61988J0130

++++

1 . Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - fri udveksling af tjenesteydelser - betingelser for adgang til udoevelse af selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for be - og forarbejdende erhverv - anerkendelse af den faktiske udoevelse af virksomhed i en anden medlemstat - betingelserne for "faktisk udoevelse" - attestation udstedt af oprindelsesmedlemsstaten - attestationens beviskraft over for myndighederne i vaertsmedlemsstaten - begraensninger

( Raadets direktiv 64/427, art . 3 og art . 4, stk . 2 )

2 . Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - fri udveksling af tjenesteydelser - betingelser for adgang til udoevelse af be - og forarbejdende erhverv - forudgaaende uddannelse - begreb

(( Raadets direktiv 64/427, art . 3, litra b ) ))

1 . For saa vidt angaar adgangen til udoevelse af selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for be - og forarbejdende erhverv, skal artikel 3 i direktiv 64/427 fortolkes saaledes, at udtrykket "den faktiske udoevelse af den paagaeldende erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat ... ved uafbrudt virksomhed ( i et vist antal ) aar ...", udelukkende tager sigte paa den faktiske udoevelse af den paagaeldende virksomhed igennem en periode, der ikke maa have vaeret afbrudt af andre grunde end sygdom ( af kortere varighed ) eller ( saedvanlige ) ferier, men ikke paa grund af beskaeftigelse i en anden medlemsstat, selv om den paagaeldende har fortsat sin virksomhed i oprindelseslandet .

Den kompetente myndighed i vaertsmedlemsstaten, til hvem der indgives en ansoegning om tilladelse til at udoeve et erhverv under fremlaeggelse af en attestation, der er udstedt af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten i henhold til direktivets artikel 4, stk . 2, er ikke forpligtet til uden videre at meddele tilladelse hertil, naar den fremlagte attestation indeholder en paaviselig urigtighed, idet det erklaeres, at den af direktivet omfattede person inden for en naermere angiven periode har udoevet erhvervsvirksomhed i oprindelsesmedlemsstaten, selv om det er oplyst, at han inden for samme periode har haft erhvervsmaessig beskaeftigelse paa vaertsmedlemsstatens omraade .

2 . Betingelsen i direktivets artikel 3, litra b ), om en forudgaaende uddannelse af mindst tre aars varighed, som skal vaere bekraeftet gennem et statsligt anerkendt bevis eller vaere anerkendt af en kompetent erhvervsorganisation som havende samme gyldighed, skal forstaas saaledes, at uddannelsen kan vaere erhvervet i en anden medlemsstat end den, hvori "virksomheden" i bestemmelsens forstand faktisk har vaeret udoevet, og at "forudgaaende uddannelse" i bestemmelsens forstand i dette tilfaelde maa forstaas som en uddannelse, der giver adgang til det paagaeldende erhverv i den medlemsstat, hvori uddannelsen har fundet sted .

1 Ved kendelse af 6 . april 1988, indgaaet til Domstolen den 5 . maj s.aa ., har College van Beroep voor het Bedijfsleven i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artiklerne 3 og 4 i Raadets direktiv 64/427 af 7 . juli 1964 om de naermere overgangsforanstaltninger for selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for de be - og forarbejdende erhverv under CITI-hovedgrupperne 23-40 ( industri og haandvaerk ) ( EFT 1963-1964, s . 139; herefter benaevnt "direktivet ").

2 Spoergsmaalene er rejst under en sag, som C . C . van de Bijl har anlagt til proevelse af en beslutning truffet af Staatssecretaris van Economische Zaken ( den nederlandske statssekretaer for oekonomiske anliggender ); ved beslutningen havde statssekretaeren i medfoer af direktivet afslaaet at meddele van de Bijl dispensation fra forbuddet mod at udoeve selvstaendig erhvervsvirksomhed som maler i Nederlandene uden forudgaaende tilladelse fra vedkommende nederlandske erhvervsorganisation ( Bedrijfschap voor het Schildersbedrijf ).

3 Efter nederlandsk lovgivning stilles der dels generelle krav om solvens og kendskab til handelsforhold, dels specifikke krav om faglige kvalifikationer for at kunne udoeve selvstaendig erhvervsvirksomhed som maler . Det er en betingelse for at udoeve erhverv som maler, at der indhentes forudgaaende tilladelse hertil fra vedkommende erhvervsorganisation, som dog kan give dispensation i medfoer af gaeldende EF-direktiver .

4 Ifoelge direktivets artikel 3 skal en medlemsstat, der goer adgangen til eller udoevelsen af selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for et af be - og forarbejdende erhverv i industri - og haandvaerkssektoren afhaengig af besiddelsen af almindelige, forretningsmaessige eller faglige kvalifikationer og faerdigheder, anerkende den faktiske udoevelse af den paagaeldende erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat som tilstraekkeligt bevis for disse kvalifikationer og faerdigheder, bl.a . i tilfaelde, hvor den paagaeldende har udoevet sit erhverv :

"...

b ) ...ved uafbrudt virksomhed i tre aar som selvstaendig eller som bedriftsleder, saafremt den begunstigede kan godtgoere en forudgaaende uddannelse inden for det paagaeldende fag af mindst tre aars varighed, bekraeftet gennem et statsligt anerkendt bevis eller anerkendt af en kompetent erhvervsorganisation som havende samme gyldighed .

..."

5 Ifoelge direktivets artikel 4, stk . 3, skal den medlemsstat, der er vaertsland, efter ansoegning medddele tilladelse til at udoeve den omhandlede erhvervsvirksomhed, saafremt den erhvervsudoevelse, den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten har attesteret i henhold til direktivets artikel 4, stk . 2, paa de vaesentlige punkter svarer til den erhvervsbeskrivelse, der i forvejen er blevet meddelt af vaertslandet, og saafremt de oevrige betingelser, der maatte vaere foreskrevet i vaertslandets lovgivning, er opfyldt .

6 Sagsoegeren i hovedsagen, C . C . van de Bijl, som er nederlandsk statsborger, var ansat som maler i Nederlandene indtil 1980 . I juni 1976 bestod han en proeve efter basisuddannelsen for malerlaerlinge og i oktober 1980 svendeproeven efter den videregaaende uddannelse for malerlaerlinge . Disse eksaminer anerkendes ikke i Nederlandene som tilstraekkeligt bevis for de fornoedne faglige kvalifikationer til at udoeve selvstaendig erhvervsvirksomhed som maler .

7 Fra oktober 1980 drev van de Bijl erhverv i Det Forenede Kongerige som "painter and decorator ". Fra den 29 . december 1981 til den 20 . februar 1982 og fra den 1 . marts til den 2 . september 1983 var han paa ny beskaeftiget som loenmodtager i Nederlandene . I juni 1984 bestod hans eneste indtaegt i en ydelse, som efter nederlandsk lovgivning ( Algemene Bijstandswet ) udbetales til ledige arbejdstagere .

8 Det fremgaar af sagens akter, at van de Bijl mellem 1980 og 1984 oprettede et selskab under sit eget navn; selskabet blev registreret i Det Forenede Kongerige, og en filial af selskabet blev indfoert i et handelsregister i Nederlandene .

9 For filialen ansoegte van de Bijl under henvisning til direktivet om dispensation fra forbuddet mod at udoeve selvstaendig erhvervsvirksomhed som maler uden forudgaaende tilladelse fra den nederlandske erhvervsorganisation .

10 Til brug herfor indhentede van de Bijl en attestation fra Department of Trade and Industry i Det Forenede Kongerige i medfoer af direktivet . I attestationen hed det, at van de Bijl havde udoevet selvstaendig erhvervsvirksomhed som maler igennem en periode paa i alt 4 aar og 5 maaneder, at hans forudgaaende uddannelse fyldestgjorde de krav, der stilledes af vedkommende erhvervsorganisation i Det Forenede Kongerige, og at han dermed opfyldte betingelserne i direktivet . Attestationen var baseret paa, at van de Bijl siden oktober 1980 havde ledet selskabet "C . C . van de Bijl ( UK ) Limited" og forud herfor igennem en periode paa 5 aar og 11 maaneder havde erhvervet de naevnte nederlandske eksamensbeviser .

11 Den nederlandske statssekretaer for oekonomiske anliggender afslog sagsoegerens ansoegning om dispensation under henvisning til, at attestationen ikke fandtes at kunne tillaegges fornoeden gyldighed, dels fordi van de Bijl inden for den periode, hvorunder han havde drevet erhverv i Det Forenede Kongerige, tillige havde arbejdet i Nederlandene, dels fordi hans forudgaaende uddannelse, som de britiske myndigheder havde lagt til grund, var erhvervet i Nederlandene, hvor den ikke anerkendes som tilstraekkelig til at give adgang til selvstaendig erhvervsvirksomhed som maler .

12 Under den sag, som van de Bijl har anlagt til proevelse af statssekretaerens afslag, har College van Beroep voor het Bedrijfsleven fundet, at tvisten rejser tvivl om, hvorvidt sagsoegeren opfylder direktivets krav til den faktiske udoevelse af den paagaeldende virksomhed og den forudgaaende uddannelse . Den nationale ret har som foelge heraf besluttet at udsaette sagen, indtil Domstolen har truffet en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal :

"1 ) Er det korrekt at fortolke direktiv 64/427/EOEF, navnlig artikel 4, stk . 3, paa den maade, at den kompetente myndighed i vaertsmedlemsstaten, naar der ansoeges om adgang til at udoeve et erhverv i dette land under fremlaeggelse af en attestation i henhold til direktivets artikel 4, stk . 2, da uden videre skal give adgang hertil, selv hvis attestationen indeholder paaviselige urigtigheder eller fejl?

2 ) Skal kravet i direktivets artikel 3, litra b ) og d ), om en forudgaaende uddannelse af mindst tre aars varighed, der skal vaere 'bekraeftet gennem et statsligt anerkendt bevis' eller vaere 'anerkendt af en kompetent erhvervsorganisation som havende samme gyldighed' , forstaas saaledes, at uddannelsen kan vaere erhvervet i et andet land, henholdsvis i en anden medlemsstat end den, hvori den i bestemmelsen omtalte 'faktiske udoevelse' af den paagaeldende erhvervsvirksomhed har fundet sted?

3 ) Saafremt det foregaaende spoergsmaal besvares bekraeftende, skal der da ved 'forudgaaende uddannelse' forstaas en uddannelse, der af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den faktiske udoevelse af erhvervsvirksomheden har fundet sted, antages at have samme gyldighed for udoevelse af det paagaeldende erhverv i denne stat?

4 ) Skal artikel 3 i direktiv 64/427/EOEF fortolkes saaledes, at naar der er tale om 'den faktiske udoevelse af den paagaeldende erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat ... ved uafbrudt virksomhed i ( et vist antal aar ) ...' kan der som saadan kun forstaas en periode, der ikke er afbrudt af andre grunde end sygdom ( af kortere varighed ) eller ( saedvanlige ) ferier, og at der ikke laengere er tale om en saadan periode, naar afbrydelserne er af laengere varighed, navnlig saafremt den paagaeldende har beskaeftigelse et andet sted, ogsaa saafremt virksomheden i oprindelseslandet ikke er ophoert?"

13 Vedroerende de relevante retsforskrifter, de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

14 Indledningsvis bemaerkes, at direktivet er udstedt med det formaal at sikre, at medlemsstaterne - saa laenge der endnu ikke er foretaget nogen samordning af de nationale retsforskrifter dels vedroerende adgangen til og udoevelsen af de omhandlede former for erhvervsvirksomhed, dels vedroerende den gensidige anerkendelse af kvalifikationsbeviser - traeffer overgangsforanstaltninger navnlig med henblik paa at anerkende, at det er tilstraekkeligt at have udoevet det paagaeldende erhverv i oprindelseslandet igennem en uafbrudt periode paa mindst tre aar og at have gennemgaaet en forudgaaende uddannelse paa tre aar for at faa adgang til det paagaeldende erhverv i de vaertslande, som har fastsat bestemmelser om regulering af den paagaeldende form for erhvervsvirksomhed .

Spoergsmaalene om varigheden af den paagaeldendes erhvervsudoevelse i oprindelseslandet

15 Det fjerde og det foerste spoergsmaal boer behandles foerst, idet begge disse spoergsmaal vedroerer varigheden af den periode, hvorunder den paagaeldende har udoevet erhvervsvirksomhed i oprindelseslandet .

16 Det fjerde spoergsmaal, som boer undersoeges foerst, gaar i det vaesentlige ud paa, om betingelsen i direktivets artikel 3 om "den faktiske udoevelse af den paagaeldende erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat ... ved uafbrudt virksomhed ( i et vist antal ) aar ...", skal forstaas saaledes, at virksomheden ikke maa have vaeret afbrudt af andre grunde end sygdom af kortere varighed og saedvanlige ferier, og ikke paa grund af beskaeftigelse i en anden medlemsstat, ogsaa selv om den paagaeldende har fortsat sin virksomhed i oprindelseslandet .

17 Den anfoerte betingelse er én af de betingelser, der skal vaere opfyldt, for at en medlemsstat, som har fastsat bestemmelser om regulering af den paagaeldende form for erhvervsvirksomhed, skal anerkende den virksomhed, som er udoevet i en anden medlemsstat . Betingelsen skal hermed goere det muligt at sikre den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser inden for de erhverv, som er omfattet af direktivet . Af hensyn til den ensartede fortolkning af direktivet, boer der foelgelig anlaegges en EF-retlig fortolkning af betingelsen .

18 Det fremgaar af direktivets formaal og opbygning samt af selve ordlyden af artikel 3, at det er en forudsaetning efter direktivet for at en medlemsstat, som har fastsat bestemmelser om regulering af den paagaeldende form for erhvervsvirksomhed, skal anerkende den erhvervsvirksomhed der er udoevet i en anden medlemsstat, at virksomheden ogsaa rent faktisk har vaeret udoevet, og at det er sket uafbrudt igennem et vist antal aar, dvs . uden andre afbrydelser end dem, der beror paa almindelige dagligdags forhold .

19 Disse spoergsmaal maa herefter besvares med, at direktivets artikel 3 skal fortolkes saaledes, at udtrykket "den faktiske udoevelse af den paagaeldende erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat ... ved uafbrudt virksomhed ( i et vist antal ) aar ..." udelukkende tager sigte paa den faktiske udoevelse af den paagaeldende virksomhed igennem en periode, der ikke maa have vaeret afbrudt af andre grunde end sygdom ( af kortere varighed ) eller ( saedvanlige ) ferier, men ikke paa grund af beskaeftigelse i en anden medlemsstat, selv om den paagaeldende har fortsat sin virksomhed i oprindelseslandet .

20 Det maa herefter, i overensstemmelse med den nationale rets foerste spoergsmaal, undersoeges, om vaertslandet, naar nogen ansoeger om at udoeve et erhverv i dette land under fremlaeggelse af en attestation udstedt af oprindelseslandet i henhold til direktivets artikel 4, stk . 2, da er bundet af attestationen og er forpligtet til at meddele tilladelsen, selv om attestationen indeholder paaviselige urigtigheder eller fejl med hensyn til varigheden af den periode, hvorunder den paagaeldende rent faktisk har udoevet erhvervet i oprindelseslandet .

21 Herom bemaerkes, at attestationen, som oprindelseslandet udsteder paa grundlag af den af vaertslandet meddelte erhvervsbeskrivelse, er det dokument, der skal sikre udoevelsen af den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser i de medlemsstater, der stiller bestemte krav til kvalifikationerne .

22 Vaertslande, der stiller saadanne krav til kvalifikationerne, er derfor principielt bundet af de oplysninger, som er indeholdt i den af oprindelseslandet udstedte attestation, da denne i modsat fald helt ville miste sin betydning .

23 Navnlig boer vaertslandet ikke kunne drage rigtigheden af de oplysninger i tvivl, som oprindelseslandets kompetente myndighed har givet vedroerende den paagaeldendes erhvervsvirksomhed i oprindelseslandet eller vedroerende erhvervsudoevelsens varighed .

24 Naar der imidlertid findes objektive omstaendigheder, der giver grundlag for at antage, at den fremlagte attestation indeholder aabenbare urigtigheder, kan vaertslandet rette henvendelse til oprindelseslandet og udbede sig supplerende oplysninger .

25 I det tilfaelde, hvor en person, som omfattes af direktivet, har tilbagelagt en forsikrings - eller beskaeftigelsesperiode paa vaertslandets omraade inden for det tidsrum, hvor han ifoelge attestationen udoevede erhvervsvirksomhed i oprindelseslandet, er vaertslandet dog ikke bundet af attestationen fra oprindelseslandets kompetente myndighed for saa vidt angaar varigheden af den paagaeldendes erhverv i oprindelseslandet .

26 I saadanne tilfaelde kan vaertslandet ikke vaere forpligtet til at se bort fra omstaendigheder, som er indtruffet paa dets eget omraade, og som har direkte betydning for spoergsmaalet, om den paagaeldende inden for den omhandlede periode rent faktisk har udoevet erhvervsvirksomhed i oprindelseslandet . Man kan heller ikke frakende vaertslandet befoejelse til at traeffe foranstaltninger for at undgaa, at den ret til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, som direktivet har til formaal at sikre, benyttes med det formaal at unddrage sig de krav til erhvervsudoevelsen, der gaelder for vaertslandets egne statsborgere ( jfr . dom af 3 . december 1974 i sag 33/74, van Binsbergen, Sml . s . 1299, og dom af 7 . februar 1979 i sag 115/78, Knoors, Sml . s . 399 ).

27 Spoergsmaalet maa herefter besvares med, at den kompetente myndighed i vaertsmedlemsstaten, til hvem der indgives en ansoegning om tilladelse til at udoeve et erhverv under fremlaeggelse af en attestation, der er udstedt af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten i henhold til direktivets artikel 4, stk . 2, ikke er forpligtet til uden videre at meddele tilladelse hertil, naar den fremlagte attestation indeholder en paaviselig urigtighed, idet det erklaeres, at den af direktivet omfattede person inden for en naermere angiven periode har udoevet erhvervsvirksomhed i oprindelsesmedlemsstaten, selv om det er oplyst, at han inden for samme periode har haft erhvervsmaessig beskaeftigelse paa vaertsmedlemsstatens omraade .

Spoergsmaalene vedroerende den paagaeldendes forudgaaende uddannelse

28 Det andet og tredje spoergsmaal, som skal behandles under ét, gaar i det vaesentlige ud paa, om det krav om en forudgaaende uddannelse af mindst tre aars varighed, der i direktivets artikel 3, litra b ), opstilles som en betingelse for at anerkende den paagaeldendes erhvervsudoevelse, skal forstaas saaledes, at uddannelsen kan vaere erhvervet i en anden medlemsstat, end den, hvori erhvervsvirksomheden faktisk har vaeret udoevet, og i bekraeftende fald, om det er noedvendigt, at uddannelsen giver adgang til udoevelse af det paagaeldende erhverv i den medlemsstat, hvori uddannelsen har fundet sted, eller om det er tilstraekkeligt, at uddannelsen ifoelge de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvori virksomheden faktisk er udoevet, giver adgang til udoevelse af det paagaeldende erhverv i sidstnaevnte medlemsstat .

29 Det fremgaar for det foerste af direktivets formaal, at begrebet "forudgaaende uddannelse" i artikel 3, litra b ), ikke kan antages kun at omfatte en uddannelse, som er erhvervet i den medlemsstat, hvori erhvervsvirksomheden har vaeret udoevet .

30 For det andet fremgaar det af direktivets opbygning, at et vaertsland, som har fastsat bestemmelser om regulering af den paagaeldende form for erhvervsvirksomhed, ikke er befoejet til at anerkende den forudgaaende uddannelse paa tre aar, der kraeves efter direktivbestemmelsen, medmindre uddannelsen foerst er anerkendt som gyldig af den medlemsstat, hvori uddannelsen er erhvervet .

31 Kun denne medlemsstat er nemlig i stand til at bedoemme, om uddannelsen kvalificerer til udoevelse af den paagaeldende form for erhvervsvirksomhed, og dermed til at afgoere, om det kvalifikationsbevis, der eventuelt af vedkommende erhvervsorganisation udstedes ved uddannelsens afslutning, boer anerkendes .

32 Spoergsmaalet boer herefter besvares med, at betingelsen i direktivets artikel 3, litra b ), om en forudgaaende uddannelse af mindst tre aars varighed, som skal vaere bekraeftet gennem et statsligt anerkendt bevis eller vaere anerkendt af en kompetent erhvervsorganisation som havende samme gyldighed, skal forstaas saaledes, at uddannelsen kan vaere erhvervet i en anden medlemsstat end den, hvori virksomheden i bestemmelsens forstand faktisk har vaeret udoevet, og at "forudgaaende uddannelse" i bestemmelsens forstand i dette tilfaelde maa forstaas som en uddannelse, der giver adgang til det paagaeldende erhverv i den medlemsstat, hvori uddannelsen har fundet sted .

Sagens omkostninger

33 De udgifter, der er afholdt af Kongeriget Nederlandenes regering og Det Forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, der har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Sjette Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt af College van Beroep voor het Bedrijfsleven ved kendelse af 15 . februar 1988, for ret :

1 ) Artikel 3 i Raadets direktiv 64/427 af 7 . juli 1964 skal fortolkes saaledes, at udtrykket "den faktiske udoevelse af den paagaeldende erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat ... ved uafbrudt virksomhed ( i et vist antal ) aar ...", udelukkende tager sigte paa den faktiske udoevelse af den paagaeldende virksomhed igennem en periode, der ikke maa have vaeret afbrudt af andre grunde end sygdom ( af kortere varighed ) eller ( saedvanlige ) ferier, men ikke paa grund af beskaeftigelse i en anden medlemsstat, selv om den paagaeldende har fortsat sin virksomhed i oprindelseslandet .

2 ) Den kompetente myndighed i i vaertsmedlemsstaten, til hvem der indgives en ansoegning om tilladelse til at udoeve et erhverv under fremlaeggelse af en attestation, der er udstedt af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten i henhold til direktivets artikel 4, stk . 2, er ikke forpligtet til uden videre at meddele tilladelse hertil, naar den fremlagte attestation indeholder en paaviselig urigtighed, idet det erklaeres, at den af direktivet omfattede person inden for en naermere angiven periode har udoevet erhvervsvirksomhed i oprindelsesmedlemsstaten, selv om det er oplyst, at han inden for samme periode har haft erhvervsmaessig beskaeftigelse paa vaertsmedlemsstatens omraade .

3 ) Betingelsen i direktivets artikel 3, litra b ), om en forudgaaende uddannelse af mindst tre aars varighed, som skal vaere bekraeftet gennem et statsligt anerkendt bevis eller vaere anerkendt af en kompetent erhvervsorganisation som havende samme gyldighed, skal forstaas saaledes, at uddannelsen kan vaere erhvervet i en anden medlemstat end den, hvori "virksomheden" i bestemmelsens forstand faktisk har vaeret udoevet, og at "forudgaaende uddannelse" i bestemmelsens forstand i dette tilfaelde maa forstaas som en uddannelse, der giver adgang til det paagaeldende erhverv i den medlemsstat, hvori uddannelsen har fundet sted .