61987J0274

++++

1 . Frie varebevaegelser - undtagelser - beskyttelse af den offentlige sundhed - forbud mod import af et levnedsmiddel paa grund af, at det har en lavere naeringsvaerdi end et produkt, som i forvejen findes paa markedet - ulovligt

( EOEF-Traktaten, art . 36 )

2 . Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - forbud mod import af og handel med varer af koed indeholdende visse ikke-koedholdige stoffer - ulovligt - begrundelse - beskyttelse af forbrugerne - god handelsskik - ikke antaget

( EOEF-Traktaten, art . 30 )

3 . Frie varebevaegelser - nationale foranstaltninger der fraviger faellesskabsreglerne - forbud - foranstaltningerne til stoette for den politik, der foeres inden for rammerne af den faelles markedsordning - ulovlig begrundelse

1 . En medlemsstat kan ikke med henvisning til den offentlige sundhed forbyde importen af et produkt med den begrundelse, at produktet har en lavere naeringsvaerdi end et andet produkt, som i forvejen er paa markedet, da forbrugernes udvalg af levnedsmidler i EF er saa stort, at det ikke indebaerer en reel sundhedsfare, at et importeret produkt har en lavere naeringsvaerdi .

2 . En medlemsstat kan ikke paaberaabe sig hensynet til beskyttelse af forbrugerne og til god handelsskik for at retfaerdiggoere et forbud mod import og handel med varer af koed fra andre medlemsstater, som indeholder visse ikke-koedholdige stoffer, og begrunde det med, at de indenlandske forbrugere i kraft af mange aars forbrugsvaner har ganske bestemte forventninger til varer af koed, og at visse erhvervsdrivende vil kunne skaffe sig konkurrencefordele ved at anvende produkter af en ringere kvalitet, som er billigere at fremstille, uden at forbrugeren er klar over denne kvalitetsforringelse . Hensynet til den fornoedne information af forbrugerne kan nemlig tilgodeses ved midler, som ikke hindrer importen af produkterne, navnlig ved en forpligtelse til at foretage en passende maerkning med angivelse af det solgte produkts indhold .

3 . Naar Faellesskabet har vedtaget en faelles markedsordning inden for en bestemt sektor, er medlemsstaterne forpligtet til at afholde sig fra enhver ensidig foranstaltning, endogsaa i det tilfaelde, hvor den paagaeldende foranstaltning kan udgoere en stoette for den faelles politik .

Nationale foranstaltninger, som stoetter EF' s faelles politik, maa ikke stride mod et af Faellesskabets grundlaeggende principper, saasom princippet om de frie varebevaegelser, saafremt de ikke i oevrigt er begrundet i hensyn, som er anerkendt i selve faellesskabsretten .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 16 . september 1987, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 169, stk . 2, anlagt sag med paastand om, at det statueres, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser efter EOEF-Traktatens artikel 30 ved at forbyde import og omsaetning paa sit omraade af varer af koed fra de andre medlemsstater, som ikke opfylder betingelserne i §§4 og 5 i Fleisch-Verordnung ( bekendtgoerelse om koedprodukter af 21 . januar 1982, jfr . BGBl . I, s . 89 ).

2 Bekendtgoerelsen forbyder omsaetning af varer af koed indeholdende visse ikke-koedholdige stoffer, bortset fra naermere angivne produkter, hvis sammensaetning er direkte reguleret i lovgivningen, og for hvilke der i bestemte tilfaelde skal gives noejagtige oplysninger paa emballagen eller ved andre skriftlige henvisninger . Omsaetningsforbudet for de naevnte produkter suppleres af bestemmelserne i §47, stk . 1, i den tyske lov om levnedsmidler og visse almindelige forbrugsgoder (" Lebensmittel - und Bedarfsgegenstaendegesetz ") af 15 . august 1974 ( BGBl . I, s . 1945; III 2125-40 ), som forbyder import af levnedsmidler, der ikke opfylder de tyske forskrifter . Der er udstedt straffeforskrifter og administrative forskrifter til sikring af foernaevnte bestemmelsers overholdelse .

3 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

4 Det bemaerkes indledningsvis, at det under sagen er ubestridt, at den anfaegtede ordning har restriktive virkninger for indfoerslen af varer af koed, som er lovligt fremstillet og bragt i omsaetning i andre medlemsstater . Tvisten mellem parterne drejer sig om, hvorvidt de paagaeldende foranstaltninger er begrundet i de hensyn, forbundsregeringen har paaberaabt sig, nemlig hensynet til beskyttelse af sundheden samt tvingende hensyn til beskyttelse af forbrugerne, sikring af god handelsskik og den faelles landbrugspolitik .

5 Endvidere bemaerkes, at den anfaegtede ordning forbyder omsaetning med de omhandlede varer af koed paa tysk omraade, uden at der sondres mellem indenlandske og udenlandske produkter . En saadan foranstaltning, som gaelder uden forskel, er ikke omfattet af forbudet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative indfoerselsrestriktioner, saafremt den er noedvendig for at tilgodese visse tvingende hensyn ( jfr . blandt andet dom af 17 . juni 1981 i sag 113/80, Kommissionen mod Irland, Sml . s . 1625 ).

Spoergsmaalet, om importforbudet er begrundet i hensynet til beskyttelse af sundheden, jfr . Traktatens artikel 36

6 Foer den sagsoegte regerings argumenter gennemgaas, bemaerkes, at hensynet til menneskers liv og sundhed efter Domstolens faste praksis figurerer blandt de hensyn, der er beskyttet ved artikel 36, og at medlemsstaterne inden for de ved Traktaten afstukne graenser selv kan bestemme, hvilket beskyttelsesniveau, de oensker at opretholde, men at en national ordning, der har importbegraensende virkninger, kun kan forenes med Traktaten, i det omfang den er noedvendig for at sikre en effektiv beskyttelse af de naevnte hensyn, og det ikke er muligt at sikre beskyttelsen ved foranstaltninger, der i mindre grad begraenser samhandelen inden for Faellesskabet ( jfr . domme af 20 . maj 1976 i sag 104/75, De Peijper, Sml . s . 613, og 4 . februar 1988 i sag 261/85, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml . s . 547 ).

7 Forbundsregeringen har gjort gaeldende, at importforbudet er begrundet i det i Traktatens artikel 36 omhandlede hensyn til beskyttelse af sundheden, da forbudet er noedvendigt for at sikre befolkningen den noedvendige forsyning med vigtige naeringsstoffer, som findes i koed, isaer proteiner .

8 Herom bemaerkes, at dette anbringende modsiges direkte af de ernaeringsbetaenkninger, som forbundsregeringen selv offentliggjorde i 1980 og 1984 . Det fremgaar nemlig, at den tyske befolkning i almindelighed er rigeligt forsynet med proteiner, og at endogsaa den omstaendighed, at proteintilfoerslen hos visse befolkningsgrupper, navnlig unge, er mindre end de anbefalede maengder, ikke indebaerer nogen sundhedsfare paa grund af de vide sikkerhedsmargener, henstillingerne er forbundet med .

9 Det fremgaar desuden af betaenkningerne, at visse koedbestanddele indeholder skadelige stoffer, saasom purin, kolesterol og maettede fedtsyrer, og at der ogsaa i betaenkningerne selv udtrykkes en vis bekymring over en mulig stigning i forbruget af koed og varer af koed .

10 Hvad endelig angaar forbundsregeringens argumenter om, at de vegetabilske proteiner har en lavere naeringsvaerdi end animalske proteiner, bemaerkes, at en medlemsstat ikke med henvisning til den offentlige sundhed kan forbyde importen af et produkt med den begrundelse, at produktet har en lavere naeringsvaerdi end et andet produkt, som i forvejen er paa markedet, da forbrugernes udvalg af levnedsmidler i EF er saa stort, at det ikke indebaerer en reel sundhedsfare, at et importeret produkt har en lavere naeringsvaerdi ( jfr . herom Domstolens dom af 23 . februar 1988 i sag 216/84, Kommissionen mod Frankrig, Sml . s . 793 ).

11 Foelgelig er importforbudet ikke begrundet i det i Traktatens artikel 36 omhandlede hensyn til beskyttelse af sundheden .

Spoergsmaalet, om forbudet er begrundet i tvingende forbrugerbeskyttende hensyn

12 Forbundsregeringen har gjort gaeldende, at importforbudet er noedvendigt for at sikre en effektiv beskyttelse af de tyske forbrugere, som i kraft af aartiers forbrugsvaner har ganske bestemte forventninger til koedvarer, nemlig at de udelukkende eller helt overvejende bestaar af koed, og at de opfylder de kvalitetskrav, som er foreskrevet i koedbekendtgoerelsens §§4 og 5 .

13 Herom bemaerkes, som fastslaaet adskillige gange i Domstolens praksis ( jfr . navnlig dommene af 12 . marts 1987 i sag 178/84, Kommissionen mod Tyskland, og 14 . juli 1988 i sag 407/85, Drei Glocken, Sml . s . 0000 ), at det er lovligt at give forbrugere, som tillaegger visse produkter en bestemt kvalitet, mulighed for at traeffe deres valg ud fra de krav, som de anser for vaesentlige . Denne valgmulighed kan imidlertid sikres ved midler, som ikke hindrer importen af produkter, der er lovligt fremstillet og bragt i omsaetning i andre medlemsstater, navnlig ved et krav om en passende maerkning med angivelse af det solgte produkts indhold .

14 Det maa medgives, at det kan vaere forbundet med vanskeligheder at angive alle bestanddele i varer af koed, som saelges uemballeret eller er opfoert paa et spisekort . Medlemsstaterne kan imidlertid, som det fremgaar af Raadets direktiv 79/112 om maerkning af og praesentationsmaader for levnedsmidler ( EFT 1979 L 33, s . 1 ), navnlig direktivets artikel 12, selv traeffe bestemmelse om maerkning af levnedsmidler, som udbydes den endelige forbruger til salg, og som ikke er forud emballeret, for at give forbrugerne de for deres valg mest noedvendige oplysninger om produktet, og for at undgaa, at de bliver forvirret af for detaljerede oplysninger .

15 Som Kommissionen med rette har fremhaevet, er der i oevrigt ogsaa i den tyske bekendtgoerelse om koedprodukter, jfr . navnlig dennes §5, stk . 2, taget hensyn til de maerkningsproblemer, som kan opstaa i saadanne tilfaelde . For de produkter, som er undtaget fra omsaetningsforbudet, indeholder denne bestemmelse nemlig saerlige regler om maerkning ved salg af uemballerede produkter, navnlig i restauranter eller i andre etablissementer for kollektiv servering .

16 Foelgelig er importforbudet ikke begrundet i tvingende hensyn til beskyttelse af forbrugerne .

Spoergsmaalet, om forbudet er begrundet i tvingende hensyn til god handelsskik

17 Forbundsregeringen har endvidere gjort gaeldende, at importforbudet er en noedvendig foranstaltning for at beskytte producenter og forhandlere af rene koedvarer mod illoyal konkurrence fra visse erhvervsdrivende, som vil kunne skaffe sig konkurrencefordele ved at anvende produkter af en ringe kvalitet, som er billigere at fremstille, uden at forbrugeren er klar over denne kvalitetsforringelse .

18 Herom er det tilstraekkeligt at bemaerke, at dette argument beror paa det samme argument vedroerende den manglende information af forbrugerne, som er afvist i det foregaaende .

19 Foelgelig er importforbudet heller ikke begrundet i tvingende hensyn til god handelsskik .

Spoergsmaalet, om forbudet er begrundet i tvingende hensyn til den faelles landbrugspolitik

20 Endelig har forbundsregeringen anfoert, at importforbudet er noedvendigt for at tilgodese visse tvingende hensyn til den faelles landbrugspolitik, navnlig det noedvendige formaal om stabilisering af markederne, som tilstraebes med de faelles markedsordninger for okse - og svinekoed .

21 Heller ikke dette anbringende kan laegges til grund . Som fastslaaet i Domstolens praksis ( jfr . foernaevnte domme af 23 . febuar 1988 i sag 216/84 og 14 . juli 1988 i sag 407/85 ) er medlemsstaterne, naar Faellesskabet har vedtaget en faelles markedsordning inden for en bestemt sektor, forpligtet til at afholde sig fra enhver ensidig foranstaltning, endogsaa selv om den paagaeldende foranstaltning kan udgoere en stoette for den faelles politik .

22 Af samme domme fremgaar i oevrigt, at selv nationale foranstaltninger, der stoetter EF' s faelles politik, ikke maa stride mod et af Faellesskabets grundlaeggende principper, i det foreliggende princippet om de frie varebevaegelser, medmindre de er begrundet i hensyn, som er anerkendt i faellesskabsretten . Dette er som tidligere naevnt ikke tilfaeldet med de i sagen omhandlede retsforskrifter .

23 Det foelger af det anfoerte, at det paastaaede traktatbrud foreligger, og at det maa statueres, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser efter Traktatens artikel 30 ved at forbyde import og omsaetning paa sit omraade af varer af koed fra de andre medlemsstater, som ikke opfylder betingelserne i Fleisch-Verordnungs §§4 og 5 .

Sagens omkostninger

24 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, idoemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . Da sagsoegte har tabt sagen, tilpligtes denne at betale sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser efter Traktatens artikel 30 ved at forbyde import og omsaetning paa sit omraade af varer af koed fra de andre medlemsstater, som ikke opfylder betingelserne i Fleisch-Verordnung' s §§ 4 og 5 .

2 ) Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger .