61988J0062

++++

1 . Annullationssoegsmaal - soegsmaal rettet mod en retsakt udstedt i henhold til EOEF-Traktaten - anbringender - tilsidesaettelse af Euratom-Traktaten eller EKSF-Traktaten - antagelse til realitetsbehandling

( EOEF-Traktaten, art . 173, stk . 1 )

2 . Institutionernes retsakter - valg af hjemmel - kriterier

3 . Institutionernes retsakter - begrundelse - forpligtelse - raekkevidde

( EOEF-Traktaten, art . 190 )

4 . Faelles handelspolitik - anvendelsesomraade - indfoersel af landbrugsprodukter - fastsaettelse af maksimumstolerancevaerdier for radioaktiv forurening - omfattet

( EOEF-Traktaten, art . 113; Raadets forordning nr . 3955/87 )

1 . Noedvendigheden af en fuldstaendig og sammenhaengende legalitetskontrol kraever, at artikel 173, stk . 1, fortolkes saaledes, at den ikke kan udelukke Domstolens kompetence til under en sag, hvorunder der er nedlagt paastand om annullation af en retsakt, der er udstedt i henhold til en bestemmelse i EOEF-Traktaten, at tage stilling til et anbringende vedroerende tilsidesaettelse af en bestemmelse i Euratom-Traktaten eller EKSF-Traktaten .

2 . Ved kompetencefordelingen inden for Faellesskabet skal valget af hjemmel for en retsakt, som kan have foelger for dens indhold, i det omfang det kan vaere bestemmende for, hvilke procedurekrav der skal overholdes ved dens vedtagelse, foretages paa grundlag af objektive forhold, som Domstolen kan efterproeve .

3 . Selv om Traktatens artikel 190 forpligter til at henvise til Kommissionens forslag i de retsakter, som kun kan udstedes paa forslag af Kommissionen, foreskriver den ikke, at det skal angives, om den paagaeldende retsakt er i overensstemmelse med forslaget .

4 . Ved at stille som betingelse for, at visse landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande kan overgaa til fri omsaetning, at de overholder en raekke maksimumstolerancevaerdier for radioaktiv forurening, forfoelger forordning nr . 3955/87 det formaal at paase, at landbrugsprodukter og forarbejdede produkter bestemt til menneskefoede, som kan vaere kontaminerede, kun indfoeres paa Faellesskabets omraade i henhold til faelles bestemmelser, som sikrer forbrugernes sundhed, og som uden at gribe utilboerligt ind i samhandelen mellem Faellesskabet og tredjelande opretholder markedets enhed og forebygger fordrejninger af samhandelen . Heraf foelger, at forordningen ifoelge sit formaal og sit indhold har til formaal at regulere samhandelen mellem Faellesskabet og tredjelande; i kraft heraf hoerer den under den faelles handelspolitik som omhandlet i EOEF-Traktatens artikel 113 .

1 Ved staevning, indleveret paa Domstolens Justitskontor den 26 . februar 1988, har Den Hellenske Republik i henhold til EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 1, nedlagt paastand om annullation af Raadets forordning ( EOEF ) nr . 3955/87 af 22 . december 1987 om betingelser for indfoersel af landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande som foelge af ulykken paa kernekraftvaerket i Tjernobyl ( EFT L 371, s . 14; rettelse til EFT 1988, L 16, s . 46 ).

2 Denne forordning, som blev vedtaget med kvalificeret flertal af Raadet i henhold til EOEF-Traktatens artikel 113, stiller som betingelse for, at visse landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande kan overgaa til fri omsaetning, at de overholder en raekke maksimumstolerancevaerdier for radioaktiv forurening . Den forpligter medlemsstaterne til at kontrollere, at disse tolerancevaerdier overholdes, og indfoerer med henblik herpaa en ordning med udveksling af oplysninger, som centraliseres af Kommissionen . Saafremt de maksimale tolerancevaerdier ikke overholdes, foreskriver forordningen, at der skal traeffes de noedvendige forholdsregler, som kan omfatte forbud mod indfoersel af de paagaeldende produkter .

3 Til stoette for sin paastand har Den Hellenske Republik paaberaabt sig to annullationsanbringender . Det foerste er tilsidesaettelse af EOEF-Traktaten og Euratom-Traktaten samt magtfordrejning, fordi den anfaegtede forordnings hjemmel er ulovlig . Det andet anbringende er, at forordningen er utilstraekkeligt begrundet .

4 Med hensyn til sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Den anfaegtede forordnings hjemmel

5 Det foerste anbringende, som bestaar af to dele, angaar den anfaegtede forordnings hjemmel .

6 Med dette anbringendes foerste del goer Den Hellenske Republik gaeldende, at Raadet ved at udstede forordning nr . 3955/87 i henhold til EOEF-Traktatens artikel 113 har tilsidesat EOEF-Traktaten og Euratom-Traktaten . Den Hellenske Republik har i denne forbindelse anfoert, at forordningen udelukkende vedroerer beskyttelse af medlemsstaternes befolkningers sundhed mod foelgerne af den nukleare ulykke i Tjernobyl og derfor skulle have vaeret udstedt i henhold til Euratom-Traktatens artikel 31 eller i henhold til EOEF-Traktatens artikler 130 R og 130 S, eventuelt sammenholdt med samme Traktats artikel 235 .

7 Raadet har fremsat formalitetsindsigelse mod denne foerste del af anbringendet, i det omfang det gaar ud paa, at Euratom-Traktaten er tilsidesat, da sagsoegeren ikke kan goere gaeldende, at denne Traktat er tilsidesat under en sag, der alene er anlagt i henhold til en bestemmelse i EOEF-Traktaten .

8 Hertil bemaerkes, at denne Traktats artikel 173, stk . 1, bestemmer, at "Domstolen proever lovligheden af Raadets og Kommissionens retsakter, dog ikke af henstillinger og udtalelser . I denne henseende har den kompetence til at udtale sig om klager, der ... indbringes under paaberaabelse af ... overtraedelse af denne Traktat eller af retsregler vedroerende dens gennemfoerelse ...". Noedvendigheden af en fuldstaendig og sammenhaengende legalitetskontrol kraever, at denne bestemmelse fortolkes saaledes, at den ikke kan udelukke Domstolens kompetence til under en sag, hvorunder der er nedlagt paastand om annullation af en retsakt, der er udstedt i henhold til en bestemmelse i EOEF-Traktaten, at tage stilling til et anbringende vedroerende tilsidesaettelse af en bestemmelse i Euratom-Traktaten eller EKSF-Traktaten .

9 Heraf foelger, at Raadets formalitetsindsigelse vedroerende denne foerste del af anbringendet ikke kan tages til foelge .

10 Med hensyn til valget af hjemmel bemaerkes indledningsvis, at dette valg kan have foelger for fastlaeggelsen af retsaktens indhold, i det omfang de procedurekrav, der gaelder for de paagaeldende bemyndigelsesbestemmelser, er forskellige fra den ene bestemmelse til den anden .

11 I det foreliggende tilfaelde bestemmer artikel 113, stk . 2 og 4, at Raadet med hensyn til den faelles handelspolitik traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal vedroerende forslag fremsat af Kommissionen, uden at Parlamentet eller Det OEkonomiske og Sociale Udvalg skal inddrages . Derimod bestemmer Euratom-Traktatens artikel 31, at Kommissionen har ret til at fremsaette forslag, og at der kraeves samme flertal ved behandlingen i Raadet som i EOEF-Traktatens artikel 113, men at der skal indhentes udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, og at Europa-Parlamentet skal hoeres . Ifoelge samme Traktats artikel 130 S traeffer Raadet med enstemmighed paa forslag af Kommissionen og efter hoering af Europa-Parlamentet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg afgoerelse om de foranstaltninger, der skal ivaerksaettes af Faellesskabet paa miljoeomraadet, med det forbehold, at Raadet kan fastsaette, hvad der henhoerer under afgoerelser, som skal traeffes med kvalificeret flertal . EOEF-Traktatens artikel 235 bestemmer, at saafremt en handling fra Faellesskabets side viser sig paakraevet for at virkeliggoere et af Faellesskabets maal inden for faellesmarkedets rammer, og denne Traktat ikke indeholder fornoeden hjemmel dertil, udfaerdiger Raadet paa forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed passende forskrifter herom .

12 Da procedurekravene i EOEF-Traktatens artikel 113 altsaa er forskellige fra procedurekravene i Euratom-Traktatens artikel 31 samt fra procedurekravene i EOEF-Traktatens artikel 130 S og samme Traktats artikel 235, kan Raadets beslutning om at anvende EOEF-Traktatens artikel 113 i stedet for Euratom-Traktatens artikel 31 eller EOEF-Traktatens artikel 130 S, i givet fald sammen med samme Traktats artikel 235, som hjemmel for den anfaegtede forordning have haft foelger for forordningens indhold . Et fejlagtigt valg af hjemmel er derfor, forudsat det bevises, ikke en ren formmangel . Under disse omstaendigheder maa det undersoeges, om den paagaeldende forordning gyldigt kunne vedtages i henhold til EOEF-Traktatens artikel 113 .

13 I denne forbindelse bemaerkes, som Domstolen har udtalt i dommen af 26 . marts 1987, Kommissionen mod Raadet, praemis 11 ( 45/86, Sml . s . 1493 ), at ved kompetencefordelingen inden for Faellesskabet skal valget af hjemmel for en retsakt foretages paa grundlag af objektive forhold, som Domstolen kan efterproeve .

14 Med hensyn til det forfulgte formaal hedder det i betragtningerne til forordning nr . 3955/87, at "Faellesskabet (( boer )) fortsat ... paase, at landbrugsprodukter og forarbejdede produkter bestemt til menneskefoede, som maa antages at vaere kontaminerede, kun indfoeres paa Faellesskabets omraade i henhold til faelles bestemmelser", og at "det er vigtigt, at disse faelles bestemmelser sikrer forbrugernes sundhed, og at de, uden at gribe utilboerligt ind i samhandelen mellem Faellesskabet og tredjelande, opretholder markedets enhed og forebygger fordrejninger af samhandelen ".

15 Bestemmelserne i forordning nr . 3955/87 fastsaetter ensartede regler for de betingelser, paa hvilke landbrugsprodukter, der kan vaere kontaminerede, maa indfoeres i Faellesskabet fra tredjelande .

16 Det foelger heraf, at forordningen ifoelge sit formaal og sit indhold, saaledes som de fremgaar af selve forordningens ordlyd, har til formaal at regulere samhandelen mellem Faellesskabet og tredjelande; i kraft heraf henhoerer den under den faelles handelspolitik som omhandlet i EOEF-Traktatens artikel 113 .

17 Anvendelse af artikel 113 som hjemmel for den anfaegtede forordning kan ikke udelukkes under henvisning til, at Euratom-Traktatens artikler 30 ff . indeholder saerlige regler om grundlaeggende normer til beskyttelse af befolkningens sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende straaling . Disse bestemmelser, som findes i et kapitel med overskriften "Sundhedsbeskyttelse", som hoerer til Euratom-Traktatens andet afsnit, der har titlen "Bestemmelser til fremme af kerneenergiens udvikling", har til formaal at sikre beskyttelsen af den offentlige sundhed i den nukleare sektor . De har ikke til formaal at regulere samhandelen mellem Faellesskabet og tredjelande .

18 Den omstaendighed, at fastsaettelsen af maksimumstolerancevaerdier for radioaktiv kontamination for landbrugsprodukter opfylder et oenske om beskyttelse af den offentlige sundhed, og at beskyttelsen af menneskers sundhed ligeledes er et af formaalene med Faellesskabets virke paa miljoeomraadet i henhold til artikel 130 R, stk . 1, foerste led, kan heller ikke bevirke, at forordning nr . 3955/87 ikke skulle vaere omfattet af den faelles handelspolitiks omraade .

19 Artiklerne 130 R og 130 S har til formaal at give Faellesskabet kompetence til at goere en saerlig indsats paa miljoeomraadet . Disse artikler paavirker dog ikke de befoejelser, som Faellesskabet har i henhold til andre bestemmelser i Traktaten, selv om de foranstaltninger, der skal traeffes i henhold til de sidstnaevnte bestemmelser, samtidig forfoelger et af miljoebeskyttelsesformaalene .

20 Denne fortolkning stoettes desuden af artikel 130 R, stk . 2, andet pkt ., som bestemmer, at "kravene med hensyn til miljoebeskyttelse er en vigtig bestanddel af Faellesskabets politik paa andre omraader ". Denne bestemmelse, som udtrykker det princip, at alle faellesskabsforanstaltninger skal opfylde kravene om miljoebeskyttelse, indebaerer, at en faellesskabsforanstaltning ikke kan vaere omfattet af Faellesskabets virke paa miljoeomraadet, alene fordi den tager hensyn til disse krav .

21 Med hensyn til den graeske regerings henvisning til, at artikel 235 ogsaa maatte anvendes som hjemmel for forordning nr . 3955/87, bemaerkes blot, at anvendelse af denne artikel som hjemmel for en retsakt ifoelge Domstolens praksis kun er berettiget, hvis ingen anden traktatbestemmelse giver faellesskabsinstitutionerne den fornoedne kompetence til at udstede den paagaeldende retsakt ( se senest dom af 30 . maj 1989, Kommisisonen mod Raadet, praemis 6, 242/87, Sml . s . 1425 ).

22 Da den anfaegtede forordning hoerer under den faelles handelspolitiks omraade og foelgelig har behoerig hjemmel i artikel 113, saaledes som det fremgaar af det foregaaende, er det udelukket af anvende artikel 235 .

23 Foerste del af dette anbringende kan foelgelig ikke laegges til grund .

24 Med den anden del af dette anbringende har den graeske regering gjort gaeldende, at Raadet har begaaet magtfordrejning, fordi det har valgt EOEF-Traktatens artikel 113 som hjemmel for forordning nr . 3955/87 alene for at kunne traeffe afgoerelse med kvalificeret flertal og saaledes undgaa at traeffe afgoerelse med enstemmighed som foreskrevet i EOEF-Traktatens artikel 130 S .

25 Hertil bemaerkes blot, at det ovenfor er statueret, at EOEF-Traktatens artikel 113 er den rette hjemmel for den anfaegtede forordning . Det kan derfor ikke antages, at Raadet har begaaet magtfordrejning ved at foelge den i denne artikel fastsatte procedure for forordningens vedtagelse .

26 Da det foerste anbringendes anden del foelgelig heller ikke kan laegges til grund, maa anbringendet om hjemmelens ulovlighed forkastes i sin helhed .

Kravet om begrundelse ( EOEF-Traktatens artikel 190 )

27 Det andet anbringende gaar ud paa, at EOEF-Traktatens artikel 190 er tilsidesat .

28 Den graeske regering har i denne forbindelse gjort gaeldende, at Raadet ikke i den anfaegtede forordning har angivet, om denne er i overensstemmelse med Kommissionens forslag . Denne undladelse er i strid med retssikkerhedsprincippet, fordi den beroever de beroerte muligheden for at fastslaa, om den paagaeldende retsakt er blevet vedtaget i overensstemmelse med EOEF-Traktatens artikel 149, stk . 1 . I henhold til denne bestemmelse kan Raadet, naar det traeffer afgoerelse paa forslag af Kommissionen, kun aendre dette forslag ved enstemmig vedtagelse . Den graeske regering goer imidlertid ikke gaeldende, at den anfaegtede retsakt er udstedt i strid med denne procedure .

29 Hertil bemaerkes, at EOEF-Traktatens artikel 190 bestemmer, at "Raadets og Kommissionens forordninger, direktiver og beslutninger skal ... henvise til de forslag og udtalelser, som skal indhentes i henhold til denne Traktat ". Det fremgaar af selve ordlyden af denne bestemmelse, at selv om den forpligter til at henvise til Kommissionens forslag i de retsakter, som kun kan udstedes paa forslag af Kommissionen, foreskriver den ikke, at det skal angives, om den paagaeldende retsakt er i overensstemmelse med forslaget .

30 Det andet anbringende kan derfor heller ikke laegges til grund .

31 Da ingen af sagsoegerens anbringelser kan laegges til grund, vil sagsoegte vaere at frifinde .

Sagens omkostninger

32 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger . Da Den Hellenske Republik har tabt sagen, doemmes den til at betale sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger .