61988J0359

++++

1 . Tilnaermelse af lovgivning - affald - direktiverne 75/442 og 78/319 - begreb - oekonomisk genanvendelige genstande - omfattet

( Raadets direktiv 75/442, art . 1, og Raadets direktiv 78/319, art . 1 )

2 . Tilnaermelse af lovgivning - affald - direktiv 75/442 - krav om forudgaaende tilladelse til transport af affald - medlemsstaternes skoensbefoejelser - tilladelser fra myndigheder uden kompetence paa nationalt plan - tilladelighed

( Raadets direktiv 75/442, art . 4, art . 5 og art . 10 )

1 . Nationale bestemmelser, der anvender en definition af begrebet affald, der ikke omfatter stoffer og genstande, der kan genbruges oekonomisk, er ikke i overensstemmelse med Raadets direktiver 75/442 og 78/319 .

2 . Nationale bestemmelser, hvori der ikke for transport af affald, der er omfattet af Raadets direktiv 75/442, stilles krav om forudgaaende tilladelse, er forenelige med direktivets artikel 10 . Medlemsstaterne har dog adgang til at vedtage regler om, at der til transport af affald, der er omfattet af naevnte direktiv, skal indhentes forudgaaende tilladelse, saafremt dette findes paakraevet af hensyn til gennemfoerelsen af direktivets maalsaetning .

Kompetencen til at udstede tilladelser til transport af affald kan efter direktivets artikel 5 gyldigt tillaegges myndigheder, hvis kompetence ikke omfatter hele det nationale omraade .

1 Ved kendelse afsagt den 14 . juli 1988, indgaaet til Domstolen den 13 . december samme aar, har pretura di San Vito al Tagliamento i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 anmodet Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af tre spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 75/442/EOEF af 15 . juli 1975 om affald ( EFT L 194, s . 39 ) samt Raadets direktiv 78/319/EOEF af 20 . marts 1978 om giftigt og farligt affald ( EFT L 84, s . 43 ).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under straffesager mod en raekke indehavere af transportvirksomheder, der staar tiltalt for for andres regning at have transporteret maettede saltsyreoploesninger uden forudgaaende tilladelse, og for hermed at have overtraadt dekret nr . 915 af 10 . september 1982 fra Den Italienske Republiks praesident ( GURI nr . 343 af 15.12.1982, s . 9071, herefter benaevnt "praesidentdekretet "). Praesidentdekretet, der blev udstedt med henblik paa de to naevnte direktivers gennemfoerelse i national ret, indeholder bestemmelser om straf for personer, der foretager bortskaffelse, herunder transport af affald for tredjemands regning uden forudgaaende tilladelse fra vedkommende italienske region .

3 De tiltalte har til deres forsvar gjort gaeldende, for det foerste at de af dem transporterede stoffer ikke var affald i praesidentdekretets betydning, idet dette i artikel 2 indeholder en definition af begrebet "affald", der lyder "ethvert stof eller enhver genstand, som hidroerer fra menneskelig aktivitet eller naturens cyklus, og som indehaveren har efterladt eller haft til hensigt at efterlade ". I det foreliggende tilfaelde kunne de transporterede stoffer genbruges oekonomisk og var altsaa ikke efterladt eller taenkt efterladt . Der kan ikke paalaegges straf i henhold til praesidentdekretet for den virksomhed, for hvilken der er rejst tiltale, for denne henhoerer ikke under praesidentdekretets anvendelsesomraade .

4 Den forelaeggende ret bemaerker i den forbindelse, at artikel 1 i direktiverne 75/442 og 78/319, der ved praesidentdekretets artikel 2 skal gennemfoeres i italiensk ret, indeholder en definition af begrebet affald, hvorefter affald er "ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med i henhold til gaeldende nationale bestemmelser ". Herefter maa det ifoelge den forelaeggende ret spoerges, om et affaldsbegreb, der ikke omfatter stoffer eller genstande, der kan genbruges oekonomisk, hvilket ifoelge de tiltaltes fortolkning af dekretet er tilfaeldet, er i overensstemmelse med de to omhandlede direktiver .

5 De tiltalte har desuden gjort gaeldende, at der ifoelge praesidentdekretets artikel 16 kun kraeves tilladelse til transport af giftigt og farligt affald i den i direktiv 78/319 forudsatte betydning, og ikke ogsaa til transport af affald som omhandlet i direktiv 75/442 . Paa grundlag heraf har de gjort gaeldende, at saafremt de stoffer, de har transporteret, antages at vaere affald i den i direktiv 75/442 forudsatte betydning, har det vaeret ufornoedent at indhente tilladelse til transport af dem .

6 Pretura fastslaar i den forbindelse, at de stoffer, de tiltalte havde transporteret, ikke er giftigt og farligt affald, jfr . direktiv 78/319, idet disse stoffer ikke er optaget i den liste over stoffer, der findes som bilag til direktivet . Efter preturas opfattelse kan de transporterede stoffer eventuelt vaere omfattet af direktiv 75/442 . Det fastslaas herefter, at man ikke kan fortolke praesidentdekretet som foreslaaet af de tiltalte, medmindre medlemsstaterne efter direktiv 75/442 ikke er forpligtet til at indfoere en ordning om forudgaaende tilladelse til transport af affald .

7 Den forelaeggende ret udtaler endelig, at det efter praesidentdekretet ikke er klart, om en tilladelse til transport af affald skal udstedes alene af den region, paa hvis omraade transportvirksomheden er hjemmehoerende, eller af hver enkelt af de regioner, over hvis omraader transporten foregaar . Den udtaler, at den sidste fortolkning maa vaere at foretraekke, idet gyldigheden af de italienske regioners akter territorialt er begraenset til de enkelte regioners omraader .

8 Ifoelge Pretura er det imidlertid usikkert, om praesidentdekretet efter denne fortolkning er i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 75/442 . Det hedder heri, at "Medlemsstaterne nedsaetter eller udpeger den eller de kompetente myndigheder, som det paahviler inden for et bestemt omraade at planlaegge, organisere, tillade og foere tilsyn med bortskaffelse af affald ". Efter preturas opfattelse maa denne bestemmelse noedvendigvis indebaere, at medlemsstaterne skal udpege nationalt kompetente myndigheder til at give tilladelse til transport af affald . For en opdeling af kompetencen paa flere lokale forvaltninger vil i praksis goere det umuligt at administrere tilladelsesordningen, idet de krav, de forskellige myndigheder stiller, vil kunne vaere forskellige .

9 Paa baggrund heraf har pretura di San Vito udsat sagen og anmodet Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal :

"1 ) Er der i italiensk lovgivning med artikel 2, stk . 1, i praesidentdekret nr . 915 fra 1982 vedtaget en definition af affald, der er i overensstemmelse med direktiverne 75/442 og 78/319?

2)Er artikel 10 i direktiv 75/442 korrekt gennemfoert i italiensk lovgivning, hvorefter der skal indhentes tilladelse vedroerende hver enkelt fase i bortskaffelsen af giftigt og skadeligt affald ( artikel 16 i praesidentdekret nr . 915 fra 1982 ), men ikke saerskilte tilladelser, for saa vidt angaar de tilsvarende bortskaffelsesfaser for saerligt affald?

3 ) Er forskriften i artikel 5 i naevnte direktiv korrekt gennemfoert i italiensk ret med italiensk lovgivnings bestemmelser om, at der skal indhentes saerskilt tilladelse i hver enkelt region vedroerende transport af affald, naar det herved tilsyneladende er forudsat, at de kompetente myndigheder, der har opgaver i forbindelse hermed, kun er kompetente i et 'bestemt omraade' ?"

10 Vedroerende de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, de relevante retsregler samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Det foerste spoergsmaal ( begrebet "affald ")

11 Den forelaeggende ret oensker med sit foerste spoergsmaal foerst og fremmest en afgoerelse af, om nationale bestemmelser, der indeholder en definition af begrebet affald, der ikke omfatter stoffer og genstande, som kan genbruges oekonomisk, er i overensstemmelse med Raadets direktiver 75/442 og 78/319 .

12 Der henvises vedroerende dette spoergsmaal til Domstolens dom af 28 . marts 1990, Vessoso og Zanetti ( C-206/88 og C-207/88, Sml . s . 1461 ), hvori det fastslaas, at begrebet "affald" i betydningen i artikel 1 i Raadets direktiver 75/442 og 78/319 ikke skal fortolkes saaledes, at stoffer og genstande, som kan genbruges oekonomisk, er udelukket fra bestemmelsernes anvendelsesomraade .

13 Det foerste spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at nationale bestemmelser, der indeholder en definition af begrebet "affald", der ikke omfatter stoffer og genstande, som kan genbruges oekonomisk, ikke er i overensstemmelse med Raadets diretiver 75/442 og 78/319 .

Det andet spoergsmaal ( noedvendigheden af tilladelse til transport af affald )

14 Den forelaeggende ret har med det andet spoergsmaal foerst og fremmest oensket en afgoerelse af, om nationale bestemmelser, hvorefter der ikke for transport af affald, som er omfattet af Raadets direktiv 75/442, stilles krav om forudgaaende tilladelse, er forenelige med dette direktivs artikel 10 .

15 Der henvises herved til artikel 10 i direktiv 75/442, der har foelgende ordlyd : "Virksomheder, der varetager transport, indsamling, oplagring, deponering eller behandling af eget affald, saavel som virksomheder, der for andres regning indsamler eller transporterer affald, er undergivet den i artikel 5 anfoerte kompetente myndigheds tilsyn ". Medlemsstaterne er saaledes efter denne bestemmelse forpligtet til at undergive transport af affald tilsyn ved den af dem udpegede kompetente myndighed, men ikke til at indfoere en ordning, hvorefter der kraeves forudgaaende tilladelse til en saadan transportvirksomhed .

16 Det maa imidlertid fremhaeves, at det i artikel 4 i direktiv 75/442 er bestemt, at "Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldet bortskaffes, uden at menneskets sundhed bringes i fare, og uden at miljoeet skades ". Medlemsstaterne har saaledes adgang til at vedtage regler om, at der til transport af affald, som er omfattet af naevnte direktiv, skal indhentes forudgaaende tilladelse, saafremt dette findes paakraevet af hensyn til gennemfoerelsen af direktivets formaal .

17 Det andet spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at nationale bestemmelser, hvori der ikke for transport af affald, der er omfattet af Raadets direktiv 75/442, stilles krav om forudgaaende tilladelse, er forenelige med direktivets artikel 10 . Medlemsstaterne har dog adgang til at vedtage regler om, at der til transport af affald, som er omfattet af naevnte direktiv, skal indhentes forudgaaende tilladelse, saafremt dette findes paakraevet af hensyn til gennemfoerelsen af direktivets maalsaetning .

Det tredje spoergsmaal ( myndigheder, der kan udpeges til at meddele tilladelse som omhandlet i direktiv 75/442 )

18 Den forelaeggende ret har med det tredje spoergsmaal foerst og fremmest oensket en afgoerelse af, om det gyldigt efter artikel 5 i Raadets direktiv 75/442 kan bestemmes, at kompetencen til at udstede tilladelser til transport af affald er tillagt myndigheder, hvis kompetence ikke omfatter hele det nationale omraade .

19 Af direktivets artikel 5 fremgaar, at de myndigheder, medlemsstaterne udpeger til "at tillade ... bortskaffelse af affald" kan tillaegges kompetence alene "inden for et bestemt omraade ". Det er altsaa efter denne bestemmelse muligt, at kompetencen til at meddele tilladelse til transport af affald eventuelt tillaegges myndigheder, hvis kompetence ikke omfatter hele det nationale omraade .

20 Det tredje spoergsmaal skal herefter besvares saaledes, at kompetencen til at udstede tilladelser til transport af affald efter artikel 5 i Raadets direktiv 75/442 gyldigt kan tillaegges myndigheder, hvis kompetence ikke omfatter hele det nationale omraade .

Sagens omkostninger

21 De udgifter, der er afholdt af den italienske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Foerste Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt den af pretura di San Vito al Tagliamento ved kendelse af 14 . juli 1988, for ret :

1 ) Nationale bestemmelser, der anvender en definition af begrebet affald, der ikke omfatter stoffer og genstande, der kan genbruges oekonomisk, er ikke i overensstemmelse med Raadets direktiver 75/442/EOEF og 78/319/EOEF .

2 ) Nationale bestemmelser, hvori der ikke for transport af affald, der er omfattet af Raadets direktiv 75/442/EOEF, stilles krav om forudgaaende tilladelse, er forenelige med direktivets artikel 10 . Medlemsstaterne har dog adgang til at vedtage regler om, at der til transport af affald, der er omfattet af naevnte direktiv, skal indhentes forudgaaende tilladelse, saafremt dette findes paakraevet af hensyn til gennemfoerelse af direktivets maalsaetning .

3 ) Kompetencen til at udstede tilladelser til transport af affald kan efter artikel 5 i Raadets direktiv 75/442/EOEF gyldigt tillaegges myndigheder, hvis kompetence ikke omfatter hele det nationale omraade .