++++
1 . Frie varebevaegelser - industriel og kommerciel ejendomsret - ophavsrettigheder - beskyttelse - graenser - lydbaerere, der forhandles i en medlemsstat med ophavsmandens samtykke - indfoersel til en anden medlemsstat - hindring eller begraensning som foelge af opkraevning af en ophavsretsafgift - ulovlig
( EOEF-Traktaten, art . 30 )
2 . Frie varebevaegelser - industriel og kommerciel ejendomsret - ophavsrettigheder - fri udveksling af tjenesteydelser - nationale bestemmelser, hvorefter der i forbindelse med offentlig fremfoerelse af musikvaerker indspillet paa lydbaerere, der indfoeres fra andre medlemsstater, kan opkraeves ophavsretsafgifter - lovlige
( EOEF-Traktaten, art . 30 og 59 )
3 . Konkurrence - aftaler - konkurrencebegraensning - gensidige repraesentationskontrakter mellem nationale ophavsretsselskaber - lovlige - eneretsklausul - ulovlig
( EOEF-Traktaten, art . 85, stk . 1 )
4 . Konkurrence - aftaler - samordnet praksis - parallel adfaerd - formodning for samordning - graenser - nationale ophavsretsselskaber naegter brugere i en anden medlemsstat direkte adgang til deres repertoire - den nationale rets afgoerelse
( EOEF-Traktaten, art . 85, stk . 1, og 177 )
5 . Konkurrence - aftaler - konkurrencebegraensning - et nationalt ophavsretsselskab naegter brugere adgang til kun en del af det beskyttede repertoire - lovligt - betingelser
( EOEF-Traktaten, art . 85 )
6 . Konkurrence - dominerende stilling - misbrug - urimelige forretningsbetingelser - et ophavsretsselskabs afgifter vaesentlig hoejere end de i andre medlemsstater anvendte - eventuelt begrundet
( EOEF-Traktaten, art . 86 )
1 . Et ophavsretsselskab, som handler i indehaverens eller licenshaverens navn, kan ikke under henvisning til den eneret til udnyttelse, som ophavsretten giver, hindre eller begraense indfoersel af lydbaerere, der paa lovlig maade er bragt paa markedet i en anden medlemsstat af indehaveren selv eller med dennes samtykke . Ingen bestemmelse i en national lovgivning kan berettige en virksomhed, som varetager ophavsrettigheder, og som har et faktisk monopol paa en medlemsstats omraade, til at opkraeve en afgift for varer importeret fra en anden medlemsstat, hvor de er bragt i omsaetning af ophavsrettens indehaver eller med dennes samtykke, og derved indfoere en importbelastning for lydbaerere, som allerede befinder sig i fri omsaetning i faellesmarkedet, paa grund af disses overskridelse af en graense .
2 . Traktatens artikler 30 og 59 skal fortolkes saaledes, at de ikke er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, hvorefter offentlig fremfoerelse, uden betaling af afgifter, af beskyttede musikvaerker paa grundlag af lydbaerere anses for en kraenkelse af ophavsretten, saafremt der allerede i en anden medlemsstat er betalt afgifter til ophavsmanden for gengivelse af vaerket .
3 . Gensidige repraesentationskontrakter mellem nationale ophavsretsselskaber for musikvaerker, hvorved selskaberne gensidigt giver hinanden ret til inden for deres respektive omraader at meddele de noedvendige tilladelser til enhver offentlig fremfoerelse af musikvaerker, der er beskyttet af ophavsrettigheder, som indehaves af medlemmer af de andre selskaber og, i henhold til gaeldende ret inden for det paagaeldende omraade, at fastsaette de naermere vilkaar for de naevnte tilladelser, begraenser ikke i sig selv konkurrencen paa en saadan maade, at de er omfattet af forbuddet i Traktatens artikel 85, stk . 1, idet de naevnte kontrakter har et dobbelt formaal, nemlig dels at det i henhold til det i gaeldende internationale konventioner om ophavsret fastsatte forbud mod forskelsbehandling soeges sikret, at der for brugere i én og samme medlemsstat gaelder ensartede betingelser med hensyn til samtlige beskyttede musikvaerker, dels at selskaberne med henblik paa at beskytte deres repertoire i en anden medlemsstat kan stoette sig paa det selskab, som driver virksomhed i den paagaeldende stat, uden at vaere tvungne til at indgaa selvstaendige kontrakter med brugerne og selv foretage kontrol paa stedet .
Forholdet kunne vaere et andet, saafremt der ved de naevnte tjenesteydelseskontrakter var indfoert en eneret i den forstand, at ophavsretsselskaberne forpligtede sig til ikke at give brugere af indspillede musikvaerker, der er etableret i udlandet, direkte adgang til deres repertoirer .
4 . Traktatens artikel 85 skal fortolkes saaledes, at den forbyder enhver form for samordnet praksis mellem nationale ophavsretsselskaber i medlemsstaterne, som kan have til formaal eller til foelge, at det enkelte selskab naegter brugere, der er etableret i en anden medlemsstat, direkte adgang til sit repertoire .
Som led i kompetencefordelingen i henhold til Traktatens artikel 177 tilkommer det de nationale retsinstanser at afgoere, om der faktisk har fundet en saadan samordning sted mellem de paagaeldende ophavsretsselskaber .
I den forbindelse maa de naevnte retsinstanser paa den ene side have for oeje, at en parallel adfaerd under visse omstaendigheder kan udgoere et vigtigt indicium for, at der foreligger en samordnet praksis, naar den foerer til konkurrencevilkaar, som ikke svarer til normale konkurrencevilkaar, og paa den anden, at en saadan samordning ikke kan antages at foreligge, saafremt den parallelle adfaerd kan forklares ud fra andre hensyn end en samordning . For saa vidt angaar ophavsretsselskabers praksis kan et saadant hensyn vaere, at de naevnte selskaber - saafremt der var direkte adgang til deres repertoirer i en anden medlemsstat - er forpligtet til at opbygge deres egen forvaltnings - og kontrolordning i udlandet .
5 . Den omstaendighed, at et nationalt selskab, der forvalter ophavsrettigheder vedroerende musikvaerker, alene naegter brugere af indspillede musikvaerker adgang til det udenlandske repertoire, det repraesenterer, har kun til formaal eller til foelge at begraense konkurrencen paa det faelles marked, saafremt adgangen til en del af det beskyttede repertoire fuldt ud kunne sikre forfatternes, komponisternes og musikforlaeggernes interesser, uden at der derved sker en forhoejelse af udgifterne til forvaltning af kontrakterne og kontrollen med anvendelsen af de beskyttede musikvaerker .
6 . Et nationalt ophavsretsselskab, der indtager en dominerende stilling paa en vaesentlig del af faellesmarkedet, paatvinger urimelige forretningsbetingelser, saafremt de afgifter, det opkraever af diskoteker, er vaesentlig hoejere end dem, der anvendes i andre medlemsstater, og sammenligningen af afgiftsniveauet er fortaget paa et ensartet grundlag . Forholdet ville vaere et andet, saafremt det paagaeldende ophavsretsselskab kunne begrunde en saadan hoejere afgift ud fra objektive og relevante forskelle mellem forvaltningen af ophavsrettigheder i den paagaeldende medlemsstat og i de oevrige medlemsstater .