61988C0305

++++

Hoeje Domstol .

1 . I denne sag har Bundesgerichtshof forelagt Domstolen en praejudiciel anmodning i medfoer af protokollen af 3 . juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27 . september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager ( herefter benaevnt "Bruxelles-konventionen "). Med de to praejudicielle spoergsmaal oenskes det afklaret, hvilket fortolkning der boer anlaegges af Bruxelles-konventionens artikel 27 i den affattelse af bestemmelsen, der var gaeldende forud for Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltraedelse af konventionen . Artikel 27 regulerer de tilfaelde, hvor retterne i en kontraherende stat ikke kan anerkende retsafgoerelser, der er truffet af retter i en anden kontraherende stat . Det foerste praejudicielle spoergsmaal svarer til det spoergsmaal, Bundesgerichtshof havde stillet i sag 36/88, som imidlertid blev slettet af Domstolens register, efter at hovedsagen var blevet haevet .

Sagens faktiske omstaendigheder

2 . Sagens faktiske omstaendigheder er foelgende . Den 2 . november 1983 indgik et fransk aktieselskab, Isabelle Lancray SA, Neuilly-sur-Seine ( herefterbenaevnt "Lancray SA ") en kontrakt om eneforhandling af selskabets produkter med et tysk kommanditselskab, Peters und Sickert KG, Essen ( herefter benaevnt "Peters KG "). I henhold til kontrakten skulle parternes indbyrdes forhold vaere undergivet fransk ret, og vaerneting i tvistemaal skulle vaere tribunal de commerce, Nanterre . Paa et senere tidspunkt haevede Lancray SA kontrakten ud fra det synspunkt, at Peters KG ikke laengere overholdt den . Under henvisning til Bruxelles-konventionens artikel 24 ( hvis affattelse var den samme baade foer og efter de naevnte staters tiltraedelse ) fremsatte Lancray SA derefter for Amtsgericht Essen begaering om nedlaeggelse af forbud mod, at Peters KG raadede over nogen af de produkter af maerket Lancray, som var i kommanditselskabets besiddelse . Et forbud i overensstemmelse hermed blev nedlagt den 18 . juli 1986 . Den 30 . juli 1986 anlagde Lancray sag ved tribunal de commerce, Nanterre, med paastand om, at det af Amtsgericht nedlagte forbud opretholdtes samt om yderligere foreloebige forholdsregler . Paa begaering af Lancray SA fremsendte vedkommende franske myndighed samme dag til praesidenten for Amtsgericht Essen en paa fransk affattet staevning, hvorefter Peters KG indkaldtes til at give moede for den franske ret den 18 . november 1986 . Dokumenterne var ledsaget af en paa fransk og engelsk affattet formular, som delvis var udfyldt paa fransk, og af en anmodning om, at de blev forkyndt for Peters KG, og at en erklaering om forkyndelsen blev returneret til de franske myndigheder .

3 . Den 19 . august 1986 blev staevningen og den paa engelsk og fransk affattede formular afleveret til en sekretaer paa Peters KG' s kontor . Dokumenterne var ikke ledsaget af en oversaettelse til tysk . Paa et senere tidspunkt fik Peters KG tilsendt endnu en staevning, der var dateret den 19 . september 1986 og udfaerdiget paa fransk . Herved blev Peters KG indkaldt til at give moede for tribunal de commerce, Nanterre, den 16 . december 1986 .

4 . Den 16 . oktober 1986 ophaevede Landgericht Essen det forbud, Amtsgericht havde nedlagt den 18 . juli paa begaering af Lancray SA . Peters KG gav tribunal de commerce, Nanterre, meddelelse herom ved skrivelse af 11 . november 1986 . I samme skrivelse anfoerte Peters KG, at de tidligere dokumenter i sagen ikke var blevet forskriftsmaessigt forkyndt, da de ikke havde vaeret ledsaget af en oversaettelse til tysk . Ironisk nok returnerede tribunal de commerce skrivelsen med opfordring til at fremsende et dokument paa fransk .

5 . Peters KG gav ikke moede for tribunal de commerce, der den 15 . januar 1987 afsagde dom i overensstemmelse med Lancray SA' s paastand . Denne dom blev den 9 . marts 1987 forkyndt ved aflevering til Peters KG' s direktoer, der ogsaa er selskabsdeltager .

6 . Den 6 . juli 1987 traf Landgericht Essen afgoerelse om, at den af tribunal de commerce, Nanterre, afsagte dom af 15 . januar 1987 anerkendtes i Forbundsrepublikken Tyskland, og at dommen paa visse punkter kunne tvangsfuldbyrdes . Denne afgoerelse indbragte Peters KG for appelinstansen, Oberlandesgericht, som gav Peters KG medhold . Derefter indbragte Lancray SA appelinstansens afgoerelse for Bundesgerichtshof, som har forelagt EF-Domstolen to spoergsmaal til praejudiciel afgoerelse .

7 . Under hovedsagen har Peters KG gjort gaeldende, at den af tribunal de commerce afsagte dom ikke boer anerkendes i Forbundsrepublikken Tyskland, jf . Bruxelles-konventionens artikel 27, nr . 2, hvorefter en retsafgoerelse ikke kan anerkendes "saafremt det indledende processkrift i sagen (( eller en tilsvarende retsakt )) ikke forskriftsmaessigt er blevet forkyndt eller meddelt den udeblevne sagsoegte i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen ". Ordene i parentes blev indfoejet i bestemmelsen ved Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltraedelse af konventionen af hensyn til de saerlige processuelle regler i de to sidstnaevnte stater og for at klargoere, hvilke skriftstykker, der er omfattet af retten til at blive hoert ( jf . Schlosser-Rapporten, EFT 1979, C 59, s . 71, 125, 126 og 128 ).

8 . Oberlandesgericht indtog det standpunkt, at selv om staevningen og indkaldelsen til at give moede for tribunal de commerce den 18 . november 1986 blev afleveret til Peters KG i saa god tid, at det var muligt for selskabet at forberede varetagelsen af sine interesser under sagen, var processkrifterne ikke blevet forkyndt i overensstemmelse med de gaeldende internationale konventioner om forkyndelse af retslige dokumenter i udlandet, da de ikke var ledsaget af oversaettelser til tysk . Endvidere ansaa Oberlandesgericht sig ikke for kompetent til at anvende de for retten gaeldende nationale regler om afhjaelpning af mangler ved forkyndelsen, da adressaten ikke beherskede det sprog, dokumenterne var affattet paa .

Den praejudicielle forelaeggelse

9 . Under behandlingen af appelsagen har Bundesgerichtshof forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"1 ) Kan en retsafgoerelse ikke anerkendes, saafremt det indledende processkrift i sagen ikke er blevet forskriftsmaessigt forkyndt for den udeblevne sagsoegte, men dog er blevet forkyndt for denne i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, jf . konventionens artikel 27, nr . 2, i den tidligere gaeldende affattelse?

2 ) Saafremt en retsafgoerelse ikke kan anerkendes, fordi det indledende processkrift i sagen, selv om det er blevet forkyndt for den udeblevne sagsoegte i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, dog ikke er blevet forskriftsmaessigt forkyndt, udelukker konventionens artikel 27, nr . 2, i den tidligere gaeldende affattelse da ogsaa en anerkendelse af retsafgoerelsen, naar lovgivningen i den stat, hvor anerkendelsen goeres gaeldende, tillader en afhjaelpning af forkyndelsesmangelen?"

10 . Foer jeg gaar over til at behandle de forelagte spoergsmaal, er det noedvendigt at tage stilling til, i hvilken affattelse Bruxelles-konventionen finder anvendelse i hovedsagen . Konventionens oprindelige affattelse blev aendret ved konventionen af 9 . oktober 1978 ( herefter benaevnt "tiltraedelseskonventionen ") om Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltraedelse . Tiltraedelseskonventionens artikler 34-36 indeholder en raekke overgangsbestemmelser . Artikel 34, stk . 2, har foelgende ordlyd :

"I forholdet mellem de seks stater, der er parter i konventionen af 1968, skal retsafgoerelser, som er truffet efter ikrafttraedelsesdatoen for naervaerende konvention i sager, der er analgt foer dette tidspunkt, dog anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i afsnit III i konventionen af 1968 som aendret ".

11 . Blandt Bruxelles-konventionens seks oprindelige kontraherende stater var Frankrig og Forbundsrepublikken Tyskland . For disse to staters vedkommende traadte tiltraedelseskonventionen i kraft den 1 . november 1986 . Lancray SA anlagde sag ved tribunal de commerce, Nanterre, den 30 . juli 1986, og retten afsagde dom den 15 . januar 1987 . Det ser saaledes ud til - som ogsaa Kommissionen har anfoert - at det er de aendrede bestemmelser om anerkendelse og fuldbyrdelse, der finder anvendelse i den foreliggende sag, og ikke de bestemmelser, der var gaeldende foer tiltraedelsen .

12 . Den forelaeggende ret har ikke spurgt, hvilken affattelse af Bruxelles-konventionen der finder anvendelse, men materielt blev artikel 27, nr . 2, ikke aendret ved tiltraedelseskonventionen paa en maade, der har betydning i den foreliggende sag . Jeg anser det derfor ikke for noedvendigt, at Domstolen naermere angiver, hvilken affattelse af Bruxelles-konventionen dens afgoerelse vedroerer . Efter min opfattelse skal de forelagte spoergsmaal besvares paa samme maade, uanset hvilken affattelse der skal anvendes . I det foelgende vil jeg goere opmaerksom paa de aendringer, der skete ved tiltraedelseskonventionen, paa de punkter hvor det er noedvendigt .

13 . Bruxelles-konventionens artikel 27 findes i konventionens afsnit III, der baerer overskriften "Anerkendelse og fuldbyrdelse ". Den almindelige regel om anerkendelse findes i artikel 26, stk . 1, hvorefter "retsafgoerelser, der er truffet i en kontraherende stat, skal anerkendes i de oevrige kontraherende stater, uden at der stilles krav om anvendelse af en saerlig fremgangsmaade ". Artikel 27 indeholder en undtagelse fra denne almindelige regel . Artiklen opregner en raekke tilfaelde, hvor en ret i en kontraherende stat skal ( og ikke blot kan ) naegte at anerkende en retsafgoerelse, der er truffet af en ret i en anden kontraherende stat . I henhold til Bruxelles-konventionens artikel 34 finder artikel 27 ogsaa anvendelse paa begaeringer, som rettes til retterne i en kontraherende stat om fuldbyrdelse af en retsafgoerelse, som er truffet af en ret i en anden kontraherende stat . I henhold til konventionens artikel 46, nr . 2, skal den part, der soeger anerkendelse af en retsafgoerelse eller begaerer fuldbyrdelse af en retsafgoerelse "hvor det drejer sig om en udeblivelsesdom" fremlaegge "det originale dokument eller en bekraeftet genpart, hvoraf det fremgaar, at det indledende processkrift i sagen (( eller en tilsvarende retsakt )) er blevet forkyndt for eller meddelt den udeblevne part" ( ordene i parentes blev indsat ved tiltraedelseskonventionen ).

14 . Formaalet med bestemmelsen i Bruxelles-konventionens artikel 27, nr . 2, er at varetage sagsoegtes rettigheder, jf . ogsaa Jenard-Rapporten ( EFT 1979, C 59, s . 1, 44 ). I sag 166/80, Klomps mod Michel, praemis 9 ( Sml . 1981, s . 1593 ) udtalte Domstolen, at bestemmelsen "har til formaal at sikre, at en retsafgoerelse ikke anerkendes eller fuldbyrdes paa grundlag af konventionen, hvis sagsoegte ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser under sagen for retten i domsstaten ". Selv om artikel 27 som en undtagelse fra den almindelige bestemmelse i konventionens artikel 26 ikke skal fortolkes udvidende, kan en for snaever fortolkning goere indgreb i sagsoegtes ret til kontradiktion, jf . Domstolens udtalelser i sag 49/84, Debaecker mod Bouwman, praemis 10 ( Sml . 1985, s . 1779 ) om, at dette ikke ville vaere en acceptabel maade at opnaa formaalene med Bruxelles-konventionen paa .

15 . Bundesgerichtshofs foerste spoergsmaal drejer sig i det vaesentlige om, hvorvidt kravene i artikel 27, nr . 2, om, at forkyndelse skal vaere sket forskriftsmaessigt og rettidigt, begge skal vaere opfyldt, eller om det foerste krav ikke laengere kan stilles, naar det andet krav er opfyldt . Efter bestemmelsens ordlyd er det - i det mindste ud fra den engelske og franske version - klart, at begge krav skal vaere opfyldt, saaledes at det indledende processkrift i sagen skal vaere forkyndt saavel forskriftsmaessigt som rettidigt, for at en retsafgoerelse i en udeblivelsessag skal kunne anerkendes i en anden kontraherende stat . At dette er den fortolkning, konventionens forfattere har tilsigtet, fremgaar ogsaa af Jenard-Rapporten ( s . 44 ):

"Er der afsagt en udeblivelsesdom mod sagsoegte i udlandet, yder konventionen ham dobbelt beskyttelse . For det foerste kraeves der en forskriftsmaessig forkyndelse af staevningen ... For det andet kan (( anerkendelse )) naegtes selv ved en forskriftsmaessig (( forkyndelse )), hvis den ret, for hvilken anerkendelse goeres gaeldende, fastslaar, at staevningen ikke er blevet forkyndt for sagsoegte i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen ".

I sagen Klomps mod Michel, praemis 15, har Domstolen da ogsaa anerkendt, at der i artikel 27, nr . 2, opstilles to betingelser, som begge skal vaere opfyldt, for at en retsafgoerelse i en udeblivelsessag kan anerkendes .

16 . I en sag som den, der foreligger for Bundesgerichtshof, maa anerkendelse saaledes efter min opfattelse naegtes, naar det indledende processkrift i sagen ikke er blevet forskriftsmaessigt forkyndt, og dette maa gaelde, selv om sagsoegte rent faktisk har modtaget processkriftet i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen . Lancray SA har argumenteret for den modsatte fortolkning under henvisning til, at det ikke er noedvendigt at stille krav om en forskriftsmaessig forkyndelse, naar sagsoegte i hvert fald har haft tilstraekkelig tid til at varetage sine interesser . Denne opfattelse kan vanskeligt forenes med artikel 27, nr . 2' s ordlyd i den franske og den engelske version, og den er heller ikke i overensstemmelse hverken med konventionsforfatternes intentioner eller med Domstolens praksis . Den vil ogsaa indebaere, at kravet om forskriftsmaessig forkyndelse fuldstaendig mister sit indhold . Den tyske regering har med rette anfoert, at hvis Lancray SA' s opfattelse blev lagt til grund, ville sagsoegere vaere fristet til ikke at benytte de saedvanlige fremgangsmaader for forkyndelse af dokumenter, men derimod selv tage ansvaret for at forkynde dem . Dette ville give anledning til betydelig usikkerhed med hensyn til, om dokumenter overhovedet er blevet forkyndt, og derved ville den ensartede anvendelse af konventionens bestemmelser blive bragt i fare . Endvidere ville de sagsoegte - som Kommissionen har anfoert - kunne vaere i tvivl om, hvorvidt der var indledt en sag, der kunne foere til en bindende retsafgoerelse, og om det derfor var noedvendigt at forberede varetagelsen af interesserne i sagen .

17 . Hvordan skal en ret, for hvilken en retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, soeges anerkendt, da afgoere, om det indledende processkrift i sagen er blevet forskriftsmaessigt forkyndt . I artikel IV, stk . 1, i protokollen til Bruxelles-konventionen hedder det, at "de inden - og udenretslige dokumenter, der udfaerdiges inden for en kontraherende stats omraade, og som skal meddeles eller forkyndes for personer, der befinder sig inden for en anden kontraherende stats omraade, skal fremsendes i overensstemmelse med de fremgangsmaader, der er fastsat ved konventioner eller aftaler indgaaet mellem de kontraherende stater ". Jenard-Rapporten er endnu tydeligere, idet det vedroerende artikel 27, nr . 2, udtales, at "... domsstatens nationale lovgivning og de internationale konventioner om forkyndelse af retlige processkrifter (( finder )) anvendelse" ( s . 44 ). En tilsvarende udtalelse findes i Klomps mod Michel-sagen, hvor Domstolen i praemis 15 udtalte, at dette spoergsmaal skal loeses "paa grundlag af domsstatens lovgivning og de konventioner, som denne stat er bundet af med hensyn til forkyndelser og meddelelser" i udlandet .

18 . I tilfaelde, hvor en sagsoegt, der har bopael i én kontraherende stat, sagsoeges ved en ret i en anden kontraherende stat, men ikke giver moede, vil den ret, der traeffer afgoerelsen, have taget stilling til tilsvarende spoergsmaal, jf . Bruxelles-konventionens artikel 20, stk . 2 og 3 . I den foreliggende sag synes det at vaere artikel 20, stk . 3, der er relevant . I dette stykke bestemmes det, at saafremt det indledende processkrift i sagen skal fremsendes i medfoer af Haager-konventionen af 15 . november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spoergsmaal, finder Haager-konventionens artikel 15 anvendelse . Den forelaeggende ret har fundet, at sagen er omfattet af Haager-konventionen . I Haager-konventionens artikel 15 bestemmes det, at naar en staevning eller en tilsvarende dokument har skullet sendes til udlandet med henblik paa forkyndelse, og sagsoegte ikke er moedt, maa dommeren ikke afgoere sagen, foer det er fastslaaet, at dokumentet er forkyndt for eller afleveret til sagsoegte ved anvendelse af naermere bestemte fremgangsmaader, og at dokumentet er blevet forkyndt eller afleveret i saa god tid, at sagsoegte har kunnet varetage sine interesser under sagen . En kontraherende stat har dog adgang til at erklaere, at dommeren kan afgoere sagen, selv om erklaering om forkyndelse eller aflevering ikke er modtaget, hvis en raekke betingelser er opfyldt . Disse betingelser angaar den maade, hvorpaa dokumentet er blevet fremsendt, det tidsrum der er forloebet siden fremsendelsen og de forsoeg, der er blevet gjort for at opnaa en erklaering om forkyndelse eller aflevering gennem de kompetente myndigheder i modtagerstaten .

19 . Det forhold, at den domstol, der har afsagt dommen - under omstaendigheder som dem, der foreligger i denne sag - vil have taget stilling til, om det indledende processkrift i sagen, er blevet forkyndt for sagsoegte, fritager dog ikke den ret, for hvilken anerkendelse begaeres, fra dens forpligtelse til i henhold til artikel 27, nr . 2, selv at tage stilling til dette spoergsmaal . Dette fremhaevede Domstolen i sag 228/81, Pendy Plastic mod Pluspunkt ( Sml . 1982, s . 2723 ), der drejede sig om saavel anerkendelse som fuldbyrdelse . Som Domstolen anfoerte i dommens praemis 8, og som jeg allerede har omtalt, finder artikel 27 anvendelse paa begge forhold . I Pendy Plastic-sagen udtalte Domstolen :

"Bruxelles-konventionens bestemmelser skal uden at harmonisere medlemsstaternes forskellige ordninger vedroerende forkyndelse af retslige dokumenter i udlandet sikre en effektiv beskyttelse af sagsoegtes rettigheder . Af hensyn til denne sikring er proevelsen af, at det indledende processkrift i sagen er forskriftsmaessigt forkyndt, betroet saavel retten i domsstaten som domstolen i anerkendelses - og fuldbyrdelsesstaten . Det med Bruxelles-konventionens artikel 27 forfulgte formaal kraever foelgelig, at domstolen i anerkendelses - og fuldbyrdelsesstaten foretager den i artikel 27, andet afsnit, foreskrevne efterproevelse, uanset hvilken afgoerelse retten i domsstaten maatte have truffet i henhold til artikel 20, andet og tredje afsnit" ( praemis 13 ).

20 . Efter min opfattelse giver de principper, der blev anvendt i de naevnte sager, tilstraekkelig vejledning til, at det andet spoergsmaal, der er forelagt af den nationale domstol, kan besvares . Spoergsmaalet gaar i det vaesentlige ud paa, om en domstol skal naegte at anerkende en retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, naar det indledende processkrift i sagen, selv om sagsoegte har modtaget det rettidigt, dog ikke er blevet forskriftsmaessigt forkyndt, uanset at det i henhold til lovgivningen i den stat, hvor anerkendelse goeres gaeldende, er muligt at afhjaelpe en mangel ved forkyndelsen .

21 . Efter min opfattelse maa dette spoergsmaal besvares bekraeftende, men med forbehold . De regler, der skal anvendes ved afgoerelsen af, om det indledende processkrift i sagen er blevet forskriftsmaessigt forkyndt, er, som jeg allerede har naevnt, reglerne i domsstaten, herunder bestemmelserne i de internationale konventioner om forkyndelse, som maatte vaere i kraft i domsstaten . Som Kommissionen har anfoert, er det kun hvis domsstatens regler ( som gennem en henvisning kan omfatte de regler, der gaelder i den stat, hvor anerkendelse begaeres ) tillader en afhjaelpning af forkyndelsesmangelen, at det indledende processkrift kan anses for at vaere blevet forskriftsmaessigt forkyndt i artikel 27, nr . 2' s forstand . Hvis dette ikke blev antaget, ville resultatet - i tilfaelde, hvor anerkendelse goeres gaeldende i flere kontraherende stater - kunne afhaenge af national ret i hver enkelt af disse stater, hvorved den ensartede anvendelse af artikel 27, nr . 2, ville blive bragt i fare .

22 . Den franske regering har opfordret Domstolen til at tage stilling til, om det indledende processkrift i den sag, der er tale om, rent faktisk ikke var blevet forskriftsmaessigt forkyndt . Efter min opfattelse skal de forelagte spoergsmaal imidlertid besvares ud fra den antagelse, at det indledende processkrift i sagen ikke blev forskriftsmaessigt forkyndt . Det tilkommer ikke Domstolen i en praejudiciel sag at undersoege, om dette var tilfaeldet under de konkrete omstaendigheder i den sag, der verserer for Bundesgerichtshof . Det maa vaere de nationale domstole, der skal afgoere, om processkriftet rent faktisk blev forskriftsmaessigt forkyndt .

23 . Resultatet er uheldigt for Lancray SA, som - tilsyneladende uden egen skyld - kan vaere ude af stand til at opnaa anerkendelse af en dom over en sagsoegt, hvis stilling under en processuel synsvinkel ikke synes at vaere saerlig velunderbygget . Jeg mener imidlertid, at Domstolens praksis og konventionsforfatternes hensigt er klar . Sagen fremhaever behovet for, at de, der er ansvarlige for forkyndelse af retslige dokumenter i udlandet, drager omsorg for, at de gaeldende regler overholdes noeje .

Forslag til afgoerelse

24 . Paa denne baggrund foreslaar jeg, at de af Bundesgerichtshof forelagte spoergsmaal besvares som foelger :

"1 ) Bruxelles-konventionens artikel 27, nr . 2, er til hinder for, at en ret i en kontraherende stat anerkender en retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, naar det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt ikke forskriftsmaessigt er blevet forkyndt for eller meddelt den udeblevne sagsoegte, men processkriftet dog er modtaget af sagsoegte i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen .

2 ) Ved afgoerelsen af, om det indledende processskrift i sagen eller en tilsvarende retsakt er blevet forskriftsmaessigt forkyndt for sagsoegte, jf . Bruxelles-konventionens artikel 27, nr . 2, skal en ret i en kontraherende stat, for hvilken anerkendelse af en retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, goeres gaeldende, anvende de nationale retsregler i sidstnaevnte stat, herunder de bestemmelser i internationale konventioner om forkyndelse af dokumenter i udlandet, som er gaeldende i den paagaeldende stat . En ret i den foerstnaevnte stat kan kun afhjaelpe mangler ved forkyndelsen, hvis der er adgang hertil i henhold til de naevnte bestemmelser ".

(*) Originalsprog : engelsk .