61988J0263

++++

1. Medlemsstater - forpligtelser - tilsidesaettelse - begrundelse - uantagelig

(EOEF-Traktaten, art. 169)

2. Traktatbrudssag - sagens genstand - fastlaeggelse i den begrundede udtalelse - den for medlemsstaten fastsatte frist - traktatbruddet ophoert efterfoelgende - retlig interesse i sagsanlaegget bevaret - eventuelt ansvar for medlemsstaten

(EOEF-Traktaten, art. 169)

1. En medlemsstat kan ikke paaberaabe sig bestemmelser, fremgangsmaader eller forhold i sin nationale retsorden til stoette for, at forpligtelser og frister i henhold til faellesskabsretlige regler ikke overholdes.

2. Genstanden for et soegsmaal i henhold til Traktatens artikel 169 fastlaegges ved Kommissionens begrundede udtalelse, og fortsaettelsen af en sag kan, ogsaa naar et traktatbrud er blevet bragt ud af verden efter udloebet af den i medfoer af naevnte artikels stk. 2 fastsatte frist, have interesse for at fastslaa grundlaget for det ansvar, en medlemsstat i kraft af traktatbruddet vil kunne have paadraget sig over for andre medlemsstater, Faellesskabet eller private.

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 23. september 1988, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det statueres, at Den Franske Republik har undladt at opfylde de forpligtelser, der paahviler den i henhold til artikel 137 i Raadets afgoerelse 80/1186/EOEF af 16. december 1980 og artikel 176 i Raadets afgoerelse 86/283/EOEF af 30. juni 1986 (henholdsvis EFT 1980 L 361, s. 1, og EFT 1986 L 175, s. 1), der begge omhandler de oversoeiske landes og territoriers associering med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, idet den ikke har truffet de foranstaltninger, som er noedvendige for at goere det muligt for andre EF-statsborgere, der er indehavere af relevant fransk eksamensbevis, at etablere sig eller praestere tjenesteydelser dels som laege, sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jordemoder, tandlaege og dyrlaege paa det oversoeiske omraade Fransk Polynesien, dels som dyrlaege i Ny Kaledonien og tilhoerende omraader.

2 De naevnte afgoerelser indeholder foelgende enslydende bestemmelse:

"For saa vidt angaar de ordninger, der finder anvendelse for etablering og tjenesteydelser, maa landenes og territoriernes kompetente myndigheder ikke forskelsbehandle medlemsstaternes statsborgere og selskaber. Saafremt en medlemsstat for en given aktivitet ikke er i stand til at sikre statsborgere eller selskaber i henholdsvis Kongeriget Danmark, Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene eller Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som er etableret i et land eller territorium, samt selskaber, der henhoerer under det paagaeldende lands eller territoriums egen lovgivning, og som er etableret der, imod, at der sker forskelsbehandling, er det paagaeldende lands eller territoriums kompetente myndighed dog ikke forpligtet til at sikre dem imod en lignende behandling."

3 Kommissionen fandt, at ordningen for disse erhverv i de franske oversoeiske omraader var i strid med de naevnte raadsafgoerelser, og efter en brevveksling, hvorunder den franske regering ikke bestred, at der forelaa et traktatbrud som paastaaet, fremsattes der den 27. maj 1987 en begrundet udtalelse.

4 De franske myndigheder underrettede ved skrivelser af 3. august 1987 og 22. januar 1988 Kommissionen om udviklingen af ordningerne i de oversoeiske omraader. Det fremgaar heraf, at der endnu ikke var blevet gennemfoert aendringer af disse ordninger, for saa vidt angaar dyrlaeger i Ny Kaledonien og de fem omhandlede erhverv i Fransk Polynesien. Da Kommissionen ikke siden har modtaget oplysninger om retstilstanden i de omhandlede omraader, har den anlagt naervaerende sag, der kun gaelder de to ovenfor naevnte omraader.

5 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder og retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

6 Den franske regering har ikke bestridt, at der foreligger et traktatbrud som paastaaet men goer gaeldende, at forsinkelsen med at bringe national ret i overensstemmelse med faellesskabsretten skyldes de oversoeiske omraaders specielle territoriale ordning samt den omstaendighed, at sagen rejser spoergsmaal om en afgraensning af henholdsvis de centrale myndigheders og de lokale myndigheders kompetence.

7 I den forbindelse bemaerkes, at en medlemsstat ifoelge Domstolens faste praksis ikke kan paaberaabe sig bestemmelser, fremgangsmaader eller forhold i sin nationale retsorden til stoette for, at forpligtelser og frister i henhold til faellesskabsretlige regler ikke overholdes (jf. Domstolens dom af 3.10.1984, Kommissionen mod Den Italienske Republik, 254/83, Sml. s. 3395).

8 Den franske regering har tillige vedroerende Ny Kaledonien henvist til, at der af omraadet Ny Kaledonien med tilhoerende omraaders Forsamling er vedtaget en afgoerelse, hvorved der gives samtlige EF-statsborgere, der er indehavere af det relevante franske eksamensbevis, adgang til at etablere sig eller praestere tjenesteydelser som laege eller veterinaerkirurg.

9 Det maa dog bemaerkes, at denne foranstaltning er blevet vedtaget efter sagens anlaeg. Der skal i den forbindelse henvises til, at genstanden for et soegsmaal i henhold til Traktatens artikel 169 fastlaegges ved Kommissionens begrundede udtalelse, og at fortsaettelsen af en sag, ogsaa naar et traktatbrud er blevet bragt ud af verden efter udloebet af den i medfoer af naevnte artikels stk. 2 fastsatte frist, kan have interesse for at fastslaa grundlaget for det ansvar, en medlemsstat i kraft af traktatbruddet vil have kunnet paadrage sig over for andre medlemsstater, Faellesskabet eller private.

10 Paa baggrund heraf maa det fastslaas, at Den Franske Republik har undladt at opfylde de forpligtelser, der paahviler den i henhold til artikel 137 i Raadets afgoerelse 80/1186 af 16. december 1980 og artikel 176 i Raadets afgoerelse 86/283 af 30. juni 1986, der begge omhandler de oversoeiske landes og territoriers associering med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, idet den ikke har truffet de foranstaltninger, som er noedvendige for at goere det muligt for andre EF-statsborgere, der er indehavere af relevant fransk eksamensbevis, at etablere sig eller praestere tjenesteydelser som laege, sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jordemoder, tandlaege og dyrlaege i det oversoeiske omraade Fransk Polynesien, og idet den ikke inden for de fastsatte frister har vedtaget de bestemmelser, der er noedvendige for udoevelse af virksomhed som dyrlaege i Ny Kaledonien og tilhoerende omraader.

Sagens omkostninger

11 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges den tabende part at afholde sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Den Franske Republik har i alt vaesentligt tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Den Franske Republik har undladt at opfylde de forpligtelser, der paahviler den i henhold til artikel 137 i Raadets afgoerelse 80/1186/EOEF af 16. december 1980 og artikel 176 i Raadets afgoerelse 86/283/EOEF af 30. juni 1986, der begge omhandler de oversoeiske landes og territoriers associering med Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, idet den ikke har truffet de foranstaltninger, som er noedvendige for at goere det muligt for andre EF-statsborgere, der er indehavere af relevant fransk eksamensbevis, at etablere sig eller praestere tjenesteydelser som laege, sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jordemoder, tandlaege og dyrlaege paa det oversoeiske omraade Fransk Polynesien, og idet den ikke inden for de fastsatte frister har vedtaget de bestemmelser, der er noedvendige for udoevelse af virksomhed som dyrlaege i Ny Kaledonien og tilhoerende omraader.

2) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.