61987J0335

DOMSTOLENS DOM AF 10. JULI 1990. - DEN HELLENSKE REPUBLIK MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - LANDBRUG - AFSLUTNING AF EUGFL-REGNSKABER - REGNSKABSAARET 1985. - SAG 335/87.

Samling af Afgørelser 1990 side I-02875
Pub.RJ side Pub somm


Sammendrag
Afgørelse

Nøgleord


++++

1 . Landbrug - faelles landbrugspolitik - finansiering gennem EUGFL - beslutning om afslutning af regnskaberne - beslutning med forbehold - berettigelsen heraf naar henses til, at den frist, inden for hvilken Kommissionen skal vedtage beslutningen, ikke er bindende

(( Raadets forordning nr . 729/70, art . 5, stk . 2, litra b ) ))

2 . Landbrug - EUGFL - afslutning af regnskaberne - afvisning af at lade EUGFL afholde udgifter, som kan henfoeres til uregelmaessigheder ved anvendelsen af faellesskabsreglerne - Kommissionens begraensning af EUGFL' s udgifter i forbindelse med uregelmaessigheder - uenighed om udgifterne som beregnet af Kommissionen - bevisbyrden paahviler den beroerte medlemsstat

( Raadets forordning nr . 729/70 )

3 . Faellesskabsret - principper - force majeure - begreb

4 . Landbrug - faelles landbrugspolitik - finansiering gennem EUGFL - principper - afvisning af at lade fonden baere udgifter afholdt i strid med faellesskabsreglerne - ingen anvendelse af det saakaldte "de minimis"-princip

( Raadets forordning nr . 729/70 )

Sammendrag


1 . Da der ikke er knyttet nogen sanktion til Kommissionens manglende overholdelse af den i forordning nr . 729/70, artikel 5, stk . 2, litra b ), foreskrevne frist til at traeffe beslutning om afslutning af regnskaberne over de udgifter, der er finansieret gennem EUGFL, kan denne frist kun anses som en ordensforskrift, medmindre en medlemsstats interesser kraenkes ved en overskridelse af fristen ( se dom af 27 . januar 1988, Danmark mod Kommissionen, 349/85, Sml . s . 169 ). Det foelger heraf, at naar det ikke er muligt at traeffe en endelig beslutning med hensyn til finansieringen af bestemte udgifter, er Kommissionen berettiget til at udtrykke forbehold i overensstemmelse hermed i beslutningen om afslutning af regnskaberne . Det er i denne forbindelse uden betydning, at beslutningen indeholder forbehold af generel karakter og ikke specielle forbehold i relation til hvert enkelt punkt, hvor der er foretaget revision, eftersom medlemsstaterne i betydelig grad er inddraget i proceduren for regnskabsafslutningen og dermed fuldt ud orienteret om eventuelle igangvaerende revisionsprocedurer .

Disse forbehold, som alene skaber klarhed over virkningerne af beslutningen, kan kun figurere i dens betragtninger, som udgoer en integreret del af beslutningen og saaledes bidrager til at praecisere beslutningens formaal og raekkevidde .

2 . Naar Kommissionen afviser at lade EUGFL afholde visse udgifter med den begrundelse, at de kan henfoeres til en national foranstaltning, som er i strid med faellesskabsretten, og naar det beloeb, som Kommissionen afviser at lade fonden afholde, er beregnet under hensyntagen til, hvilken indflydelse de paagaeldende nationale foranstaltninger har haft paa Fondens udgifter, er det den medlemsstat, som anfaegter dette beloeb, der har bevisbyrden for, at de omhandlede foranstaltninger ikke har medfoert nogen stigning i EUGFL' s udgifter, eller at de har medfoert en mindre stigning end beregnet af Kommissionen ( jfr . dom af 24.marts 1988, Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, 347/85, Sml . s . 1749 ).

3 . I henhold til fast retspraksis forudsaetter begrebet force majeure, at den paagaeldende handling ikke er udfoert paa grund af helt usaedvanlige eller uforudseelige omstaendigheder, som den, der paaberaaber sig dem, ikke har nogen indflydelse paa, og hvis virkninger ikke kunne vaere undgaaet trods al udvist agtpaagivenhed .

4 . Kommissionen maa ikke lade EUGFL afholde udgifter, som er paadraget i strid med faellesskabsretten . Det er foelgelig udelukket, at der ved afslutningen af fondens regnskaber kan ske anvendelse af "de minimis"-princippet, som kan finde anvendelse paa andre omraader inden for faellesskabsretten, og som gaar ud paa, at en handlemaade kun kan betragtes som uforenelig med faellesmarkedet, hvis den er maerkbar .

Afgørelse


1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger .