61988J0304

++++

Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - import af levende dyr betinget af forudgaaende tilladelse - ulovlig - begrundelse - beskyttelse af den offentlige sundhed - ingen begrundelse

( EOEF-Traktaten, art . 30 og 36; Raadets direktiv 64/432 )

Den omstaendighed, at en medlemsstat goer importen af levende dyr fra andre medlemsstater betinget af en forudgaaende tilladelse, uanset om denne udstedes automatisk, er en tilsidesaettelse af Traktatens artikel 30 og kan ikke falde ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 36 .

For saa vidt angaar importen af andre levende dyr end kvaeg og svin, er en saadan foranstaltning ikke rimelig med henblik paa at sikre menneskers og dyrs liv og sundhed, idet en medlemsstat kan traeffe foranstaltninger, der hindrer samhandelen mindre, f.eks . ved hjaelp af erklaeringer, som er underskrevet af importoererne og i givet fald dokumenteret ved passende certifikater, som er udstedt af afsendermedlemsstaten .

For saa vidt angaar importen af kvaeg og svin, er der med direktiv 64/432 sket en fuldstaendig harmonisering af de veterinaerpolitimaessige foranstaltninger, som medlemsstaterne kan traeffe i forbindelse med samhandelen inden for Faellesskabet; de eneste beskyttelsesforanstaltninger, der herefter kan traeffes, er dem, som er udtoemmende opregnet i direktivet, hvorfor begrundelsen for at anvende artikel 36 er ophoert .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 18 . oktober 1988, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det statueres, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser efter EOEF-Traktatens artikel 30 og Raadets direktiver 64/432/EOEF af 26 . juni 1964 om veterinaerpolitimaessige problemer ved handel inden for Faellesskabet med kvaeg og svin ( EFT 1963-1964, s . 154 ) og 64/433/EOEF af 26 . juni 1964 om sundhedsmaessige problemer vedroerende handelen med fersk koed inden for Faellesskabet ( EFT 1963-1964, s . 175 ), idet det goer importen af levende dyr og fersk koed fra andre medlemsstater betinget af en forudgaaende tilladelse, som eventuelt udstedes automatisk .

2 For saa vidt angaar fersk koed erklaerede Kommissionen under retsmoedet, at der ikke laengere kraeves tilladelse, og at den derfor frafaldt denne del af sagen .

3 Med hensyn til levende dyr fremgaar det af artiklerne 5 og 6 i den belgiske ministerielle bekendtgoerelse af 22 . juni 1965 om import, transit og eksport af levende dyr ( Moniteur belge, 1965, s . 10238 ) og af artiklerne 2, 3, stk . 7, 15, 20, 23, 36 og 64 i den belgiske ministerielle bekendtgoerelse af 28 . juli 1971 om import, transit, eksport og samhandel mellem Benelux-landene med levende dyr og visse produkter af animalsk og vegetabilsk oprindelse ( Moniteur belge, 1971, s . 13370 ), at der kraeves forudgaaende tilladelse til import af levende kvaeg, svin, faar, geder, enhovede husdyr samt fjerkrae fra andre medlemsstater; tilladelsen udstedes af det belgiske Landbrugsministerium .

4 Da Kommissionen var af den opfattelse, at kravet om en forudgaaende importtilladelse er i strid med Raadets ovennaevnte direktiv 64/432, for saa vidt angaar import af kvaeg og svin, og med EOEF-Traktatens artikel 30 for saa vidt angaar import af andre levende dyr end kvaeg og svin, anmodede den ved aabningsskrivelse af 13 . december 1985 den belgiske regering om at fremkomme med sine bemaerkninger .

5 Ved skrivelse af 14 . april 1986 meddelte den belgiske regering Kommissionen, at den agtede at fastholde kravet om forudgaaende tilladelse til import af levende dyr, idet en saadan tilladelse var lovlig, eftersom den udstedes automatisk og ikke hindrer samhandelen inden for Faellesskabet .

6 Den 9 . marts 1987 fremsatte Kommissionen en begrundet udtalelse over for den belgiske regering, hvori den anmodede regeringen om at traeffe de noedvendige foranstaltninger for at bringe det paatalte traktatbrud til ophoer inden en maaned . I svarskrivelsen af 2 . juli 1987 fastholdt den belgiske regering det synspunkt, den havde givet udtryk for i skrivelsen af 14 . april 1986 .

7 Med hensyn til de faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Kravet om forudgaaende importtilladelse og EOEF-Traktatens bestemmelser

8 Den belgiske regering har foerst anfoert, at kravet om en forudgaaende importtilladelse ikke er en samhandelsbegraensende foranstaltning, da tilladelsen udstedes automatisk .

9 Hertil bemaerkes blot, at en ordning om tilladelser principielt er i strid med EOEF-Traktatens artikel 30 . I henhold til Domstolens praksis er det efter naevnte bestemmelse i samhandelen inden for Faellesskabet ikke tilladt at anvende nationale lovbestemmelser, der indeholder et, selv rent formelt, krav om importlicens eller andre lignende ordninger ( dom af 8 . februar 1983, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, "UHT-maelk", 124/81, Sml . s . 203 ).

10 Den belgiske regering har imidlertid gjort gaeldende, at ordningen er oprettet for at tilvejebringe sundhedsmaessige oplysninger . Paa grundlag af den kraevede tilladelse kan en importoer vide, at importen ikke er forbudt af sundhedsmaessige grunde, og de nationale myndigheder kan foelge dyrenes sundhedstilstand, efter at de er importeret .

11 For saa vidt angaar den foerste del af denne argumentation bemaerkes, at det ikke er noedvendigt, at en importoer via en forudgaaende tilladelse informeres om en ret, han allerede er bekendt med i medfoer af Traktatens artikel 30, eftersom det kvaeg og de svin, der skal indfoeres, er ledsaget af et sundhedscertifikat, som afsendermedlemsstatens myndigheder har udfaerdiget .

12 Den anden del af den belgiske regerings argumentation maa forstaas som et forsoeg paa at begrunde ordningen med forudgaaende importtilladelse ud fra Traktatens artikel 36, hvorefter indfoerselsrestriktioner kan vaere lovlige, f.eks . ud fra hensynet til beskyttelsen af menneskers og dyrs liv og sundhed .

13 Det maa i den forbindelse praeciseres, at i modsaetning til handelen med andre levende dyr, hvor der ikke paa nuvaerende tidspunkt er gennemfoert harmoniseringsforanstaltninger, er de veterinaerpolitimaessige foranstaltninger vedroerende samhandelen inden for Faellesskabet med kvaeg og svin reguleret i ovennaevnte raadsdirektiv 64/432 . Det fremgaar imidlertid af Domstolens faste praksis, at naar de i medfoer af Traktatens artikel 100 udstedte faellesskabsdirektiver foreskriver harmonisering af - bl.a . - foranstaltninger, som er noedvendige for at sikre beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed, ophoerer begrundelsen for at anvende artikel 36, og de egnede beskyttelsesforanstaltninger maa herefter traeffes inden for de rammer, som harmoniseringsdirektiverne angiver ( jfr . dom af 20 . september 1988, Handelsonderneming Moormann, 190/87, Sml . s . 4689 ). Spoergsmaalet om, hvorvidt den efter belgisk lovgivning kraevede importtilladelse kan vaere omfattet af en undtagelse, maa foelgelig vurderes efter, om tilladelsen vedroerer import af andre levende dyr end kvaeg og svin, eller om den vedroerer import af kvaeg og svin .

Import af andre levende dyr end kvaeg og svin

14 Hertil bemaerkes blot, at en ordning med forudgaaende importtilladelse er en foranstaltning, der ikke er rimelig med henblik paa at sikre menneskers og dyrs liv og sundhed . Det fremgaar nemlig af ovennaevnte dom af 8 . februar 1983, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, at en medlemsstat med henblik paa at beskytte de naevnte hensyn kan traeffe foranstaltninger, der hindrer samhandelen mindre end en ordning med forudgaaende importtilladelse, idet den kan noejes med at indhente de oplysninger, den finder noedvendige, f.eks . ved hjaelp af erklaeringer, som er underskrevet af importoererne og i givet fald dokumenteret ved passende certifikater, som er udstedt af afsendermedlemsstaten .

15 Den tilladelse, der efter belgisk lovgivning kraeves til indfoersel af andre levende dyr end kvaeg og svin, kan foelgelig ikke falde ind under undtagelsesbestemmelsen i Traktatens artikel 36 .

Import af kvaeg og svin

16 Indledningsvis bemaerkes, at der med Raadets direktiv 64/432 er sket en fuldstaendig harmonisering af de veterinaerpolitimaessige foranstaltninger, som medlemsstaterne kan traeffe i forbindelse med samhandelen inden for Faellesskabet med kvaeg og svin .

17 Denne harmonisering er navnlig gennemfoert ved artikel 3 i direktiv 64/432, som paalaegger afsendermedlemsstaterne en forpligtelse til at paase, at en raekke sundhedsmaessige krav, som bl.a . har til formaal at sikre, at de udfoerte dyr ikke er en kilde til spredning af smitsomme sygdomme, er opfyldt . For at give bestemmelsesmedlemsstaternes myndigheder sikkerhed for, at de importerede dyr opfylder de fastsatte sundhedsmaessige betingelser, skal dyrene i henhold til direktivets artikel 3, stk . 2, litra h ), vaere ledsaget af et sundhedscertifikat, hvorved det bekraeftes, at sundhedskontrollen er foretaget og afsluttet .

18 For saa vidt naermere angaar de foranstaltninger, importmedlemsstaterne kan anvende, bemaerkes, at modtagerlandet i henhold til direktivets artikel 6 kan forbyde indfoersel til sit omraade af dyr, hvis det ved en undersoegelse, som foretages ved graensestationen af en embedsdyrlaege, konstateres, at disse dyr er angrebet af, mistaenkt for at vaere angrebet af eller smittet med en sygdom, som er underkastet obligatorisk anmeldelsespligt, eller at bestemmelserne i direktivets artikler 3 og 4 ikke er blevet overholdt . Endvidere bestemmer artikel 7, at modtagerlandene kan give generelle tilladelser til indfoersel til deres omraade af kvaeg, som ikke opfylder visse af de i direktivets artikel 3 fastsatte betingelser . Endelig hedder det i direktivets artikel 9, at i tilfaelde af udbrud af en epizootisk sygdom eller saafremt en ny alvorlig og smitsom dyresygdom dukker op i afsendermedlemsstaten, kan modtagermedlemsstaten som en beskyttelsesforanstaltning midlertidigt forbyde eller begraense indfoerslen af kvaeg og svin .

19 Ordningen er saa fuldstaendig, at modtagermedlemsstaterne ikke inden for direktivets anvendelsesomraade kan traeffe andre foranstaltninger end dem, som er udtoemmende opregnet i direktivet .

20 Ifoelge den belgiske regering er den harmonisering, der er gennemfoert ved direktivet, ikke fuldstaendig, idet der ikke er tilvejebragt en harmoniseret oplysningsordning . Formaalet med den tilladelse, som kraeves efter belgisk lovgivning, og som i oevrigt ikke er en sundhedsmaessig kontrolforanstaltning, er netop at afhjaelpe, at der ikke findes en saadan oplysningsordning . Ifoelge den belgiske regering er direktiv 64/432 ikke fuldstaendig paa det punkt, hvilket underbygges af betragtningerne til de to forslag til forordninger om veterinaerkontrol i samhandelen i Faellesskabet, som findes i dokumentet KOM(88 ) 383 endelig udg ., hvori Kommissionen efter regeringens opfattelse erkender, at det er noedvendigt med en "adgang til og udvikling af en ordning med gensidige oplysninger ".

21 Hertil bemaerkes foerst, at de forslag til forordninger, den belgiske regering har paaberaabt sig, er baseret paa en forudsaetning om, at enhver veterinaerkontrol ved graensen senere vil blive ophaevet . De naevnte forslag til forordninger tilsigter saaledes ikke en harmonisering af en oplysningsordning, som paa nuvaerende tidspunkt haevdes at vaere utilstraekkelig, men indeholder foranstaltninger, der er tilpasset de som foreslaaet aendrede faktiske forhold .

22 Endvidere bemaerkes, at modtagermedlemsstaten i henhold til direktivets artikel 6, stk . 2, kan kraeve, at importoeren giver forudgaaende meddelelse om indfoerslen inden en frist paa hoejst 48 timer . Modtagermedlemsstaten kan derfor anvende denne procedure med henblik paa at kunne foelge dyrenes sundhedstilstand, efter at de er indfoert .

23 Den tilladelse, der efter belgisk lovgivning kraeves til indfoersel af levende kvaeg og svin, kan foelgelig ikke falde ind under en undtagelse fra artikel 30 .

24 Det foelger af det anfoerte, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser efter EOEF-Traktatens artikel 30, idet den goer importen af levende dyr fra andre medlemsstater betinget af en forudgaaende tilladelse, som eventuelt udstedes automatisk .

Sagens omkostninger

25 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger . Kongeriget Belgien har i det vaesentlige tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser efter EOEF-Traktatens artikel 30, idet den goer importen af levende dyr fra andre medlemsstater betinget af en forudgaaende tilladelse, som eventuelt udstedes automatisk .

2 ) Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger .