61987J0247

++++

Passivitetssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - undladelser der kan vaere genstand for soegsmaal - undladelse af at indlede en traktatbrudsprocedure - afvisning

( EOEF-Traktaten, art . 169, stk . 2, og 175, stk . 3 )

Et passivitetssoegsmaal anlagt af en fysisk eller en juridisk person med det formaal at opnaa en konstatering af, at Kommissionen ved ikke at have indledt en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat har undladt at traeffe afgoerelse under tilsidesaettelse af Traktaten, kan ikke antages til realitetsbehandling .

For det foerste fremgaar det af opbygningen af Traktatens artikel 169, at Kommissionen ikke er forpligtet til at indlede en procedure i henhold til denne bestemmelse, men derimod i denne henseende raader over en skoensbefoejelse, der udelukker private fra at kraeve, at denne institution skal tage stilling til et bestemt forhold .

For det andet soeger den fysiske eller juridiske person, som kraever, at Kommissionen skal indlede en procedure i henhold til artikel 169, i virkeligheden at opnaa udstedelse af retsakter, som ikke beroerer vedkommende umiddelbart og individuelt i artikel 173, stk . 2' s forstand, og som vedkommende derfor under ingen omstaendigheder kunne anfaegte ved et annullationssoegsmaal .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 14 . august 1987, har det belgiske selskab Star Fruit Company, der blandt andet importerer og eksporterer friske bananer, anlagt sag, i det vaesentlige med paastand om, at det i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, og artikel 175, stk . 3, fastslaas, at Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber har undladt at indlede en procedure mod Den Franske Republik i henhold til Traktatens artikel 169 .

2 Sagsoegeren mener, at ordningen for forsyning af det franske marked med bananer er uforenelig med EOEF-Traktatens artikler 30 ff . samt artikel 2 i Lomé-konventionen AVS-EOEF af 28 . februar 1975 ( EFT 1976 L 25, s . 1 ). Sagsoegeren har derfor ved skrivelse af 17 . april 1987 anmodet Kommissionen om i henhold til Traktatens artikel 169 at indlede en procedure mod Den Franske Republik med henblik paa at fastslaa den omhandlede uforenelighed og opfordre denne medlemsstat til at afskaffe importkontingenter for bananer med oprindelse i tredjestater, som befinder sig i fri omsaetning i Faellesskabets oevrige medlemsstater, samt erstatte sagsoegeren det tab, som denne har lidt paa grund af umuligheden af at opfylde ordrer fra selskabets franske kunder samt paa grund af undergang af varer som foelge af de af Frankrig anvendte importforbud .

3 Ved skrivelse af 4 . maj 1987 anerkendte Kommissionen modtagelsen af sagsoegerens skrivelse og oplyste denne om, at den ville traeffe de i sagen noedvendige foranstaltninger .

4 Som foelge af denne meddelelse har sagsoegeren anlagt naervaerende sag .

5 Ved saerskilt processkrift indgaaet til Domstolens Justitskontor den 9 . november 1987, har Kommissionen i medfoer af procesreglementets artikel 91 rejst indsigelse om sagens afvisning og nedlagt paastand om, at Domstolen traeffer afgoerelse om denne indsigelse uden at indlede behandlingen af sagens realitet .

6 Til stoette for sin indsigelse har Kommissionen - paa alle punkter stoettet af Den Franske Republik, der er interveneret i sagen til stoette for Kommissionens paastande - i det vaesentlige gjort gaeldende, at sagen skal afvises i henhold til Traktatens artikel 173, stk . 2, fordi sagsoegeren ikke har angivet den retsakt fra Kommissionen, som paastaas annulleret . Sagen skal endvidere afvises i henhold til artikel 175, stk . 3, hvis ordlyd udelukker en privatperson fra at anlaegge passivitetssoegsmaal under paaberaabelse af, at den i artikel 169 omhandlede procedure ikke er blevet anvendt mod en medlemsstat .

7 Sagsoegeren har til stoette for sin paastand om sagens antagelse til realitetsbehandling henvist til artikel 173, stk . 2, og gjort gaeldende, at sagen kan admitteres i medfoer af Traktatens artikel 175, stk . 3 .

8 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

9 Det fremgaar af sagen, at sagsoegeren end ikke har identificeret den retsakt, som Kommissionen haevdes at have vedtaget, og som sagen er anlagt til proevelse af . Sagen boer derfor afvises, for saa vidt den er baseret paa Traktatens artikel 173, stk . 2 .

10 For saa vidt sagen er baseret paa Traktatens artikel 175, stk . 3, har den til formaal at opnaa en konstatering af, at Kommissionen ved ikke at have indledt en traktatbrudsprocedure mod Den Franske Republik har undladt at traeffe afgoerelse under tilsidesaettelse af Traktaten .

11 Det fremgaar imidlertid af opbygningen af Traktatens artikel 169, at Kommissionen ikke er forpligtet til at indlede en procedure i henhold til denne bestemmelse, men derimod i denne henseende raader over en skoensbefoejelse, der udelukker private fra at kraeve, at denne institution skal tage stilling til et bestemt forhold .

12 Kun saafremt Kommissionen finder, at den paagaeldende medlemsstat har tilsidesat en af sine forpligtelser, fremsaetter den en begrundet udtalelse . Saafremt staten ikke efterkommer udtalelsen inden for den fastsatte frist, har institutionen desuden under alle omstaendigheder ret, men ikke pligt, til at indbringe sagen for Domstolen med henblik paa konstatering af det formodede traktatbrud .

13 Det bemaerkes endvidere, at sagsoegeren ved at kraeve, at Kommissionen skal indlede en procedure i henhold til artikel 169, i virkeligheden soeger at opnaa udstedelse af retsakter, som ikke beroerer sagsoegeren umiddelbart og individuelt i artikel 173, stk . 2' s forstand, og som sagsoegeren derfor under ingen omstaendigheder kunne anfaegte ved et annullationssoegsmaal .

14 Sagsoegeren kan derfor ikke med foeje goere gaeldende, at Kommissionen har undladt at indlede en procedure mod Den Franske Republik i henhold til Traktatens artikel 169 .

15 Sagen boer derfor afvises i det hele .

Sagens omkostninger

16 I henhold til procesreglementes artikel 69, stk . 2, bliver den part, der taber sagen, doemt til at afholde omkostningerne, hvis der er nedlagt paastand herom .

17 Sagsoegeren har tabt sagen og boer derfor tilpligtes at betale omkostningerne .

18 Da kun Kommissionen har nedlagt paastand herom, boer sagsoegeren alene afholde Kommissionens udgifter .

Paa grundlag disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( Anden Afdeling )

1 ) Sagen afvises .

2 ) Sagsoegeren betaler de udgifter, som Kommissionen har afholdt .

3 ) Den Franske Republik betaler sine egne omkostninger .