de forpligtelser, som paahviler den i henhold til EOEF-Traktaten, idet den ikke har efterkommet Kommissionens beslutning 88/174/EOEF af 17 . november 1987 om den stoette, som delstaten Baden-Wuerttemberg i Forbundsrepublikken Tyskland har ydet virksomheden BUG-Alutechnik GmbH, der fremstiller hel - og halvfabrikata af aluminium .

2 ) Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger .