61987J0302

++++

Sag 302/87

Europa-Parlamentet

mod

Raadet for De Europaeiske Faellesskaber

"Europa-Parlamentets kompetence til at rejse annullationssoegsmaal"

Retsmoederapport 0000

Forslag til afgoerelse fra generaladvokat Marco Darmon,

fremsat den 26 . maj 1988 0000

Domstolens dom af 27 . september 1988 0000

Sammendrag af dom

1 . Annullationssoegsmaal - fysiske og juridiske personers soegsmaalsret i henhold til EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2 - spoergsmaal om en tilsvarende ret for Europa-Parlamentet - ikke antaget

( EOEF-Traktaten, art . 4 og art . 173, stk . 2 )

2 . Passivitetssoegsmaal - institutionernes soegsmaalsret - Europa-Parlamentet - spoergsmaal om sammenhaeng med retten til at rejse annullationssoegsmaal - ikke antaget

( EOEF-Traktaten, art . 173, stk . 1, og art . 175, stk . 1 )

3 . Passivitetssoegsmaal - opfordring til institutionen - udtrykkelig afvisning af at handle, hvorved passiviteten forlaenges - realitetspaakendelse af passivitetssoegsmaalet

( EOEF-Traktaten, art . 175 )

4 . Retspleje - intervention - Parlamentets ret til at intervenere - spoergsmaal om sammenhaeng med retten til at rejse annullationssoegsmaal - ikke antaget

( EOEF-Traktaten, art . 173, stk . 1; statutten for EOEF-Domstolen, art . 37 )

5 . Annullationssoegsmaal - akter der kan vaere genstand for soegsmaal - akter fra Europa-Parlamentet med retsvirkning i forhold til tredjemand - spoergsmaal om paavirkning herfra for Parlamentets ret til at rejse annullationssoegsmaal til proevelse af de oevrige institutioners retsakter - ikke antaget

( EKSF-Traktaten, art . 33 og art . 38, EOEF-Traktaten, art . 173, stk . 1 )

6 . Annullationssoegsmaal - akter der kan vaere genstand for soegsmaal - akter fra Europa-Parlamentet med retsvirkning i forhold til tredjemand - Europa-Parlamentets formands konstatering af at budgettet er endeligt vedtaget - spoergsmaal om paavirkning herfra for Parlamentets kompetence til at rejse annullationssoegsmaal til proevelse af de oevrige institutioners retsakter - ikke antaget

( EOEF-Traktaten, art . 173, stk . 1, og artikel 203 )

7 . Annullationssoegsmaal - spoergsmaal om Europa-Parlamentets soegsmaalsret - ikke antaget

( EOEF-Traktaten, art . 173, stk . 1 )

1 . Europa-Parlamentet kan ikke antages at vaere kompetent til at rejse annullationssoegsmaal i medfoer af Traktatens artikel 173, stk . 2 .

I artikel 173 omhandles jo paa den ene side institutionernes soegsmaalsret, der fastlaegges i artiklens stk . 1, og paa den anden side privates - det vaere sig fysiske eller juridiske personer - soegsmaalsret, som artiklens stk . 2 opstiller betingelserne for . Europa-Parlamentet - en af Faellesskabets institutioner ifoelge Traktatens artikel 4 - er ikke en juridisk person .

Endvidere er ordningen ifoelge artikel 173, stk . 2, under alle omstaendigheder ikke udformet med tanke paa et annullationssoegsmaal fra Europa-Parlamentets side . De i artikel 173, stk . 2, naevnte sagsoegere skal nemlig vaere umiddelbart og individuelt beroert af bestemmelserne i den akt, der anfaegtes . Det er imidlertid ikke en akts indhold, der vil kunne virke negativt for Europa-Parlamentet, men derimod tilsidesaettelsen af de procedureregler, hvorefter Europa-Parlamentets medvirken er paakraevet . Traktatens artikel 173, stk . 2, drejer sig i oevrigt kun om en begraenset gruppe akter, nemlig individuelle akter, mens Europa-Parlamentet stiller krav om ret til at faa proevet generelle akter .

2 . Der er, jfr ., Traktatens artikel 175, stk . 1, blevet tillagt Europa-Parlamentet ret til at rejse passivitetssoegsmaal mod Kommissionen eller Raadet og dermed til at faa bragt en blokering af beslutningsprocesserne, der vil hindre Parlamentet i at udoeve sine befoejelser, til ophoer . Denne ret til at kraeve statueret, at der foreligger en retsstridig passivitet, kan imidlertid ikke medfoere, at det anerkendes, at Europa-Parlamentet har mulighed for at rejse annullationssoegsmaal .

Der bestaar ikke nogen naturnoedvendig sammenhaeng mellem annullationssoegsmaalet og passivitetssoegsmaalet . Dette foelger af, at Europa-Parlamentet ved et passivitetssoegsmaal kan udvirke, at der vedtages akter, der ikke altid kan vaere genstand for et annullationssoegsmaal . Europa-Parlamentet kan saaledes, saa laenge Raadet ikke har forelagt et budgetforslag, opnaa dom for, at Raadet har udvist passivitet, mens det udkast, der er en forberedende akt, ikke kan anfaegtes i henhold til Traktatens artikel 173 .

3 . En afvisning af at handle, den vaere sig nok saa udtrykkelig, der foelger efter en til Raadet eller Kommissionen rettet opfordring efter Traktatens artikel 175 til at handle, kan indbringes for Domstolen i henhold til naevnte artikel, saafremt passiviteten ikke med afvisningen bringes til ophoer .

4 . Den ret Europa-Parlamentet ved artikel 37 i statutten for EOEF-Domstolen har faaet tillagt til at intervenere i verserende sager, medfoerer ikke en anerkendelse af Europa-Parlamentets ret til at rejse annullationssoegsmaal .

Der bestaar nemlig ikke nogen naturnoedvendig sammenhaeng mellem retten til at intervenere og muligheden for at anlaegge sag . For det foerste er privates intervention ifoelge naevnte artikel 37, stk . 2, alene betinget af, at de har "en berettiget interesse i afgoerelsen af" en for Domstolen indbragt retstvist, mens realitetspaakendelse af et af private rejst annullationssoegsmaal forudsaetter, at vedkommende er adressat for den akt, der paastaas annulleret, eller i al fald umiddelbart og individuelt beroert af denne akt . For det andet har Europa-Parlamentet ifoelge naevnte artikel 37, stk . 1, en ret til at intervenere i tvister, f.eks . om medlemsstaters traktatbrud, hvorimod retssager herom alene kan anlaegges af Kommissionen og medlemsstaterne .

5 . Traktatens ordning er begrundet i oensket om at tilvejebringe en fuldstaendig retsbeskyttelse i forhold til akter fra Faellesskabets institutioner, der kan have retsvirkninger, hvorfor akter fra Europa-Parlamentet, der har saadanne virkninger i forhold til tredjemand, skal kunne proeves under et annullationssoegsmaal, men dette medfoerer paa ingen maade, at der maa anerkendes en ret for Europa-Parlamentet til selv at rejse annullationssoegsmaal mod Raadets eller Kommissionens akter . Ifoelge Traktatens system, jfr . EKSF-Traktatens artikel 33 sammenholdt med samme Traktats artikel 38, har Europa-Parlamentet, selv om dets akters lovlighed kan efterproeves af Domstolen, ikke faaet befoejelse til at rejse direkte soegsmaal mod de oevrige institutioners akter .

6 . Budgetproceduren indebaerer efter udformningen i EOEF-Traktatens artikel 203, at budgetmyndighedens to instanser udsteder en raekke forberedende akter, der foerer til udarbejdelse af et budget . Dette faar imidlertid foerst retligt bindende virkning ved procedurens afslutning, altsaa naar Europa-Parlamentets formand paa vegne af denne institution konstaterer, at budgettet er endeligt vedtaget .

Heraf foelger, at den eneste akt, der vil kunne annulleres, for saa vidt angaar godkendelse af budgettet, hidroerer fra et organ inden for Europa-Parlamentet, hvorfor akten maa opfattes som hidroerende fra denne institution selv . Europa-Parlamentet kan foelgelig ikke paaberaabe sig sine budgetbefoejelser med henblik paa at faa tilkendt en ret til at rejse annullationssoegsmaal, hvorunder Kommissionens og Raadets akter oenskes proevet .

7 . Domstolen kan paa grundlag af de nugaeldende bestemmelser ikke tiltraede, at Europa-Parlamentet har kompetence til at rejse annullationssoegsmaal .

1 Ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 2 . oktober 1987 har Europa-Parlamentet i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 1, anlagt sag med paastand om annullation af Raadets afgoerelse 87/373/EOEF af 13 . juli 1987 om fastlaeggelse af de naermere vilkaar for udoevelsen af de gennemfoerelsesbefoejelser, der tillaegges Kommissionen ( EFT L 197, s . 33 ).

2 Raadet har i naevnte afgoerelse, der er truffet med hjemmel i EOEF-Traktatens artikel 145 som aendret ved artikel 10 i Den Europaeiske Faelles Akt, fastlagt de naermere vilkaar, der skal gaelde for Kommissionens udoevelse af den kompetence, som Raadet tillaegger den med henblik paa gennemfoerelsen af retsregler vedtaget af Raadet . Afgoerelsen indeholder forskellige bestemmelser om de udvalg bestaaende af repraesentanter for medlemsstaterne, der i den forbindelse afgiver udtalelser, for saa vidt angaar disse udvalgs sammensaetning, opgaver og funktion .

3 Raadet har paastaaet sagen afvist under henvisning til procesreglementets artikel 91, stk . 1, og har anmodet om, at Domstolen tager stilling til denne formalitetsindsigelse uden at indlede behandlingen af hovedsagen .

4 Raadet har til stoette for afvisningspaastanden anfoert, at Traktatens artikel 173, stk . 1, ikke indeholder udtrykkelig hjemmel for Europa-Parlamentet til at rejse annullationssoegsmaal . Europa-Parlamentet kan ikke tilkendes en saadan befoejelse med henvisning til noedvendigheden af at sikre sammenhaeng mellem de til raadighed staaende retsmidler . Europa-Parlamentets adgang til at intervenere og til at rejse passivitetssoegsmaal, har, jfr . Domstolens domme af 29 . oktober 1980 ( Roquette Frères mod Raadet, 138/79, Sml . s . 3333 ), og Maïzena GmbH mod Raadet, 139/79, Sml . s . 3393 ), samt Domstolens dom af 22 . maj 1985 ( Europa-Parlamentet mod Raadet, "Faelles transportpolitik", 13/83, Sml . s . 1513 ), er uden sammenhaeng med spoergsmaalet om adgangen til at rejse annullationssoegsmaal .

5 Raadet har herudover anfoert, at hverken Domstolens dom af 23 . april 1986 ( miljoepartiet "Les Verts" mod Europa-Parlamentet, 294/83, Sml . s . 1339 ) eller Domstolens dom af 3 . juli 1986 ( Raadet mod Europa-Parlamentet ), "Budgetbehandling" 34/86, Sml . s . 2155 ) giver grundlag for at fastslaa, at Domstolen stiltiende har anerkendt, at Europa-Parlamentet er kompetent til at rejse annullationssoegsmaal . Domstolens dom i sagen "Les Verts" af 23 . april 1986 grundes paa noedvendigheden af at sikre retsbeskyttelse over for samtlige retsakter, der kan faa retsvirkninger for tredjemand, uden hensyn til, hvilken institution der har udstedt retsakten . Heraf foelger ikke, at der skal bestaa en parallelitet mellem Europa-Parlamentets henholdsvis passive og aktive muligheder for at spille en rolle, naar det gaelder soegsmaal om retsaktens lovlighed . En parallelitet som naevnt vil heller ikke kunne udledes af dommen i "Budgetbehandling"-sagen af 3 . juli 1986, idet samtlige akter, der skal udstedes af Raadet inden for rammerne af budgetproceduren, under alle omstaendigheder kun har forberedende karakter .

6 Domstolen har den 20 . januar 1988 besluttet at tage stilling til Raadets afvisningspaastand uden at indlede behandlingen af hovedsagen .

7 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt partnernes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

8 Det bemaerkes indledningsvis, at parterne korrekt har lagt hovedvaegten i droeftelserne under sagen paa spoergsmaalet om fortolkningen af Traktatens artikel 173, stk . 1 .

9 I artikel 173 omhandles saaledes paa den ene side institutionernes soegsmaalsret, der fastlaegges i artiklens stk . 1, og paa den anden side privates, det vaere sig fysiske eller juridiske personers soegsmaalsadgang, som artiklens stk . 2 opstiller betingelserne for . Europa-Parlamentet er en af Faellesskabets institutioner ifoelge Traktatens artikel 4, men denne institution er ikke en juridisk person .

10 Endvidere kan det bemaerkes, at ordningen ifoelge artikel 173, stk . 2, under alle omstaendigheder ikke er udformet med tanke paa et annullationssoegsmaal fra Parlamentets side . De i artikel 173, stk . 2, naevnte sagsoegere skal vaere umiddelbart og individuelt beroert af bestemmelserne i den retsakt, der anfaegtes . Det er imidlertid ikke en retsakts indhold, der vil kunne virke negativt for Europa-Parlamentet, men derimod tilsidesaettelsen af de procedureregler, hvorefter Europa-Parlamentets medvirken er paakraevet . Traktatens artikel 173, stk . 2, drejer sig i oevrigt kun om en begraenset gruppe retsakter, nemlig individuelle akter, mens Europa-Parlamentet stiller krav om adgang til at faa proevet generelle retsakter .

11 Der maa derfor tages stilling til, om Europa-Parlamentet paa grundlag af en fortolkning af artikel 173, stk . 1, kan tillaegges kompetence til at rejse annullationssoegsmaal til proevelse af Raadets eller Kommissionens retsakter .

12 Af Traktatens artikler 143 og 144 fremgaar, at Europa-Parlamentet har en befoejelse til at udoeve politisk kontrol i forhold til Kommissionen, der ifoelge artikel 155 "drager omsorg for gennemfoerelsen af de i (( Traktaten )) indeholdte bestemmelser og af de bestemmelser, som med hjemmel i denne traeffes af institutionerne", og til i givet fald at vedtage et mistillidsvotum til Kommissionen, saafremt denne ikke skulle udfoere den anfoerte opgave som tilsigtet . Europa-Parlamentets politiske kontrol udoeves ogsaa ved de droeftelser i Parlamentet, der tilrettelaegges om saerlige eller generelle spoergsmaal, og hvorigennem Europa-Parlamentet bliver i stand til at vedtage beslutninger om den af Raadet eller Kommissionen foerte politik .

13 Europa-Parlamentet har i oevrigt uafhaengigt af de budgetbefoejelser, der blev tillagt det ved Luxembourg-Traktaten af 22 . april 1970 og Bruxelles-Traktaten af 22 . juli 1975, og af den ret til medbestemmelse, det har vedroerende nye medlemsstaters tiltraedelse af Faellesskabet og associeringsaftaler efter vedtagelsen af Den Europaeiske Faelles Akt, faaet mulighed for at oeve indflydelse paa indholdet af generelle retsakter udstedt af Raadet, enten i form af udtalelse afgivet som led i hoeringsproceduren, eller i form af stillingtagen i forbindelse med samarbejdsproceduren .

14 Det maa fremhaeves, at der, som det fremgaar af Traktatens artikel 175, stk . 1, er blevet tillagt Europa-Parlamentet en adgang til at rejse passivitetssoegsmaal mod Kommissionen eller Raadet og dermed til at faa bragt en blokering af beslutningsprocesserne, der vil kunne hindre det i at udoeve sine befoejelser, til ophoer . Europa-Parlamentet har desuden mulighed for at give sin mening til kende ved Domstolen ved at intervenere i verserende sager, jfr . artikel 37 i statutten for Domstolen .

15 Der kan imidlertid ikke gives Europa-Parlamentet medhold i, at der af denne ret til at kraeve statueret, at der foreligger en retsstridig passivitet, og af retten til at intervenere i tvister for Domstolen, boer udledes en mulighed for at rejse annullationssoegsmaal .

16 Der bestaar ikke nogen naturnoedvendig sammenhaeng mellem annullationssoegsmaalet og passivitetssoegsmaalet . Dette fremgaar af, at Europa-Parlamentet ved et passivitetssoegsmaal kan udvirke, at der vedtages retsakter, der ikke altid kan vaere genstand for et annullationssoegsmaal . Som Domstolens dom af 12 . juli 1988 ( Europa-Parlamentet mod Raadet, 377/87, Sml . s . 0000 ) viser, kan Europa-Parlamentet, saa laenge Raadet ikke har forelagt et budgetforslag, opnaa dom for, at Raadet har udvist passivitet, medens det udkast, der er en forberedende akt, ikke kan anfaegtes i henhold til Traktatens artikel 173 .

17 Det er desuden gjort gaeldende, at Europa-Parlamentet, hvis det er afskaaret fra annullationssoegsmaal, er ude af stand til - efter i henhold til artikel 175 at have opfordret Raadet eller Kommissionen til at handle - at anfaegte en eventuel udtrykkelig afvisning af denne opfordring . Argumentet herom bygger dog paa en urigtig forudsaetning . Faktisk kan en afvisning af at handle, den vaere sig nok saa udtrykkelig, indbringes for Domstolen i henhold til artikel 175, saafremt passiviteten ikke med afvisningen bringes til ophoer .

18 Endvidere bestaar der ikke nogen naturnoedvendig sammenhaeng mellem retten til at intervenere og muligheden for at anlaegge sag . Paa den ene side er privates intervention ifoelge artikel 37, stk . 2, i statutten for EOEF-Domstolen, alene betinget af, at de har "en berettiget interesse i afgoerelsen af" en for Domstolen indbragt retstvist, mens realitetspaakendelse af et af private anlagt annullationssoegsmaal forudsaetter, at vedkommende er adressat for den retsakt, der paastaas annulleret, eller i alt fald umiddelbart og individuelt beroert af denne retsakt . Paa den anden side har Europa-Parlamentet ifoelge artikel 37, stk . 1, en ret til at intervenere i tvister f.eks . om medlemsstaters traktatbrud, hvorimod retssager herom alene kan anlaegges af Kommissionen og medlemsstaterne .

19 Europa-Parlamentet har endvidere gjort gaeldende, at Traktatens artikel 173, stk . 1, er udtryk for, at de i artiklen naevnte institutioner principielt er ligestillet i den forstand, at enhver institution kan anlaegge sag til proevelse af retsakter fra andre institutioner og ligeledes omvendt kan komme ud for, at dens egne retsakter af de andre institutioner forelaegges Domstolen til proevelse . Henset til at Domstolen har fastslaaet, at afgoerelser fra Europa-Parlamentet, der kan skabe retsvirkninger, kan goeres til genstand for annullationssoegsmaal, boer Domstolen, for at sikre opretholdelse af institutionel balance, tilkende Europa-Parlamentet kompetence til at anlaegge sag til proevelse af retsakter fra Raadet og Kommissionen .

20 I den forbindelse bemaerkes, at Domstolen vel i den tidligere naevnte dom af 23 . april 1986 ( miljoepartiet "Les Verts" mod Europa-Parlamentet ), udtalte, at de retsakter fra Europa-Parlamentet, der har retsvirkninger i forhold til tredjemand, kan goeres til genstand for et annullationssoegsmaal . Denne udtalelse er imidlertid begrundet med, at en fortolkning, hvorefter saadanne akter ikke kunne anfaegtes ved et annullationssoegsmaal, ville have foert til et resultat, der strider med Traktatens system, der er begrundet i oensket om at tilvejebringe en fuldstaendig retsbeskyttelse i forhold til akter fra Faellesskabets institutioner, der kan have retsvirkninger .

21 Sammenholdes EKSF-Traktatens artikel 38, hvortil Domstolen specielt henviste i "Les Verts"-dommen, med samme Traktats artikel 33, vil det imidlertid ses, at Europa-Parlamentet inden for rammerne af Traktaternes ordning ikke er blevet befoejet til at rejse direkte soegsmaal mod de oevrige institutioners retsakter, selv om der kan foretages en proevelse af lovligheden af akter fra Europa-Parlamentet . Europa-Parlamentets anbringende om, at der maa antages at bestaa et princip om parallelitet i forbindelse med proevelse af retsakters lovlighed ved Domstolen, for saa vidt angaar institutionernes status som henholdsvis sagsoegt og sagsoeger, kan derfor ikke laegges til grund .

22 Europa-Parlamentet har endvidere gjort gaeldende, at Domstolen stiltiende i ovennaevnte dom af 3 . juli 1986 ( Raadet mod Europa-Parlamentet, "Budgetbehandling ") har anerkendt, at Parlamentet har kompetence til at rejse annullationssoegsmaal .

23 I den forbindelse bemaerkes, at den i Traktatens artikel 203, stk . 4, stk . 5 og stk . 6, beskrevne budgetprocedure er karakteristisk ved, at budgetmyndighedens to instanser, efterhaanden som proceduren afvikles, forhandler om og afgoer de forskellige budgetspoergsmaal, hvorved de hver isaer efter de traktatfastsatte afstemningsregler kan tage stilling til den andens synspunkter . De her omhandlede afgoerelser m.v . er forberedende akter, der foerer til udarbejdelsen af et budget . Dette budget faar, jfr . dommen af 3 . juli 1986 ( Raadet mod Europa-Parlamentet, "Budgetbehandling" foerst retligt bindende virkning ved procedurens afslutning, altsaa naar Europa-Parlamentets formand paa vegne af denne institution i henhold til Traktatens artikel 203, stk . 7, konstaterer, at budgettet er endeligt vedtaget .

24 Heraf foelger, at den eneste akt, der vil kunne annulleres, for saa vidt angaar godkendelse af budgettet hidroerer fra et organ inden for Europa-Parlamentet, hvorfor akten maa opfattes som hidroerende fra denne institution selv . Europa-Parlamentet kan foelgelig ikke paaberaabe sig de budgetbefoejelser, det har faaet tillagt ved de tidligere naevnte Luxembourg - og Bruxelles-Traktater - disse befoejelser er i oevrigt ikke omtvistet i naervaerende sag - med henblik paa at faa tilkendt en ret til at rejse annullationssoegsmaal til proevelse af Kommissionens og Raadets retsakter .

25 Europa-Parlamentet har yderligere gjort gaeldende, at det, saafremt det ikke er befoejet til at rejse annullationssoegsmaal, ikke vil kunne udoeve sine egne praerogativer i forhold til de oevrige institutioner uantastet .

26 Det maa i den forbindelse bemaerkes, at Europa-Parlamentet oprindelig blev tillagt en befoejelse til gennem hoering at deltage i udarbejdelsen af almengyldige retsakter uden dog derfor at faa adgang til annullationssoegsmaal . Europa-Parlamentets praerogativer blev udvidet ved Den Europaeiske Faelles Akt, hvorefter Parlamentet har en medbestemmelsesret, for saa vidt angaar tiltraedelser af Faellesskabet og associeringsaftaler, og hvorved der er indfoert en samarbejdsprocedure, som finder anvendelse i en raekke tilfaelde, idet dog Traktatens artikel 173 ikke derved er blevet aendret .

27 Ud over de naevnte befoejelser, der er blevet tillagt Parlamentet ved Traktatens artikel 175, indeholder Traktaten mulighed for at indbringe sager til proevelse af retsakter fra Raadet, som er udstedt under tilsidesaettelse af Parlamentets praerogativer . Traktatens artikel 173, stk . 1, tillaegger vel enhver medlemsstat adgang til at rejse annullationssoegsmaal til proevelse af saadanne akter, men ifoelge Traktatens artikel 155 paahviler det specielt Kommissionen at paase, at reglerne om Parlamentets praerogativer overholdes, og Kommissionen kan herved om fornoedent rejse annullationssoegsmaal . Herudover kan enhver fysisk eller juridisk person paaberaabe sig, at enten vaesentlige formforskrifter eller Traktaten er overtraadt, saafremt der foreligger en tilsidesaettelse af Europa-Parlamentets praerogativer, til stoette for en paastand om annullation af den paagaeldende retsakt eller om, at det statueres, at denne akt ikke kan finde anvendelse, jfr . Traktatens artikel 184 . Paa samme maade kan det ved en national retsinstans goeres gaeldende, at en retsakt er ulovlig, fordi Europa-Parlamentets praerogativer er kraenket, hvorved dette spoergsmaal kan forelaegges for Domstolen med henblik paa en praejudiciel afgoerelse om retsaktens gyldighed .

28 Af det anfoerte foelger, at Domstolen paa grundlag af de nugaeldende bestemmelser ikke kan tiltraede, at Europa-Parlamentet har kompetence til at rejse annullationssoegsmaal .

29 Paastanden om sagens afvisning tages derfor til foelge .

Sagens omkostninger

30 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, som taber sagen, til at afholde sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom . Europa-Parlamentet har tabt sagen og paalaegges derfor sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sagen afvises .

2 ) Europa-Parlamentet betaler sagens omkostninger .